Rutcheture ...

 Både vejrmæssigt og fodboldmæssigt har vi været på rutcheture her til lands de seneste dage. Jeg følger almindeligvis ikke meget med i sport, men det forløb, der har været med landsholdet, har lokket mig til skærmen sommetider. Det bliver bare alt for spændende, som fx kampen på Wembley, så jeg må gå til og fra og endda helt slukke for tv i nogle minutter. Da kampen sluttede efter omkamp, var det min sengetid ved midnat. Men det havde været nogle sindsoprivende minutter til sidst. Jeg kunne bare ikke falde i søvn og lå og roterede og stod op igen kl 02. Jeg spiste lidt frugt og gik i seng, og så kunne jeg sove. Det har glædet mig at se den proces, der har været mellem spillerne og landstræneren. Der har været plads til følelser og reflektioner. Måske er det min fordom, at jeg tænker elitesport som lidt robotagtigt. Når jeg har kørt Chr. til fodbold, og sommetider blevet stående for at følge slagets gang, har jeg lagt mærke til, at der bliver skubbet med skulderen til modstanderen. Eller spændt ben med vilje. Måske er det uheld? Sådan så jeg ikke landsholdet. Måske er fodbold mere elegant på højt niveau. Måske har jeg set for lidt? Under alle omstændigheder, så kan små og store fodboldspillere lære noget af landsholdet på flere måder.

Mattias var her i tirsdags og onsdags. Vi havde aftalt, vi skulle på Museum og se rekonstruktionen af Tollundmanden, det 2.400 år gamle moselig, der ligger i sin montre i et rum for sig selv. Helt sort efter ophold i mosen i mere end 2000 år. Man har forestillet sig, hvordan han så ud den dag, han stod i mosen. Vi undrede os sammen, Mattias og mig. Hvorfor var det lige ham, der fik en snor om halsen og blev hængt? Og hvorfor i det hele taget? Livet i jernealderen var fuldstændig anderledes, end det liv vi kender i dag.

 Der er masser af information, man både kan høre og læse i området omkring ham. Det gjorde vi ikke så meget. Måske næste gang, hvis interessen, koncentrationen og tiden er til det.

Rekonstruktionen er lavet af Kennis & Kennis Rekonstruction fra Holland. Samme firma har lavet figurerne, der står på evolutionstrappen på Mosgaard Museum. De er fantastisk dygtige til at lave meget virkelighedstro 'mennesker'. I silikone.

Det er svært at forbinde 'manden' her med det mørke skelet, der ligger i montren. 

Vi var også på skattejagt rundt på museet efter et kort, vi fik udleveret i receptionen. Præmien var en guldmønt i form af chokolade pakket ind i guldpapir.

I onsdags var vi omkring Papirmuseet. Der er en omviser, der fortæller om Silkeborgs historie omkring papirfabrikken. Og endnu en skattejagt.

Jeg var der for nogle år siden, og da fik vi lov til selv at holde rammen og ryste vandet af, som man gjorde dengang papiret blev håndlavet. 

Sådan er det ikke mere. Nu kan vi se på, at en mand gør det. Det er kedeligt. Vi fik at vide, at sommetider havde en gæst tabt rammen ned i det store kar med papirmassen, og det var jo ikke så godt. Men vi fik et ark håndlavet papir med Tollundmandens hoved som vandmærke. 

Det var ikke det mest interessante sted for Mattias. Men han havde set på min billet, (gratis adgang for børn) at der var 10% på køb i Musikhusets cafe, så selvfølgelig skulle vi slutte af med kage, sodavand og kaffe.

Her kan man sidde og kigge ud på trafikken på Langebro, hvor der kører mange biler.

Et populært sted at opholde sig, når en af de store interesserer er at genkende biler. Og helst spotte en Tesla. Mine observationer på biler begrænser sig til farven, så jeg bliver imponeret over alle de bilnavne.

