fredag, december 11, 2015

En tidlig morgen.

Jeg har gjort noget så eksotisk, som at være oppe og ude, før det blev helt lyst i morges.
De to små børnebørn skulle til tandlæge, og mens den ene ligger i stolen, og mor kigger med, holder mormor øje med den anden.



Det gik så fint.
Der blev demonstreret tænder og tandbørsteteknik.

Christian var svært godt tilfreds med at få ros for sine tænder.







Jeg nød morgenstemningen.
Den korteste vej ned til byen går bagom sygehuset.

Min arbejdsplads gennem mange år.

Der var lys i mødelokalet i tagetagen, hvor jeg mange gange har siddet til møde, i de år jeg var tillidsrepræsentant.


Bag vinduerne i kælderetagen ligger en gymnastiksal, hvor jeg i flere år har haft træning med lunge- og hjertepatienter. Ikke på samme hold.

Jeg har haft gode arbejdsår der, men jeg har aldrig savnet det et øjeblik, efter jeg gik på efterløn.

En anden side af sygehuset set nede fra Havnen.



Senere på formiddagen kiggede jeg op på skyerne herfra.

Omklædningen på Østre.











Vejret har været virkelig omskifteligt i dag. Overskyet, heftige regnbyger og et solstrejf nu og dag.
Netop sådan et solstrejf brød gennem skyerne, da jeg var klædt på igen.

I eftermiddag har jeg været i kirke og set nogle af børnene fra Mattias' børnehave opføre et krybbespil. De kunne virkelig synge højt. Det er tydeligt, at det for nogle børn er lettere, end for andre at være foran og i fokus. Men de var rigtig søde.
Jeg troede, jeg overførte billeder fra mit kamera til computeren. Det kan jeg nærmest gøre i søvne. Men jeg havde åbenbart ikke gjort det alligevel. Jeg havde så til gengæld slettet billederne fra apparatet. Det er bare ærgerligt.

6 kommentarer:

  1. Dejlige billeder, Betty - men synd at du fik slettet nogle, der lå i dit kamera. Som dig kan jeg også bare sige, at jeg har aldrig savnet jobbet et øjeblik, efter jeg gik på efterløn. Hvor er det rart, at du bor så nær ved dine børnebørn.

    SvarSlet
  2. Gitte, det er så ærgerligt at komme til at slette billeder.
    Det er sådan en god erfaring at forlade sin arbejdsplads, når tid er. Og så ikke savne den. Det at vælge selv, betyder nok meget.
    Jeg glæder mig også over at være i nærheden af familien.

    SvarSlet
  3. Det var da et ordentligt gebis :-)
    Mine forældre gik ikke så meget op i tandhygiejne, som de burde have gjort, med det resultat, at jeg havde seks huller, da jeg første gang var hos tandlægen som 7-årig. Det gjorde mig så forskrækket, at jeg har været nærmest hysterisk med det lige siden - og med den gode 'bivirkning', at Charlotte aldrig har haft et hul!

    Som du kalder din blog: Alting har sin tid. Jeg var gennem alle mine 35 år på stedet glad for min arbejdsplads, men nu er det tid til en anden slags liv, som jeg (vi) så ganske afgjort også nyder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja der kom mere fokus på tandpleje, da vores børn voksede op. Jeg var vist 12, inden jeg havde et par små huller i fortænderne.
      Det er meget flot, at Charlotte aldrig har haft et hul. Mine har et par små. Men når jeg tænker på, hvordan mine lege/skolekammerater fik gebis, det år de blev konfirmeret, så er der virkelig sket meget.

      Slet
  4. Øv du lige fik trykket på den forkerte, altså slet og ikke overfør.
    Du fik da nogle dejlige skud fra dagen, som du har delt med os. Tusind tak.

    SvarSlet
  5. Abildjyden, ja det var ærgerligt. Tror også, det er første gang, det er sket.
    Tak for ordene fra dig. ;-)

    SvarSlet