lørdag, juni 26, 2021

Allerede lørdag ...

 

Mit skønne blommetræ har en sygdom. Det blomstrede helt normalt og smukt i april. Men nu visner bladene overalt på træet. Mest på spidsen af tynde grene. Der er mange blommer, men en stor del udvikler sig ikke. 

I Søren Ryges brevkasse i Politiken var der for en uge siden et spørgsmål ledsaget af et billede, fra en mand der beskrev sit æbletræ. Det har samme symptomer som mit træ.

Svaret var, at det er en svampesygdom, der hedder grå monilia. Det er en farlig snylter, der hurtigt kan trænge ind i tykkere grene. Behandlingen er at afskære de syge grene omgående. Hvis der sprøjtes mod skurv i blomstringstiden vil de kemiske midler også være effektive overfor grå monilia. Men jeg sprøjter ikke, så jeg har i flere omgange været i gang med at klippe det onde væk. Jeg kan ikke nå de øverste grene, så jeg må have fat i stigen i morgen. Det er faktisk et hyggeligt arbejde at stå ved på en sommerdag. Ikke tungt eller besværligt. Men det hyggelige forsvinder, når det nu er sådan en dum plantesygdom. Jeg er i tvivl om træet kan overleve ...

Jeg havde fødselsdag i mandags, og da plejer bonderosen altid at være sprunget ud. Men ikke i år, da alting er senere. Jeg har været spændt på, om den overhovedet ville blomstre i år, for den er meget gammel og er blevet lidt pisten. Den stammer fra mit barndomshjem, som min mor flyttede fra for 20 år siden. Den har sikkert stået i adskillige år i hendes have, og den har også været kraftig og rigt blomstrende hos mig. Jeg vil have købt en ny til efteråret, for jeg synes, den hører til i min have.





Mine kære døtre kom og hentede mig til fødselsdagsbrunch. Det er så hyggeligt. Vi var på cafe Evald, hvor stemningen var i top, for der var nyudklækkede studenter, der fejrede huen sammen med forældre og bedsteforældre (gætter jeg efter aldersfordelingen)
Jeg har endnu ikke arrangeret, hvor jeg skal invitere til familiefødselsdag. Sidste år var vi til rovfugleshow. Måske Løveparken i Givskud? Eller Skandinavisk Dyrepark? Det bliver ikke før sidst i juli.









I onsdags/torsdags besøgte jeg min dejlige bror og svigerinde i deres yndlingsferiested, Himmerland Golf & Country Club. Jeg spiller ikke golf, men det er et skønt sted at være. Der er mulighed for mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne. Vi slappede af, gik ture, spiste lækker mad i restauranten og hyggede os.
Stedet har en lang historie fra en ydmyg begyndelse til nu med 340 huse i den karakteristiske A-form, der ses på billedet herover. 
Lars Larsen, Dyne-Larsen, blev eneejer af stedet i 2007.











Det er Riverboat festival-tid.
I lang tid var det usikkert, om der overhovedet blev jazz festival i år pga coronarestriktioner. Men der blev lettet på restriktionerne, og sekretariatet må have haft meget travlt.
Der plejer at være et hæfte med program for alle aktiviteter.  I år fylder koncerterne et A4 ark, men det er virkelig godt gjort. 
Der er gratis adgang til de fleste koncerter, men vi skal bestille billet. 
Ved indgangen vises billet og vaccinationspas/test, hvorefter vi får udleveret et armbånd.
Pia og jeg var til morgensang i teltet og armbåndet var grønt. Til den næste koncert var armbåndet blåt. Og sådan var der forskellige farver til alle koncerter. 
Det har med smitteopsporing at gøre. Jeg synes, det er så godt organiseret. Respekt for dem, der planlægger og udfører det arbejde, der hører med til at bekæmpe corona.
I dag har jeg drukket eftermiddagskaffe på Svostrup kro. Min datter og svigersøn vandrede de 16 km ud til kroen, og så kunne jeg passende holde pause fra mit havearbejde og hente dem. Der var mange gæster og travlhed. Det er dejligt, der er gang i forretningen. Vi sad ude i haven og nød sommerstemningen.

onsdag, juni 23, 2021

Højskolemad er slet ikke kedelig.

 Og slet ikke på Brandbjerg Højskole. Bag mit link ligger program for højskolens korte kurser, som vi "de korte" deltog i. I modsætning til de 120 unge højskoleelever "de lange", der var på højskole fra januar til sommerferien i juni.