Tirsdag aften fik vi boller i karry med ris og koldskål til dessert. Det styrtregnede, mens vi spiste, men vi aftalte at gå ned til Havnen og spise is, når det blev tørvejr. Det blev det i løbet af den tid, det tog at spise to store portioner boller i karry og en portion koldskål. 

Jeg undrer mig over, hvor meget sådan en drengemave kan rumme. Efter maden var der også plads til en isvaffel med tre kugler.

På samme måde en aften, Chr. og jeg ville ned og se på Springvandet. Vi havde spist et stort måltid, der faktisk var lækre rester fra storebror Marcus' konfirmation. Da vi stod nede og kiggede på det flotte springvand, kunne han mærke, han trængte til en fransk hotdog. Det viste sig, at han i virkeligheden trængte til to. 

Måske har jeg glemt, hvor meget børn i 10 års alderen og frem spiser? Måske spiser piger ikke så meget under deres opvækst som drenge? Min erfaring går jo på piger.

Vi er blevet lovet byger på de her breddegrader, men nu kl 14.30 skinner solen stadig. Jeg kunne godt have vasket en vask og fået tørret den udenfor. En vask med sengetøj og håndklæder osv. varer tre timer på min energibesparende vaskemaskine. Og til den tid er det nok blevet regnvejr? Jeg kan jo også bare vente til i morgen eller en anden dag ...

I formiddags var jeg til afslutningstest (ikke fest, men test) på mit Gla:d forløb. Det vil jeg skrive om en anden gang.

I haven er der sådan en fin valmue for tiden. Den kommer vist fra min nabo, som også har den i sin have. Jeg har ikke gjort noget aktivt for at få et eksemplar over til mig.

Endnu en blå himmel.

 Vi havde overhovedet ikke skænket det en tanke, det med mandag. Trine og jeg havde for længe siden planlagt en tur til kunstmuseet Aros i Aarhus i går. Jeg kører gennem Jeksendalen ud til hende, fordi det er sådan et naturskønt område. Jeg beregner god tid, stopper undervejs og nyder udsigten. De frodige grønne farver i mange nuancer, den blå himmel og de gule rapsmarker.

Jeg forstår, der bliver rejst tvivl om, hvorvidt raps er et bæredygtigt produkt? Men jeg kan se, der bliver dyrket med sædskifte et bestemt sted, jeg kommer forbi, og det er vel også nødvendigt for et godt udbytte.

Der findes også rapshonning, så bier kan åbenbart også leve i det.

Da vi senere stod udenfor Aros, var der selvfølgelig ingen mennesker og en lukket dør. Det var jo mandag!

Vi gik ned til Salling for at spise frokost på deres Rooftop. Vi sad udenfor sammen med mange andre. Det hele føltes som før corona. Efter at have spist et lækkert stykke smørrebrød med roastbeef delte vi en ostetapas. Solen varmede for meget, så undervejs rykkede vi ind i skyggen. Det var hyggeligt og dejligt, og det gjorde ingenting, vi ikke kom på Aros. Vi sluttede af med at drikke kaffe i Trines have under et skyggefuldt træ. På vejen hjem svingede jeg ind til min bror. Vi sad under et skyggefuldt træ og drak hyldeblomstcider. Det var helt usædvanligt efter maj måneds kulde, at vi på månedens sidste dag fik så meget brug for skygge, men hvor vi nyder solen og varmen.

Jeg har før udfordret mig selv ved at gå ud på glaspladen på Salling Rooftop og se ned på gaden, hvor mennesker ser bittesmå ud.

Det kunne jeg ikke gøre i går, for glaspladen er afspærret. Der er opstået revner i det øverste glaslag. Det udgør åbenbart ikke nogen sikkerhedsrisiko. Men det ser alligevel skrøbeligt ud med revner.

