Det er flere dage siden ...

Der er flere dage siden, der var forpremiere på The Sound of Music i Musikhuset og omkring 700 mennesker indløste den gave som Silkeborg kommune gav de mange frivillige fra forskellige institutioner og kulturarrangører.

Jeg kan huske jeg så filmen The Sound of Music, da den kom frem i 1960erne. Den blev meget populær på grund af den dramatiske og romantiske handling sammen med den flotte musik. Edelweiss var en af de meget romantiske sange, som jeg syntes rigtig godt om. Jeg har ikke set filmen siden dengang, men jeg ved, at mange har som juletradition at se netop den film.
Jeg fulgtes med min genbo ned til Musikhuset fredag aften. Vi var enige om, at vi sagtens kunne nå det, hvis vi gik 20 min. før forestillingen startede kl 19.30. Det kunne vi også. Men vi havde bare ikke læst i programmet, at kl 18.30 ville der være tale af borgmesteren og et par andre. Jeg undrede mig over, at der ikke blev holdt (takke)tale i pausen. Den gik vi så glip af, men det vigtigste var også forestillingen.
Jeg ved ikke, om det er sådan i andre byer, men her er der i flere år blevet opført en semi-professionel musical hvert efterår. Det betyder, at langt de fleste optrædende er amatører og kun få er uddannede skuespillere og sangere. Jeg kendte dem ikke i forvejen, men det siger nok mere om mig end om dem. Signe Asmussen, uddannet sopran fra Musikkonservatoriet i København, var abedissen, og hun sang fantastisk godt. Katrine Nørgaard er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia. Hun var en meget yndig Maria og sang helt fortryllende. Peter Jorde, skuespiller fra Aarhus Teater 1987, var overbevisende i rollen som den strenge kaptajn
Trapp, der ender med at blive en kærlig, følsom mand og far. De syv børn og de mange andre medvirkende ved jeg ikke noget om, men tilsammen præsterede de en flot forestilling sammen med orkestret. Det var bevægende, og jeg blev meget rørt til sidst, da det lykkedes familien at slippe væk fra nazisterne.
Jeg synes, det er sådan en god ide, at lade lokale børn og voksne få mulighed for at træne sang og skuespil på højt niveau. Forestillingen spiller til 3. november.
Jyllands-Posten gav fire stjerner, og anmelderen på vores lokale avis gav seks.

Glimt af efterårsferie.

Efterårsferiedagene i Vorupør har været præget af mildt og vådt vejr iblandet solstrejf.
Især om morgenen var der sådan et fint lys i grå og blå toner.

En morgen, da jeg gik ud på molen, talte jeg 17 mennesker, der var ude at bade kl 8.30. Og så siger jeg til mig selv, at næste gang skal jeg altså med :-) Især fordi jeg opdagede en mand, der kom vandrende hen ad gaden i morgenkåbe. Han boede lidt længere henne, jeg jeg gjorde. Så det vil jeg også ... Jeg kan ikke finde ud af at stå på en bare strand og klæde om.

Vi gik tur til Bøgested Rende, som var et yndet udflugtssted, da min børn var små, men vi har ikke været der i årevis.
Jeg ved ikke, hvor vandløbet har sit udspring, men det løber livligt og klukkende indtil det blander sig med Vesterhavet.

Det er et dejligt sted at lege.

I aften skal jeg i Musikhuset til The Sound of Music. Silkeborg kommune har købt en forestilling som tak  til byens frivillige.

Backstage.

I Sportscentret ikke bare træner vi - vi mødes også omkring kaffemaskinen.
Der var der, jeg kom i snak med hende, der står for noget frivillighed i Musikhuset.
Det lød interessant. En masse glade mennesker, der skal til en festlig oplevelse. En stor gruppe frivillige, der sælger programmer, tjekker billetter og står i garderoben.
Det kunne jeg godt tænke mig at være med til. Der er kun 10 min. gang fra mig.
Sådan gik det til, at jeg var med til infoaften om efterårets musical, som er The Sound of Music.

