Jeg sidder på terrassen kl 22, mens fuglene kvidrer deres aftensang. Der begynder at blive længere mellem trillerne. Jeg tror snart, de lukker ned. Termometeret viser 23 grader.
Det har været en virkelig varm dag. Tæt på 30 grader.
Jeg har tilbragt dagen sammen med tre kære veninder. For længe siden planlagde vi, at vi skulle mødes til formiddagskaffe hos mig, for derefter at køre til Linå kirke, hvor der er et alterbillede malet af Thomas Kluge (Wiki-link)
Hans malestil er blevet sammenlignet med Rembrandt.
Detaljerne er fotografisk gengivet.
Fx. udbrød dronning Margrethe, da hans portrætmaleri af hende blev afsløret: "De har sandelig fået det hele med." Og der var vist heller ikke 'glemt' en eneste lille rynke eller fold.
Billedet her hedder Skærtorsdag. Eller Fodvask. Eller begge dele.
I Sejs-Svejbæk kirke er der en udstilling i sognehuset af Arne Haugen Sørensen.
Den var vi enige om at tage med, på vejen ud til Silkeborg Bad for at spise frokost.
Der var mange fine billeder og motiver, og det var absolut behageligt at opholde sig i kirkerum med de høje temperaturer, der var udenfor.
Det blev en sen frokost. Vi sad ude på cafeens terrasse og nød bordets skyggefulde placering. Og duften af den nyudsprungne hyld.
Tak for en dejlig dag Åse, Ulla og Lilly.
Ja, som vi lige har 'talt' om, så er det skønt, at man kan foretage sig noget med venner og veninder uden for weekenderne, hvor der jo altid er mange flere mennesker ude for at se/opleve det samme.
SvarSletDet lyder som om I havde en rigtig hyggelig dag sammen.
Ellen, jeg nyder meget, art der en god plads til at bevæge sig rundt på hverdagene :-) Vi havde en rigtig hyggelig dag.
SvarSlet