torsdag, juni 13, 2019

Haveglæder.

Det har været sådan en dejlig sommeraften med blid stemning og duft af kaprifolier, der er sprunget mere ud end mit billede viser.
Jeg har klippet det sparsomme græs og igen, igen sået græsfrø på bare pletter. Det er som om de ikke vil spire, de særlige frø, der lover mosfri græsplæne. Det står der i hvert fald på emballagen.
Men meget kan jo ske endnu.





Som akelejer, så har valmuerne sået sig selv. Den første morgen, jeg opdagede, de var sprunget ud, tænkte jeg, at jeg ville vente og fotografere i sidst-på-eftermiddage-lys. Men da blev jeg snydt, for få timer senere var valmueblomsterne forsvundet og de spinkle kronblade lå rundt omkring.
Billedet her er fra en morgenstund. Ingen grund til at udsætte noget, når det handler om valmuer.
Camilla Plum er citeret for at have sagt, at akelejer ikke er for ordensmennesker. Jeg tror, man kan sige det samme om valmuer. De sår sig selv og dukker op på uventede steder. Men de er så smukke og sarte, så for min skyld må de gerne være der.
Jeg har snart fødselsdag, og den skal fejres først for min to børnefamilier.
Planen har været, at vi skulle i Djurs Sommerland på lørdag, men vejrudsigten byder på regn. Måske kan vi ændre planerne. Vi skal bo i sommerhus derude på næsen af Jylland. Det bliver sikkert sjovt og spændende.

lørdag, juni 08, 2019

Variationer over akelejer.

Akelejerne får lov til at stå der, hvor de sår sig selv. Jeg har aldrig sået et eneste frø. Det er spændende at se, hvordan de muterer, og hvor forskellige de er fra år til år.




torsdag, juni 06, 2019

I varmen ...

Det føltes, som om vi var i sauna, da vi var til træning i dag. Selv med åbentstående døre og ventilator kørende var det stegende hedt. Jeg havde den tanke på et tidspunkt, om det overhovedet var godt for sådan en flok aldrende mennesker at motionere så hårdt i den varme? Men det gik godt. Der er tre korte drikkepauser i løbet af de 50 min. programmet varer.
Der er gået fem mdr., siden jeg deltog i intro-kurset i Sportscentret, og jeg har trænet to gange om ugen siden. Jeg har stille og roligt fået det mærkbart bedre i min ryg. Jeg, som i mange år, har betragtet mig selv som én med kroniske rygsmerter. Det gør jeg ikke mere. Jeg tør næsten ikke tro på det. Men det er virkelig dejligt, at jeg uden besvær og smerter kan gøre rent og arbejde i haven.
Og så er det oven i købet sjovt at være på hold. Jeg møder tit nogen, der har arbejdet på sygehuset, det er hyggeligt og én af fordelene ved at have arbejdet i mange år på den samme lokale arbejdsplads. Men det er først noget, jeg er blevet klar over nu på mine gamle dage. Altså, at det er hyggeligt.
 Mit æbletræ, der blev plantet i november sidste år, viser ikke tegn til at udvikle æbler.
Jeg synes jo, der skulle have været bittesmå æbler nu, hvis de var på vej.
Blomsterne visner væk nu. Men jeg glædede mig meget over dem dengang, der var blomster på næsten alle de små, spinkle grene.
Måske var det frostvejret? Og den plastikpose, jeg trak ned over træet, har ikke været nok til at skærme den mod kulden.


Jeg havde vagt på Silkeborg Bad i går. Der er en meget charmerende udstilling om ferie, dengang det ikke var almindeligt at holde ferie.
Den hedder "Sommerlandets arkitektur - drømmen om det gode liv."
Plakaten her er nok fra 1950erne, gætter jeg på. Den er da sød. Dengang der var uskyld til. Eller sådan noget.




mandag, juni 03, 2019

Efter stille regn.

Min regnmåler siger 3 mm. til morgen i dag.
Jeg sov fra det tordenvejr i nat, som mine naboer fortæller om. Jeg kan godt lide sommervejr, men ikke sidste års tørke. Regnen giver liv.

søndag, juni 02, 2019

Søndagsudflugt.

