søndag, juni 28, 2020

Hjælp - ny version af bloggerplatformen!

Google har annonceret, at blogspot.com overgår til en ny platform i slutningen af juni. Der er allerede adgang til den nye, og jeg har også prøvet at lave et blogindlæg. Det gik fint nok.
Det, der bekymrer mig, er, at jeg ikke kan finde mit mangeårige arkiv. Eller hvad kaldes de mere end 2449! indlæg, (åh, så mange) jeg har skrevet siden 2008? Jeg kalder det arkiv. Nu ligger det i højre side med et årstal fra 2008 til 2020. Hvis jeg går ind under fx 2010 for at se, hvad der skete, da jeg var i Rom, så klikker jeg på 2010, og så kommer rækken af måneder frem, og jeg klikker på maj, som så vidt jeg lige husker var Rom-måneden. Her kan jeg se alle indlæg fra maj og hurtig se, om det var den rigtige måned. Ellers kan jeg ubesværet gå til en anden måned i 2010. Eller måske var det i virkeligheden 2014? Under alle omstændigheder, så er det rimelig let at finde frem på den måde. At jeg måske ikke har været helt præcis med etiketter er en anden sag. 
Men hvordan finder jeg frem til de gamle blogindlæg???? Jeg har været inde på 'Hjælp og feedback', men det fungerer ikke for mig.
Og hvorfor så den nye grænseflade, som den kaldes på dansk? Det er for at gøre det lettere "to use on mobile devices. The new design makes it easy to manage your blog on-the-go."

Jeg skal nok få det lært :-) Det er bare så let at fortsætte i det gamle spor. Nu er min hjerne jo vant til det spor.
Men arkivet er meget, meget vigtigt for mig. Til støtte for min hukommelse: Hvor har jeg været? Hvem var jeg sammen med? Hvor meget er børnebørnene vokset? Og opskrifter. Og haven. Og meget mere ...
Fra en hyggelig fredag aften hos Ingrid og Kristian. Deres kat fulgte med på en lille aftentur.

I torsdag var Johanne og jeg alene en tur ude ved Den Kunstige Sø. Jeg hentede hende kl 14 i børnehaven. Det var smeltende varmt og helt perfekt at være ved og i vandet. Der var flere mennesker, end jeg har oplevet før, og da vi gik hjem ved 16 tiden strømmede folk dertil hen ad skovstien. Er der så mange nye tilflyttere til Silkeborg, spørger vi os selv? Der bliver ganske vist bygget en masse boliger.
Fra en kommune-tilsået skråning. Hvide kornblomster er altså ikke så pæne som de blå.

fredag, juni 26, 2020

Allerede fredag ... Igen ...

Jeg kom forbi en kornmark, helt præcis en bygmark, for nogle dage siden. Der var en masse kornblomster i udkanten af marken, og jeg måtte standse for at nyde synet og for at fotografere.

I søndags var vi til rovfugleshow HER.
Vi var heldige med vejret.
Hvis man var modig, kunne man få lov til at komme ind i 'manegen', som min datter her.














Den største fugl, kondoren, der vejer 14 kg og har et vingefang på 3,20 m. var nyindkøbt og blev ikke sluppet fri,
Det var spændende at se de forskellige fugle (bortset fra jeg har det lidt stramt med fugle i fangenskab)
Der er også en bisonfarm på stedet, så vi kunne købe bisonburgere. Vi kunne sidde og hygge os ved borde udenfor i det dejlige vejr. Bisonkød er åbenbart meget magert at dømme efter den tørre bøf.
Efter maden var der gåtur i ugleskoven og labyrinten.

Hjemme hos mig fik vi kaffe og kage, jeg fik gaver, og børnene var på fodboldbanen.
Christian kalder mig dobbeltmor, hvad der også fremgår af hans fine hilsen.

De små lagkagebunde blev lagt sammen, som børnene hver især foretrak. Kagecremen, jeg havde lavet, var ikke i høj kurs. Ukendt som den var for dem.
I denne her er der flødeskum og rabarberkompot på bunden. På toppen flødeskum og friske jordbær.
Jeg glemte vingummierne til pynt
:-(
De fik dem senere.






Man skulle tro, vi voksne sidder og spiser snegle til drinks ved havebordet :-)

Det er børnene, der samler tomme sneglehuse i de røgfarvede glas.