I min have er de første akelejer sprunget ud. De er så skønne og nemme, for de sår sig selv. Jeg har prøvet at samle frø fra en særlig fin blå art. Men frøet kommer ikke nødvendigvis med samme farve som moderplanten. Nu er jeg spændt på, om den er her i år. Hos min nabo er den. Indtil videre er det denne her farve.

Variationer over akelejer.

Akelejerne får lov til at stå der, hvor de sår sig selv. Jeg har aldrig sået et eneste frø. Det er spændende at se, hvordan de muterer, og hvor forskellige de er fra år til år.

Der var engang en tulipan ...

Der var engang en lille flok ubestemmelige tulipaner i knop. Ingen vidste hvilken type, de var.

Da de sprang ud, viste de sig at være meget smukke. Især den måde, de var tofarvede på.

Den ene blev offer for en lidt hårdhændet behandling, som resulterede i, at stilken knækkede.

Som Grantræet i H.C.Andersens eventyr havde den store forventninger, da den kom ind i en vase i huset.

Den stod i en vindueskarm med morgensol, og det blev hurtigt klart, at det var meget ubehagelige livsvilkår.

Efter fem dage havde den tabt sin ydre skønhed.
Nu gjaldt det om den indre.

Den holdt sin position i to dage, og den blev meget beundret for sin måde at gå i forfald på.
Den beholdt sin ranke stilk og kronbladene foldede sig ud, så det smukke særprægede indre kom til sin ret.

Ude i haven levede de øvrige fra flokken.
De foldede sig ud og foldede sig sammen, som solen og dagens gang tilskrev dem.

Og sådan er det: Vi er ikke selv herre over de livsvilkår, vi får.

Jeg glæder mig over tulipanerne i haven.
Snart er de udendørs også forbi.

Til efteråret vil jeg købe en masse løg i forskellige farver og former.
Jeg glæder mig allerede :-)

De holder endnu - roserne ...

For 14 dage siden lavede jeg sådan en middag, som min mor gjorde, typisk om sommeren.
Grydestegt kylling fyldt med persille, kartofler, sovs smagt til med fløde (med hjælp af Christian) og frisklavet agurkesalat.
Kyllingen var på 1600 g og der var masser af smag i den. Det var der i hele retten.
Og den minder mig om sol, sommer og barndom.
Min datter kom med en lille buket roser.
Efter 14 dage ser de sådan ud.
Kun en enkelt er begyndt at hænge med hovedet. Hvordan kan det gå til?

God weekend til alle der læser med.

I dag glæder jeg mig til at fejre min bror, der fyldte 70 for nogle dage siden.
Jeg har makket med at lave et kort med fotografier. Sådan på et A4 ark, som foldes på midten, så der er billeder på forsiden, og når man åbner det foldede papir, er der billeder på nederst halvdel af papiret.
Det er for sjældent, jeg gør den slags. Det har drillet mig. Billederne ligger på øverste halvdel.
Det gør ikke noget. Så kan teksten stå nederst.
Men jeg kunne heller ikke vende papiret, så billederne på forsiden er limet på.
Ja, ja, der er meget at lære endnu  ;-)

Og så glæder jeg mig til at se Mattias og hans forældre, der kommer hjem i dag efter 14 dage på Korsika.
Og min svigersøn har fødselsdag i morgen.
Dejlige weekend-glæder.

De overlevede ...

Den 20.dec. sidste år foretog jeg et eksperiment og plantede blomsterløg i en krukke, selvom der allerede havde været dage med frost.
Jeg har været spændt på, om de overlevede. I midten af krukken var jorden lidt frossen, så løgene blev placeret ude i siden.

Så store er tulipanerne blevet. Spændende om de har kraft til at sætte blomster.
I de små skud skimtes lidt blåt, så der er blomster på vej.

Krukken er ikke særlig dekorativ at se på, men jeg synes, det er sjovt at se, hvordan udviklingen går.
De rigtige havefolk køber ikke løg i Brugsen, men på planteskolen, hvor kvaliteten siges at være bedre.
Men nu må vi se ....
Måske jeg skulle plante nogle stedmoderblomster i mellemrummene?