Idéen til dagens udflugt opstod, fordi vi ville ud at se Lone Landmands dyr og gå en tur i markerne. Vi havde bare ikke sat os godt nok ind i åbningstiderne. Det er fredag eftermiddag og ikke søndag, de har åbent hus.
Vi havde bestemt, vi ville køre ud til spidsen af Alrø og spise vores madpakker der ved det lille færgeleje.
Det var diset og overskyet, men mange andre havde fået samme ide. Det er også et hyggeligt sted med bænke og borde.

Det er Horsens fjord, vi sidder og kigger ud på.
Færgen sejler to gange om dagen i sommertiden og kan medbringe cykler.



Det må være hyggeligt med sådan en cykeltur ved Horsens fjord og en lille sejltur på 20 min. mellem Alrø og Snaptun med stop undervejs på Hjarnø.





Efter madpakkerne ville vi finde en cafe, så vi kørte efter skiltningen og endte et pudsigt sted, der hedder Cafe Alrø.

For enden af markvejen ligger gården, der huser en cafe. Der er kunst og kitsch både ude og inde. På gårdspladsen holder en Audi TT, der er fuldstændig pakket ind i 'striber' af tegneren Morten Ingeman.
Jeg ved ikke, hvordan teknikken er, men det ser ud, som om billederne er lakeret på.
Stedet ejes af to kvinder, og de havde lige været i Tyskland i bilen.




Indendørs er flere vægge tapeseret med Morten Ingemans striber.
Jeg er ikke den store fan af ham, men han er sjov på den vulgære måde, hvis man synes om det.
Toilettet var pyntet, som om julen stod for døren. Med virkelig meget julepynt.
Stedet er kendt for sine tarteletter, som åbenbart er mega-store tarteletter.

Vi sad udenfor og spiste gulerodskage og drak kaffe. Det var blevet solskin. Vi havde moret os meget over mange skøre ting.
Heldigvis for ejerne går det godt med forretningen. Jeg ville nok blive lidt træt i længden over udsmykningen. Men er man til tarteletter og Morten Ingeman, så er det lige stedet.















torsdag, maj 30, 2019

i nærområdet.

Er det kun mig, der synes, tøjet på denne her tørresnor er smukt hængt op?
Det er udsigten fra mit køkkenvindue, som den så ud i går morges, da der stadigvæk var delvis skygge.
Min overbo, der er tøjets ejermand, morede sig meget over min bemærkning om, at det lignede et maleri med de lige linjer og forskellige farver :-)

I dag regner det, og udsigten er ikke så farverig, men den er dejlig grøn.
Bag det grønne skimtes Sportscentret, hvor jeg har været til fitness. Instruktøren holdt ikke fri, selvom det er Kr. Himmelfartsdag, så hun syntes, hun ligeså godt kunne have et hold.
Vi var kun 14. Det var dejligt i modsætning til fredage, hvor holdet er på 28.





I lørdags var vi på en familie-gåtur op på Himmelbjerget.
Fra Julsø og hele vejen op. Ikke fra parkeringspladsen ved siden af.
Det er en stejl stigning, men en flot tur. Johanne er blevet så stor, at hun sætter pris på fine udsigter.

mandag, maj 27, 2019

Det er slet ikke så svært #2

Jamen, der kommer jo en lille palme op af jorden i min have :-)

Der er kastanjen, der vokser og trives.
Den tog ikke skade af, at vi i ren og skær utålmodighed gravede ned til den for et par uger siden, for at se om der skete noget.









Den overlevede at komme op i dagens lys.












Det var her, det begyndte.
Christian plantede en kastanje i begyndelsen af november sidste år.

Dengang troede jeg, det var meget usædvanligt, at en kastanje spirede og blev til et træ.
Men det er det slet ikke.

I sidste uge var jeg på besøg i en have, hvor et kæmpestort kastanjetræ på 40 år gemte på historien om, hvordan husets datter dengang havde lagt en kastanje i jorden.
Samme datter har en søn på otte år, og han er tit på besøg hos sin mormor. For tre år siden plantede han en kastanje, og nu står der et fint lille træ på ca en meter.
Jeg synes, det er sjovt at se, hvordan det lille træ vokser. Hver gang Chr. er her, er vi lige henne og kigge på det.




onsdag, maj 22, 2019

Majudsigt.

Jeg har årets bedste udsigt i de her dage, mens min genbos store, flotte guldregn blomstrer i baggrunden med min syren i forgrunden.
Billedet er taget for et par dage siden. Syren-tiden er desværre på retur. Der er sådan en vidunderlig duft omkring  den, i den korte tid det varer.


lørdag, maj 18, 2019

Jubiii - regnvejr. Og tørvejr i Tivoli Friheden.

