Så vidt jeg ved, findes der ikke et ord på dansk for dagene mellem jul og nytår.
På norsk hedder det romjul. Jeg synes, det er sådan et dejligt ord. Rummet mellem jul og nytår. Rommet på norsk.
Min veninde, der har dansk oprindelse, men har boet i Norge det meste af sit liv, er i Viborg i romjulen for at fejre en familiebegivenhed.
Vi mødtes i dag på cafe For Enden Af Gaden og hyggede os nogle timer og spiste dejlig mad.
Og kiggede ud af vinduet her.
I år har jeg for første gang været i kirke juledag. Det var en stor begivenhed. Næsten på højde med juleaften, hvor kirken var fuldstændig stopfuld. Men juledag var i særlig grad præget af musik og sang af kirkens kor. De er dygtige, og det var så flot.
Min bror og svigerinde var her til frokost i går. Først skulle vi gå en frisk tur. Turen blev dog meget længere, end vi havde forestillet os.
Vi for vild og endte på en mark og langt fra vores udgangspunkt.
Det blæste meget, da vi kom ud af skoven. Min svigerinde ser tørklædeklædt ud. Det var hun så også - lige der.
Tænk, at vi kunne fare vild her i nærområdet.
Jeg har været på besøg hos børnebørnene og set julegaverne dagen derpå. Juleaften er så hektisk omkring gaverne. De kan ikke overskue, hvad og af hvem de har fået gaver. Det er godt med ro på og forældre, der hjælper med at holde styr på det hele efterfølgende.
Juleaften var planlagt til at begynde med dans om juletræet og gaver kl. 15 og middag kl 17. Planen blev forskudt lidt, men det var et godt tidspunkt for børnene. Johanne kom i seng som sædvanlig ved 19 tiden. I sidste øjeblik blev jeg i tvivl om, hvorvidt 1 and var nok til 5 voksne og 4 børn. Jeg så på bloggen, at for 2 år siden, havde jeg 2 ænder til samme antal personer. Men der var rigeligt - nok også fordi, der var den gode økologiske medister fra Kvickly. Den kan børnene bedre lide end andesteg.
4. juledag var jeg til vinterbadefestival i Vorupør.
På billedet her er det, det varme vildmarksbad.
Der var badning kl 16.05, men før var der adgang til flere transportable saunaer.
Efterfølgende har jeg læst i lokalavisen, at der var 300 badende. Der var 2500 tilskuere, der stod tæt på molen og langs Havbadets sider.
Det var lidt bizart, syntes jeg, men efterfølgende kan jeg godt forstå, de ville have del i festivitasen. Om end kun som tilskuere. Indenfor det afspærrede område, var der opvarmede omklædningstelte, toiletvogn, adskillige saunaer, en stor og to små hot tubs, fri adgang til varm kakao, kaffe, te, øl og snaps. Der var underholdende speak og musik i højtalere ud over området. For lokalbeboerne har det været et stort arrangement, de fleste var engagerede som frivillige på den ene eller anden måde.
Jeg stod ved siden af en lokal kvinde, der debuterede som vinterbader. Hun var meget spændt. Jeg mødte hende ikke igen i mylderet, men det er uden tvivl gået godt.
Vandet i Havbadet var 6 grader, og der er ingen bølger, så oplevlesen var en samme som i Almindsø - bare med salt. Og så var det selvfølgelig sjovt med al den leben omkring.
Arrangørerne var tilfredse. De fik dækket udgifterne for leje af telte, saunaer og vildmarksbade. Måske blev der også overskud? 300 badende betalte hver 200 kr.
2500 tilskuere betalte hver 20 kr.
Se lige den kødrand af tilskuere ...
Tilfældigvis kom den eneste tekstilfrie mand med på mit billede lige før startskuddet ;-)
Sauna med havudsigt.
onsdag, december 30, 2015
torsdag, december 24, 2015
Glædelig jul.
Glædelig jul til jer der læser med her.
Mit billede er et udsnit at Emil Noldes store religiøse værk, som jeg så engang i efteråret, da jeg var på besøg på Nolde Stiftung.
Nu er ovnen og bradepanden osv. gjort rene.
Om lidt går jeg i kirke sammen med Marcus. Til den anden af de tre julegudstjenester, der afvikles i Silkeborg Kirke i dag.
Mit billede er et udsnit at Emil Noldes store religiøse værk, som jeg så engang i efteråret, da jeg var på besøg på Nolde Stiftung.
Nu er ovnen og bradepanden osv. gjort rene.
Om lidt går jeg i kirke sammen med Marcus. Til den anden af de tre julegudstjenester, der afvikles i Silkeborg Kirke i dag.
onsdag, december 23, 2015
Anden er klar.
Anden er blevet stegt i dag.
Jeg har ladet mig inspirere af Camilla Plum.
Men jeg har stegt and så mange gange, så der er ingen overraskelser i det for mig.
Jo, jeg bliver faktisk overrasket over så lang tid, det tager at gøre den klar. Det har måske noget med min alder at gøre.
Men den skal nippes med en pincet, gåes efter indvendig, skylles, tørres, gnides indvendig og udvendig med salt og peber. Halsskindet og rumpen soigneres eller skæres af. De yderste vingespidser klippes af. Den fyldes med æbler og svedsker og anbringes først med ryggen opad. En halv l. vand hældes i bradepanden. Mens jeg gør anden i stand, har jeg tændt for ovnen og indstillet den på 170 grader.
Jeg følger reglen om en time for hvert kg, så det blev 3 1/2 time. Den første time med ryggen opad. Resten af tiden med forsiden op. Med jævne mellemrum skal der øses væske fra bradepanden op på dyret, så det ikke bliver for tørt. Der skal også holdes øje med, om der skal tilføres lidt mere vand til bradepanden, så fedt og sky ikke brænder på.