Vi var nok omkring 30 mennesker, der blev budt på vand og vin og chips, mens vi sad på scenen og kiggede ud over stolerækkerne og blev indviet i de mange forskellig ting, der skal være på plads, når en forestilling kører.
Det var spændende at høre, hvordan kulisserne var blevet til, og vi fik små stykker af musikken undervejs. Yes, det var noget for mig at være med til.
Men allerede dagen efter denne her hyggelige aften, blev jeg klar over, at det var for stor en mundfuld.
Vi møder ind kl 17 og forlader huset som nogle af de sidste. Forestillingen slutter kl 22.30. I løbet af de 14 dage skal hver frivillig have to vagter om ugen.
Men jeg glemmer jo, at jeg ikke har så meget strøm på mine batterier om aftenen. Jo, jeg kunne sikkert gøre det, men så ville jeg ikke være meget værd de næste par dage. Så jeg skyndte mig at melde afbud.
Jeg må huske på min alder! Det kan nogle gange være svært, når jeg i tankerne sagtens kan forestille mig, hvordan det ville være at være med til det ene og det andet.
Men jeg fik lyst til at se forestillingen. Jeg tror, den bliver rigtig god. Og så vil jeg lægge mere mærke til de folk, der er på 'arbejde'. Jeg har aldrig tænkt på, at der er så mange frivillige, ulønnede lige netop der. Efterhånden er jeg blevet klar over, at alle kulturinstitutioner og sportsarrangementer er helt afhængige af frivillige.

De seneste par dage ...

På vejen mellem Silkeborg og Aarhus er der mange rapsmarker.

Jeg forlod motorvejen i går for bedre at kunne nyde de smukke synsindtryk og for at kunne stå ud af bilen og fotografere.

Fotograferet 'på tværs' ser man ikke hjulsporene efter de store maskiner, der har været ude for at sprøjte ...

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der for tiden en udstilling af værker, sat op mod hinanden, af Henry Heerup og  Leif Sylvester. En slags dialog-udstilling.
Her Heerups "Hjertets dramatik" fra 1959.

Og her eksempler på Sylvesters billeder og keramik.

Jeg var ikke med på omvisningen for vagtgruppen i sidste uge. På sådan en omvisning får man en stor forståelse for de udstillede genstande og kunstnernes baggrund.
Jeg har min egen oplevelse fra min vagt for nogle dage siden, og jeg kan egentlig ikke se, at de to taler sammen eller til hinanden.
Men jeg har erfaring for, at jo flere gange jeg ser billeder, jo mere ændrer min opfattelse sig.

Gavmilde Lions

I eftermiddags, mens tusmørket bredte sig udenfor, var der lys og glæde i den julepyntede foyer i Musikhuset.
Den lokale Lions Club uddelte donationer.

Børns Voksenvenner fik 5000 kr.
Vi havde fået tilsagn for nogen tid siden og julefesten, som pengene skulle gå til, har været afholdt
Men i dag blev beløbet overrakt.

Jeg har stor respekt for de mennesker i Lions, som på forskellige måder samler penge ind i virksomheder og butikker.
Min bror og svigerinde står f. eks. på Skanderborg Festivalen i Lions bod og sælger mad og får trommehinderne blæst ud. De hygger sig nok også, og pengene for maden går til et godt formål.

Der var pause i alle uddelinger, og vi fik en lille lækker anretning.

Mellem plejehjemskoncert og uddeling af donationer, nåede jeg at røre ved de små fødder.
I morgen er han 14 dage.

I lokalavisen.

I vores lokale avis var der i lørdags et interview med Elin og Rasmus, familieven og voksenven.

Vi er rigtig glade for, at de ville medvirke og på den måde sætte fokus på Børns Voksenvenner.

Frivillig Fredag

Temperaturen i går var på højde med de varmeste sommerdage, og der blev svedt igennem i teltene hos de frivillige, der om eftermiddagen præsenterede lige præcis deres forening.
Jeg tror, Frivillig Fredag var et landsdækkende arrangement for at sætte fokus på frivilligt arbejde.
Her i Silkeborg var Torvet omdannet til et marked, hvor man kunne orientere sig om, hvad der foregår i frivilligt regi.
Og det er ikke småting.
Der er omkring 55 forskellige foreninger.

 Der var natteravne på gaden, selvom det var højlys dag.

