Jeg sidder på terrassen kl 22, mens fuglene kvidrer deres aftensang. Der begynder at blive længere mellem trillerne. Jeg tror snart, de lukker ned. Termometeret viser 23 grader.
Det har været en virkelig varm dag. Tæt på 30 grader.
Jeg har tilbragt dagen sammen med tre kære veninder. For længe siden planlagde vi, at vi skulle mødes til formiddagskaffe hos mig, for derefter at køre til Linå kirke, hvor der er et alterbillede malet af Thomas Kluge (Wiki-link)
Hans malestil er blevet sammenlignet med Rembrandt.
Detaljerne er fotografisk gengivet.
Fx. udbrød dronning Margrethe, da hans portrætmaleri af hende blev afsløret: "De har sandelig fået det hele med." Og der var vist heller ikke 'glemt' en eneste lille rynke eller fold.
Billedet her hedder Skærtorsdag. Eller Fodvask. Eller begge dele.
I Sejs-Svejbæk kirke er der en udstilling i sognehuset af Arne Haugen Sørensen.
Den var vi enige om at tage med, på vejen ud til Silkeborg Bad for at spise frokost.
Der var mange fine billeder og motiver, og det var absolut behageligt at opholde sig i kirkerum med de høje temperaturer, der var udenfor.
Det blev en sen frokost. Vi sad ude på cafeens terrasse og nød bordets skyggefulde placering. Og duften af den nyudsprungne hyld.
Tak for en dejlig dag Åse, Ulla og Lilly.
onsdag, maj 30, 2018
mandag, maj 28, 2018
Kan antiinflammatorisk kost hjælpe på en tandbyld?
Selv om jeg ønsker mig regnvejr, så var jeg godt tilfreds med vejret i går, da vi var på besøg hos min bror og svigerinde ved Mossø. Sommetider var der overskyet og sommetider skinnede solen, og det var perfekt vejr til at lege ved og i søen.
Johanne debuterede i kanoen, godt hjulpet af sin moster. (mit fotoapp. var 'gledet ud' af indstillingen)
Min bror gav også en tur i robåden, hvis motor gik i stå langt ude på søen.
Så var det godt, at den manglende åre, kunne leveres med kajak-fragt.
Vi blev beværtet med lækker grillmad og salater, og meget apropos fik vi isbåde til dessert.
Da jeg var barn og ung, var en isbåd en meget populær is. Den er mere sjælden nu. Mine børnebørn kendte den ikke.
Det var en super hyggelig eftermiddag. Jeg nød samværet med mine nærmeste.
Jeg var hjemme ved 18.30 tiden og lige da jeg var kommet indenfor, begyndte det at regne. Hvor heldig kan man være? Det var en kort, kraftig byge, men den varede ikke længe nok til, at der blev vådt inde under buskene.
Igen i dag har vejret budt på sol og varme. Else og jeg sluttede vores vinterbadnings-sæson med at drikke en kop kaffe og spise kage på søbredden. Det var sommerbadning. Vandet er 20 grader nu. Det er allerede varmere end sidste sommer i højsæsonen.
Vi holder pause med at mødes indtil midt i september.
Efter penicillinkuren for et par uger siden, var jeg igen hos tandlæge i dag. Penicillinen har ikke hjulpet, jeg har stadig en abces. Tanden blev åbnet og rodkanalerne skyllet, og der er ikke betændelse mere. Teorien er nu, at enten sidder der betændelse på ydersiden af roden eller i kæbeknoglen. Det blev jeg ikke ligefrem glad for at høre. Tanden er lukket nu, og om en måned skal en kæbekirurg vurdere situationen. Tandlægen var ikke optimistisk og frygter, at tanden må opereres ud.
Jeg glemte at spørge, om jeg ikke kunne få en penicillinkur igen? Det kunne jeg nok ikke. Han ville sikkert have sat den i gang, hvis det var en mulighed.
Nu tænker jeg, om jeg kan gøre noget med alternativ medicin?? Te eller urter eller kost? Antiinflammatorisk kost, som der skrives så meget om for tiden? Jeg tror på at spise groft og grønt. Men jeg er nok mere tvivlende, når det handler om at helbrede en infektion?
Johanne debuterede i kanoen, godt hjulpet af sin moster. (mit fotoapp. var 'gledet ud' af indstillingen)
Min bror gav også en tur i robåden, hvis motor gik i stå langt ude på søen.
Så var det godt, at den manglende åre, kunne leveres med kajak-fragt.
Vi blev beværtet med lækker grillmad og salater, og meget apropos fik vi isbåde til dessert.
Da jeg var barn og ung, var en isbåd en meget populær is. Den er mere sjælden nu. Mine børnebørn kendte den ikke.
Det var en super hyggelig eftermiddag. Jeg nød samværet med mine nærmeste.
Jeg var hjemme ved 18.30 tiden og lige da jeg var kommet indenfor, begyndte det at regne. Hvor heldig kan man være? Det var en kort, kraftig byge, men den varede ikke længe nok til, at der blev vådt inde under buskene.
Igen i dag har vejret budt på sol og varme. Else og jeg sluttede vores vinterbadnings-sæson med at drikke en kop kaffe og spise kage på søbredden. Det var sommerbadning. Vandet er 20 grader nu. Det er allerede varmere end sidste sommer i højsæsonen.
Vi holder pause med at mødes indtil midt i september.