Denne her and havde usædvanlig lidt flomme. Men den smule der var, brunede jeg sammen med løg, lidt porre, hals, vingespidser, hjerte og kråse, en timiankvist og et par laurbærblade. Sammen med indholdet fra bradepanden skal det danne grundlag for sovsen i morgen.
Nu er den skåret ud og klar til levering imorgen.
Jeg har sagt til min datter, at jeg er ved at være for gammel til at have denne her vigtige opgave.
I første omgang var hun ikke lydhør, men her til aften foreslog hun, at næste år kunne vi få anden udefra.
Meeen jeg synes bare, den skal laves hjemme. På den anden side ser jeg, at mange restauranter annoncerer med, at de leverer den komplette julemenuen, så måske bliver det mere og mere almindeligt ikke at stå og fedte med det hjemme.
Der er rent faktisk noget fedteri med ovn og skærebrædt osv., men så er det heller ikke værre.
I morgen er der en køreplan, der begynder med dans om juletræet og gaver kl 15.
tirsdag, december 22, 2015
Den mislykkede brunkagedej ...
Lad mig sige det med det samme: den gamle kødhakker var ikke spændende at arbejde med!
Det var ikke udstyret, jeg gik ned på.
AZ-isenkram leverede denne her moderne udgave af en plade til at lave vaniljekranse med.
Jeg er imponeret over, hvor hurtig ekspeditionen var. Jeg bestilte den i netbutikken fredag formiddag, og allerede lørdag stod postbudet med den udenfor døren.
Tak til Eva og Abildjyden for link.
Den stjerneformede dejpølse er sådan set fin nok. Det var da også sjovt nok at være flere om det. Men der bliver en masse dej tilbage inde i maskinen, og den er besværlig at gøre ren.
Måske har min uvilje noget med manglende håndelag og rutine at gøre?
Men jeg kan godt forstå, at nye, motoriserede køkkenmaskiner er blevet modtaget med kyshånd gennem tiden
Vaniljekransene smager godt. Måske vil jeg bruge metoden igen. Man skal aldrig sige aldrig!
Det gik ikke godt med brunkagedejen. Jeg lod den stå i skålen i køleskabet natten over. Jeg skulle have rullet den ud i pølser, da den var blød og varm, men meningen var, at den skulle rulles ud på bordet og stikkes ud i figurer.
Da jeg tog den ud af køleskabet i morges, var den stiv som cement. Det var den også efter et par timer ved stuetemperatur. Jeg fik hakket indholdet ud af skålen og over i en gryde, der blev anbragt over svag varme på komfuret. Efterhånden kunne dejen æltes, men strukturen var ikke god.
Vi fik dog lavet et par plader i forskellige figurer.
Indtil videre synes jeg dog, jeg er bedst til pebernødder.
Jeg kvier mig ved at smide den resterende dej ud, men jeg har heller ikke lyst til at forsætte med den i dag.
Måske skal jeg prøve at tilsætte vand??
Min mors sirupskager, som de hed dengang, var rhombeformede med en mandel i midten.
Hun havde en dej, der kunne rulles ud på bordet, og mens hun levede, bagte jeg aldrig småkager. Derfor den manglende rutine.
Og i alle år før børnebørn bagte jeg heller ikke småkager. Nu synes jeg, det er sjovt at lave noget sammen med de små, men det går ikke altid let.
Det er også lige meget. Bare vi hygger os. Og det gør vi.
Det var ikke udstyret, jeg gik ned på.
AZ-isenkram leverede denne her moderne udgave af en plade til at lave vaniljekranse med.
Jeg er imponeret over, hvor hurtig ekspeditionen var. Jeg bestilte den i netbutikken fredag formiddag, og allerede lørdag stod postbudet med den udenfor døren.
Tak til Eva og Abildjyden for link.
Den stjerneformede dejpølse er sådan set fin nok. Det var da også sjovt nok at være flere om det. Men der bliver en masse dej tilbage inde i maskinen, og den er besværlig at gøre ren.
Måske har min uvilje noget med manglende håndelag og rutine at gøre?
Men jeg kan godt forstå, at nye, motoriserede køkkenmaskiner er blevet modtaget med kyshånd gennem tiden
Vaniljekransene smager godt. Måske vil jeg bruge metoden igen. Man skal aldrig sige aldrig!
Det gik ikke godt med brunkagedejen. Jeg lod den stå i skålen i køleskabet natten over. Jeg skulle have rullet den ud i pølser, da den var blød og varm, men meningen var, at den skulle rulles ud på bordet og stikkes ud i figurer.
Da jeg tog den ud af køleskabet i morges, var den stiv som cement. Det var den også efter et par timer ved stuetemperatur. Jeg fik hakket indholdet ud af skålen og over i en gryde, der blev anbragt over svag varme på komfuret. Efterhånden kunne dejen æltes, men strukturen var ikke god.
Vi fik dog lavet et par plader i forskellige figurer.
Indtil videre synes jeg dog, jeg er bedst til pebernødder.
Jeg kvier mig ved at smide den resterende dej ud, men jeg har heller ikke lyst til at forsætte med den i dag.
Måske skal jeg prøve at tilsætte vand??
Min mors sirupskager, som de hed dengang, var rhombeformede med en mandel i midten.
Hun havde en dej, der kunne rulles ud på bordet, og mens hun levede, bagte jeg aldrig småkager. Derfor den manglende rutine.
Og i alle år før børnebørn bagte jeg heller ikke småkager. Nu synes jeg, det er sjovt at lave noget sammen med de små, men det går ikke altid let.
Det er også lige meget. Bare vi hygger os. Og det gør vi.
mandag, december 21, 2015
Nu rinder solen op ...
Det var sådan, det var i morges:
"Nu rinder solen op af østerlide,
forgylder klippens top og bjergets side ..."