Mit nye æbletræ, der blev plantet sidste efterår, står nu med blomster på alle grene.
Jeg nyder synet af det, som det står der med syrenbusk-baggrund.
Jeg vågnede i går morges til regnvejr. Det var en liflig lyd, for der var knastørt i haven. Der faldt otte mm. regn, som bare var nok til at skylle støvet væk. Jeg tror, der skal meget mere til for at nå ned til rødderne.
Men regnen havde tydeligvis gjort godt på den vingede benved, der blev plantet i maj sidste år. Jeg havde vandet den for nogle dage siden, da jeg opdagede, bladene var lidt slappe. Efter regnen stod den frisk og spændstig. Og fuglene synger med fornyet kraft efter et brusebad.


I dag har jeg været med i Tivoli Friheden i Aarhus. Det havde tydeligvis regnet mere og i længere tid end hjemme. Der var vand på bænke og på træernes blade men tørvejr, og hen på eftermiddagen brød solen igennem.



Hvor Tivoli i København ligger i en velplejet have, så ligger Friheden i en skov med store gamle træer. Der er også enkelte blomsterbede og krukker, men mest af alt er der oplevelsen af at gå i en skov. Altså bortset fra, at de meget sindsoprivende høje rutschebaner og den slags selvfølgelig fylder meget.
Der er også store, spændende legepladser med mulighed for at klatre og udfordre balancen.
Med en alderspredning fra 4 år til 12, var det ikke muligt at følges alle. Jeg var på Johannes hold det meste af tiden og prøvede de små karuseller. Det var udfordring nok for mit ligevægtscenter :-) Der var nærmest ingen kø de forskellige steder. Det var virkelig dejligt.
Familien har årskort med armbånd til alle forlystelser for børn. Hjemmefra er det aftalt, at vi ingenting køber. Vi har madpakke, vand i drikkedunk og to chokoladekiks til hver. Vi voksne havde selv sørget for kaffe og te i termokander. Det fungerer så fint. Kun et par forespørgsler, der ikke gik over i at plage og plage. Der er mange hyggelige steder, man kan spise sin medbragte mad. Der er grillsteder til kød og pølser.
Vi sluttede eftermiddagen af i selskab med Pjerrot.
Han er festlig for både børn og voksne.

En dejlig eftermiddag.










Update søndag.
I går sagde jeg noget om, at det er tydeligt, børnene er blevet større og mere modne end sidste år. Der var mere ro over dem i Tivoli.

I dag kan jeg se, det er to år siden, jeg var med sidst.
Billedet er fra juli 2017.
Så meget for den bedrageriske hukommelse.
Ikke at det er vigtigt, om der er gået et år eller to. Jeg synes bare, det er sjovt at se forskelle.

onsdag, maj 15, 2019

Otto Mønsteds kogebog.

Denne her kogebog får mig til at tænke på min mor.
Den lå altid i en skuffe i spisebordet i køkkenet.
Da min mor skulle på plejehjem efter 54 år på det lille husmandssted, var det min bror, der boede tættest på, der grovsorterede og brændte mange ting. Vi fik aldrig snakket om, hvad der skulle brændes, og han døde kort tid efter i en trafikulykke. Men jeg kunne aldrig efterfølgende finde lige netop den bog, som jeg gerne ville have bevaret.
Den kan sikkert købes brugt, men det er min mors opskrifter, som hun skrev til, jeg er interesseret i. Hun var rigtig god til at lave mad.
Hun fik ingen uddannelse, men hun fortalte engang, at hun anså de steder, hun var i huset, som lærepladser. Når hun havde lært det, hun kunne et sted, så fandt hun et nyt.
Hun har nok været omkring 20 år (født i 1918), da hun kom til Frydenstrand Badesanatorium, der lå tæt ved Frederikshavn. Her arbejdede hun i køkkenet. Overlæge Ottosen, der var en igangsætter og ildsjæl, havde mange år tidligere grundlagt Skodsborg Badesanatorium.
Han og hans kone spurgte min mor, om hun ville rejse med dem til Skodsborg og passe hus for dem. Overlægen var en gammel mand på det tidspunkt. Han døde i 1942. Min mor har fortalt, at det var en dejlig tid i en stor villa på Strandvejen. Hun blev meget værdsat. Og arbejdet var let med rengøring og madlavning til de to samt traveture med deres store hund. Jeg fik aldrig spurgt ind til hendes ungdomstid. Hvor længe var du der? Og hvordan osv. Det er først nu, da jeg selv er gammel, jeg synes, det er interessant at vide noget mere.
Jeg stod og bladrede i bogen, som står i en udstilling på Silkeborg Bad. Bl.a. var der en anvisning og opskrift på, hvordan man lavede fars. Det kunne være en grov eller fin fars. For at farsen skulle blive fin, skulle den køres gennem kødhakkeren ti gange! Den grove fars kunne nøjes med tre gange.
I wikipedia kan jeg læse, at Otto Mønsted, margarinefabrikant, havde stor interesse for næringsstofferne i fødevarer. Han oprettede et vitaminlaboratorium, som undersøgte vitaminindholdet i danske levnedsmidler, og han stod bag udgivelsen af kogebogen, der bærer hans navn. Formentlig en af de første danske kogebøger med ernæringstabeller. Den blev udgivet i 1939.