De to vinbjergsnegle, jeg havde gået og holdt øje med i nogle dage, fandt endelig hinanden.












Og de små æbler bliver større og større på Rød Aroma, som først til efteråret har stået i min have i to år.









lørdag, juni 20, 2020

I stedet for ...

Jeg er gået glip af to guldbryllupsfester i år. Mine venner på Bornholm havde guldbryllup i maj, og de aflyste lang tid før. Af gode coronagrunde kunne jeg ikke være med til at stå udenfor og synge hos dem

Anderledes med mine venner her på vejen, der har guldbryllup i dag. De havde også forlængst aflyst festen. 
Med de nyeste forsamlingsregler kunne det faktisk godt have ladet sig gøre, men det var ikke muligt med så kort varsel at få alt organiseret.
Nogle af vennerne havde lavet en surprise-café på fortovet. Vinduerne var blevet blændet af i nattens løb, da også æresporten blev sat op, så guldparret ikke kunne se, hvad der foregik.
De blev glade og overraskede. Vi havde en meget hyggelig formiddag og var meget heldige med vejret. Der kom ikke en eneste regndråbe. 



I morgen har jeg fødselsdag, og jeg har inviteret mine børnefamilier  og min bror og svigerinde til rovfugleshow hos Falkemanden, der lige har fået verdens største fugl, en andeskondor. Det bliver spændende. Måske lidt frygtindgydende ... 
Der er også en bisonfarm på stedet. Vi skal have bisonburgere og pomme frites bagefter. Og håber på tørvejr.
"Skal vi så ikke have fødseldagslagkage hjemme hos dig?" spurgte de søde børn.
Jeg blev lidt overrasket, for det havde jeg ikke tænkt på. Men så fik jeg ideen med at lave en sukkerbrødsbund - lagkagebund i bradepanden og udstikke små lagkagebunde. Så er planen at hvert barn får to bunde at lægge sammen med jordbær, blåbær, rabarberkompot, flødeskum og lidt slik til pynt. De må selvfølgelig selv bestemme, hvad der skal bruges i deres egen. 
Jeg har bagt en nøddebund som vi voksne skal have til kaffen.
Nu må det bare ikke blive regnvejr  i morgen.

tirsdag, juni 16, 2020

Sommer-tirsdag.

Hyldetræer i blomst er for mig symbolet på juni-sommer. Og sommer med høje temperaturer har vi i de her dage.

Billedet her er fra Aalborg.

Min haves skyggeplads er ikke med hyldeblomster, men andet kan også gøre det. Mine to døtre og deres børn er i Legoland i dag. Jeg valgte at blive hjemme.

God sommer-tirsdag.

mandag, juni 15, 2020

Som første skoledag?

Jeg havde det lidt som første skoledag, da jeg gjorde klar til at gå over til træning i morges :-) Ja, jeg ved det godt, men overdrivelse fremmer forståelsen, ikke? Men spørgsmålet var, om kunne jeg følge med efter tre måneders pause?
Den blå løber var rullet ud foran Sportscentret. Den passede perfekt til den blå himmel.
Hvorfor egentlig ikke en rød løber?
Fitness-holdstørrelsen er nu reduceret fra 32 til 18, og hvor var det godt at stå med så god afstand, at vi ikke behøvede at være opmærksom på, om vi ramte hinanden, når vi svingede med armene.
Programmet, øvelserne og musikken var det kendte, men vores dygtige instruktør havde til en begyndelse skruet tempoet lidt ned. Det var lige tilpas og så godt.
Vi skal have egne måtter med. Og i stedet for at bruge håndvægte og elastikker, så brugte vi i dag kun et sæt håndvægte, som vi hver især sprittede af, da vi var færdige.
I caféområdet må kun seks opholde sig, så vi kan ikke klumpe os sammen om kaffemaskinen efterfølgende ,som vi plejede før. Det var det eneste lidt kedelige. Men det var hyggeligt at ses igen, og jeg havde den kendte følelse af god energi, da jeg gik derfra.




Jeg har besluttet ikke at genoptage yoga. Mit knæled med den gamle skade, og mit ene håndled kan ikke holde stillingen i mange tilfælde, fordi det gør ondt. Jeg kan godt gå ind i alle de stillinger, vi har i programmet, men jeg kan ikke holde dem. Og det er netop der, balance- og styrketræningen ligger.