(bortset fra vi hverken har klipper eller bjerge; men trætoppe og vand kan også forgyldes)
Billedet i dag er fra Vestre Badeanstalt, hvor foreningen Den Blå Tap engang imellem måler vandtemperaturen.
At jeg, der hele mit liv har været den mest kuldskære og vandskrække, er blevet så glad for det kolde dyp, er jeg ikke holdt op med at forbavses over.
I dag søgte jeg på Google på ordet vinterbadning for at få en forklaring på, hvorfor det er så relativt populært at tage en dukkert i det kolde vand.
Der er videnskabelige forklaringer på, hvad der sker i kroppen.
Den får et chok af kulden, og hjernen frigiver en cocktail af signalstoffer, som adrenalin, noradrenalin, serotonin, kortisol og dopamin.
Man bliver simpelt hen høj af det. Man får et bedre blodomløb og er ikke så kuldskær. Man styrker sit immunforsvar og bliver sjældnere forkølet.
En af de virkninger, jeg har kunnet mærke fra begyndelsen, er, at jeg føler mig glad og frisk efter badet. Om det holder, ved jeg ikke. Om det er et begynderfænomen?
Hvis jeg havde boet tættere på søen, ville jeg sikkert bade mere end de to gange om ugen, det er blevet til indtil nu. Jeg skal køre 10-15 min. for at komme derhen.
Jeg begyndte d. 31. aug., da min datter udfordrede mig. Hun vidste godt, jeg ikke var et badedyr, og jeg havde da også kun været i vandet 1 gang i løbet af sommeren.
Men jeg imponerede hende og fik blod på tanden.
Det er ikke hver gang, jeg kan få en aftale i stand med de to, jeg kender, der vinterbader. Men jeg har opdaget, der altid er en eller flere, der enten er i vandet eller lige skal til det, når jeg kommer derud. Jeg er blevet overrasket over, så mange forskellige mennesker, jeg møder. Der er unge, gamle og børn. Mest folk i moden alder, men forbavsende få mænd. De kommer nok til badetider i Den Blå Tap. Det er en lukket klub, hvortil man kun kan få adgang, hvis man har været vinterbader i 2 år. Jeg ved ikke, hvordan man dokumenterer det?
Nok om det kolde vand. ;-)
Det er snart JUL.
I aften er den frosne and lagt i køleskabet, så den kan tø langsomt op.
Jeg har lavet brunkagedej i dag, så Mattias og jeg kan bage i morgen. Jeg har også fået en stjerneplade til den gamle kødhakker og har stadig en halv portion vaniljekransedej, hvis vi kan nå at lave vaniljekranse.
Jeg har julegaverne i hus, bortset fra et par stykker.
Vi har snakket køreplan for juleaftensdag og juleaften, hvor vi bliver 5 voksne og 4 børn hos min datter. Det gælder om at få fordelt goderne i løbet af dagen, så de små ikke skal blive overspændte.
Det skal nok blive godt.
"Nu rinder solen op af østerlide,
forgylder klippens top og bjergets side ..."
(bortset fra vi hverken har klipper eller bjerge; men trætoppe og vand kan også forgyldes)
Billedet i dag er fra Vestre Badeanstalt, hvor foreningen Den Blå Tap engang imellem måler vandtemperaturen.
At jeg, der hele mit liv har været den mest kuldskære og vandskrække, er blevet så glad for det kolde dyp, er jeg ikke holdt op med at forbavses over.
I dag søgte jeg på Google på ordet vinterbadning for at få en forklaring på, hvorfor det er så relativt populært at tage en dukkert i det kolde vand.
Der er videnskabelige forklaringer på, hvad der sker i kroppen.
Den får et chok af kulden, og hjernen frigiver en cocktail af signalstoffer, som adrenalin, noradrenalin, serotonin, kortisol og dopamin.
Man bliver simpelt hen høj af det. Man får et bedre blodomløb og er ikke så kuldskær. Man styrker sit immunforsvar og bliver sjældnere forkølet.
En af de virkninger, jeg har kunnet mærke fra begyndelsen, er, at jeg føler mig glad og frisk efter badet. Om det holder, ved jeg ikke. Om det er et begynderfænomen?
Hvis jeg havde boet tættere på søen, ville jeg sikkert bade mere end de to gange om ugen, det er blevet til indtil nu. Jeg skal køre 10-15 min. for at komme derhen.
Jeg begyndte d. 31. aug., da min datter udfordrede mig. Hun vidste godt, jeg ikke var et badedyr, og jeg havde da også kun været i vandet 1 gang i løbet af sommeren.
Men jeg imponerede hende og fik blod på tanden.
Det er ikke hver gang, jeg kan få en aftale i stand med de to, jeg kender, der vinterbader. Men jeg har opdaget, der altid er en eller flere, der enten er i vandet eller lige skal til det, når jeg kommer derud. Jeg er blevet overrasket over, så mange forskellige mennesker, jeg møder. Der er unge, gamle og børn. Mest folk i moden alder, men forbavsende få mænd. De kommer nok til badetider i Den Blå Tap. Det er en lukket klub, hvortil man kun kan få adgang, hvis man har været vinterbader i 2 år. Jeg ved ikke, hvordan man dokumenterer det?
Nok om det kolde vand. ;-)
Det er snart JUL.
I aften er den frosne and lagt i køleskabet, så den kan tø langsomt op.
Jeg har lavet brunkagedej i dag, så Mattias og jeg kan bage i morgen. Jeg har også fået en stjerneplade til den gamle kødhakker og har stadig en halv portion vaniljekransedej, hvis vi kan nå at lave vaniljekranse.
Jeg har julegaverne i hus, bortset fra et par stykker.
Vi har snakket køreplan for juleaftensdag og juleaften, hvor vi bliver 5 voksne og 4 børn hos min datter. Det gælder om at få fordelt goderne i løbet af dagen, så de små ikke skal blive overspændte.