Min mor i midten. Jeg gætter på, det må være havet og ikke Øresund i baggrunden, så det må være fra dengang, hun var i Frederikshavn i slutningen 1930erne eller begyndelsen af 40erne.
Nogle af de sommerkjoler, jeg så i butikkerne i går, har noget tilfælles med dengang :-)

Nå, jeg sidder og laver overspringshandlinger her ved computeren. Jeg er faktisk i gang med at gøre rent, og jeg har planer om at få gjort lidt havearbejde også.


mandag, maj 13, 2019

Weekend-oplevelser.

Lørdag formiddag var Mattias hos mig. Jeg havde planer om, vi skulle ned på museet og se, hvad de havde om vikingetiden, som for ikke længe siden var et tema i undervisningen på skolen.
På vejen kom vi forbi det her sjove bænkearrangement ved havnen. Det indbyder til løb og spring, og eftersom det var for koldt at sidde på bænk, så var der fri bane til at give den gas.

Museet er kendt for Tollundmanden. Det 2000 år gamle mosefund. Men der er ikke meget om vikingetiden. Det er der så om middelalderen. Og det, syntes Mattias, var spændende. Jeg synes, det var dejligt at følges med ham, så det må vi gøre igen. Da vi gik, hviskede receptionsdamen til mig, at hun blev glad, når et barn i den alder var så interesseret.




Jeg har også været nordpå i weekenden. Det blæste så meget, at det ikke var en fornøjelse at gå ved havet, fordi sandet blæste op.
Og når man ikke kan få fiskestangen i havet, hvor skal man så gå hen?
Her er vi på vej hen til min barndoms badesø. Ingen bader der mere, og bevoksningen gør, at man ikke kan gå langs vandet. Måske er der heller ingen fisk? Men der var haletudser.
Det enligt stående træ bærer tydeligt præg af vestenvinden. Gad vide, hvor gammelt det er?
På kirkegårdsdiget ved Vang kirke var der læ, og her voksede der flotte valmuer.

Min bror er begravet på kirkegården her.

Når jeg er der, kigger jeg altid ind i kirkens våbenhus, hvor Danmarks mindste runesten står. Den er 63 cm. høj.

HER er wikipedia-fortællingen om den gamle stens omtumlede 'liv', indtil den landede i Vang kirke.

torsdag, maj 09, 2019

Det er slet ikke så svært ...

Det er slet ikke så svært eller usædvanligt, som jeg troede, at få en kastanje til at spire og gro. Min kusines mand fortalte, at de har to kastanjetræer i haven, som udviklede sig ved, at han lagde kastanjer i jorden.
Da jeg hentede Chr i mandags snakkede vi om. at vi skulle kigge under de store kastanjetræer for at se, om der voksede små træer.

Og det gjorde der virkelig. Der var flere små træer. Kastanjen lå i jordoverfladen. Vi tog et par stykker med hjem, og de er plantet i potter nu, så må vi se, hvad der sker.
Den, vi lagde i jorden i efteråret, har uden tvivl ligget for dybt.
Efter vi havde kigget på den for nogle dage siden, lagde vi den ned  igen, men jeg har mine tvivl om, at de hvide spirer kommer op.
Da vi kom hjem til mig, lå der sådan en lille død unge lige nedenfor trappen. Lang hale og lange bagben. Var det en mus? Vores afdelings formand kom forbi lige i det samme, og han var ikke i tvivl. Det var en rotte. Fordelen ved at bo til leje i sådan en situation, er, at nogen tager sig af det med skadedyrsbekæmpelse. Chr, syntes, det var spændende at samle det lille kræ op med hånden inde i plastikposen.

onsdag, maj 08, 2019

Forårstegn - trods kulde.

