søndag, november 30, 2014

Fødselsdag på forhånd.

Mattias fylder 3 på onsdag, men han er blevet fejret i dag af familien på både sin mor og sin fars side.
Stemningen var i top, og der var stor aktivitet.
Jeg ville gerne have nogle billeder i apparatet, men langt de fleste er slørede. Der var for meget gang i  fætrene og kusinerne. Kun Johanne lå og sprællede der, hvor hun blev lagt på gulvet.




Papiret kunne ikke komme hurtigt nok væk.














Efter rugbrød og boller og forskelligt pålæg, var det tid for bedstemors flotte kage.



Og bagerens kagemand med en masse slik.





De små må hoppe i sengen her.

Der blev også leget mere stilfærdigt på gulvet med både nyt og gammelt legetøj.

Mattias er næsten kommet igennem den fase, hvor det er svært at lade andre lege med det legetøj, der er hans.
Men på et tidspunkt blev han træt og måtte have sin sut, mens han sad og holdt beskyttende om sine nye gaver.

Det var nogle dejlige timer, og når jeg kigger på billederne fra sidste år, er det meget tydeligt, hvordan han nu forstår meget mere.

I ugen der gik, var jeg til et arrangement i Vise Verse Klubben. Man havde inviteret Erik Sommer. Ham kender jeg fra Seniorhøjskolen i Nr. Nissum. Han er fantastisk god til at skabe rum for fællessang og glæde, og ved et af bordene tættest på scenen var vi en lille fanklub, der hyggede os.

torsdag, november 27, 2014

Mad ud af huset.

Det er ikke så tit, jeg gør det, men min børn bliver rigtig glade, når jeg laver mad hjemme hos mig selv og bringer ud til dem.
Således også i mandags, da Christian og hans familie havde ønsket boller i karry med ris. Der er madordning i hans børnehave og lige præcis den ret er meget populær.

I den fælles garage står der sådan en transportvogn, der passer til gryder og skåle, og som lige kan trilles ind i elevatoren.

Da jeg trådte ud, stod der en mand og ventede på at komme ned.
Da han så mit udstyr, bemærkede han, at her kommer nok diner transportable.





Hos Mattias i tirsdag var han med til at kokkere. Han finder straks sit kokketøj frem.


Han er stadig i den alder, da det er sjovt at hælde vand fra den ene skål til den anden til den tredie.

Men han vil også gerne være med ved gryderne, og med ført hånd og en langskaftet ske, lagde han forsigtigt kødboller ned i det kogende vand.

Han vil også gerne smage, om der skal mere salt eller peber i sovsen.

Kødboller smager også bedre, når de er helt nylavede ved køkkenbordet end ved spisebordet.

Tit spiser han ikke så meget om aftenen, men ris og karrysovs gled ned med 'ah, det smager godt'.






Da jeg var ved at fortælle et vennepar om min madlavningsaktiviteter kunne de langt overgå dem. Ikke fordi vi konkurrerer.
De har et barnebarn, der læser i København og bor på kollegium sammen med sin kæreste (forældrene bor i Grønland).
Barnebarnet havde fødselsdag, så  aanaa og aataa (bedstemor og bedstefar på grønlandsk) stegte to ænder og lavede forskelligt tilbehør og dessert og kørte til København med hele herligheden og havde en hyggelig weekend.

En farmor i min omgangskreds havde også stegt ænder i den forgangne weekend og bragt dem til Skanderborg, hvor hendes søn bor.
Så der har rigtig været gang i mormor/farmormad.

Når jeg ser, hvor glade mine børn er for det, tænker jeg, at jeg skulle gøre det lidt oftere.
Nu får vi se ...
Det kræver en hviledag dagen efter.

onsdag, november 26, 2014

En aften om bøger.

Jeg har lige været til et arrangement, som fire bibliotekarer stod for.
De præsenterede gode og spændende bøger fra 2014.
Hvis man skal dømme læseinteressen efter fremmødet, så læser mænd ikke romaner. Forsamlingen var på ca 110 (jeg spurgte billetsælgeren). Der var to mænd - nej fire!