Det skal nok blive godt.
søndag, december 20, 2015
Den flotte og den sjove oplevelse.
Den flotte oplevelse var i sidste uge, da jeg var i kirke og hørte Messias.
Jeg havde ikke billet i forvejen, og der var lang, lang kø udenfor. Men jeg og andre fik billetter til nedsat pris, fordi man inddrog nogle pladser bagerst, der er beregnet til børnefamilier, og vi sad med ryggen til kor og orkester.
På et tidspunkt blev en stol ledig i våbenhuset. Den overtog jeg, og havde derfra på afstand den bedst udsigt.
Lyden var der ikke noget i vejen med. Det var en flot, flot koncert.
Jeg synes bare, der bliver klappet for meget.
Stilhedens magiske øjeblik, når sangeren eller koret har sluppet den sidste tone, forsvinder, når der applauderes efter hver recitation, arie og kor.
I går var vi til julesjov.
Nisse Rambøl havde mistet sin kvast på huen, og det var der nissekraften sad.
Det var både spændende og sjovt, hvordan han med hjælp af nissepigen Emilie fandt den igen.
Jeg var der sammen med Christian, Mattias og deres mødre + en masse andre børn med bedstforældre og forældre.
Jeg havde ikke billet i forvejen, og der var lang, lang kø udenfor. Men jeg og andre fik billetter til nedsat pris, fordi man inddrog nogle pladser bagerst, der er beregnet til børnefamilier, og vi sad med ryggen til kor og orkester.
På et tidspunkt blev en stol ledig i våbenhuset. Den overtog jeg, og havde derfra på afstand den bedst udsigt.
Lyden var der ikke noget i vejen med. Det var en flot, flot koncert.
Jeg synes bare, der bliver klappet for meget.
Stilhedens magiske øjeblik, når sangeren eller koret har sluppet den sidste tone, forsvinder, når der applauderes efter hver recitation, arie og kor.
I går var vi til julesjov.
Nisse Rambøl havde mistet sin kvast på huen, og det var der nissekraften sad.
Det var både spændende og sjovt, hvordan han med hjælp af nissepigen Emilie fandt den igen.
Jeg var der sammen med Christian, Mattias og deres mødre + en masse andre børn med bedstforældre og forældre.
På et tidspunkt mente nisse Rambøl, at Linda skulle have ekstra instrukser.
fredag, december 18, 2015
Dagens søde, sjove oplevelse.
Når min badeveninde ikke kan, på det tidspunkt jeg kan, så er jeg altid spændt på, om der er andre badende ude ved søen.
Jeg sprang over den hurtige opvarmnings-gå-tur i dag, fordi der allerede var en kvinde i gang med at klæde sig af. Jeg fik i en fart gjort hende ved selskab. Det kolde gys varer ikke mange øjeblikke, men straks føler jeg mig meget opkvikket. Det må være naturens lykkepille.
Inden jeg var helt klædt på, var der 4 kvinder på vej ud på broen.
Kort tid efter hørte jeg børnestemmer, og det viste sig, at 8 - 10 børn sammen med to lærere snart var klar i badedragt og nissehue.
Lærerne fortalte, at de kommer hver fredag 14.45. Det var en undtagelse, de var der tidligere i dag.
Ikke alle børn var lige begejstrede, men jeg tror, de var i allesammen. Også lærerne til sidst.
Som lokkemad blev der kastet poser ud i vandet, og det gjaldt om at få fat i en pose, som indeholdt popkorn.
Seje børn. De opholdt sig længere tid i vandet, end de tre dyp, jeg tager.
Min yndlingsnisse på badebroen.
Jeg sprang over den hurtige opvarmnings-gå-tur i dag, fordi der allerede var en kvinde i gang med at klæde sig af. Jeg fik i en fart gjort hende ved selskab. Det kolde gys varer ikke mange øjeblikke, men straks føler jeg mig meget opkvikket. Det må være naturens lykkepille.
Inden jeg var helt klædt på, var der 4 kvinder på vej ud på broen.
Kort tid efter hørte jeg børnestemmer, og det viste sig, at 8 - 10 børn sammen med to lærere snart var klar i badedragt og nissehue.
Lærerne fortalte, at de kommer hver fredag 14.45. Det var en undtagelse, de var der tidligere i dag.
Ikke alle børn var lige begejstrede, men jeg tror, de var i allesammen. Også lærerne til sidst.
Som lokkemad blev der kastet poser ud i vandet, og det gjaldt om at få fat i en pose, som indeholdt popkorn.
Seje børn. De opholdt sig længere tid i vandet, end de tre dyp, jeg tager.
Min yndlingsnisse på badebroen.
torsdag, december 17, 2015
Som sidste år ...
Sidste år var Johanne og hendes mor hovedpersoner i kirkens krybbespil for børnehavebørn.
Johanne er af gode grunde ikke egnet til rollen i år, men der var en baby med.
En stille og rolig baby.
Josef var den samme som sidst år.
Pædagogerne havde efterlyst forstærkning til at gå sammen med børnene.
Der er et stykke rimelig befærdet vej at gå fra børnehaven til kirken
Christians mor og jeg havde meldt os som hjælpere. Mens Chr. gik med sin mor i hånden, fik jeg betroet to små treårige, der ikke kendte mig i forvejen.
De kiggede på mig med tillidsfulde øjne og lagde deres små hænder i mine. En meget yndig pige med kinesiske forældre og en skøn dreng med tyrkisk afstamning. Børnehaven ligger i et område med mennesker fra mange forskellige lande.
Køen udenfor for at komme ind, var lang.
Vejen hjem var også lang og op ad bakken.
Mine to små ledsagere gik kortere og kortere skridt, men der var ingen, der klagede sig. Heller ikke blandt de større børn.
