Jeg vil gerne holde liv i de små hornvioler, så længe som muligt.
Jeg glæder mig altid i det tidlige forår til at få plantet nogle i en potte eller to.
De er nemme på den tid af året, da vi stadig kan risikere lidt frost, for det kan de godt tåle.
Hvad de derimod ikke kan tåle er varme og sol.
Mens jeg var i Skagen, har mine naboer passet dem på bedste vis.
Jeg glemte selv at flytte denne her væk fra solen forleden dag, og efter et par timer var blomster og blade helt slappe.
Genoplivningen bestod af skygge og vand, og vupti, kort tid efter var planten hel frisk og spændstig igen.
Men den er ikke en sommerblomst.
Jeg ønsker mig regnvejr. Gerne om natten. Jorden er forfærdelig tør og planterne lider under det. Min have skal nok klare sig. Det er værre for planteavlere med de store marker. Det kan snart blive kritisk.
Lige i eftermiddag må det godt holde tørt. Jeg skal sammen med mine børn og børnebørn på besøg hos min bror og svigerinde, der har sommerhus på bredden af Mossø. Det ville være dejligt for ungerne at pjaske i søen.
For første gang i flere uger er der skyer på himlen her. Men der er vist ingen vand i dem. Temperaturen er ved middagstid 22 grader.
I går var Johanne og Chr. her. Johanne synes, det er sjovt at vande med vandkande.
Jeg tror vi er mange, der sukker efter vand nu.
SvarSletvi har i dag fået her i Sverige, og jeg er spændt på, om vi også har fået noget hjemme ved Den Stråtækte.
Ellen, jeg håber, I også har fået vand hjemme ved den stråtækte. Her var der en kort byge ved 18.30 tiden. Der må gerne komme mere.
SvarSletVi har vist fået lidt vand her i nat. Men jeg aner ikke, hvor meget. Smart vil det være, hvis det er sol om dagen og regner lidt om natten, - så skal jeg ikke klage.
SvarSletHer er der ikke kommet vand siden Kr. Himmelfartsdag. Så tror også de der lever af jorden trænger.
SvarSletJeg tilslutter med Evas tanke med regn om natten.