søndag, november 20, 2022

Vinterens første sne.

 

Da jeg af uforklarlige grunde ikke kunne falde i søvn i går aftes/nat, stod jeg op ved 01.30 tiden og gik ind i stuen.

Stor var min overraskelse, da jeg så, hvordan det sneede. Jeg stod længe og nød synet velvidende, at for nogle vil det være til stor gene.

Det blev tydeligt for mig, at det er på tide at få tømt den sidste blomsterkasse med hvide og lyserøde margueritter. De har holdt godt i det lune efterår.







Kl. 07.56 var udsigten anderledes fredelig.










Glimt fra Silkeborg Bad sidst på eftermiddagen.



















Ørnsø ved solnedgangstid.


2 kommentarer:

  1. Flot! Jeg er altid lidt ambivalent, når den første sne falder. Det er jo uomtvisteligt smukt, men også lidt "Øv, jeg gider ikke rigtig vinteren med alle dens besværligheder".
    Og det selv om jeg jo ikke længere tilnærmelsesvis har de besværligheder, sne altid medførte, da jeg havde langt at køre hver dag.

    SvarSlet
  2. I fik så meget sne at I kunne bygge snemænd. Her kunne det kun blive til fodspor i snedrysset :-) Jeg elsker sne, også selv om jeg skal køre i det, så nu håber jeg, at der kunne komme lidt til jul, når familien samles herhjemme.

    SvarSlet