Emilia van Hauen sparkede dagen i gang kl. 9 med et forrygende foredrag om bl.a. tidens trend.
Ifølge trendsættere og fremtidsforskere er vi ved at bevæge os væk fra det individualistiske og egocentrerede liv. Mange har personligt blik for at være ansvarlige i forbrug og livsstil. Virksomheder bruger i stigende grad midler på at være velgørende.
Vi danskere er jo ikke så frembrusende, men ca 70% ville være frivillige, hvis de bliver spurgt. Jeg ved ikke, hvor mange %, der er det nu.
De 30 til 49 årige er mest aktive og bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på frivilligt arbejde. I den aldersgruppe er frivilligheden typisk relateret til skoler/spejder og sportsaktiviteter.

En lille gruppe arbejder under mottoet 'alle har ret til at blive fejret på deres fødselsdag'.
I går solgte de kager og børnetøj for at financiere deres projekt, som går ud på at levere det, der skal til for at en mor kan invitere gæster til sit barns fødselsdag. Der følger ingen voksne med til at arrangere. Men lidt i stil med julepakker.

Henning, én af vores voksenvenner, er ved at blive blændet af solen, idet han er på vej ud af teltet med pjecer og balloner for at se, om han kan kapre et par voksenvenner.
Dem er der mangel på.

Hoppeborgen er altid populær.

Spejdere med kajakker og det gamle rådhus i baggrunden.

Det var på alle måder en varm og begivenhedsrig dag for Frivilligcenter Silkeborg i går

Snydebilleder........

Jeg har været til spændende foredrag og oplevelser her i weekenden.
Jeg har set folk, som jeg ellers kun har set i aviser og magasiner.
Jeg har tænkt 'nå, ser han /hun sådan ud i virkeligheden?' Forstået på den måde, at jeg troede ud fra billeder, at de ville se bedre ud.
Som om det betyder så meget?
Jeg blev inspireret ved at læse hos Madame, der fortæller om en bog, som Jacob Haugaards kone har skrevet. Omslaget på bogen er prydet af et billede af forfatteren, og jeg glæder mig over, at der åbenbart ikke er retoucheret i rynker i ansigt og på hals. Jeg ved det selvfølgelig ikke.
Det er bare sådan noget snyd, når rynke og slankebehandlingen hedder photoshop.

Én af dagene før valget så jeg Karen Jespersen (politiker) på gaden i Aarhus. Og jeg tænkte, at sminkørerne i fjernsynet er meget dygtige.
Men jeg må gribe i egen barm, for jeg har det jo på samme måde. Jeg vil også gerne vise mig fra min bedste side. Og lægger kun de mest fordelagtige billeder frem.
Jeg har mødt en kvinde i dag, der på ingen områder lever op til idealet om skønhed/vægt/mode. Men hun var humørfyldt, varm og meget klog og var i høj grad med til at berige den konference, jeg deltog i.
Jeg (vi) ved det godt: det er ikke udseendet, det drejer sig om.
Alligevel er der så meget fokus på udseende i vores kultur.
Og det er anstrengende og tidskrævende at leve op til.
Jeg vil stemme på den politiker, der vil gøre noget ved det.........

Billedet viser morgenstemning og udsigt fra det hotel, jeg boede på i weekenden.
Jeg kunne sikkert godt bilde jer ind, at jeg ikke var i Dk?
Med de højder i baggrunden?

Babushka Alevtina.

Min ældste datter læser til eksamen.
I en pause mødte jeg hende og kæresten til en sen brunch på Cafe Evald. Den bedste her i byen.
Da pausen var forbi, blev jeg siddende i den røde sofa og læste avis.
Og skønnede på hvor priviligeret jeg er.
Hvor heldig jeg er, at jeg er født netop her i vores del af verden.