Billedet her er fra en frokost, da der var fokus på ost.
Køkkenlederen holdt et lille foredrag for os om deres holdning til mad. Bæredygtighed og økologi var nøgleord. Råvarerne skulle ikke komme fra fjerne lande med lang transport bag sig. At reducere madspild var vigtigt. Det resulterede i, at vi også fik frokosttallerkener til middag. Jeg troede, første aften, de havde glemt at stille middagstallerkener frem ved buffeten. Men nej. På den måde kom man ikke til at tage for meget mad, som man alligevel ikke kunne spise. Og det havde gjort en mærkbar forskel i forhold til madspild. 
En sjov detalje, som har med nudging at gøre - det at få folk til at ændre vaner uden at løfte pegefingre eller moralisere: Den første 'station' på buffeten var to store fade med forskellige råkostsalater, så var der bagte grønsager eller marinerede grønsager, linser og tørrede bønner i forskellig tilberedning, pålæg i små portionsglas, humus, pestoer, olie, eddike og den slags. Til allersidst på middagsbuffeten kom kødretten. Man kunne hurtigt få sin lille tallerken fyldt op med grønsager. Der var også dejligt hjemmebagt brød.

De små portionsanretninger var i mine øje helt uimodståelige. Her ligger der en skive skinke  godt pyntet med grønne asparges, spæde rødbedeblade, purløgblomst og bronzefennikel.


















Her en lille osteanretning med marinerede rabarber, bronzefennikel  og stedmoderblomst.


Jeg har i flere år af min ungdom levet i vegetarmiljøer og holder meget af vegetarisk mad, så jeg syntes vældig godt om maden på højskolen. Skal jeg sige noget negativt, så synes jeg ikke, de var supergode til kødretter. 
Blandt "de lange" var der ca. 35 faste vegetarer eller veganer, fik vi at vide, men alle kunne for en uge ad gangen melde sig på det hold. Tirsdage var vegetardag og torsdag var veganerdag. Ikke for os. For "de korte" var der kød hver dag. Vi fik iøvrigt også frisk frugt hver formiddag i pausen, og der var kage til kaffen både eftermiddag og aften. Og selv om jeg ikke er vant til det hjemmefra, så var jeg jo nødt til at smage på herlighederne :-)
Jeg har flere gange været på seniorhøjskole i Nr. Nissum, Aabenraa og Løgumkloster. De to sidstnævnte findes ikke mere. Men fælles for seniorhøjskolerne er, at de må køre med korte kurser hele året. Og i navnet ligger, at det er seniorer, der går der. 
De almindelige højskoler kører med to lange semestre for unge mennesker. Jeg kender ikke reglerne, men de har lov til at holde et antal korte kurser - ugekurser. På Gerlev Idrætshøjskole har jeg to gange været på svømmekursus parallelt med det lange kursus, hvor vi spiste sammen med de unge og havde fælles morgensamling. Det var hyggeligt. Her på Brandbjerg var vi adskilt pga corona, men det var dejligt at se og høre "de lange" :-) Vi "de korte" var delt op i familiegrupper på seks. Vi var iøvrigt alle vaccinerede. Vi sad altid sammen, når vi spiste og i "Drama" ,salen, hvor vi var til foredrag og sang. Det var en fin ordning.
Slut med højskole! 
Nu er det allerede St. Hans. Dagene bliver langsomt kortere. 
Konfirmationen gik godt i søndags. Marcus gik op gennem kirken med to krykker. Kørestolen var klar men ikke i brug. I festsalen havde hans far indrettet et hyggehjørne med madras, så han kunne hvile sig. Det fik han først brug for henad 17 tiden.  Vi havde en dejlig dag. 


lørdag, juni 19, 2021

Højskolesang og klassisk højskole. Og konfirmationsforberedelse.

 Det bliver et lidt blandet indlæg om ude (højskole) og hjemme (konfirmation i morgen)

Men højskoleoplevelsen vil jeg fastholde. Og anbefale. Maden og madpolitikken var ret enestående, så den fortjener et indlæg for sig. Køkkenet har sølvmedalje i økologi. Det var et spændende sted at spise.

Højskolesang og klassisk højskole. Sådan lød overskriften for uge 23 på Brandbjerg Højskole.

For mig indeholder Højskolesangbogen den ultimative fortælling om Danmarks historie og kulturliv langt, langt tilbage i tiden. Og så er den på vers. Ren poesi. Og selvfølgelig også med mangeartet musik. Der er morgen- og aftensange. Der er om kærlighed, sorg, naturen, årstiderne, frihed og fællesskab, sprog og ånd, liv og tro. 