(Nu skal jeg se, om jeg kan lægge billeder på)

34 forskellige bøger fortalte de om på en underholdende og fornøjelig måde.

Mange havde jeg hørt om, fordi jeg læser boganmeldelser, og det er også den måde jeg vælger læsestof på.

Lyder anmeldelsen spændende, så reserverer jeg den på biblioteket.

Men der var også ukendte forfattere for mig. Og flere jeg skal have reserveret.
Jeg er aldrig blevet fanget af krimier.  Men nu ved jeg, at Håkan Nesser har skrevet en ikke-krimi, der hedder "Levende og døde i Winsford", så den vil jeg låne og på den måde stifte bekendtskab med ham.

Vi fik et lille katalog, hvor alle 34 bøger + 2 julegaveforslag er kort omtalt.

Jeg er lige begyndt på Murakamis vist nok nyeste bog "Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsfærd".
Titlen lyder ikke ligefrem dragende, men historien er både interessant og spændende, så jeg kommer nok til at sove sent i aften/nat.

Rosen på min altan står med to fine knopper. (og jo, så kunne jeg godt lægge et billede på)

3 x brunch.

De seneste 3 søndage har jeg været så heldig at spise brunch forskellige steder sammen med forskellige dejlige mennesker.
Da vi var i København på studietur, havde vi to overnatninger på Hotel Hebron, der ligger meget centralt lige bagved Hovedbanegården. Engang var kvarteret mindre pænt. Sådan tror jeg ikke, det er mere. Det er i hvert fald et pænt hotel med et helt overdådigt morgenbord.

Den første morgen skulle vi tidligt ud af huset, så det blev en gang hurtig spisning, men søndag morgen havde vi mere tid til at nyde maden.
Udover mange forskellige slags brød, juice, yoghurt, pålæg, ost, frugt osv. så var der også mulighed for at bage vafler. Det fremgår ikke særlig tydeligt af billedet, men der er et vaffeljern og en skål med vaffeldej. Jeg har ikke set det før, og det var tydeligvis populært.




Sidste søndag var brunchen på Hotel Royal. Her var nyheden, at der var champagne på bordet.
Og en kendt skuespiller  ;-)  tilbød at hælde smoothie op i mit glas, da vi stod ved siden af hinanden.
Han så mere end almindelig brugt ud sådan en søndag formiddag. Aarhus Teater ligger lige ved siden af, så måske arbejder han der.

(Jeg kan ikke flytte curseren ... rrrrhh)
Det er så træls, jeg ikke kan lægge billederne på i rækkefølge.

Det sidste billede er fra i søndags, da jeg var sammen med tre naboer på Gothenborg, hvor jeg også var sammen med min familie i begyndelsen af september.
Billedet er taget, da alle havde forladt lokalet, så buffet er næste ryddet.
Men det særlige er, at maden er økologisk og hjemmelavet fra bunden. Der er en slags saft og 2 slags brød og forskellige lækre kolde og varme retter. I variation kommer det slet ikke i nærheden af de to første steder. Men der er rigeligt.
Jeg bliver lidt handlingslammet, når jeg ser det store udbud. Så kan jeg meget bedre lide det overskuelige.
Det er sådan et hyggeligt sted ude på landet.

Og jeg fik bestilt anden til jul.

fredag, november 21, 2014

Mange farvenuancer i naturen.

Selv på en solfattig dag er der stor variation i farverne i naturen.

Jeg prøver at gå og ikke forfalde til at tage bilen, når jeg skal ærinder, der ikke indbefatter varer, der skal bæres hjem.
I dag kom jeg forbi de her forskellige nuancer.

torsdag, november 20, 2014

Blog i bogudgave??

Det er ikke fordi, der ikke sker noget, som Lene skriver på sin blog ...




Det viste sig f. eks., at der havde samlet sig en masse vand i spande og kander i sandkassen,
så Mattias fik meget travlt med at hælde.


Siden 2011, da mine børnebørn blev født i april og december, har min blog indeholdt mange billeder og kommentarer om deres liv og udvikling.
Nu ville jeg ønske, jeg havde lavet en blog, der kun handlede om dem. Evt havde lavet den lukket og privat, fordi jeg tit tænker på, hvad de selv vil mene, når de bliver større og forstår, at der ligger billeder af dem, der er frit tilgængelige.
Det er selvfølgelig lige sent nok at komme med de overvejelser. Jeg legitimerer det med, at deres forældre synes det er ok.