Grunden til at jeg i særlig grad tænker over det lige nu er, at jeg har fået en ny babushka.
For ikke længe siden fik jeg et brev fra Babushka Adoption Foundation , at min babushka Salma var flyttet.
Der var ikke efterladt nogen ny adresse, og organisationen efterlyser ikke folk, der flytter.
Men der var flere gamle, fattige, der stod på venteliste til at få hjælp.
Sådan gik det til, at jeg fik tildelt Alevtina. Hun er 75 år og har gjort rent på det lokale hospital i Batken i sine 34 arbejdsår.
Nu bor hun sammen med sit barnebarn på 14 år. Han er handicappet og sengeliggende.
Babushkas datter er rejst til Rusland, og der er ingen hjælp at få fra hende.
Den sparsomme pension er ikke stor nok til at dække indkøb af medicin og tilstrækkelig mad. Om vinteren er der bitterligt koldt og pengene rækker ikke til brændsel.
For den årlige lille sum på ca.1.400 kr. kan jeg være med til at forbedre babushka Alevtinas hverdag.
Mere skal der ikke til i Kirgisistan eller Kyrgyzstan, som de selv skriver.

vintersange

Den sidste tirsdag i måneden er der aftenåbent på Kunstcentret, og det var min tur til at tage en vagt i går aftes.
Udover at se udstillingerne er det muligt at købe mad i cafeen kl. 19.
For at gøre oplevelsen lidt mere spændende er der oftest en lille koncert kl. 18.
I går aftes var der arrangeret fællessang med en pianist og et par forsangere.

Omsluttet af mørket udenfor, som er så tydeligt gennem de store panoramavinduer, sad vi lunt og sang alle de kendte vintersange om sne og kulde.
Tidligere på eftermiddagen havde jeg været til sangøvelse i koret, og der synger vi julens sange og salmer.
Det var rigtig hyggeligt at synge alle de sange, der hører årstiden og højtiden til.

Lidt diskret julepynt i Panoramasalen.

Og spændende isformationer udenfor.

 

Lidt diskret julepynt i det store vindue i panoramasalen

Og mystiske isformationer.

En sponsortur.

Vi fik slet ikke brug for regntøjet i formiddags, da Idræt om Dagen inviterede på gangfestival til fordel for Børns Voksenvenner.

Der var arrangeret 3 - 5 - og 10 km ture, og hver deltager betalte 25 kr.

68 mennesker deltog, så det kan da blive et pænt lille beløb til vores forening.

Jeg gik 5 km. turen fra Indelukket gennem skoven ud til Almind sø, hvor Vestre Badeanstalt lå helt øde og tom. Der skal ikke mange solskinstimer til, før silkeborgenserne strømmer hertil for at nyde en svømmetur i søen med det usædvanligt rene vand.

Vejret var vidunderligt med den særlige duft af skovbund, der opstår når det lige har regnet. Jeg nød turen gennem skoven, som stadig har forårsfriskhed over sig. Og kaffen med hjemmebagt kage gjorde rigtig godt bagefter.

Min Babushka.

Salma har det godt. Hun har råd til at købe brændsel og medicin for penge fra mit sponsorat, står der i det nyhedsbrev, jeg har modtaget fra Babushka Adoption Foundation.
I Kirgistan lever de fleste ældre i dyb fattigdom. Ifølge den kirgisiske socialfond er pensionisters månedlige leveomkostninger 3.200 som. Men gennemsnitspensionen er 2.120 som.
Om vinteren kan temperaturen nå ned på -30 gr., og kulde er et stort problem for dem, der ikke har penge til at købe brændsel for.
I år har Babushka Adoption Foundation 10 års jubilæum og har lidt mere end 600 sponsorer.
For 150 Euro om året kan jeg bidrage til at min Babushka har et bedre liv, og jeg opdager ikke, at de penge mangler i mit forbrug.

Generalforsamling.

Dagen er blevet tilbragt i Horsens med generalforsamling i Landsforeningen Børns Voksenvenner. Her var smuk udsigt til havemøbler, der venter på bedre tider.

Generalforsamlingen foregik som den slags skal med små ændringer i vedtægterne, med gennemgang af det nye koncept og et ganske udramatisk valg.

Og alligevel sidder jeg med oplevelsen af at have mødt et ganske særligt menneske. Lisbeth Zornig Andersen var indbudt til at holde et indlæg for os. Hun er nyvalgt formand for Børnerådet. Og allerede her var jeg på bar bund, for jeg vidste ikke, hvad Børnerådet er. Meget spændende at høre om.  Her kan læses om det.