Den første udgave af Højskolesangbogen udkom i 1894 og i efteråret 2020 udkom 19. udgave. Tilbage i 2006 udkom 18. udgave. Forud for en nyudgivelse er der nedsat et udvalg, der bestemmer, hvilke sange, der skal gå udgå og hvilke nye sange, der skal med i den nye udgave. Det er altid imødeset med spænding for dem, der interesserer sig for det. 

Udover at vi sang 140 sange i løbet af de fem dage, så lyttede vi til spændende foredrag af folk, der komponerer musik, skriver poesi og i det hele taget har en bred viden og interesse i miljøet omkring Højskolesangbogen. Det var spændende at høre, hvordan melodierne, langt tilbage i tiden, har rod i traditionel folkemusik. Senere kom der inspiration fra jazz og senere igen fra rock. Nu er det fra pop-genren, som betyder, at de nye sange ikke er så 'mundrette' til fællessang. Mere til individuel sang. Men vi sang og lærte mange nye. Fx Ramadan i København. Og Stine Pilgaards (hende med romanen Meter I Sekund) Vi Mødtes i Sne med musik af Katrine Muff Enevoldsen (fra fællessang i TV med Johannes Langkilde) Og Skybrud - Oven Over Træerne af Dy Plambeck med musik af Marianne Søgaard, der er musiklærer på Silkeborg Højskole. Hun brillierer med hele fem nye  melodier. De to sidste hører under kategorien kærlighed. Omkvædet i Dy Plambecks tekst lyder sådan:

"Alle de mennesker

jeg har elsket

befinder sig stadig

et sted i mig

et sted i mig"

Jeg har flere gange været på korhøjskole, hvor vi øver et repertoire op til koncert. Jeg kan godt lide fordybelsen og gentagelsen. Sådan var det ikke her, men det var alligevel en dejlig oplevelse. Jeg er ikke i kor mere, og det er ok. Jeg har så meget en 'tudse' i halsen og skal tit rømme mig.

Vi var på udflugt til museet Kongernes Jelling, som kun ligger få km. fra højskolen.
Vi fik en times gennemgang af historie og fund i området af en arkæolog. Han var selv så begejstret, at vi ikke kunne undgå at blive smittet. Det var helt nyt for ham igen at kunne holde foredrag, så han var glad for at kunne gøre det for anden gang efter omtrent et års nedlukning.






En anden kompetent mand tog os med ud i området. Det er altid så overvældende at stå ved de gamle runesten, synes jeg.
Og at stå på Gorms høj giver udsigt over et skønt landskab.













Der er stor travlhed i min ene børnefamilie, fordi storebror Marcus skal konfirmeres i morgen. Billedet viser et udsnit af drikkevarer, der skal køres over i festlokalet. Kørestolen skal først bruges i morges, for storebror Marcus kom til skade ved fodbold for snart tre uger siden og rev det bageste korsbånd over på venstre ben. Han blev opereret i går.
Jeg forstår stadig ikke, hvorfor den operation ikke kunne puttes ind lidt tidligere i forhold til konfirmationen. Men planlægningen på operationsgangen kunne ikke ændres.
Han har det godt efter omstændighederne, men skal ligge meget og må kun skyggebelaste. Han er også påvirket af smertestillende medicin i dag. Det er sikkert meget mindre i morgen. Han bliver passet, støttet og trøstet på bedste måde, i de to hjem han har. De voksne har altid været gode til at samarbejde. I morgen bliver der også lagt en madras i festlokalet, så han kan skifte til liggende stilling. Det skal nok gå godt. Men det er da synd for ham. 





onsdag, juni 16, 2021

Snapshots fra højskolelivet i sidste uge.

 

For enden af alleen, når man kører ned mod Brandbjerg Højskole, ligger den oprindelige, gamle herregård. Den blev købt af en lille flok lokale, visionære mænd, der ønskede at oprette en højskole i årene efter 2. verdenskrig. Hovedbygningen bruges nu til møder, og i sidebygningerne er der boliger til ansatte på skolen.

Den store bygningsmasse, som Dansk Industri byggede i 1970erne som kursusejendom ligger tættere på vejen og er vanskelig at fotografere, fordi den er en stor firlænget bygning. 

Her findes elevværelser, kontor, køkken, spisesal, samlingssal og den slags. Hen ad lange gange. Typisk halvfjerdser byggeri.