Inspireret af billeder i et boligblad fandt jeg syltetøjsglas frem i stedet for vaser til tulipanerne.
Jeg elsker at tage tulipaner ind fra haven. De holder sig godt, og jeg synes, genbrugsglas gør sig godt som vaser.

Jeg havde besøg af min bror og svigerinde og kusinefamilien, der bor i Vendsyssel i går. Vi spiste middagsmad i stedet for frokost (som vi alle er vokset op med) Jeg havde puttet en masse persille i en stor kylling og stegt den i stegegryden. Det giver grundlag for en lækker sovs, som min kusine stod for, og min bror skar kyllingen ud. For mig er det rigtig forårsmad med agurkesalat til.
Foråret blev også understreget med de første rabarber, der var blevet forvandlet til en kompot, som blev spist med sukker/smørristet rasp og flødeskum.
Det var en dejlig eftermiddag. Vi fik hygget, snakket og gået tur. Mellem bygerne. Det var faktisk så koldt, at vi havde huer på og savnede vanterne.
Nu er der sommeråbningstid på Silkeborg Bad igen, og jeg har haft min første vagt i dag. Det har været rigtig hyggeligt.
I parken er konservatoren i gang med at reparere Århuspigen. Hun står ude hele året, men er pakket godt og grundigt ind i vinterhalvåret. Alligevel er der i årenes løb kommet nogle skader, der nu bliver taget hånd om.
Egentlig hedder figuren Vågnende Kvinde og er skabt af Kai Nielsen. Den blev placeret foran Aarhus stadion i 1921. Der er siden lavet flere afstøbninger af den, og det er en af dem, der står i skulpturparken.

lørdag, maj 04, 2019

Efter nattefrost.

Jeg skyndte mig ud i morges for at se, hvordan mit lille æbletræ havde det. Indpakningen var lidt tynd, så jeg ved ikke om, det overhovedet har haft nogen virkning?
Blommetræet er afblomstret for flere dage siden, så jeg forestiller mig, det ikke er så udsat.
Men det vil vise sig i løbet af sommeren.

Og hvad med bierne? De er jo en forudsætning for, at der kommer frugt.
Hvis nu kulden holder bierne inde i staderne?
Ja, sådan kan jeg gøre mig mange tanker om planternes og træernes trivsel på mit lille frimærke.
.
Men det er ingenting i forhold til landmænd og frugtavleres vilkår. De har meget på spil. Jeg håber, det går godt.








Da jeg så, hvor omhyggeligt træer og buske var pakket ind lidt længere henne af vejen, blev jeg noget betænkelig ved mit eget projekt.
???








Rabarberne står helt upåvirket af nattens kulde. Det samme gør tulipaner og andre planter i min have.

Jeg har høstet de første rabarber i år og lavet kompot.
På tirsdag får jeg kusinebesøg, og jeg har tænkt, vi skal have noget med rabarber til dessert.








fredag, maj 03, 2019

Ingen grund til uro.

Endelig oprandt dagen for den øjenlægekonsultation, jeg har ventet på, siden optikeren henviste mig sidst i november. Det er lang tid at vente, når ingen kunne forklare mig, hvad det betyder, at RetinaLyse viser uregelmæssig papilkant ou. Optikeren vidste ikke noget. Min egen læge kunne/ville ikke gå ind i det, og jeg var bekymret over det.
Men det faktum, at jeg blev vurderet til venteliste, siger, at det ikke er noget akut. Så det slog jeg mig til ro med til sidst.
Det var en god oplevelse hos øjenlægen. Både han selv og personalet var meget rolige og tillidsvækkende. Jeg fik forklaret, at apparaturet hos øjenlægen er mere præcist. Og for egen regning vil jeg tilføje, at øjenlægen selvfølgelig også har kompetancen til at vurdere billeder og undersøgelser. Det var synsnerven, der var fokus på, og alt var ok. Og jeg var lettet.