Vi var 27 børn og 8 voksne, og der kunne snildt have været flere. Der er nogle store drenge, der skal have opmærksomhed for ikke at blive for urolig og ufokuserede. Og de små, der skal støttes og opmuntres.
Det var alt i alt en dejlig oplevelse. Jeg har fået et par nye venner, og jeg vil kigge særligt efter de to små, jeg gik sammen med, når jeg kommer og henter Chr. om onsdagen.
Fra 16 - 18 var der julehygge for frivilliggruppen på Silkeborg Bad. Vi får så mange tak og ros og gaver (en stor flot bog, Henry Heerup - Motivets Magt.
Der var dækket op i Søjlesalen, og vi kunne stadig få den skønne udsigt med, inden mørket sænkede sig.
Imellem mine formiddags-og sidst på eftermiddagen-oplevelser, var der en julefrokost med koret.
En dag med lidt af hvert. Af det gode.
Johanne er af gode grunde ikke egnet til rollen i år, men der var en baby med.
En stille og rolig baby.
Josef var den samme som sidst år.
Pædagogerne havde efterlyst forstærkning til at gå sammen med børnene.
Der er et stykke rimelig befærdet vej at gå fra børnehaven til kirken
Christians mor og jeg havde meldt os som hjælpere. Mens Chr. gik med sin mor i hånden, fik jeg betroet to små treårige, der ikke kendte mig i forvejen.
De kiggede på mig med tillidsfulde øjne og lagde deres små hænder i mine. En meget yndig pige med kinesiske forældre og en skøn dreng med tyrkisk afstamning. Børnehaven ligger i et område med mennesker fra mange forskellige lande.
Køen udenfor for at komme ind, var lang.
Vejen hjem var også lang og op ad bakken.
Mine to små ledsagere gik kortere og kortere skridt, men der var ingen, der klagede sig. Heller ikke blandt de større børn.
Vi var 27 børn og 8 voksne, og der kunne snildt have været flere. Der er nogle store drenge, der skal have opmærksomhed for ikke at blive for urolig og ufokuserede. Og de små, der skal støttes og opmuntres.
Det var alt i alt en dejlig oplevelse. Jeg har fået et par nye venner, og jeg vil kigge særligt efter de to små, jeg gik sammen med, når jeg kommer og henter Chr. om onsdagen.
Fra 16 - 18 var der julehygge for frivilliggruppen på Silkeborg Bad. Vi får så mange tak og ros og gaver (en stor flot bog, Henry Heerup - Motivets Magt.
Der var dækket op i Søjlesalen, og vi kunne stadig få den skønne udsigt med, inden mørket sænkede sig.
Imellem mine formiddags-og sidst på eftermiddagen-oplevelser, var der en julefrokost med koret.
En dag med lidt af hvert. Af det gode.
onsdag, december 16, 2015
Nærmest en museumsgenstand
Der er vist ingen, der bruger sådan en kødhakker mere til at lave vaniljekranse med.
Den har været min mors, og den har levet en hengemt tilværelse i mange, mange år i min kælder.
Allerede da jeg arvede den, manglede den pladen med det stjerneformede hul til at lave vaniljekranse med.
Jeg har såmænd ikke skænket den kødhakker mange tanker i tidens løb.
Men det gik op for mig for nogle dage siden, at Christian ville elske at dreje rundt på det håndtag, mens dejen kom ud i en lang stjerneformet pølse.
Min jagt efter pladen med stjernemønster bragte mig til Inspiration og flere genbrugsbutikker.
Jeg er blevet så klog, at en kødhakker findes i forskellige størrelser.
Min er en str. 5. Måske den mindste, der findes.
I Inspiration kan man få sådan noget ekstraudstyr til str. 6 og str. 8. Den koster bare 25 kr., men det hjælper jo ikke, når den er for stor.
Ingen af de genbrugsbutikker, jeg har været inde i, havde den.
Men heldigvis kan vi lave vaniljekranse med fri hånd.
Dejen blev tilsat lidt mere mel, så den kunne rulles ud, men vaniljekransesmagen forsvandt lidt.
Ved hjælp af udstiksforme blev der lavet forskellige figurer.
Ikke den letteste dej at arbejde med på den måde.
Det er vist brunkagedejen, der egner sig bedst til det.
Jeg brugte Mette Blomsterbergs opskrift.
Den har været min mors, og den har levet en hengemt tilværelse i mange, mange år i min kælder.
Allerede da jeg arvede den, manglede den pladen med det stjerneformede hul til at lave vaniljekranse med.
Jeg har såmænd ikke skænket den kødhakker mange tanker i tidens løb.
Men det gik op for mig for nogle dage siden, at Christian ville elske at dreje rundt på det håndtag, mens dejen kom ud i en lang stjerneformet pølse.
Min jagt efter pladen med stjernemønster bragte mig til Inspiration og flere genbrugsbutikker.
Jeg er blevet så klog, at en kødhakker findes i forskellige størrelser.
Min er en str. 5. Måske den mindste, der findes.
I Inspiration kan man få sådan noget ekstraudstyr til str. 6 og str. 8. Den koster bare 25 kr., men det hjælper jo ikke, når den er for stor.
Ingen af de genbrugsbutikker, jeg har været inde i, havde den.
Men heldigvis kan vi lave vaniljekranse med fri hånd.
Dejen blev tilsat lidt mere mel, så den kunne rulles ud, men vaniljekransesmagen forsvandt lidt.
Ved hjælp af udstiksforme blev der lavet forskellige figurer.
Ikke den letteste dej at arbejde med på den måde.
Det er vist brunkagedejen, der egner sig bedst til det.
Jeg brugte Mette Blomsterbergs opskrift.
mandag, december 14, 2015
What a wonderful morning. (Frit efter Louis Armstrong)
Glimt fra en meget vidunderlig morgen.
