Men jeg mødte så en nabo"dreng", som jeg nok ikke har set siden, jeg var 14-15 år. Jeg kunne selvfølgelig ikke kende ham, og mens vi snakkede og redte trådene ud, stod jeg og tænkte "oj, hvor ser han gammel ud" Som om det ikke er okay at se gammel ud!
Det varede kun lige til jeg så mit eget spejlbillede....
Jeg har tit, mens jeg arbejdede på medicinsk afdeling mødt gamle mennesker, der sagde, at de altså ikke følte sig gamle. Og jeg har altid syntes, det lød så patetisk, de var jo åbenlyst gamle, og jeg sagde til mig selv, at det ville jeg aldrig sige!
Men nu har jeg gjort en opdagelse efterhånden som årene er kommet til mig: det er ganske overraskende at føle en glæde og lethed indeni, som slet ikke afspejler sig udenpå. Rynkerne og furerne er der uanset hvad. Tove Ditlevsen sagde engang i et interview "indeni mig er der en ung pige, der aldrig vil dø". Men det er ganske uforståeligt, når man er ung.
Så med alderens kvalifikationer vil jeg som så mange andre sige "jamen, jeg føler mig altså ikke ......:-)
Jeg er fuldstændig enig i dine betragtninger.
SvarSletMan kan da kun se på ens børn, at man bliver ældre, ikke? :-)
Man forandrer sig ikke selv, tror man meget længe. Men selvfølgelig gør man det.
Jeg vil nu også vove den påstand, at det indre er vigtigere end det ydre.
Jeg causerede lidt over emnet i november:
http://mommer.wordpress.com/2008/11/25/hvad-er-alder/
Hej Betty
SvarSletTak for et dejlig indlæg,og jeg har den samme opfattelse som dig.Men hvad gør det når man er glad for livet og alt der rør sig omkring en.
Jeg vil ønske dig en god Pinse
Ellen, hvor er det rigtigt - det er kun på børnen, man kan se, at tiden går. Ja til det med det indre!
SvarSletConny, det er dejligt, når livet går godt. God pinse til dig også
Den unge pige/dreng vil altid være inden i os uanset alder.
SvarSletDet bliver bare frustrerende med alderen, at kroppen/kræfterne ikke rigtig kan følge med, hvad jeg har forstået på gamle mennesker.