Jeg vil i stedet gå til pilates, som jeg har gjort før, og som jeg også synes er en god træningsform.

søndag, juni 14, 2020

Snapshots fra ugen der gik.

Allerede mandag i morgen, tænker jeg.
I morgen skal jeg til træning igen efter tre mdrs. corona-pause. Jeg glæder mig. Fitnessholdenes størrelse er sat ned fra 32 til 18, så der vil være passende afstand imellem os, mens vi pruster og sveder. Jeg har ikke været flittig med hjemmetræning, så det bliver nok lidt hårdt at komme i gang.

Den mest spændende dag, i ugen der gik, var i tirsdags, da jeg sammen med Trine var en tur i Aalborg.
Vi besøgte K, der er flyttet til byen og bor på Budolfi Plads. Jeg kender ikke Aalborg, men det forekommer mig, vi var midt i smørhullet. I hvert fald var vi i kvarteret med gamle huse, gader og stræder fra tidligere tider. Vi gik tur og nød stemningen i det gode vejr.
Ud af mine billeder vælger jeg det her fra Budolfi kirke. Den er fuld af kunst fra dengang, der fandtes træskærere og andre udtryksformer,  end vi ser i dag. Smukt og svært at fange ind på et par billeder.
Det mest nutidige i kirken var skiltet med budskabet om at smitte med godt humør.

Vi spiste frokost med udsigt fra Salling Rooftop. Et skønt sted. Der er noget fascinerende ved at komme op og se ud over byen. Her kigger vi ned på Utzon Center.
Vi havde planer om at besøge Kunsten - Museum of Modern Art (sådan hedder det), men vi nåede det ikke. Vi slentrede rundt (11.000 skridt, som var rigeligt for mig, og som hævnede sig i form af lyskesmerter) Vi snakkede og hyggede os. Og pludselig fik vi en invitation til eftermiddagskaffe hos Henriks datter og svigersøn i Vårst. Det var hyggeligt at se de tre små oldebørn. Klokken blev lidt mange inden vi kom afsted efter en dejlig dag.
Her i byen er der Gadekunst Festival. En gruppe fra Åbne Atelierdør har malet et plankeværk, der skal skjule et renoveringsprojekt. Da jeg hentede Christian i skolen i onsdags, var vi forbi for at se, hvor langt Pia var kommet. Hans hoved er blevet en del af billedet :-)















Glennie Lunds billede.
Det var Christians favorit.
Udsmykningen skal være der i to år.









Jeg besluttede i dag, at jeg ville bekæmpe benvedspinelarverne med et brusebad. Flere af de mange spind var tomme. Sandsynligvis spist af fugle. Johanne var den ivrige hjælper. Men de spind, larverne sidder i, er så tætte, så de kan ikke bare skylles af.
Jeg er træt af dem.
Flere grene er uden blade.








Jeg har iøvrigt været hos frisør igen. Der var ingen coronaforanstaltninger i form af maske, som der var for fem uger siden. Efterhånden er vi ved at være tilbage til normale tilstande. Der er kun få smittede. Den ukendte faktor er selvfølgelig, om der sker en opblussen. Det håber vi ikke.

fredag, juni 12, 2020

Her sker der meget ...

Jeg blev nysgerrig og inspireret, da jeg læste Lenes indlæg "Her sker der ingenting." Det viser sig, at der sker meget :-)
Hos mig sker der alarmerende ting! :-)

Klumper af hvide larver med sorte prikker har indtaget min lille benvedbusk. Den er kun tre år gammel, og de larver har en glubende appetit på benvedblade.
I går var der flere klumper med larver inde i et spind, de var meget aktive og i bevægelse.
I dag er fire-fem spind tomme, og i de resterende sidder larverne tæt og helt stille. De bevæger sig dog, hvis jeg forsigtigt rører ved én.
Hvor bliver de af?
Jeg har i gruppen "Insekter og smådyr" fået at vide, det er benvedspindemøl. Den bliver en fin sommerfugl af typen natsværmer. Og benved vil sætte nye skud.
Jeg er i gang med at google mig frem til, hvordan processen fra larve til puppe til sommerfugl foregår?  Hvor lang tid det tager? Og hvor pupperne er?