Jeg kan huske, at nogle blogskrivere for flere år siden skrev om, at man kunne få printet sin blog ud i en bogudgave. Jeg kunne tænke mig at samle de indlæg, der handler om børnene, men jeg kan ikke finde den hjemmeside. Jeg har prøvet at google forskellige søgeord.
Er der nogen læsere, der ved noget om det??

mandag, november 17, 2014

Og så har det ikke engang været frostvejr endnu ...

Mine nasturtium-planter har været helt usandsynligt frodige i år. Jeg opdagede på et sent tidspunkt, at jeg havde sået en krybende art i stedet for den buskede. Det var nok derfor den voksede med lange, lange stængler op i syrenbusken og ind i hækken til naboen.
Jeg målte en stængel til over 3 m.
I dag skulle de på komposten. De var blevet så forpjuskede.
Jeg holder aldrig op med at forundres over, hvordan et lille frø kan blive til en stor, blomsterrig plante.
Der ligger masser af frø på den bare jord nu. Jeg samler dem ikke ind, fordi jeg til næste år vil have den buskede udgave. Måske vil nogle af frøene på jorden spire af sig selv, hvis vinteren ikke bliver for kold.

Den enlige georgine, der har haft svære vækstvilkår på grund af skadedyr, blev også gravet op.
Man siger, georginer skal graves op, så snart den første frost har ramt.
Frost får planten til at klaske sammen, og roden går til grunde.
Selv om den ikke er klasket sammen, så synes jeg heller ikke, der er mere pynt i den, så den blev gravet op.
Den har fine knolde, som skal gemmes i kælderen, og til foråret skal den plantes i en krukke, hvor den forhåbentlig vil gro bedre.



Johanne er snart 4 mdr.

Hun er en lille veltilpas dukke-Lise,
der kan få fat i sine fødder nu.


søndag, november 16, 2014

Forhåbentlig får politiet fat i ham ...

Jeg vågnede tidligt i morges. Før natten blev til morgen.
Måske drømte jeg stadig, for jeg kunne høre hundeglam. At dømme efter lyden, var det store hunde. Jeg har aldrig hørt selv det mindste bjæf fra en hund i det kvarter, hvor Henrik bor.
Selvfølgelig måtte jeg op og kigge og så, at der var politibiler med blå blink, der holdt på tværs og spærrede vejen.
I lang tid holdt jeg øje, for at se, om jeg kunne finde en forklaring, hvad jeg naturligvis ikke kunne.
Blokaden blev først ophævet ved halv syv tiden og bilerne kørte væk.
Vi snakkede om, at jeg måtte leve med min nysgerrighed. Det er sådan nogle hændelser, man ikke får en forklaring på.

Men det var der så alligevel, da jeg kiggede net-nyhederne igennem her til aften.
En 20 årig kvinde var blevet voldtaget af en maskeret mand i området Hans Broges Gade og Assensgade.
Det ryster mig, fordi jeg synes, det er sådan et fredeligt område. Der bor mange unge, og mange der går hjem i nattetimerne. Forhåbentlig får politiet fat i ham.
Jeg gik selv hjem fra Store Torv ved 23 tiden. Der var mange mennesker ude på det tidspunkt. Jeg har også en ide om, at sådan nogle gamle som mig, ikke bliver overfaldet. Jeg går heller ikke med taske på det tidspunkt. Har kun det med, der kan være i lommerne.

Senere på formiddagen mødtes jeg med Christian og hans familie til brunch.

Han var yderst interesseret i at høre om politibilerne med blå blink.

Men at jeg havde hørt politihunde gø, det var fuldstændig usandsynligt.

Politi har ikke hunde!, var han helt overbevist om.