Forårsbebudere på gaden.

I haven er der småt med blomster, men udenfor blomsterbutikken er der dejlige forårsbebudere.

Påskeliljer.

Nu er de her igen - de sovende påskeliljer, der ligger helt tørre i butikkerne.
Så snart de kommer indenfor og bliver sat i vase med vand, springer de ud.

Jeg savner bare de små mini-påskeliljer med løg.
Sidste år kunne vi købe dem i massevis i januar.
 Måske tror producenterne, vi er blevet trætte af dem? Måske var der overproduktion.
Jeg har spurgt i butikker, og har fået svaret  'at i år har vi fået hyacinter'.
Efter blomstring sidste år satte jeg nogle af løgene ud i haven, men det varer længe inden de blomstrer.
Måske til påske?
Nogle af løgene røg også ud med affald, fordi der var så mange, og jeg tænkte, at jeg køber nye mini-påskeliljer næste år.
Jo, jeg synes, de farvestrålende primula er helt vidunderlige. Også hyacinterne.
Men jeg vil gerne have mini-påskeliljer.
Måske kommer de senere?

En mørk skønhed.

Jeg kom forbi denne her mørke skønhed i går.

En usædvanlig farve for sin art (jeg kan bare ikke huske, hvad den hedder?)

Petunia! Tak Lotte.

Julestjernen eller påskeklokken?
Hvordan ser man forskellen?
Men uanset navn, så har denne her smukke udgave har stået og blomstret med sine cremefarvede blomster på min terrasse.
Nu har den antaget en fin grøn farve og frøstandene står så dekorativt inde i midten

Viola Fryns.

Jeg ved ikke, om det er det rigtige navn.
Viola Fryns. Sådan kaldes den på urtepotten.
En ny variant af stedmoderblomsten.
Nu står den på min terrasse og glæder mig.

Viola Cornuta

Sådan en bakke med 6 små stedmoderblomster kostede kun 10 kr i Føtex i dag.
Mon det er de rigtige viola cornuta? De plejer at være meget dyrere end almindelige stedmoder, men navnet stod på dem.
Jeg har plantet dem ud i en krukke. Forhåbentlig kan de tåle frost. Måske en avis over kan skærme dem lidt?

Januarglæder

Mens frosten stadig bider udenfor, prøver jeg at lokke med foråret indenfor i varmen.
Min nabo har de to buske, som jeg ikke synes er så interessante, når det er deres tid ude i haven.
Ribes lugter som kattepis og forsytia er på en måde for meget - altså når de blomstrer derude.
Men så meget større er glæden ved at drive dem frem her i kolde januar.
Ribes er sjov og overraskende, fordi blomsterne bliver hvide og forsytiaen er bare skøn i begyndelsen af februar.
De første dage stilles de i vand et køligt sted, så de ikke får et chok over temperaturforskellen.
Når de kommer ind i stuens varme, skal de engang imellem have et lille brusebad, så knopperne ikke tørrer ud.
Og så går jeg ellers og holder øje med størrelsen på knopperne og glæder mig over, at fru Per'sen gerne vil dele.
 Der går nok et par uger, før de springer ud.

To verdenshjørner

Mit et år gamle amaryllisløg blomstrer ikke så frodigt i år.
Den hedder også de fire verdenshjørner, men i år peger den kun mod 2 verdenshjørner.
Det afblomstrede løg tilbragte sommeren ude i haven i den samme potte, og jeg glemte vist at give den gødning?
Mon der kun er et bestemt antal blomster i sådan et løg? Eller vil den rigtige pasning få den til at blomstre med de fire?

For et år siden havde den to stængler og fire blomster på hver.

For tidligt.

