Højskolesang og klassisk højskole. Og konfirmationsforberedelse.

 Det bliver et lidt blandet indlæg om ude (højskole) og hjemme (konfirmation i morgen)

Men højskoleoplevelsen vil jeg fastholde. Og anbefale. Maden og madpolitikken var ret enestående, så den fortjener et indlæg for sig. Køkkenet har sølvmedalje i økologi. Det var et spændende sted at spise.

Højskolesang og klassisk højskole. Sådan lød overskriften for uge 23 på Brandbjerg Højskole.

For mig indeholder Højskolesangbogen den ultimative fortælling om Danmarks historie og kulturliv langt, langt tilbage i tiden. Og så er den på vers. Ren poesi. Og selvfølgelig også med mangeartet musik. Der er morgen- og aftensange. Der er om kærlighed, sorg, naturen, årstiderne, frihed og fællesskab, sprog og ånd, liv og tro. 

Den første udgave af Højskolesangbogen udkom i 1894 og i efteråret 2020 udkom 19. udgave. Tilbage i 2006 udkom 18. udgave. Forud for en nyudgivelse er der nedsat et udvalg, der bestemmer, hvilke sange, der skal gå udgå og hvilke nye sange, der skal med i den nye udgave. Det er altid imødeset med spænding for dem, der interesserer sig for det. 

Udover at vi sang 140 sange i løbet af de fem dage, så lyttede vi til spændende foredrag af folk, der komponerer musik, skriver poesi og i det hele taget har en bred viden og interesse i miljøet omkring Højskolesangbogen. Det var spændende at høre, hvordan melodierne, langt tilbage i tiden, har rod i traditionel folkemusik. Senere kom der inspiration fra jazz og senere igen fra rock. Nu er det fra pop-genren, som betyder, at de nye sange ikke er så 'mundrette' til fællessang. Mere til individuel sang. Men vi sang og lærte mange nye. Fx Ramadan i København. Og Stine Pilgaards (hende med romanen Meter I Sekund) Vi Mødtes i Sne med musik af Katrine Muff Enevoldsen (fra fællessang i TV med Johannes Langkilde) Og Skybrud - Oven Over Træerne af Dy Plambeck med musik af Marianne Søgaard, der er musiklærer på Silkeborg Højskole. Hun brillierer med hele fem nye  melodier. De to sidste hører under kategorien kærlighed. Omkvædet i Dy Plambecks tekst lyder sådan:

"Alle de mennesker

jeg har elsket

befinder sig stadig

et sted i mig

et sted i mig"

Jeg har flere gange været på korhøjskole, hvor vi øver et repertoire op til koncert. Jeg kan godt lide fordybelsen og gentagelsen. Sådan var det ikke her, men det var alligevel en dejlig oplevelse. Jeg er ikke i kor mere, og det er ok. Jeg har så meget en 'tudse' i halsen og skal tit rømme mig.

Vi var på udflugt til museet Kongernes Jelling, som kun ligger få km. fra højskolen.

Vi fik en times gennemgang af historie og fund i området af en arkæolog. Han var selv så begejstret, at vi ikke kunne undgå at blive smittet. Det var helt nyt for ham igen at kunne holde foredrag, så han var glad for at kunne gøre det for anden gang efter omtrent et års nedlukning.

En anden kompetent mand tog os med ud i området. Det er altid så overvældende at stå ved de gamle runesten, synes jeg.

Og at stå på Gorms høj giver udsigt over et skønt landskab.

Der er stor travlhed i min ene børnefamilie, fordi storebror Marcus skal konfirmeres i morgen. Billedet viser et udsnit af drikkevarer, der skal køres over i festlokalet. Kørestolen skal først bruges i morges, for storebror Marcus kom til skade ved fodbold for snart tre uger siden og rev det bageste korsbånd over på venstre ben. Han blev opereret i går.

Jeg forstår stadig ikke, hvorfor den operation ikke kunne puttes ind lidt tidligere i forhold til konfirmationen. Men planlægningen på operationsgangen kunne ikke ændres.

Han har det godt efter omstændighederne, men skal ligge meget og må kun skyggebelaste. Han er også påvirket af smertestillende medicin i dag. Det er sikkert meget mindre i morgen. Han bliver passet, støttet og trøstet på bedste måde, i de to hjem han har. De voksne har altid været gode til at samarbejde. I morgen bliver der også lagt en madras i festlokalet, så han kan skifte til liggende stilling. Det skal nok gå godt. Men det er da synd for ham.