En treårig kan være meget sikker i sin sag.


fredag, november 14, 2014

Og så har jeg ikke fået det hele med ... (om København)

Det er en uge siden, jeg rejste til København.
Nu sidder jeg i mit køkken og nyder, at jeg har sådan en formiddag, hvor jeg bare drikker min te, spiser en langsom morgenmad, mens jeg bladrer rundt på computeren, kigger lidt i den bunke aviser, der lå, da jeg kom hjem og synes, det er dejligt, der først er en plan ved 14-15 tiden, da jeg kører til Aarhus for at besøge en veninde, og siden slår mig ned hos Henrik for weekenden.
I går formiddags kom Johanne og hendes mor forbi med rundstykker. Det er skønt at have en datter på barsel.
 Om eftermiddagen hentede jeg Mattias i børnehaven.

 På vejen hjem var vi inviteret til kaffe hos hans bedsteforældre, der bor i gå-afstand. Da vi skulle til at gå fra dem, var det blevet halvmørkt. Alligevel skulle der rives lidt blade sammen hjemme i haven. Det er et stort hit for tiden. Der skulle også gynges og køres rundt om huset på traktoren, så der var helt mørkt, inden vi kom ind til legoklodserne og bilerne. Da forældrene kom hjem og spurgte, om jeg ville spise med, måtte jeg overgive mig til træthed og mit behov for at have en stund alene, så jeg takkede nej og kørte hjem.
Jeg elsker at være sammen med mine børnebørn, men jeg må se i øjnene, at min træthedstærskel er blevet lav.

Københavnerturen fylder stadig meget i mine tanker, og overskriften er noget med, at der er meget mere i et menneske, en historie, en religion, en sag - end det, vi hører og ser gennem medierne.

Mødet med den unge imam i den endu ikke færdigbyggede moske på Vibevej på Nørrebro, gav et indtryk af, hvordan der er forskellige retninger indenfor islam. Her shia, men med flere bederum, så forskellige nationaliter har deres eget.

Moskeen har været under opbygning længe. Dog er kuplen og en minaret færdig. Naboer har protesteret mod,  der kaldes til bøn derfra.
"Foreløbig er den kun til pynt", som han sagde. Jeg bed mærke i ordet 'foreløbig'. Det skal nok komme.
Men jeg ville også protestere, hvis jeg var nabo. Jeg vil dog ikke hindre dem i at udøve deres religion. Den frihed synes jeg er vigtig.

Jeg ved, der er mennesker, der er irriterede over kirkeklokker, som jeg synes, det hører med til lydbilledet her, og som er en del af vores kultur.




Vores møde med provst Anders Gadegaard var interessant ovenpå den viden, vi fik fra imamen.
Anders Gadegaard arbejder nemlig for at få en stormoske i København. Altså en moske, hvor alle retninger indenfor islam kan mødes.
Det lyder smukt, men jeg tror ikke, den enighed kan opstå.
Vi mødte Anders Gadegaard i Domkirken, som har de smukke, imposante skulpturer af Thorvaldsen.



Her ved døbefonten står Gudde, som jeg altid deler værelse med, når jeg rejser med Teologi for Lægfolk. Bl.a. da vi boede i Betlehem og havde en minaret lige udenfor vinduet. Det er ikke sjovt om natten.
Jeg må ringe og høre, om hun er blevet smittet af min forkølelse.




Apostlen Thomas, der også blev kaldt tvivleren.
Tvivleren er billedliggjort flot med det grublende udtryk og tommestokken i hånden.
Jeg er altid fuld af beundring over, hvordan sådan et hårdt materiale som marmor kan se så levende og stofligt ud.

Vi var også i et buddhistisk center - den største for ikke indvandrere, altså for danskere med 400 medlemmer. På Amager findes et stort thailandsk center.

Der findes også forskellige retninger indenfor buddhisme.

Denne her vil jeg kalde buddihsme light, idet det ikke virker som hele pakken = som menneske i denne verden, skal jeg gøre mig fortjent til at blive menneske i den næste.
De aller-allerfleste bliver et dyr i den  næste.

Det bliver der ikke talt så meget om i den danske udgave, men vi blev bredt orienteret










Steen fortalte om sin egen erfaring og sit eget liv.


Buddhisme er en ateistisk religion, fordi der ingen gud er. Buddha bliver ikke betragtet som gud.

