Midtjysk tradition? Børneudtryk. Restaureret mindeplads for Kaj Munk.

Jeg havde de to med på legeplads et par timer i går eftermiddags.
Johanne på tre råber "Mormor, se mig!"
Chr på syv råber "Mormor, tjek lige mig!"

Det varer nok ikke længe, før den treårige begynder at sige tjek i stedet for se mig.















Min datter og svigersøn skulle til et kobberbryllupsarrangement fredag aften. En  tradition jeg ikke har hørt om før. Måske et midtjysk fænomen, som går ud på, at venner møder op hos kobberparret kl 23.30? De, måske intetanende mennesker, skulle gerne være gået i seng, for så at blive vækket af en flok, der står med levende lys i glas udenfor, mens en musikant ledsager dem i sang.
Venneflokken, som i det her tilfælde var på omkring 40, myldrede efter endt sang ind i huset, hvor de pakkede den medbragte mad og drikke ud og hyggede sig et par timer.
Kobberparret var meget rørte, og alle var glade.
Mattias skulle selvfølgelig ikke være alene hjemme, så jeg var sovende barnepige. Det betød også, at far om morgenen kunne tage en tidlig tur i kajakken, og mor kunne sove et par timer længere, mens Mattias spillede på Ipad og jeg læste avis.

Senere på formiddagen skulle jeg se den svære fodboldkunst at sparke til bolden og krydse det ene ben bagved.
Det ser svært ud og kræver koncentration.

Jeg vidste, jeg skulle hjem og passe de to, der bor meget tæt på mig. Og  tænkte, det kunne være sjovt, hvis Mattias kom med. Men jeg føler mig ikke rigtig klar til at have ansvar for tre. Jeg kunne nok godt, for de to store er jo ret selvkørende.


På vejen hjem fravalgte jeg motorvejen og kørte over Hørbylunde Bakker for at se den nyanlagte mindeplads for Kaj Munk.

Det er blevet til en fin plads med flere informationstavler, der fortæller om Kaj Munks liv og død.
Tidligere stod den groft tilhuggede granitsten helt ude ved vejen. På det sted ligger der nu en mindeplade.
Kaj Munk blev hentet i Vedersø præstegård d. 4. januar 1944. Hans lig blev efterfølgende fundet her ved vejkanten. I respekt for hans kone Lise, der ikke ønskede navn eller inskription på stenen, er der ingenting, der angiver, hvorfor og for hvem korset er rejst. Det råder de meget velskrevne info-tavler bod på.

Min dag sluttede med hygge, lammesteg og rødvin hos gode venner.
"Livet er ikke det værste, man har," som Svante synger. Og jeg har drukket kaffen, mens jeg skrev her.

Mine to døtre, der har været på søster-spa-ophold siden i går, har skrevet, de kigger ind til mig, inden de kører hjem.
Det er heller ikke det værste :-)