I går aftes gennemførte jeg at gå tidligt i seng, fordi jeg gerne ville tidligt op i dag.
Dvs. at jeg lå i min seng ved 22.15 tiden. Jeg læste nok en lille times tid. (Jens Smærup Sørensen: Feriebørn) Den er iøvrigt rigtig god.
Jeg synes, det efterfølgende var svært at falde i søvn, men jeg undlod at kigge på klokken, for ikke at piske en stemning op.
I morges vågnede jeg 7.30. Det er et godt tidspunkt, synes jeg.
Min kollega, som jeg sommetider bader sammen med, var ikke klar i dag. Hun var blevet forkølet.
Jeg satsede på, der var andre dernede ved badebroen.
Det var der. Og der havde tydeligvis været mange før os, der havde 'slidt' rimfrosten af.
Efter badet har jeg det dejligt varmt. Bortset fra mine tæer. De er lidt længe om at blive varme.
I går aftes gennemførte jeg at gå tidligt i seng, fordi jeg gerne ville tidligt op i dag.
Dvs. at jeg lå i min seng ved 22.15 tiden. Jeg læste nok en lille times tid. (Jens Smærup Sørensen: Feriebørn) Den er iøvrigt rigtig god.
Jeg synes, det efterfølgende var svært at falde i søvn, men jeg undlod at kigge på klokken, for ikke at piske en stemning op.
I morges vågnede jeg 7.30. Det er et godt tidspunkt, synes jeg.
Min kollega, som jeg sommetider bader sammen med, var ikke klar i dag. Hun var blevet forkølet.
Jeg satsede på, der var andre dernede ved badebroen.
Det var der. Og der havde tydeligvis været mange før os, der havde 'slidt' rimfrosten af.
Efter badet har jeg det dejligt varmt. Bortset fra mine tæer. De er lidt længe om at blive varme.
fredag, december 11, 2015
En tidlig morgen.
Jeg har gjort noget så eksotisk, som at være oppe og ude, før det blev helt lyst i morges.
De to små børnebørn skulle til tandlæge, og mens den ene ligger i stolen, og mor kigger med, holder mormor øje med den anden.
Det gik så fint.
Der blev demonstreret tænder og tandbørsteteknik.
Christian var svært godt tilfreds med at få ros for sine tænder.
Jeg nød morgenstemningen.
Den korteste vej ned til byen går bagom sygehuset.
Min arbejdsplads gennem mange år.
Der var lys i mødelokalet i tagetagen, hvor jeg mange gange har siddet til møde, i de år jeg var tillidsrepræsentant.
Bag vinduerne i kælderetagen ligger en gymnastiksal, hvor jeg i flere år har haft træning med lunge- og hjertepatienter. Ikke på samme hold.
Jeg har haft gode arbejdsår der, men jeg har aldrig savnet det et øjeblik, efter jeg gik på efterløn.
En anden side af sygehuset set nede fra Havnen.
Senere på formiddagen kiggede jeg op på skyerne herfra.
Omklædningen på Østre.
Vejret har været virkelig omskifteligt i dag. Overskyet, heftige regnbyger og et solstrejf nu og dag.
Netop sådan et solstrejf brød gennem skyerne, da jeg var klædt på igen.
I eftermiddag har jeg været i kirke og set nogle af børnene fra Mattias' børnehave opføre et krybbespil. De kunne virkelig synge højt. Det er tydeligt, at det for nogle børn er lettere, end for andre at være foran og i fokus. Men de var rigtig søde.
Jeg troede, jeg overførte billeder fra mit kamera til computeren. Det kan jeg nærmest gøre i søvne. Men jeg havde åbenbart ikke gjort det alligevel. Jeg havde så til gengæld slettet billederne fra apparatet. Det er bare ærgerligt.
De to små børnebørn skulle til tandlæge, og mens den ene ligger i stolen, og mor kigger med, holder mormor øje med den anden.
Det gik så fint.
Der blev demonstreret tænder og tandbørsteteknik.
Christian var svært godt tilfreds med at få ros for sine tænder.
Jeg nød morgenstemningen.
Den korteste vej ned til byen går bagom sygehuset.
Min arbejdsplads gennem mange år.
Der var lys i mødelokalet i tagetagen, hvor jeg mange gange har siddet til møde, i de år jeg var tillidsrepræsentant.
Bag vinduerne i kælderetagen ligger en gymnastiksal, hvor jeg i flere år har haft træning med lunge- og hjertepatienter. Ikke på samme hold.
Jeg har haft gode arbejdsår der, men jeg har aldrig savnet det et øjeblik, efter jeg gik på efterløn.
En anden side af sygehuset set nede fra Havnen.
Senere på formiddagen kiggede jeg op på skyerne herfra.
Omklædningen på Østre.
Vejret har været virkelig omskifteligt i dag. Overskyet, heftige regnbyger og et solstrejf nu og dag.
Netop sådan et solstrejf brød gennem skyerne, da jeg var klædt på igen.
I eftermiddag har jeg været i kirke og set nogle af børnene fra Mattias' børnehave opføre et krybbespil. De kunne virkelig synge højt. Det er tydeligt, at det for nogle børn er lettere, end for andre at være foran og i fokus. Men de var rigtig søde.
Jeg troede, jeg overførte billeder fra mit kamera til computeren. Det kan jeg nærmest gøre i søvne. Men jeg havde åbenbart ikke gjort det alligevel. Jeg havde så til gengæld slettet billederne fra apparatet. Det er bare ærgerligt.
torsdag, december 10, 2015
Endnu en æbleskivedag.
I børnehaven var der Luciaoptog og forældre/bedsteforældredag.
Der var stor trængsel af mange forældre og børn og æbleskiver og kaffe og mange forskellige slags småkager.
Det var også muligt at finde et værksted, hvor der ikke var trængsel med mulighed for at lave en juledekoration.