Vejret har været meget skiftende i dag. Billedet er fra i morges, da solen skinnede. Nederst til højre er en gren af det nye æbletræ med blomsterknopper, der er lige ved at springe ud.
På vej for at hente min datter i Karup kl 18.40 oplevede jeg voldsom blæst, sne og slud. Efter kort tid skiftede det til solskin og efter en tid til regn. Meget mærkeligt i begyndelsen af maj måned.
Her i aften er der faldet store snefnug, som smelter kort tid efter de rammer jorden.
Jeg har været ude at lægge en plastiksæk over æbletræet. Jeg er bange for, det tager skade af det voldsomme vejr. Sækken dækker ikke alle grene, så det virker nok ikke.
Men man kan da håbe ...

torsdag, maj 02, 2019

Tidligt ude.

I morges var jeg tidligt ude, idet jeg dyttede udenfor min datters hus kl. ti min. over syv. Det var tid for den halvårlige tur til Karup eller Midtjyllands Lufthavn, så hun kunne komme på to-dages kursus i København.
Det er dejligt at komme ud, når dagen er så relativ ny. Men ikke dejligt nok til at jeg står så tidligt op hver dag :-) I morgen gør jeg det dog igen, så jeg kan hjælpe Johanne med at blive klar til børnehaven, mens farmand sørger for, drengene kommer i skole.
Rapsmarkerne er på det højeste lige nu.
Billedet er taget, da der lige brød et solstrejf igennem på en ellers overskyet himmel.

På marken på den anden side af vejen gik to får med små lam. De var yders skeptiske overfor mig.
Der blæste en bidende kold vind i dag, så moderfårets store uldfrakke har nok været god. Alligevel håber jeg, at den snart bliver befriet for den. De to små er uimodståelige med de hvide kalotter.
Jeg havde en badeaftale med Else senere på formiddagen. Der var blæst og bølger på søen. Hvis det ikke var for de nyudsprungne træer, kunne det godt have været efterår. Det var lige før, vi ikke havde lyst til at gå i vandet, så kold var vinden.
Men det føltes ikke så koldt at komme under, som vi frygtede.


tirsdag, april 30, 2019

Bare den ikke har taget skade ...

I begyndelsen af november sidste år, lagde Christian og jeg en kastanje i en urtepotte og et par andre i jorden for at se, om de kunne spire, og vi kunne få et lille træ ud af det.
Da jeg senere på måneden plantede et æbletræ, kom der noget ekstra jord over kastanjestedet.
Jeg har længe tænkt, vi skulle prøve at finde den urtepotte.

I dag gravede vi os ned til den.
Og hvor spændende: Der var små rødder og to blege spirer, der jo aldrig har set dagens lys.

Bare vi nu ikke har ødelagt noget ved at tage den frem?







Den er kommet ned i en større potte og blevet dækket med jord.
De to andre kastanjer, der var lagt løst i jorden har ingen spirer. Nu er jeg meget spændt på, hvad der vil blive ud af den, der er kommet så langt ...

torsdag, april 25, 2019

Påskedage i tilbageblik.

Et par af påskedagene gik med museums - og galleribesøg.
Jeg var inviteret til Aros, Aarhus Kunstmuseum.
Den aktuelle udstilling Tomorrow is the Question består af en række internationale kunstneres bud på morgendagen. Deres fremtidsperspektiv er for det meste dystert.
Vi fordybede os ikke meget i den del, men gik hurtigt til den etage, hvor et udvalg af museets egen samling af guldaldermalerier blev vist.

Her er det ikke svært at se, hvad vi har foran os på væggene.
Det var romantiske landskaber og scenarier fra fortiden. Udstillingens titel siger det hele: Drømmen om Danmark.
Der er mange andre ting at se på Aros, men vi sluttede af med at gå op i Regnbuen, hvor der var drivhusvarmt, så vi blev der ikke længe, inden vi tog hjem til Trine til en dejlig frokost.



Min veninde havde sine billeder med på en lokal udstilling arrangeret af Åbne Atelierdøre.
Her var jeg forbi dagen før åbningen, hvor der var travlt med at hænge op og stille an.
Dagen efter, da det hele var på plads, var der et skønt og stort udvalg af mange slags håndværk og kunst. Billeder, keramik, vævning, stenslibning osv. De fleste udstillere var pensionister.