For en måneds tid siden ville jeg finde et blogindlæg fra 2010, da jeg var i Norge 17. maj, og kom derved forbi et andet indlæg, der handler om, at jeg har fundet en puppe i mit skab med håndklæder. Jeg var nærmest helt hysterisk og endte med at smide puppen i affaldsposen.
Var det virkelig mig, tænker jeg nu? Jeg er meget interesseret i alle mulige insekter. "Edderkoppen er min ven," siger jeg til Johanne, når vi møder én. Der er ingen grund til at små piger skal være bange for edderkopper. Bænkebider er mit yndlingsinsekt.  Den har bl.a. denne her spændende adfærd, at den bærer sine unger under maven.
Hvorfor mon jeg har ændret indstilling til insekter og smådyr? Jeg tror, det begyndte, da jeg fik børnebørn i 2011. De små mennesker, der er så tæt på jorden, og som er så interesserede i alt, hvad der rører sig. Hvor har vi mange gange nærstuderet småkravl på vej hjem fra vuggestue og børnehave.

Måske hører det med til at blive gammel, at de nære ting bliver mere interessante? I givet fald er det en god gevinst at få med alderen? :-)
 Hvis linket virker, så er blogindlægget her: En puppe
Ikke at jeg er særlig stolt af det. Men sådan havde jeg det engang. Godt, man altid kan få nye indsigter og interesser :-)

torsdag, juni 11, 2020

I biografen igen.

I sidste uge åbnede biografen igen, og Ingrid havde købt billetter til Little Women fredag aften.

Vi var spændte på, hvordan vi biografgængere ville blive placeret i salen. Den var kun halv fuld, viste det sig, og der var en ledig plads mellem de, som ikke havde købt billet sammen. 
Det er diskvalificerende for mig, hvis en film er for lang. Jeg vidste godt, at denne her ville vare to timer og et kvarter, men jeg synes, historien om de fire kvindeskæbner i 1860ernes USA lød spændende, så jeg var med. Jeg elsker Jane Austins film, hvor handlingen foregår for ca 200 år siden i England, og Little Women er nærmest en amerikansk pendant.
Dengang kvinder ikke selv kunne bestemme, hvem de ville giftes med. Ikke kunne uddanne sig eller råde over egne penge. De havde i det hele taget ikke noget selvstændigt liv.
I filmen følger vi, hvordan de fire søstre kæmper sig frem til den måde, de vil leve på.
Jeg må sige, jeg kedede mig i første halvdel af filmen. Den kunne med fordel have været beskåret en hel del.



Johanne og jeg har også været i biografen og set Pelle Haleløs. Det var den helt rigtige film til en fem-årig, så vi hyggede os meget.

Aldrig har jeg siddet i så tom en biografsal. Der var kun to børnefamilier udover os, men det var fint.
Jeg har problemer med at uploade billeder til bloggen? Så det må jeg have fundet ud af, eller have hjælp til at finde ud af :-)

Update: nu et par dage senere går det godt igen.
Ingen forklaring?




søndag, juni 07, 2020

Black Lives Matter

Nu skrev jeg i går, at jeg ikke lufter mine meninger her. Men det gør jeg så alligevel i dag.
Jeg er ikke alene om at være dybt rystet over politivold og drabet af en sort mand i USA. Vi er mange, der slet ikke fatter, at sådan noget kan ske.
Sådan er det heldigvis ikke i Danmark. Alligevel har mange af de mennesker, der lever her i landet og har en anden hudfarve end hvid, oplevet tilråb og nedladende bemærkninger pga deres farve, sprog og kultur. Vi kalder det hverdagsracisme. Der findes også hyggeracisme - det er bare for sjov. Vittigheder. Vi mener ikke noget ondt med det. Men vi fatter ikke, hvor ondt det gør, og hvor ydmygende det er.

Fordi vi ikke kan se det, eller mærke det selv, tror vi ikke, racisme findes her i vores andegård.
Vi kender dog alle eventyret om Den Grimme Ælling.
Vi har også en historisk baggrund som koloniherrer både i Grønland og De Vestindiske Øer.
Jeg tror dog, at viden og uddannelse gennem årene har gjort, at mange er opmærksomme på problematikken.
Den bedste måde at lære og forstå på, er, at lytte og læse, hvad de, der har 'skoen på', fortæller.
For nogen tid siden lånte jeg "Emma Gad for hvide" på biblioteket. Den er skrevet af Anna Neye, og den er god at blive klogere af. Det er også barsk læsning. Jeg har tænkt mig at købe bogen, for den hører til i min bogreol, så jeg kan få repeteret det budskab, som vi alle i den vestlige verden skulle tage til os.

