Dagen er blevet tilbragt i Horsens med generalforsamling i Landsforeningen Børns Voksenvenner. Her var smuk udsigt til havemøbler, der venter på bedre tider.
Generalforsamlingen foregik som den slags skal med små ændringer i vedtægterne, med gennemgang af det nye koncept og et ganske udramatisk valg.
Og alligevel sidder jeg med oplevelsen af at have mødt et ganske særligt menneske. Lisbeth Zornig Andersen var indbudt til at holde et indlæg for os. Hun er nyvalgt formand for Børnerådet. Og allerede her var jeg på bar bund, for jeg vidste ikke, hvad Børnerådet er. Meget spændende at høre om. Her kan læses om det.
Men det mest spændende var at høre om Lisbeths liv. Hun fik den værst tænkelige barndom med misbrug og vold og mange anbringelser. Ad forskellige omveje og med enkelte menneskers hjælp blev hun cand. polit., har beklædt flere ledende stillinger, er mor til fem velfungerende børn og nu en engageret formand, der selv har haft den sko på, der trykker, og som brænder for at kaste lys på børns vilkår.
Hun er også én af personerne i Johanne Myginds bog "Opdrift - 11 mønsterbrydere fortæller"
Mon ikke der er et lille mågemøde i gang på taget?
Hvor er det dejligt, at høre om et menneske, der imod alle odds får et dejligt og godt liv og desuden har lyst til at arbejde for at bedre børns vilkår.
SvarSletOgså tak for et godt indlæg om osteoporose.
Sidst men ikke mindst, hvor er postkortbillede af Hjejlekiosken smukt.
Fortsat rigtig god weekend.
Jeg så Lisbeth i fjernsynet lige efter hun tiltrådte som formand. Sikke en skæbne, og dejligt, at det lige er sådan én som hende, der bliver formand. (Var der ikke noget med, at hun havde en stor flok brødre?)
SvarSletAnnette, det er dejligt, når det svære vender til et godt liv
SvarSletTak for ros for mine tidligere indlæg.
Eva, jeg havde ikke været opmærksom på den nye formand før. I dag var der en stor artikel med hende i Jyllands Posten.
Hun havde tre storebødre, der meget tidligt blev anbragt. Den ene er død. De to andre har misbrugsproblemer og er invalidepensionister.