Jeg havde gået og tænkt, at august måned lige pludselig kom over os, og at højsommeren var så kort. Lidt vemodigt at tænke på, men trods alt, er august også en sommermåned, selvom dagene tydeligvis er blevet kortere og luften køligere om morgenen.
Men så blev jeg godt og grundigt ramt af efterårsstemningen, da jeg kom forbi denne her opstilling uden for Føtex.
Det er lidt ligesom, når julepynten kommer frem i butikkerne alt for tidligt.
Det er skønt at lægge løg i oktober/november. Men hvorfor skal vi mindes om det allerede nu?

Jeg vil gerne holde fast i sommeren lidt endnu.

Victoria

Victoria blommetræet står i fuldt flor lige for tiden. Jeg plantede det for snart 11 år siden, da jeg flyttede ind her. Det har en langsom vækst, og det passer fint til en lille have. Til gengæld er der ikke noget langsomt eller småt over det, når vi kommer til blommehøsten. Der kommer så mange blommer, at jeg må tynde ud med hård hånd, ellers bliver de for små. Og så bliver jeg også belønnet med store saftige blommer. Lige nu gælder det om at nyde blomsterne så længe, det varer. De er ganske flygtige.

3 verdenshjørner......

Den flotte hvide amaryllis, der blomstrede i december med 2 stilke og de traditionelle 4 verdenshjørner på hver stilk, lagde an til en efternøler straks de andre var blomstret færdige.
Efternøleren viser sig kun at indeholde 3 verdenshjørner. Sådan kan man overraskes. Men eftersom den røde havde 6 blomster kan jeg vist ikke overraskes mere. Det må være mutationer.

Ribes

I forsommeren blomstrer ribes busken med røde klaser, hvis duft minder om kattetis.....
Jeg forbinder ribes med haver på landet. Busken er vist ikke særlig populær nu om stunder, men jeg synes, der er rigtig sommer på vej, når den blomstrer. Der er en sjov ting med ribes. Hvis man tager grene ind nu og sætter dem i vand, så får man ikke kun grønne blade, men blomsterklaserne er hvide!
Trylleri......

Min nabo har en ribes busk, og midt i januar får jeg lov til at klippe grene til min vase.

Nu venter jeg bare på, de springer ud med de hvide blomster.

Ny knop

Den hvide amaryllis, som har blomstret så flot og frodigt med 2 stængler og 8 blomster, blev træt i koderne tilsidst og lagde sig ned. Da jeg troede, løget var parat til at blive smidt ud, opdagede jeg, at et af de korte blade var mistænkeligt tykt. Og det er minsandten en ny knop! Dygtig blomst!

Jeg stirrer....

Jeg stirrer og stirrer og skubber til nogle visne blade, der hvor jeg ved, forårsbebuderne har deres plads.
Og minsandten om ikke erantis står der med hovedet ydmygt bøjet. Det varer ikke længe før den strækker nakken og løfter sit gule hoved. Vintergækkene, som står i skyggen, har også gjort opmæksom på, at de er på vej.
Det kan jeg kun være tilfreds med!

Amaryllis på vej

Min amaryllis er godt på vej. Det er kun 3 uger siden, løget blev plantet. Den kommer med 2 stængler og knopper. Jeg synes, den er dygtig. Da jeg ikke har været hjemme i weekenden, er den ikke blevet drejet, og det er nok derfor, den vokser lidt skævt. Man kan heller ikke vende ryggen til.... Da jeg gik over Torvet, kiggede jeg alligevel efter alle de andre amaryllis, selvom jeg ubetinget synes, at min er den smukkeste og bedste. Fordi jeg har vandet den og drejet den efter lyset og .....(som den lille prins sagde om sin rose)

Jeg så et løg med anlæg til 4 knopper! Det var li'godt grove. Men nej, min derhjemme er den smukkeste. Den skal ikke have konkurrense, tænkte jeg!

PS. Jeg ærgrer mig alligevel over, at jeg ikke købte det. ;-)