Når afløbet stopper ...

Pludselig var de to vaske her i lejligheden helt tilstoppede i formiddags, både i køkkenet og badeværelset.
Så træder et lejeprivilegium i kraft: Jeg ringer til viceværten som almindeligvis straks sender en mand afsted.
Men lige i dag havde de susende travlt - alle medarbejdere. Det er nemlig i dag, de skal tage imod og hjælpe de lejere, der i lang tid har været genhuset et andet sted, mens deres lejligheder er blevet renoveret.
"Hvis du overhovedet på nogen måde synes, det er rimeligt at vente til i morgen, så ville det være en stor hjælp. Hvis du har akut brug for at få gennemløb, så vil der straks komme en mand," lød det i telefonen.
Jeg tænkte "hvor svært kan det være - da jeg var barn, var det med vandpumpe på gårdspladsen."
Så jeg venter til i morgen. Toilettet fungerer, og det er fint.

Men det er alligevel svært at undvære det rindende vand. Jeg er blevet opmærksom på, hvor meget vand, der går til håndvask. Og når mad skal forberedes. Opvaskebaljen bliver hurtig fuld. Jeg har oftest hældt spildevand ud i haven i dag. Men hvad nu, hvis jeg boede på tredje sal? Så kunne jeg selvfølgelig hælde det ud i toilettet.
Jeg glæder mig til det bliver ordnet i morgen. Jeg skal til træning kl 9 og kan tage bad i Sportscentret.
Fra morgenstunden vil jeg gøre som Steen Steensen Blicher (1782-1848), der mente, at vand på kroppen var skadeligt. Han dyppede to fingerspidser i vaskefadet og duppede søvnen væk fra øjenkrogene. Siges der.

På mit havebord trives forårsblomsterne i det milde vejr, og krabbeskjoldet minder om varme sommerdage med bare tæer i sandet.

Alting har en tid ...

Eller: Alting har en ende, som Michael Bondesens bog hedder.

Således også vinduesudskiftningen hos mig.
For to dage siden, blev de sidste tre vinduer fuget. Jeg fandt aldrig rigtig ud af håndværkernes arbejdsplan, men der var også forskellige ting, der fik den til at skride. Fx. at grej gik i stykker. At huset her er så gammelt (1948) og skævt, så der skal måles og tilpasses ved hvert vindue. At et sygt barn skal hentes i skolen. At to håndværkere for længst er lovet væk til et andet projekt på en bestemt dag. At en beboer her på vejen leger "politi" og sender bud efter parkeringsvagten, som kommer og måler ud og bestemmer, at der ikke må parkeres, hvor det er mest praktisk. Vi ved godt, hvordan reglerne er, men kunne man ikke se stort på det, mens der bliver arbejdet?
Da jeg kom hjem i går, havde min nabo været i gang med at feje og skrubbe 'sin' del af trappen. Jeg måtte smile for mig selv. Vi har aldrig snakket om at dele fejning af trappen ved indgangsdøren, men selvfølgelig har jeg og min overbo ansvaret for den ene halvdel :-)
Det er ikke sne, men savsmuld, der ligger på 'min' side. Jeg får vist ikke tid i dag. Om lidt skal jeg til juleklip i Mattias' skole. (jeg kunne selvfølgelig feje i stedet for at sidde her og skrive) :-(

Jeg ser ikke så godt mere og skal have nye briller. Det er et svært valg, men jeg er vidst moden til at få briller med en indramning i stedet for de mere usynlige, jeg har brugt i mange år. Det mener også de, der kigger oftest på mig.

Stadig byggerod.

Min overbo fik skiftet vinduer i går og bortset fra, der ikke gik håndværkere ind og ud hos mig, så fik jeg min del af larm fra boremaskine og hammer. For ikke at tale om alle de rester af gamle vindueskarme og cementbrokker (eller hvad det var) der blev kastet ned i haven og på terrassen.

Ingenting gik i stykker. Dog fik min ribesbusk (der ikke kan ses bag stigen) en "hudafskrabning" på en af de store grene og en mindre knækkede af. Men den er robust, så den vil overleve.
Jeg mangler endnu at få fuget og sat vindueskarme i.

Vi spillede tallotteri i mandags.
I køkkenet kunne den gamle vindueskarm bruges igen.
Men jeg kan ikke få sat skub op - træk ned - persienner op, før fugearbejdet omkring vinduet er færdigt.
Mit midlertidige viskestykke-gardin ses i baggrunden.
Det sidder fast med elefantsnot, så det er let at tage ned. Men rart at skærme med, når det er mørkt, og jeg ikke kan se, hvem der går derude.
Jeg glæder mig til det bliver færdigt.

Jeg har givet mig selv en gave.

Jeg har givet mig selv et æbletræ. Endelig.

