Anderledes med mine venner her på vejen, der har guldbryllup i dag. De havde også forlængst aflyst festen.
Med de nyeste forsamlingsregler kunne det faktisk godt have ladet sig gøre, men det var ikke muligt med så kort varsel at få alt organiseret.
Nogle af vennerne havde lavet en surprise-café på fortovet. Vinduerne var blevet blændet af i nattens løb, da også æresporten blev sat op, så guldparret ikke kunne se, hvad der foregik.
De blev glade og overraskede. Vi havde en meget hyggelig formiddag og var meget heldige med vejret. Der kom ikke en eneste regndråbe.
I morgen har jeg fødselsdag, og jeg har inviteret mine børnefamilier og min bror og svigerinde til rovfugleshow hos Falkemanden, der lige har fået verdens største fugl, en andeskondor. Det bliver spændende. Måske lidt frygtindgydende ...
Der er også en bisonfarm på stedet. Vi skal have bisonburgere og pomme frites bagefter. Og håber på tørvejr.
"Skal vi så ikke have fødseldagslagkage hjemme hos dig?" spurgte de søde børn.
Jeg blev lidt overrasket, for det havde jeg ikke tænkt på. Men så fik jeg ideen med at lave en sukkerbrødsbund - lagkagebund i bradepanden og udstikke små lagkagebunde. Så er planen at hvert barn får to bunde at lægge sammen med jordbær, blåbær, rabarberkompot, flødeskum og lidt slik til pynt. De må selvfølgelig selv bestemme, hvad der skal bruges i deres egen.
Jeg har bagt en nøddebund som vi voksne skal have til kaffen.
Nu må det bare ikke blive regnvejr i morgen.
Tillykke med fødselsdagen, Betty :-)
SvarSletDet er en god måde at fejre den på, og det lyder som om du allerede mens jeg skriver, er i gang med at have den dejlig dag.
Jeg håber virkelig for dig, at det kan holde tørvejr hele dagen!
Bedre sent end aldrig: Tak for lykønskninger :-)
SletHjertelig tillykke med fødselsdagen, Betty, og her hos os holder det tørt lige nu, så jeg krydser fingre for jeres udflugt.
SvarSletTak for fødselsdagshilsen :-)
Slet