Der skulle ikke pyntes med gran, men de forgyldte valnødder var meget populære.
Det er godt at være lidt alternativ.
onsdag, december 09, 2015
En æbleskivedag.
Sidste år var æbleskivestegning ikke interessant for Christian.
I år skulle det prøves igen.
Først skal der en lille smørklat i hvert hul.
Jeg havde skåret små smør-firkanter ud af den kolde smør.
Alligevel skal der to teskeer til at få smørret til at slippe og glide ned i panden.
Der skal mange små håndbevægelser til at vende æbleskiverne. De skal vendes i små nøk og hele tiden drejes.
Jeg tror, det kræver mere finmotorik, end en 4årig er i besiddelse af.
I hvert fald syntes Chr., det var nok for ham at medvirke til den første portion.
Mens jeg fortsatte, så portionen kunne være stor nok til hans far og mor og Johanne lidt senere, så gik han i gang med at skrælle en appelsin.
Jeg kan se, han bruger den teknik, en pædagog i børnehaven lærer dem, når de snitter pinde:
at snitte væk fra sig selv.
Det er dog ikke den letteste måde at åbne en appelsin på.
Snart forlod han køkkenet og gik i gang med en af yndlingslegene, nemlig at lave en hule.
Stole skal sættes sammen og bindes med bælter og elastik.
I aften sluttede efterårssæsonen i svømmeklubben, og vi markerede det med at spise æbleskiver og drikke kaffe.
Det var hyggeligt at snakke sammen og se hinanden i lidt mere tøj end badedragt.
Jeg prøvede en ny udfordring i aften. Man kan ikke kalde det hovedspring, men liiiidt i den retning.
Man sidder på kanten med benene ned i vandet, strækker armene op, bøjer hovedet frem, så hagen hviler på på brystet og så ud i vandet. Arme og hoved rammer vandet først.
Jeg tror, det er elementært for de fleste. Men vi, her på begynderholdet, bliver så glade over at vi tør. Også selvom vi kan se på instruktørens lille film af hver enkelt, at der er gode muligheder for forbedring.
Mine æbleskiver var bedre end dem, vi fik i svømmehallens cafe.
Opskriften er efter inspiration fra Isabellas og ændret lidt.
2 æg
1/2 l kærnemælk
25 g smeltet smør
Piskes sammen, og heri blandes
250 g mel
1/2 tsk natron
25 g lyst rørsukker
1 lille teske kardemomme
lidt reven skal af en appelsin.
Der bliver ca 20 æbleskiver ud af den portion.
I nogle opskrifter ser jeg, at æggeblommer og hvide deles og hviderne piskes stive og vendes i tilsidst.
Det gjorde jeg ikke. Jeg brugte den nemme metode.
Og resultatet var godt.
Update 15.12.15.
Jeg har set en opskrift på Lone Landmands blog.
Den ser lækker ud:
3 æg
150 g sukker (jeg vil nok bruge lidt mindre i forhold til, jeg synes mine med 25 g var tilpas søde)
3 dl kærnemælk
1 dl fløde
1 spsk rom
250 g hvedemel
1/2 tsk natron
10 g gær
1 tsk kardemomme
1 vaniljestang
skal af 1 citron
1 revet æble
Dejen her skal langtidshæve. Gerne natten over.
Måske bliver det ikke i år? Men så gerne til næste år.
I år skulle det prøves igen.
Først skal der en lille smørklat i hvert hul.
Jeg havde skåret små smør-firkanter ud af den kolde smør.
Alligevel skal der to teskeer til at få smørret til at slippe og glide ned i panden.
Der skal mange små håndbevægelser til at vende æbleskiverne. De skal vendes i små nøk og hele tiden drejes.
Jeg tror, det kræver mere finmotorik, end en 4årig er i besiddelse af.
I hvert fald syntes Chr., det var nok for ham at medvirke til den første portion.
Mens jeg fortsatte, så portionen kunne være stor nok til hans far og mor og Johanne lidt senere, så gik han i gang med at skrælle en appelsin.
Jeg kan se, han bruger den teknik, en pædagog i børnehaven lærer dem, når de snitter pinde:
at snitte væk fra sig selv.
Det er dog ikke den letteste måde at åbne en appelsin på.
Snart forlod han køkkenet og gik i gang med en af yndlingslegene, nemlig at lave en hule.
Stole skal sættes sammen og bindes med bælter og elastik.
I aften sluttede efterårssæsonen i svømmeklubben, og vi markerede det med at spise æbleskiver og drikke kaffe.
Det var hyggeligt at snakke sammen og se hinanden i lidt mere tøj end badedragt.
Jeg prøvede en ny udfordring i aften. Man kan ikke kalde det hovedspring, men liiiidt i den retning.
Man sidder på kanten med benene ned i vandet, strækker armene op, bøjer hovedet frem, så hagen hviler på på brystet og så ud i vandet. Arme og hoved rammer vandet først.
Jeg tror, det er elementært for de fleste. Men vi, her på begynderholdet, bliver så glade over at vi tør. Også selvom vi kan se på instruktørens lille film af hver enkelt, at der er gode muligheder for forbedring.
Mine æbleskiver var bedre end dem, vi fik i svømmehallens cafe.
Opskriften er efter inspiration fra Isabellas og ændret lidt.
2 æg
1/2 l kærnemælk
25 g smeltet smør
Piskes sammen, og heri blandes
250 g mel
1/2 tsk natron
25 g lyst rørsukker
1 lille teske kardemomme
lidt reven skal af en appelsin.
Der bliver ca 20 æbleskiver ud af den portion.
I nogle opskrifter ser jeg, at æggeblommer og hvide deles og hviderne piskes stive og vendes i tilsidst.
Det gjorde jeg ikke. Jeg brugte den nemme metode.
Og resultatet var godt.
Update 15.12.15.