Min påskemiddag gik godt. Jeg langtidsstegte en lammekølle ved 140 grader i 3 timer. Da halvdelen af tiden var gået, lagde jeg halve kartofler og gulerødder og hele hvidløg i bradepanden. I et andet fad var der kyllingelår og kartofler i små tern. Det er sådan noget, børnene elsker. Min datter havde lavet tzaziki og jeg en rødbede, æble, gulerodssalat.
Det var heldigvis så godt vejr, og børnene var snart ude på legepladsen, hvor min svigersøn havde gemt chokoladeæg.
Ingen kriser over at nogen fik flere æg end andre, for de æg, man fandt, var ikke ens egne. De blev samlet og delt til sidst.
Det har været en dejlig påske godt hjulpet på vej af nærmest sommeragtigt vejr.
Nu ønsker vi os regnvejr.

onsdag, april 24, 2019

Tilbageblik - påsken bagfra.

Påsken bagfra - kan man sige det?
Der er gået mange dejlige feriedage, og jeg vil gerne gemme minderne. Ikke kun i erindringen (som kan være en drilagtig størrelse) men også på bloggen, så jeg begynder bagfra.

I mandags havde Mattias' forældre brug for, han blev passet hos mig et par timer.
Da jeg havde en badeaftale med Else kl 10, kom han med ud til Almind sø.
Jeg har spurgt ham, hvem den sorte dreng er, der er med på billedet? :-) :-)
Mattias var med ude at bade i efterårsferien for snart to år siden. Da var vandet ti grader, som det også er nu. Men pasningsaftalen blev lavet med så kort varsel, at vi ikke fik snakket om badebukser på forhånd, så han kiggede sig omkring derude.
Vi købte rundstykker på vej hjem, og det passede med hans far kom og hentede og fik formiddagskaffe (fumejdeskaffe, som vi siger i Thy)

Min bror og svigerinde kom kl 12. Vores plan var, at vi skulle gå rundt om Ørnsø. En tur på ca. tre - fire km.
Det er en dejlig tur gennem uplejet skov, som betyder, at væltede og udgåede træer for lov at stå. De står og ligger som naturlige skulpturer og bidrager til en mangfoldig biodiversitet.

Stien rundt om søen går lige forbi Kunstcentret Silkeborg Bad. Jeg havde reserveret bord til den lækre frokostbuffet.
Efterfølgende gik vi gennem udstillingen Mine Rejser med værker fra Jens Olesens samling.
Det var en dejlig dag.




Update nogle timer senere:
Der bliver ikke mere påskeskriveri i dag. Jeg har været til træning og været ude ved søen for at bade.
Og jeg har lavet mad.
Onsdag er svømmedag for Chr. og Johanne og begge forældre er med i svømmehallen. Derfor passer det godt, at de kommer her og spiser aftensmad. Trætte, men veloplagte med vådt hår.
I dag var sidste gang i sæsonen, så jeg havde flag på bordet, for det var afslutningsmiddag. Der var et lille påskeæg og en filur-is til dessert i dagens anledning.
Jeg plejer altid at lave mad fra bunden, men i dag gjorde jeg en undtagelse med karrysuppe fra Karolines Køkken (den gule karton)
Den smager godt. Også efter børnenes mening.
Jeg kogte nogle kyllingfilet'er, som blev skåret ud i tern og sammen med lidt ekstra krydderier og frosne grønne ærter berigede det suppen.
Vi voksne kan godt lide råkostsalat, så jeg laver en stor portion. I dag var salaten præget af indholdet i gårsdagens Too Good Too Go-pose fra Kvicklys grøntafd: Hvidkål og gulerødder, der fik en let tur i minihakkeren, fint snittet fennikel, radiser, der halveres, grønne asparges, der også snittes, drys af dild og hakkede mandler. Der var fire citroner i posen, så dressingen blev lavet af citronsaft, sirup, salt, peber og olie. Mens børnene spiser deres dessert, får vi andre en kop kaffe, som min svigersøn laver. Og så er der lige pludselig gået en time, og seancen er slut. Det kan være svært for forældrene at få børnene med efter sådan en kort visit. Men det er meningen, det skal være kort, for der er en sengetid og en hverdag, der skal passes.
Mattias fotograferede mit blommetræ i forgårs, mens haven stadig lå i skygge. Der har været et væld af blomster i år. I flere dage har det været en stor glæde at se det.
Men blæsten i går og i dag har rusket de fleste blomster af.
Nu er det spændende, om der kommer blommer svarende til blomsterne.









Billedet her er fra stien langs med og rundt om Ørnsø med de mange døde træer. Om en måned vil der sikkert være en grøn underskov.