Jeg kan meget anbefale bogen. Forfatteren er skuespiller og manuskriptforfatter.
Hun fortæller sin egen og slavernes historie på en virkelig underholdende måde.
Den bliver anmeldt som en satirisk guidebog, der henvender sig til dig, den hvide dansker, som er i tvivl om hvilket hvidt ben, du skal stå på i en kompleks, multikulturel verden.
Den er let at læse med sjove illustrationer, fremhævede citater og faktabokse.

Jeg glæder mig til at få fat på den igen, nu da jeg har siddet og læst op på den.

lørdag, juni 06, 2020

Utroligt, hvad et billede kan udløse ...

Da jeg skulle hente Christian i onsdags, var sfo-gruppen nede på Oddebroen. Børnene var i gang med at fange fisk ved at kaste store net ud.
Det var rigtig spændende og svært at løsrive sig fra. Jeg gik der en halv times tid og kiggede og fotograferede bl.a. det nye højhus, Papirtårnet.
Der har været meget polemik om det hus. Mange har luftet deres utilfredshed. De synes, Silkeborg skal være en grøn by uden højhusbyggeri. Sådan har jeg det ikke. Jeg synes, bygningen er pæn. Den er grov i sit udtryk, men det passer godt til områdets historie. Det var her Papirfabrikken lå.

Jeg er medlem af gruppen "Det sker i Silkeborg" og tænkte, at det var et velegnet billede til den gruppe. Teksten til billedet lød i sin enkelhed sådan: "Silkeborg 'skyline' set fra Oddebroen."
Der er indtil nu kommet 196 kommentarer! Og 199 har reageret med notifikationer!
Det handler ikke om mig eller kvaliteten af mit billede. De allerfleste (jeg har vist ikke læst alle) handler om, hvor grimt det tårn er, og hvor malplaceret det er. Andre handler om, hvor pænt og godt det er. Sproget er mere eller mindre elegant - mest mindre!
Jeg er overrasket over, der ligger så mange følelser på spring, når sådan et billede dukker op i gruppen.
Udsigten til Papirtårnet hjemme fra min vej er helt anderledes. Billedet er fra 1. dec 2019, da solen var ved at stå op.

Jeg lægger ikke billeder eller tekst op på facebook eller bloggen, der kan virke polemiske. Jeg har selvfølgelig en mening. Jeg har altid tænkt, at meningsudvekslinger på de sociale medier er helt uden nuancer. Al samtale/meningsudveksling bliver fordrejet og ender i råb og skrig.
Min nye erfaring med det helt neutrale billede, bestyrker min tro på, at det ikke er her, der skal luftes holdninger. Ærgerligt nok.

torsdag, juni 04, 2020

Yderligere genåbninger.

For et par dage siden var det så varmt, at jeg måtte gøre mig det hyggeligt på det mest skyggefulde sted i haven.  Sammen med en skøn buket vild gulerod, der blomstrer så villigt i grøftekanterne lige for tiden.
I dag regner det stille. Lige den slags regn, afgrøderne på marker og i haver har godt af.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad. Det er kun få dage siden Kunstcentret åbnede efter coronanedlukning. Der var taget alle forholdsregler og afstand, sprit og håndvask osv.
Denne her figur hedder Lille herrow. Jeg undrer mig over, hvad og hvem herrow er? Kan ikke finde ordet nogen steder?  Kunstcentrets hjemmeside er her med info om aktuelle udstillinger.

Og i dag til noget helt andet: Jeg har været hos Mattias. 
I morges kom der et fire-årigt gammelt minde op på facebook, hvor han sidder og spiser pandekager hjemme hos mig. Vi genskabte situationen i eftermiddags. Pandekager og varm kakao lavet fra bunden. "Hvorfor bruger vi ikke noget fra karton?" spurgte det kære barn. Nu er han snart ni år, så vi kan godt læse indholdsdeklarationen og se, at kakaomælk fra karton indeholder flere ting end de tre ting, vi brugte: Kakaopulver, sukker og mælk. De øvrige tilsætningsstoffer har vi ikke brug for, så når vi har tid, som i dag, så er det godt og hyggeligt selv at lave kakaomælk.
Da jeg kørte hjem her til aften regnede det kraftigt, så det er vist slut med at sidde på terrassen de nærmeste dage.