Mig og min patientforening.

Da jeg selv var behandler, opfordrede jeg altid mine patienter til at melde sig ind i en for deres sygdom relevant patientforening.

Jeg arbejdede med rehabilitering af folk med lungesygdomme de seneste år af mit arbejdsliv. Og Danmarks Lungeforening har et godt medlemsblad, gode kurser, rekreationsophold til rimelige priser, udlejning af sommerhuse, hvor man er sikret allergivenlige faciliteter osv.

Da jeg selv blev diagnostiseret med osteoporose for knapt et år siden, meldte jeg mig også ind i Osteoporoseforeningen.

Jeg har bare fundet ud af, der er meget stor forskel på at være en fagperson eller én af målgruppen.

I sidste nummer af bladet, læste jeg f.eks. om den tidligere ergoterapeut, der trods medicinsk behandling og stor viden om ergonomi alligevel har haft to brud i ryggen og mistet 16 cm af sin højde. Og i en anden artikel fortælles om osteoporose i kæbeknoglerne. Arrrgh.....

Så bliver jeg fyldt med skræk og rædsel for, at det også skal ramme mig.

Alligevel meldte jeg mig til Osteoporoseforeningens arrangement i Auditoriet på Skejby Sygehus i går.
Det var et godt arrangement med indlæg af Camilla Miehe Renard, som er en af foreningens ambassadører og et foredrag af Bente Langdal, overlæge og speciallæge i osteoporose. Der var fokus på forskning og udvikling af ny medicin og stor saglighed. Ikke de enkelte personlige tilfælde med dårlige erfaringer.
I pausen over en sandwich mødte jeg en bekendt. Og da osteoporose er usynligt, hvis man ikke har haft brud i ryggen med sammenfald og rund ryg til følge, så bliver indledningsreplikkerne:
"Nå, er du også knogleskør?"
"Hvad er din T-score?"
"Hvor længe har du været i behandling?"
"Får du Alendronat?"
Og rundt omkring os blandt de 250 mennesker svirrede der brudstykker af samtaler med nogenlunde samme indhold.
I dag tænker jeg, det var et par gode timer, der sluttede med en lille koncert af Risskov koret.
Den store øvelse for mig er at tænke positivt. Ikke lægge så meget mærke til de negative historier, men øve mig i at tænke, at jeg sikkert ikke bliver så hårdt ramt. Og selvfølgelig tage min medicin, træne og spise sundt.
Og nu vil jeg ud at nyde solskinnet.