Karma er resultatet af vores handlinger.


Vesterlandsk buddhisme har ikke den oprindelige kultur, men den er en livsstrømning, hvorfra yoga og meditation udspringer.
Natkirken ved Domkirken oplever en spirituel søgning, der har buddhistisk farve.
At mennesker tager det, der er bedst fra kristendom og buddhisme og former deres egen religion.



Jeg kommer ud i at fortælle om for mange oplevelser. Det er sjovt at genopleve, men tiden løber.
Slut nu.

Men foruden møder med representanter for forskellige religioner og holdninger, så spiste vi selvfølgelig også dejlig mad. Bortset fra Restaurant Klubben med Tove Ditlevsens Mindehave. De kunne ikke lave mad. Fuldstændig udkogte kartofler og grønsager fra frostpose, oksesteg med en masse fedt og sener og sovs uden smag. Desserten var æblekage. Men den bestod af en masse rasp lagt lagvis med æblemos. Ingen flødeskum. Skuffende middag.

Vi var i teater og så James Prices meget rørende, tankevækkende stykke om Eichmann, der havde en samtale med dommeren kort tid før, han blev henrettet. Han slog aldrig et menneske ihjel, og bedyrede sin uskyld til det sidste.
Samtaler Før Døden på Edison Teater.
Flot præstation af skuespillerne.

Nu må jeg videre.
God weekend til dig, der læser med.







onsdag, november 12, 2014

Med mange gode oplevelser i rygsækken.

Da jeg skulle ud at rejse med tog, forestillede jeg mig på forhånd, at jeg skulle have min lille letvægtscomputer med og sidde og underholde mig selv. Ikke på udturen, fordi vi var en gruppe, der rejste sammen. Men på hjemturen idag. Det viste sig bare, at der ikke var internetadgang i lyntoget? Men det har jeg da ellers hørt om?
Det gjorde nu ikke noget. Tiden går forbavsende hurtigt fra Kastrup Lufthavn til Skanderborg.
Jeg fik sms'et og ordnet nogle af de mange billeder, der skal sættes i mapper.
Mine venner på Bornholm er Mac-brugere, og jeg fik endelig god vejledning i, hvordan jeg organiserer mine billeder. Det har ellers drillet mig, men jeg forstår nu, at jeg ikke skal lede efter det system, der fandtes på min gamle hp-computer, for det findes ikke på den nye.
Både computeren og telefonen blev opdateret, og jeg selv fik det bedre efter henstilling om at bruge Otrivin næsedråber. Jeg har været mere forkølet, end jeg troede i fredags, da jeg rejste, men så sov jeg middagssøvn både mandag og tirsdag og blev forkælet lækker mad.
Vi var også rundt på Bornholm.


Vejret var mildt, men gråt og diset.

Engang i mellem brød solen frem og fik efterårsfarverne til at gløde.










Vi var i Gudhjem og Allinge, som er meget hyggelige byer. Meget mennesketomme på denne her årstid.
Hammershus ligger i al sin vælde.

Vi så mange forskellige former for kunst på Grønbechs Gård.


Vi var et smut forbi Østerlars Rundkirke, hvor de blev gift i sin tid, og deres ældste barn blev døbt.
Jeg synes, det er sådan en fascinerende bygning. Både kirke og fæstning.

På grund af min forkølelse kom vi ikke i svømmehal. Vi var sammen på vandskræk/vandglæde kurset på Gerlev, og havde snakket om, at vi skulle kaste os rundt i vand én af dagene. Det blev så ikke til noget. Vi ved til gengæld nu, at svømning for begyndere på Gerlev bliver d. 24. jan og 5 dage frem, og så må vi håbe, vi er fit til den tid.
Dagene i København var fulde af oplevelser. Mere følger, når jeg har sovet på det.


lørdag, november 08, 2014

Mens jeg ventede i går morges.

Mens jeg ventede i går morges, stadig mere utålmodig, stod jeg og kiggede på de farverige tallerkensmækkere, der endnu lyser op i haven. Det er altid godt at kigge på farver, og jeg glæder mig over, at lige præcis den blomst er her endnu. Det er kun et spørgsmål om lidt frost, så er det slut.