Jeg har fotograferet bygningen fra en avisside, der var hængt op på opslagstavlen.
På det flade tag af den store bygning står der med stor rød skrift HVAD DRØMMER DU OM? 
Hvis du flyver fra Billund til København bliver du stillet det spørgsmål, siges der, fordi du i klart vejr kan se bygningen fra luften.
I modsætning til det indtryk billedet giver, så er der meget hyggeligt ned ved jorden. Pænt beplantet og bænke og skulpturer.

På højre side af alleén ligger en længe, der engang har været staldbygning. Nu med værksteder og dramasal. Vi,'de korte', opholdt os i dramasalen til foredrag og fællessang. 'De lange' brugte værksteder og et nyt hus, der hedder LYD til musik.
'De lange' er de unge mennesker mellem 19 og 23 år, der er på højskoleophold fra januar til hen i juni. 'De korte`er på femdages kursus. Ældste deltager var 90 og yngste 49 år.
På den måde undgår skoleledelsen behændigt at kalde os de unge og de gamle. Ikke at jeg har noget imod at blive kaldt gammel, for det er jeg. Men måske nogen i 60erne ikke bryder sig om det? Vi havde ingen fælles aktiviteter med De Lange. Vi spiste forskudt, men vi mødte jo tit hinanden og sagde Hej. Det fungerede alt sammen fint.
Det vigtigste: Dagenes indhold kommer senere. Jeg er i gang med at finde billeder til et kort/telegram til storebror Marcus, der skal konfirmeres på søndag. Og i dag får jeg hjælp af Christian, der er grafisk designer.
Men det var indholdsrige og spændende dage. Jeg var meget træt, da jeg kom hjem. Jeg er ikke vant til et så tætpakket program. Og heller ikke at dele værelse. Så selv om jeg boede sammen med en kær veninde, så var min nattesøvn ikke så god. Så en anden gang ved jeg, at jeg vil betale det ekstra, det koster at have enkeltværelse.


søndag, juni 06, 2021

Om haven og fars dag og højskole ...

Jeg var spændt på, om der ville være en blå akeleje blandt de mange i rosa farver i min have.  Det var der heldigvis. Den der sidst sprang ud. Billedet er fra i formiddags.



For to dage siden så den sådan ud i aftensolen. 
Mit kamera er ikke så troværdigt, når det handler om farvegengivelse. Set med mine øjne var det også en blå blomst den aften.










Jeg blev ikke helt færdig med mit lille maleprojekt. Det begyndte nemlig at regne ved middagstid. For nogle dage siden, lugede jeg mellem fliserne og strøede fugesand ud. Jeg har gået og fejet skubbet lidt rundt med det, og endelig har jeg fejet det meste op og væk. 








I går var vi til hyggelig Fars dags fejring på Holgers Kro. Vi sad udenfor, hvor man ikke behøver at have negativ coronatest eller pas. Det var en lun aften og mange mennesker var ude.
På billedet her, hvor vi er på vej til Okkels Is for dessert, ses det dog ikke. Men der var fyldt på på caféer og spisesteder og stemningen var som en almindelig sommeraften. Det var så dejligt at opleve.
Pokemónjagten er i fuld gang :-)









Måske bliver her en lille blogpause. I morgen kører jeg til Jelling sammen med en veninde. Vi skal på Brandbjerg Højskole, hvor der er et kursus med introduktion til den nye højskolesangbog. Forskellige sangskrivere og komponister kommer og fortæller og lærer os nogle nye sange. Der vil være udflugt til museet Kongernes Jelling. Jeg har været der for nogle år siden, men der er gjort nye fund og stedets oplevelsescenter er udbygget, så det bliver spændende. 
Vi deler højskolen med 115 unge elever, som snart slutter deres lange skoleforløb. Det var jeg lidt betænkelig ved, da jeg fandt ud af det. Pga af corona. Men vi spiser forskudt og har ingen fælles arrangementer. Og jeg er vaccineret, hvad alle sikkert er på det korte kursus. Det er et krav at møde med en frisk negativ coronatest eller pas, så det går sikkert fint.













 


onsdag, juni 02, 2021

Et lille, hyggeligt maleprojekt.

 

De seneste dage har jeg haft et lille udendørs projekt. Det handler om, at træværket på siderne af min terrasse trænger til maling. Jeg begyndte med den del, der vender ud til vores fælles trappe og indgang. Det ses tydeligt til venstre i billedet, at den del der har fået maling fremtræder mere mørk og pæn.

