Civilreligion.

Den netop overståede weekend har været præget af teologistudiet. Faget systematisk teologi handler om, at aktuelle problemstilliger belyses ud fra en teologisk og etisk synsvinkel.
Ingen af os på holdet havde hørt om civilreligion, da vores lærer introducerede det for os. Men for mig var det weekendens mest spændende emne og det, der får mange fænomener til at falde på plads.
Allerede Platon sagde, at religion er vigtig for en stat for at opbygge sammenhængskraft.
Civilreligion dækker de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden og nutiden og knytter et folk sammen i et fællesskab, der overskrider kulturelle, religiøse og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet.
Der er reference til det guddommelige eller højere magter.
Når Obama (og andre præsidenter før ham) taler så meget om Gud, så er det en civilreligions gud, som ikke støder muslimer eller jøder. Der er ikke tale om nogen confession. Civilreligionen fungerer som en paraply med en masse kirkesamfund under i USA, som ikke kun holdes sammen af nationalstater, men af et civilreligiøst fællesskab.
Da vi havde været igennem myter, ritualer og etik i USA og havde haft mange aha-oplevelser, skulle vi se på, hvordan det så forholder sig i DK.
For at tale om religion, skal der være en række myter, ritualer og en etik. Og hvad er det så for nogle myter vi har om Danmark, hvordan er landet og befolkningen blevet til det, det er i dag?
Der kan gives mange bud, men vi blev enige om nogle vigtige myter: Dannebrog, Jellingestenen, Besættelsen (redning af jøder), Grundtvig, Kierkegaard, H.C. Andersen. Reformationen (ingen blodig borgerkrig). Holger Danske. EM i fodbold i
1992. Passet.
Når det handler om ritualer, så er dronningens nytårstale nok et af de ritualer, der samler danskerne mest. Der er statsministerens nytårstale. Der er den måde, vi fejrer jul og nytår på. Der er nationalsangen og højskolesangbogen. Grundlovsdag. Sport (især fodbold).
Den danske etik handler bl.a. om Velfærdsstaten - i stærk modsætning til den amerikanske drøm (alle kan blive til noget stort - og hvis ikke, så er det deres egen skyld). Vi har også en Jantelov. Og ikke mindst Ytringsfriheden.
De fleste danskere vil nok være enige i, at sådan er vi skruet sammen af fortid og nutid.
Det store spørgsmål er så: hvad skal der skrives på, hvis civilreligionen skulle fremme integrationen?? Hvad er relevant for nutidens samfund?
Myten om at vi har klaret os selv lige fra Gorm den Gamle til Margrethe d. II - er den nu også sand? Måske skulle der lægges mere vægt på, at kontinuiteten har været der i kraft af påvirkning udefra. Kartoffeltyskerne - de franske huguenotter, der fandt religionsfrihed i Fredericia osv. Der har været mange, der har tilført vores samfund værdier af den ene og den anden slags.