Men det mest spændende var at høre om Lisbeths liv. Hun fik den værst tænkelige barndom med misbrug og vold og mange anbringelser. Ad forskellige omveje og med enkelte menneskers hjælp blev hun cand. polit., har beklædt flere ledende stillinger, er mor til fem velfungerende børn og nu en engageret formand, der selv har haft den sko på, der trykker, og som brænder for at kaste lys på børns vilkår.

Hun er også én af personerne i Johanne Myginds bog "Opdrift - 11 mønsterbrydere fortæller"

Mon ikke der er et lille mågemøde i gang på taget?

Keramik og natur.

I går havde jeg vagt på Kunstcentret Silkeborg Bad. Der var fernisering, og så kommer der altid mange mennesker. Jeg skulle tælle (der var fri adgang og derfor ingen billetsalg) Men når folk kommer i flokke, og jeg siger velkommen og smiler og slår streger på et stykke papir, så er tallet måske ikke så nøjagtigt, men i nærheden af 150. Det er meget fint for os, selv om der siges, der var 1000 til fernisering på Sophienholm, men det er jo også København. ;-)
Udstillingen kommer fra Sophienholm i Lyngby. Kunstnergruppen Keramiske Veje står bag den flotte præsentation af meget smuk og udsædvanlig unikaarbejde. Og som det da er svært at lade være med at røre de indbydende former og raffinerede overfladestrukturer. Gruppen består af syv kunstnere, og de producerer keramik på højt niveau.
Kom og se! www.silkeborgbad.dk

Den store ægformede skulptur i parken er også en vandkunst, hvor vandet risler stille og stemningsfuldt ned.
Frosten har givet den et helt andet udtryk, især når man kigger ind i den.
Indeni ægget er der tryllestemning. Istapper hænger ned i forskellige former og formationer og får én til at tro, det er indgangen til isdronningens slot.

På Kunstcentret.

Jeg har haft min sidste vagt i år på Kunstcentret Silkeborg Bad. Der er kort åbningstid lige nu og ingen udstilling i Skovvilla, så der er ikke brug for så mange frivillige.
Jeg nød som sædvanlig at gå rundt derude. Jeg gjorde også et godt køb, idet kataloger, der har været lagt frem til gennemsyn, blev solgt til en billig pris. De var ikke slidte og kan bruges som gave. Den om te'ens historie vil jeg dog selv beholde. Udover historien, er den fuld af billeder af sjove, grimme og smukke tekander.
Jeg er efterhånden kommet til at synes godt om fotoserien Boxer af Tune Andersen. I begyndelsen syntes jeg, de var grimme og provokerende. De har fået mig til at tænke over, hvad det er, jeg påvirkes af, og hvor stor magt reklamer og andre medier har til at forme vores syn på, hvad der er grimt, og hvad der er smukt.

Filosofiske tanker og øvelser.

Jeg har været i Dyrehaven og forbi Skanderborgfestivalens maskot Walther i går og i dag, da jeg har boet på Hotel Skanderborghus i anledning af et kursus.
Det er vist det nærmeste, jeg kommer Danmarks smukkeste festival - jeg har i hvert fald aldrig været til Skanderborgfestival indtil nu.
Center for frivilligt socialt arbejde var arrangør for et kursus om filosofi og ledelse. Det har været et par spændende dage, hvor vi var 14 mennesker fra forskellige frivillige foreninger.
De to undervisere Ryan og Højlund var meget erfarne konsulenter og kunne gøre teorien levende og øvelserne spændende. Jeg synes, det er meget fascinerende, at de tanker Sokrates gjorde sig i antikkens tid i Athen, stadig kan bruges i dag og de filosofiske spørgsmål er gyldige til enhver tid. Vi har været omkring etik og ekstentialisme. Vi har øvet Skt. Benedikts metode og sokratisk dialoggruppe og skrevet det personlige essay.
Skt. Benedikts levede fra år 480 - 547.
Gruppen (4-5 personer) vælger et fælles tema for samtale.
Begynder med 5 min. stilhed.
Herefter taletid på omgang.
Efter hver tale holdes ligeså lang pause som talen varede.
Det var godt nok svært med de pauser og meget uvant for os, som er vant til at tænke på, hvad vi skal svare, mens en anden siger noget. Fordelen er, at alle bliver hørt, og der er god tid til at tænke på ens eget svar.
Yngste deltager var vist ham fra Dansk Skoleskak - han var sådan én, der talte meget hurtigt. Jeg var ikke i gruppe med ham og fik ikke spurgt, hvordan det var for ham at bruge den metode.
I morgen vil jeg tage ind til Henrik og øve filosofisk snak med ham. :-) Det gider han vist godt De blå farver, som var så smukke i sidste uge ved 16 tiden, var forvandlet til grå farver ved Skanderborg Sø. Der var indlagt walk and talk med et givet emne efter frokost, og det var en rigtig god ide. Man ungår den uoplagthed, der let følger efter frokost, og der er så smukt lige udenfor hotellet, som faktisk ligger i Dyrehaven.