Jeg er færdig med begge sider, og det har været en fornøjelse at gå der hen under aften, mens fuglene var aktive med aftensang.



I går gik jeg i gang med at vaske af og slibe på den lille trappe og gelænderet,  der ligger mest privat i min have, som ellers er åben for indkig fra vejen og fra de naboer, der bor ovenpå. Det er som om, vejr og vind har taget mere fat på træværket her.
I morges var det regnvejr, så jeg måtte holde fri fra maleriet.










Men sidst på eftermiddagen klarede det op, og mellem kl 20 og 21 har jeg igen glædet mig over at gå derude med penslen. Det er som om, det er lidt svært at komme i gang, men når jeg så er derude, er det en ren fornøjelse.
Fornøjelsen hænger også sammen med, at området er så lille og overskueligt. Jeg kommer til at tænke over alt det malerarbejdet, jeg har kunnet overkomme engang. Det er slut nu, og det er ok. Jeg fylder snart 77 og synes, der er mange glæder i livet, selv om det ikke indbefatter fysisk arbejde. 


Min bror tilpasser noget kyllingetråd, der skal sættes fast på de tre trin. De bliver glatte i regnvejr. Men skal jeg mon male trinene først? Eller få kyllingetråden lagt på og så male hen over det? Det bliver nok det sidste. Og så skal lågen, der ses på muren også males. Den bruger jeg faktisk ikke nu. Men da børnebørnene var små, og da Bugsy var her, var det meget praktisk med en havelåge.
Nu vil jeg prøve at finde ud af, hvornår jeg sidst malede. Jeg har ikke været præcis nok med den måde, jeg har arkiveret mine indlæg på. Mon ikke det findes under Haven?

Update 22.06.2021

Det var i 2015 jeg ændrede den hvide farve på stakittet til sort. Ikke underligt det trængte til at blive frisket op efter seks år.
Det hvide var nu alligevel pænest ...
Jeg vil bare ikke lægge det arbejde i det, som det koster at holde det hvidt.
Så sort er ok.

tirsdag, juni 01, 2021

Endnu en blå himmel.

 Vi havde overhovedet ikke skænket det en tanke, det med mandag. Trine og jeg havde for længe siden planlagt en tur til kunstmuseet Aros i Aarhus i går. Jeg kører gennem Jeksendalen ud til hende, fordi det er sådan et naturskønt område. Jeg beregner god tid, stopper undervejs og nyder udsigten. De frodige grønne farver i mange nuancer, den blå himmel og de gule rapsmarker.


Jeg forstår, der bliver rejst tvivl om, hvorvidt raps er et bæredygtigt produkt? Men jeg kan se, der bliver dyrket med sædskifte et bestemt sted, jeg kommer forbi, og det er vel også nødvendigt for et godt udbytte.

Der findes også rapshonning, så bier kan åbenbart også leve i det.




Da vi senere stod udenfor Aros, var der selvfølgelig ingen mennesker og en lukket dør. Det var jo mandag!

Vi gik ned til Salling for at spise frokost på deres Rooftop. Vi sad udenfor sammen med mange andre. Det hele føltes som før corona. Efter at have spist et lækkert stykke smørrebrød med roastbeef delte vi en ostetapas. Solen varmede for meget, så undervejs rykkede vi ind i skyggen. Det var hyggeligt og dejligt, og det gjorde ingenting, vi ikke kom på Aros. Vi sluttede af med at drikke kaffe i Trines have under et skyggefuldt træ. På vejen hjem svingede jeg ind til min bror. Vi sad under et skyggefuldt træ og drak hyldeblomstcider. Det var helt usædvanligt efter maj måneds kulde, at vi på månedens sidste dag fik så meget brug for skygge, men hvor vi nyder solen og varmen.

Jeg har før udfordret mig selv ved at gå ud på glaspladen på Salling Rooftop og se ned på gaden, hvor mennesker ser bittesmå ud.
Det kunne jeg ikke gøre i går, for glaspladen er afspærret. Der er opstået revner i det øverste glaslag. Det udgør åbenbart ikke nogen sikkerhedsrisiko. Men det ser alligevel skrøbeligt ud med revner.








I min have er de første akelejer sprunget ud. De er så skønne og nemme, for de sår sig selv. Jeg har prøvet at samle frø fra en særlig fin blå art. Men frøet kommer ikke nødvendigvis med samme farve som moderplanten. Nu er jeg spændt på, om den er her i år. Hos min nabo er den. Indtil videre er det denne her farve.