torsdag, marts 18, 2010

Fra dias til digitale billeder.

Jeg har været på biblioteket i dag og lært at scanne dias. Det er en tidskrævende proces, men udstyret med en avis, så går tiden fint for mig, mens scanneren i løbet af små to timer kværner 40-50 billeder.
Det må findes scannere, der kan gøre det hurtigere??
Jeg var hos fotohandleren for at høre deres pris, hvis jeg indleverer dias for så at hente billederne på en dvd?
10 kr. pr. stk.!!
Og det skyldes udelukkende, at det kræver en mand, der står der i timevis.
Fotohandleren havde en scanner til 1.800 kr. Men der er jo ikke noget at bruge den til, når processen er afsluttet.

Der er hyggeligt i bibliotekets computerværksted. Mens jeg scanner og læser avis, er der andre, der får hjælp til alskens problemer med computer, mp3, telefon osv.
I morgen kan Henrik så kigge på billeder fra sin første rejse til Mallorca i 1966. Det bliver han nok ikke ked af.

4 kommentarer:

  1. Jeg har koebt saadan en lille fiks scannemaskine, som dias og negativer kan passe i. Den var ikke specielt dyr. Du kan se den her: http://twishart.blogspot.com/2009/11/moderne-teknologi.html

    SvarSlet
  2. Sikke en service der er på de danske biblioteker. Min far har købt en maskine og har scannet hundrevis af dias ind. Sikke et arbejde sagde han. Jeg har også en jeg bruger til at lave mine gamle negativer om til digitale billeder. Kvaliteten er bedre end hvis man scanner selve billedet. Han bliver helt sikker ellevild når han kan se sine billeder sådan. KNUS♥

    SvarSlet
  3. Jeg er altså så glad for biblioteker. Sikke en guldgrube af ikke bare bøger, men al mulig service. Og så helt gratis.
    Mon ikke man kunne sælge en sådan scannemaskine i f. eks. gul og gratis efter brug, så var det jo ikke så dyrt. Der er sikkert andre, der sukker efter at få det gjort.

    SvarSlet
  4. Tina i London, tak for adressen. Sådan én hører jo nok med til basisudstyret efterhånden. ;-)


    Tina i Israel, din far har sikkert hygget sig med det? Det er en måde at få genset og genopfrisket små og store begivenheder i ens liv.


    Eva, jeg synes også biblioteker er guld. Nu skal der desværre lukkes bogbusser og et lille filialbibliotek her i byen. Hovedbiblioteket bliver der heldigvis ikke rørt ved.
    Tak for ideen med Gul og Gratis

    SvarSlet