Der var engang en tulipan ...

Der var engang en lille flok ubestemmelige tulipaner i knop. Ingen vidste hvilken type, de var.

Da de sprang ud, viste de sig at være meget smukke. Især den måde, de var tofarvede på.

Den ene blev offer for en lidt hårdhændet behandling, som resulterede i, at stilken knækkede.

Som Grantræet i H.C.Andersens eventyr havde den store forventninger, da den kom ind i en vase i huset.

Den stod i en vindueskarm med morgensol, og det blev hurtigt klart, at det var meget ubehagelige livsvilkår.

Efter fem dage havde den tabt sin ydre skønhed.
Nu gjaldt det om den indre.

Den holdt sin position i to dage, og den blev meget beundret for sin måde at gå i forfald på.
Den beholdt sin ranke stilk og kronbladene foldede sig ud, så det smukke særprægede indre kom til sin ret.

Ude i haven levede de øvrige fra flokken.
De foldede sig ud og foldede sig sammen, som solen og dagens gang tilskrev dem.

Og sådan er det: Vi er ikke selv herre over de livsvilkår, vi får.

Jeg glæder mig over tulipanerne i haven.
Snart er de udendørs også forbi.

Til efteråret vil jeg købe en masse løg i forskellige farver og former.
Jeg glæder mig allerede :-)