En køkkentjans.

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der i øjeblikket bl.a. en udstilling, der hedder "Text". Det er så fristende at røre ved tingene, som er små og store hjemmelavede bøger.
Min opgave skulle så være at cirkulere rundt og minde folk om, at de udstillede genstande ikke måtte berøres. Og når jeg nu selv havde sådan en lyst til det.....
Men det blev alligevel ikke det, min vagttid gik med.
Der kom en gruppe på 34, og at de alle ønskede at spise i cafeen, var ikke rigtig blevet forstået ved forudbestillingen. Der var kun en person på arbejde, og hun fik travlt. Jeg blev hidkaldt, men jeg kendte ikke arbejdsgangene i køkkenet, eller det at betjene kassen, så der blev lang ventetid. Men det gik nu godt alligevel. Dog tror jeg, at kassen ikke stemte ved lukketid.
Den lille hyggelige cafe var fyldt godt op.

Endnu en frivillig dag.

Det har været min sidste vagt på udstillingen Exile på Kunstcentret i dag. På søndag bliver den taget ned. Jeg har tidligere skrevet om, at jeg synes, der er for meget politik og for lidt kunst i den. Så jeg glæder mig til det nye, der kommer.
Én af de installationer, jeg næsten ikke kan holde ud mere, består af 2 tv skærme, der er hængt op ved siden af hinanden. Der kører autentiske billeder fra katastrofer og menneskelige fejltagelser sammen med et lydtæppe af hundeglam, babyskrig, skudsalver, kanontorden, hvæsende, gispende hosten, udrykningssignaler, en tung dør, der falder i, bedesalg fra en kirkeklokke, tunge støvletramp, mure der styrter sammen. Lyde der appelerer til frygt og afmagt.
Jeg har lagt mærke til, at besøgende står der længe. Og det er et meget tankevækkende indslag i udstillingen, for der findes så meget ondt i verden.
Jeg går hurtig forbi det område, og er nok egentlig lidt flov over, at jeg ikke kan kapere det mere. Men sådan er det for mig. Det er for store problemer at blive præsenteret for igen og igen.
Sidste gang jeg var der, for et par uger siden, var den britiske landkunstner Stuart Frost i gang med at skabe en skulptur ud af den gamle 3 stammede birk. Træet er dateret til begyndelsen af 1930'erne og er noget anløben af råd inderst inde. Det har nu fået et nyt look med hundredevis af hvide cirkler på baggrund af brændt træ. Processen er foregået på den måde, at cirkler af ler er sat fast på stammen og med en gasbrænder brændes felterne omkring leret.
Kunstneren er helt opmærksom på, at det er et forgængeligt værk, han har lavet. Det vil kunne stå i nogle år, inden det skal fældes.
Det færdige resultat, der får mig til at tænke på, hvor mon resten af giraffen befinder sig??

Hjemmekontor

Frivilligcentret holder lukket i juli måned, så bestyrelsesmødet i Børns Voksenvenner blev holdt her hos mig i dag.
Der er etableret to nye venskaber i den måned, der næsten er gået, så vi nu har 14 venskabsforhold. Det er vi godt tilfredse med.
Sådan et "hjemmemøde" er en god base for også at få snakket med hinanden og få endevendt forskellige andre mere private emner. Det kan man også trænge til engang imellem.