Min have er ret lille, og træet kommer til at stå tæt ved vejen. Men det er der, der er lys og plads.
Det er spindeltræ, der er beskåret så det vokser som en pyramide, og derfor ikke fylder så meget.

jeg er allerede begyndt at tænke, om der mon kan være et mere ved siden af?
Det nyplantede træ er Rød Aroma. Jeg vaklede mellem det og Discovery.
Begge er tidlige, meget velsmagende æbler. Rød Aroma modner en anelse senere og kan også gemmes et par måneder, hvad Discovery ikke kan.

Nu glæder jeg mig til æbleblomster i  maj. Måske kan jeg ikke forvente æbler det første år?
Det bliver spændende.

På planteskolen er der julestjerner i massevis og i mange forskellige størrelser.
De højrøde, som jeg synes, hører julen til.
Men de findes også i en blegrød variant. Og en cremefarvet og den hvide, som jeg købte til mine, vi-ser-Herrens-Veje-sammen, venner.
Nu er jeg hjemme efter en hyggelig aften, hvor vi efter at have set 6. afsnit i serien, også fik vendt tankerne om seriens indhold og funderet over, hvordan det mon går personerne i næste afsnit. Der er meget interessante personskildringer i  den serie.
Jeg må hellere komme tidligt i seng, for en af håndværkere lovede mig i fredags, at han ville prøve at komme først til det ene vindue i stuen hos mig. Så kan jeg få en reol på plads og få anbragt de mange bøger, der ligger på spisebordet og stolene. Men det er ikke min tur til at være først. Og nu har jeg nærmest vænnet mig til rodet, så det gør ikke så meget, om der går et par dage mere.
Og dog, jeg vil gerne have det på plads. Så jeg venter spænding på, hvad der sker i morgen.

Det er jo småting.

Det er helt sikkert ikke sjovt at være håndværker, når grejet ikke virker.
Liften er død her til morgen på trods af opladning gennem natten, eller hvad det nu var, de havde sat deres lid til.
Jeg har resigneret og tænker, at det går nok.
Der er stadig to vinduer, der skal skiftes hos mig. Det ene blev taget ud i går, men blev nødtørftigt sat i igen.

Vi ved ikke endnu, hvornår vinduerne kan gøres færdige indvendigt med fugning og vindueskarme. Men tidligst engang i næste uge.
Indtil det sker, kan der ikke sættes persienner op. Mine naboer havde klæbet aviser op på det nederste stykke af køkkenvinduet. Det ser lidt sølle ud, men kan da godt bruges i en snæver vendig.

Det er trods alt småting.
En af mine venner har fået den grimme diagnose, prostatacancer med spredning til lymfe. Som så mange mænd i den situation er han meget orienteret mod praktiske ting, der involverer advokat, bank, begravelse osv.
Den endelige behandlingsplan bliver lagt i næste uge, og vi håber meget, den vil hjælpe ham.
Så manglende vinduer og gardiner og byggerod hører til i den lillebitte småtingsafdeling.

Det er sindsoprivende at få skiftet vinduer ...

Det er helt vildt sindsoprivende at få skiftet vinduer.
Vi havde fået at vide, der skulle være en meter fri fra vinduet og ind i rummet, så håndværkerne kunne komme til. Det viste sig, at der faktisk skulle være en meter til alle sider, så de kunne vende sig med hele vinduet i favnen. Men så store er rummene nu heller ikke.
Jeg havde forestillet mig, at vinduerne bare skulle skubbes udad, men de skulle tages ind i rummet. Jeg så ikke, om det var sådan med alle. Men det var sådan et sted. at jeg blev nødt til at tømme en reol.
Når jeg får tid til at sortere, vil jeg nok synes, det er godt, for det er mange år siden, der er taget en bog ud af den reol. Men i morges syntes jeg, det var lidt surt.

Da jeg tog hjemmefra lidt i 10 for at bade og efterfølgende til kor, var de stadig hos naboen.
En optimistisk håndværker sagde, at det støvede ikke så meget, men jeg blev klogere, da jeg kom hjem.
Støvet lå tykt.
Og jeg havde ikke dækket af.
På bagsiden af huset ligger mine to vinduer over en trappeskakt, og derfor skal der bruges lift.
Men der var ikke mere strøm på liften - eller noget. I hvert fald måtte de sidste to vinduer vente til i morgen, og jeg skal nok sørger for at få dækket af.
Under alle omstændigheder er der brug for grundig rengøring, når de er færdige hos mig, så jeg ved, hvad jeg skal lave.
De nye vinduer er bredere end de gamle, og det er rigtig irriterende, for jeg har sådan nogle skønne plisse-flex gardiner, som kan trækkes op nede fra. De er købt i dyre domme for nogle år siden til tre vinduer. Jeg skal have det til mindst to vinduer igen. De to, hvor der kan kigges ind.

Alting var ikke sindsoprivende i dag. Der var næsten guld i de blade, der stadig sidder på træerne ved Langsø, som er udsigten fra det lokale, hvor vi har korøvelse.