Jeg har set en opskrift på Lone Landmands blog.
Den ser lækker ud:
3 æg
150 g sukker (jeg vil nok bruge lidt mindre i forhold til, jeg synes mine med 25 g var tilpas søde)
3 dl kærnemælk
1 dl fløde
1 spsk rom
250 g hvedemel
1/2 tsk natron
10 g gær
1 tsk kardemomme
1 vaniljestang
skal af 1 citron
1 revet æble
Dejen her skal langtidshæve. Gerne natten over.
Måske bliver det ikke i år? Men så gerne til næste år.
Etiketter:
børnebørn,
juleopskrift,
opskrift,
svømning.
mandag, december 07, 2015
Havevejr i december.
I modsætning til de seneste to dages blæst og regn, har dagen i dag været stille og solfyldt.
Jeg begyndte med en dukkert. Min tidligere kollega, som jeg fulgtes med i dag, synes at en gang om ugen er passende. Jeg vil gerne mindst to gange.
Billedet er fra Vejlbo Mose.
Jeg har nydt at gå ude og ordne et par hængepartier i haven.
Mit blommetræ, der giver mig så mange glæder, skyder sidegrene, der vokser i et virvar imellem hinanden.
Jeg har prøvet at beskære det. Ikke at jeg ved så meget om det, men jeg ved, blommetræer skal beskæres om efteråret.
På planteskolen forleden dag, købte jeg tulipanløg til halv pris.
Og et hvidløg. Ifølge brugsanvisningen skal hvidløg til dyrkning her i Danmark været vokset i Europa. Hvidløg købt i supermarkeder er oftest fra Kina.
Jeg har tidligere puttet hvidløgsfed i jorden uden at se, hvor de kom fra. De er vokset alligevel.
Nu bliver det spændende at se, om det her løg fra Tjekkiet præsterer bedre.
Jeg opdagede, at vintergækkerne allerede titter op.
Jeg glæder mig til, dagene bliver længere igen. At det bliver forår og sommer.
Men først skal vi have en gang vinter.
Det er foruroligende, at det er så mildt i december. Jeg ved ikke, om klimatopmødet i Paris i de her dage, vil ændre på de klimaforandringer, der er i gang.
Det håber jeg.
Jeg begyndte med en dukkert. Min tidligere kollega, som jeg fulgtes med i dag, synes at en gang om ugen er passende. Jeg vil gerne mindst to gange.
Billedet er fra Vejlbo Mose.
Jeg har nydt at gå ude og ordne et par hængepartier i haven.
Mit blommetræ, der giver mig så mange glæder, skyder sidegrene, der vokser i et virvar imellem hinanden.
Jeg har prøvet at beskære det. Ikke at jeg ved så meget om det, men jeg ved, blommetræer skal beskæres om efteråret.
På planteskolen forleden dag, købte jeg tulipanløg til halv pris.
Og et hvidløg. Ifølge brugsanvisningen skal hvidløg til dyrkning her i Danmark været vokset i Europa. Hvidløg købt i supermarkeder er oftest fra Kina.
Jeg har tidligere puttet hvidløgsfed i jorden uden at se, hvor de kom fra. De er vokset alligevel.
Nu bliver det spændende at se, om det her løg fra Tjekkiet præsterer bedre.
Jeg opdagede, at vintergækkerne allerede titter op.
Jeg glæder mig til, dagene bliver længere igen. At det bliver forår og sommer.
Men først skal vi have en gang vinter.
Det er foruroligende, at det er så mildt i december. Jeg ved ikke, om klimatopmødet i Paris i de her dage, vil ændre på de klimaforandringer, der er i gang.
Det håber jeg.
lørdag, december 05, 2015
Vejret passer ikke til anledningen i morgen ...
På det grumsede billede, der skyldes regn og blæst, ses boderne, der er sat op til morgendagens julemarked på Kunstcentret Silkeborg Bad.
Meldingerne om vejret i morgen, ser ikke for lyse ud.
Det er ærgerligt for alle dem, der gerne vil sælge ting fra en lille bod.
Der er heller ikke rigtig julestemning over det.
Indendørs er der mulighed for selv at bage julekager. For børn.
Der er fri adgang til udstillingerne.
Jeg har haft vagt i dag. Og selv om julehandlen rumsterer inde i byen, har der været et pænt lille besøg på Kunstcentret. 40 gæster blev det til i dag.
Entre-priserne er sat lidt op, og eftersom der findes mange informationspjecer med de gamle priser, har jeg puslet lidt med at sætte små labels på med de nye tal.
Uden for i regnen står et par stilletter til de forfløjne.
Kunstneren hedder Stinne Teglhus.
I morgen skal vi fejre, at Mattias fyldte 4 år for et par dage siden.
Der var varm kakao med flødeskum i koppen på selve dage, hvor den nyklippede fødselar nyder det.
Meldingerne om vejret i morgen, ser ikke for lyse ud.
Det er ærgerligt for alle dem, der gerne vil sælge ting fra en lille bod.
Der er heller ikke rigtig julestemning over det.
Indendørs er der mulighed for selv at bage julekager. For børn.
Der er fri adgang til udstillingerne.
Jeg har haft vagt i dag. Og selv om julehandlen rumsterer inde i byen, har der været et pænt lille besøg på Kunstcentret. 40 gæster blev det til i dag.
Entre-priserne er sat lidt op, og eftersom der findes mange informationspjecer med de gamle priser, har jeg puslet lidt med at sætte små labels på med de nye tal.
Uden for i regnen står et par stilletter til de forfløjne.
Kunstneren hedder Stinne Teglhus.
I morgen skal vi fejre, at Mattias fyldte 4 år for et par dage siden.
Der var varm kakao med flødeskum i koppen på selve dage, hvor den nyklippede fødselar nyder det.
Abonner på:
Opslag (Atom)