onsdag, maj 20, 2009

I forlængelse af søndag.......

De timer vi havde om civilreligion i søndags har givet grobund for tanker om, hvorfor vi er så forskellige - amerikanere og os danskere (det var kun de to nationer, vi beskæftigede os med).
Vi har den selvopfattelse som danskere, at vi har kunnet klare os selv siden Gorm den Gamle og til Margrethe d. 2. og fremover.

Den befolkningsgruppe der blev toneangivende i USA, var en flok mennesker, der var forfulgt i Europa for deres calvinistiske tro og deres oprør mod katolicismen. Efter forgæves at have prøvet at finde fred i Holland og i England, begav de sig ud på en rejse med skibet Mayflower, der ankom til Amerika i 1620. Udmattede af sygdom og sult gik de i land overbeviste om, at de var kommet til Det Hellige Land og Forjættelsen var blevet opfyldt, idet det var Gud, der havde givet dem landet.
Fuld af taknemmelighed fejrede de deres første høst med et Thanksgiving måltid. I pagt med det nye land, bestod deres første festmåltid også af nye afgrøder som majs og yams.
Siden præsident Lincoln officielt bestemte i 1863, at sidste torsdag i november er Thanksgiving Day, og altså også et par hundrede år før, har amerikanerne på rituel vis tilberedt Thanksgiving måltidet, så det også indeholder råvarer som de første pilgrimme brugte.
Et andet stærkt ritual er fejringen af Memoriel Day, hvor krigsveteraner og faldne i krig mindes.
Præsidenten taler til det amerikanske folk på Thanksgiving Day og Memoriel Day. Indsættelsen til præsidentembedet har også en stærk rituel karakter. Man kan sige, det er areligiøse begivenheder, men præsidenten har nærmest rollen som en ypperstepræst, der samler nationen.
Den stærke etiske ideolgi i USA er og har altid været Den amerikanske Drøm. Det betyder, at du kan komme med dine bare hænder og blive noget stort uanset race, køn og religion. Præsident Obama er på alle måder opfyldelsen af den drøm. Bagsiden er, at hvis du ikke klarer dig godt, så er det din egen skyld, og du kan sejle i din egen elendige sø.
Vores Velfærdsmodel repræsenterer det menneskesyn, at mennesket er noget værd i kraft af dets væren og ikke i kraft af dets gøren. Så mennesker, der er ramt af sygdom, ulykker eller arbejdsløshed er sikret et udkomme, som måske ikke er stort, men det er til at leve et værdigt liv for.
De to forskellige ideologier resulterer uden tvivl i gundholdninger og menneskesyn, der er langt fra hinanden. Jeg ved godt, hvor jeg helst vil leve.
Der er kommet sprækker i Velfærdsmodellen i de senere år. Måske kan den ikke holde i globaliseringens tidsalder?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar