Viser opslag med etiketten mobiltlf.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mobiltlf.. Vis alle opslag

mandag, marts 05, 2018

Den skridttæller er ikke pålidelig.

På min telefon har jeg for sjov ladet min svigersøn lægge en app ind, der hedder Sundhed. Jeg havde faktisk glemt det igen, og jeg har ikke undersøgt nærmere, hvad den kan. Men i dag åbnede jeg den, og det første der stod var, hvor mange  skridt jeg havde gået i dag. Allerede inden kl 12 havde jeg angiveligt gået mere end 2000 skridt. Det passer ingen steder. Jeg har kun gået herhjemme, gået ud til bilen, kørt til Almind sø, gået fra parkering til omklædning og derfra ud på badebroen, gået de få skridt ned ad trappen og så det hele tilbage igen.
Iøvrigt var det
en dejlig morgen med snevejr.
I den forgangne weekend har jeg været til hyggelige komsammen'er både lørdag og søndag. Begge dage har jeg siddet ved et veldækket bord i fem-seks timer. Der blev ikke gået mange skridt. Ikke desto mindre havde jeg gået langt over 1000 skridt ifølge telefonen. Gad vide om det tæller at køre bil?
Nej, den er langt fra at pålidelig.
Det er sjældent, jeg passer to børn på samme tid, men i går havde min datter og svigersøn et ærinde i et par timer, så derfor var de her begge.

Traditionen med Christian er, at vi bager pandekager. Jeg måler ingredienserne af, og han blander og rører.
Johanne kender ordet samarbejde.
Hendes arbejde blev at tilsætte melet, og det foregik mest med en teske for ikke at blive færdig for hurtigt.


Her i aften er der tre graders varme. Jeg er bange for, at mine fire islygter forsvinder i nat. Og den hvide pynt, som den så ud i morges ude ved søen, er nok også væk snart.