Min utålmodighed skyldtes, at taxaen ikke kom som bestilt.
Da jeg først havde bestemt mig i går aftes for at tage afsted, uanset forkølelse, besluttede jeg at bestille en taxa, idet jeg tænkte, det ville være mest afslappende. Jeg behøvede ikke at lede efter en parkeringsplads ved stationen og få mine børn eller naboer til at køre bilen hjem senere.
Turen til stationen tager max 10 min., men på taxacentralen sagde de, at de ville sende taxaen til mig en halv time før afgang. Det var fint for mig.
Da tiden var overskredet med 10 min, ringede jeg for at rykke og fik at vide, at trafiksituationen var helt kaotisk.
Der var dog stadig god tid.
Men efterhånden som tiden gik, holdt jeg mig mere og mere i kontakt med centralen, som befinder sig i Aalborg.
Jeg kunne jo snart se, at vi ikke ville nå det tog, der havde forbindelse med lyntoget fra Aarhus, og som de andre fra studiegruppen var med.
Jeg ville heller ikke kunne nå toget i Skanderborg.
Da bilen endelig kom 3 kvarter forsinket, var der en spinkel mulighed for at nå det i Vejle. Efter forhandling med formanden, fik chaufføren lov til at køre mig til Vejle. Vi nåede det lige 2 min. før, og da toget var et par min. forsinket, stod jeg oven i købet stille og rolig på perronen, da det rullede ind.
Jeg fik en meget fair service og betalte kun de 65 kr., som er taksten hjemme fra mig til stationen.
Chaufføren havde ikke i de 16 år, han havde kørt taxa været ude for noget lignende og bedyrede, at sådan var det ikke at være taxakunde.
Det var iøvrigt en smuk morgentur med tågebanker ud over landskabet.
Og set i det store perspektiv, var det et lille problem.
Chaufføren kunne ikke gøre for, at trafikken ikke kunne afvikles.

Da vi var i Center for Tibetansk Buddhisme i dag, lå der nogle kort med ord til refleksion. På det kort, jeg trak, stod der "Jeg er tålmodig".
Det passer vist godt på mig i mange situationer, og der er nok altid basis for forbedringer.
Men situationer kan selvfølgelig være forskellige.

Vi har allerede mødt representanter for muslimer ved moskeen på Vibevej, for Tibetansk buddhisme og for natkirken ved Domkirken.
Om lidt skal vi i teater.  (Update - og der hostede jeg ikke)  ;-)

Jeg holder mig gående på pamol og strepsil og skal selvfølgelig altid hoste, når det er mest ubelejligt.
Men det går fint nok.

torsdag, november 06, 2014

Skal ... skal ikke ... ??

Jeg har været ramt af en lille forkølelse i nogle dage. I hvert fald føltes den som lille, da den begyndte, og jeg troede, den ville være væk i løbet af et par dage.
Sådan er det ikke gået. Det er, som om den har bidt sig fast. Ikke sådan, at jeg må pudse næse hele tiden, men jeg har en drilagtig, insisterende hoste især om natten. Mine børnebørn har det på samme måde, så vi har nok smittet hinanden.
Skal jeg aflyse turen til København, spurgte jeg mig selv, da jeg var oppe og lave varm mælk med honning sidst på natten. Varm mælk med honning var en meget yndet kur, da jeg var barn.
Kuren hjalp, jeg faldt i søvn.
I dag er det gået meget bedre. Jeg tager med til København på studietur med
Teologi for Lægfolk. Temaet er det mulitreligiøse København.
Da jeg fortalte min svigersøn, at vi skal afsted tidligt i morgen for at nå fredagsbønnen i moskeen på Nørrebro, var hans kommentar 'Pas nu på, du ikke bliver radikaliseret'.
Det er der vist ingen fare for.
Det bliver uden tvivl en spændende tur med de samme turledere som i Rom.

I stedet for at vende næsen vestover på søndag, rejser jeg til Bornholm og besøger gode venner. Jeg har en stående invitation, men det er som om, der er så langt. Nu vil jeg jo nærmest være halvvejs.

Det er ikke tit, jeg rejser med tog og færge og fly (fly fra Bornholm, fordi færgen kun går 2 gange om dagen på denne årstid, og det er meget tidligt om morgenen og sidst på eftermiddagen). Jeg tror, det bliver hyggeligt og afslappende. Men det er da lidt dyrt. Mine billetter koster tæt ved 800 kr. Tænk, hvor langt jeg kunne komme med Ryan Air.
Nu er det selvfølgelig ikke bare afstand, det kommer an på.

søndag, november 02, 2014

Juledekorationer, der fryder øjet.

I Bruunsgade i Aarhus ligger Blomsterværket Pindstrup. I dag åbnede deres juleudsmykning, og det er en fornøjelse at kigge på alle de kreative måder, forskellige materialer er brugt på.
Især synes jeg godt om naturmaterialerne.
Der blev også serveret en lækker nøddefrugtkage og portvin og juice.




Grankogler og grene dekorativt sammensat.













Rosenkål og grønkål tager sig godt ud som pynt.
Der er også en lilla grønkål. Jeg ved ikke, om den er spiselig?


lørdag, november 01, 2014

De er her stadig - mine modeller ...

Der er alligevel et billede af hver af mine favoritmodeller i dag. Jeg har dog ikke fotograferet.

I formiddags var jeg på en kort visit hos Christian og hans familie. Han tog sig tid til at prøve at lære mig noget om at spille på ipad. Det er svært at være tålmodig og lade være med at tage over, når man sidder med en mormor, der ikke er så hurtig som én selv.


Det kan være, jeg får det lært engang.












Mattias' mor sendte et billede fra morgenbordet.



Det ser hyggeligt ud med sådan et dukke - bamseselskab.














I min have er græsset grønnere, end det har været hele sommeren, og tallerkensmækkeren blomstrer lystigt.
Det er 1. november og solen skinner. Det var for varmt at have overtøj på, da jeg var ude for lidt siden.

Min hortensia går i forfald på smukkeste måde.

Om lidt kører jeg til Aarhus. Jeg vil fylde Henriks køkken med duften af oksebryst, der koger sammen med porrer, selleri, gulerødder, timian, laurbærblad og hvad jeg ellers finder af krydderier.
Jeg skulle selvfølgelig have haft nogle kraftben, men man skal jo heller ikke overdrive ;-)
Henrik overraskede mig ved at sige, han havde lyst til oksekødssuppe med kød-og melboller (dem køber jeg). Han plejer ikke at bryde sig om suppe. Men det er lige årstiden til simremad, og jeg glæder mig til at få gang i gryden.

Mine yndlingsmodeller er begyndt at protestere ...

I torsdags passede jeg Mattias. Han var hjemme fra børnehave, fordi han i nogle dage har været forkølet. Sæsonen for børnesygdomme og forkølelser er for alvor gået ind. Det er ikke længe siden, han havde skoldkopper.
Men han var frisk nok til en lille tur udenfor, og vi gik til en nærliggende legeplads.
Der er et stort træ med klatremuligheder.
Jeg kunne se en chance for at fange et godt motiv, men bedst som jeg var i gang, lød det med klar, bestemt røst 2 gange "Ikke det kamera".
Jeg ved godt, der kommer et tidspunkt, hvor drenge ikke vil fotograferes, men jeg synes, det er tidligt, han melder sig til den kategori. Han fylder 3 om en måned. Jeg skulle gerne have nogle fødselsdagsbilleder, men nu må jeg til at spørge om lov.
Hans far bryder sig slet ikke om at blive fotograferet, og æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen.

I søndags, da Johanne blev døbt, var Christian meget utilbøjelig til at stille op til et familiebillede.
Jeg gik bagefter dem hjem fra kirken, og der så jeg mit snit til at få ham med.

Måske er jeg ved at miste mine yndlingsmodeller?

Jeg vil gerne respektere deres ret til at sige nej.
Men så skal jeg jo heller ikke snige mig rundt med kameraet og fotografere bagfra ...

Åh nej, jeg synes, det er så sjovt at fotografere dem.

Det kan også være, de har en anden mening om det, næste gang vi ses.