Efter penicillinkuren for et par uger siden, var jeg igen hos tandlæge i dag. Penicillinen har ikke hjulpet, jeg har stadig en abces. Tanden blev åbnet og rodkanalerne skyllet, og der er ikke betændelse mere. Teorien er nu, at enten sidder der betændelse på ydersiden af roden eller i kæbeknoglen. Det blev jeg ikke ligefrem glad for at høre. Tanden er lukket nu, og om en måned skal en kæbekirurg vurdere situationen. Tandlægen var ikke optimistisk og frygter, at tanden må opereres ud.
Jeg glemte at spørge, om jeg ikke kunne få en penicillinkur igen? Det kunne jeg nok ikke. Han ville sikkert have sat den i gang, hvis det var en mulighed.
Nu tænker jeg, om jeg kan gøre noget med alternativ medicin?? Te eller urter eller kost? Antiinflammatorisk kost, som der skrives så meget om for tiden? Jeg tror på at spise groft og grønt. Men jeg er nok mere tvivlende, når det handler om at helbrede en infektion?
søndag, maj 27, 2018
Jeg vil gerne snart have noget vand ...
Jeg vil gerne holde liv i de små hornvioler, så længe som muligt.
Jeg glæder mig altid i det tidlige forår til at få plantet nogle i en potte eller to.
De er nemme på den tid af året, da vi stadig kan risikere lidt frost, for det kan de godt tåle.
Hvad de derimod ikke kan tåle er varme og sol.
Mens jeg var i Skagen, har mine naboer passet dem på bedste vis.
Jeg glemte selv at flytte denne her væk fra solen forleden dag, og efter et par timer var blomster og blade helt slappe.
Genoplivningen bestod af skygge og vand, og vupti, kort tid efter var planten hel frisk og spændstig igen.
Men den er ikke en sommerblomst.
Jeg ønsker mig regnvejr. Gerne om natten. Jorden er forfærdelig tør og planterne lider under det. Min have skal nok klare sig. Det er værre for planteavlere med de store marker. Det kan snart blive kritisk.
Lige i eftermiddag må det godt holde tørt. Jeg skal sammen med mine børn og børnebørn på besøg hos min bror og svigerinde, der har sommerhus på bredden af Mossø. Det ville være dejligt for ungerne at pjaske i søen.
For første gang i flere uger er der skyer på himlen her. Men der er vist ingen vand i dem. Temperaturen er ved middagstid 22 grader.
I går var Johanne og Chr. her. Johanne synes, det er sjovt at vande med vandkande.
Jeg glæder mig altid i det tidlige forår til at få plantet nogle i en potte eller to.
De er nemme på den tid af året, da vi stadig kan risikere lidt frost, for det kan de godt tåle.
Hvad de derimod ikke kan tåle er varme og sol.
Mens jeg var i Skagen, har mine naboer passet dem på bedste vis.
Jeg glemte selv at flytte denne her væk fra solen forleden dag, og efter et par timer var blomster og blade helt slappe.
Genoplivningen bestod af skygge og vand, og vupti, kort tid efter var planten hel frisk og spændstig igen.
Men den er ikke en sommerblomst.
Jeg ønsker mig regnvejr. Gerne om natten. Jorden er forfærdelig tør og planterne lider under det. Min have skal nok klare sig. Det er værre for planteavlere med de store marker. Det kan snart blive kritisk.
Lige i eftermiddag må det godt holde tørt. Jeg skal sammen med mine børn og børnebørn på besøg hos min bror og svigerinde, der har sommerhus på bredden af Mossø. Det ville være dejligt for ungerne at pjaske i søen.
For første gang i flere uger er der skyer på himlen her. Men der er vist ingen vand i dem. Temperaturen er ved middagstid 22 grader.
I går var Johanne og Chr. her. Johanne synes, det er sjovt at vande med vandkande.
fredag, maj 25, 2018
Udstilling her og der.
I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad. Åbningstiden bliver delt mellem to vagter, og jeg havde den tidlige, som ikke er så tidligt endda, fordi stedet først åbner kl. 10. Men i de timer, jeg var der der, var der kun to gæster. TO!
Nu indbyder vejret ikke ligefrem til museumsbesøg, men alligevel.
Der er tre udstillinger (link til hjemmesiden)
De forskellige kunstnere har lavet masser af små billeder. Der er nok at kigge på, og jeg kedede mig ikke.
Anderledes var det på Skagen museum. Vi gik ikke i kø, men det var rimelig pænt besøgt.
Det er selvfølgelig også en anden kaliber.
Og nordmænd og svenskere kan forholdsvis let smutte forbi.
Det vidnede flere af gæsternes sprog om.
Der var børneaktiviteter som papir, farver og lego på første sal.
Men småbørn trives bedst udenfor i sol og vand.
Vi var der ikke så længe, men jeg var der alene i tirsdags, og det nød jeg meget.
For tiden er der en meget flot udstilling, der hedder MICHAEL ANKER og KVINDERNE fra SKAGEN.
Jeg har altid haft den opfattelse, at Michael Anker malede havet og fiskerne og det udendørs, mens Anna malede kvinderne og deres indedørs arbejde. Men nu fik jeg ændret den opfattelse.
Michael Anker har malet masser af kvindeportrætter og kvinder i arbejdssituationer.
Jeg maser for at få de to billeder til at sidde overfor hinanden, men det vil de ikke.
Det nederste billede er Anna Ancher i 1884. Med stramt korset, som var den tids mode.
Billedet til højre er fra 1902. Det stramme tøj er afløst af en løstsiddende kjole.
Det blev anset for at være meget moderne og lidt vovet dengang.
Vi er så heldige nu, at vi kan gå i både løst og stramt, som det passer os, uden at nogen får ondt af det. Og hvis de gjorde, altså fik ondt, så ville vi være ligeglade.
Nu indbyder vejret ikke ligefrem til museumsbesøg, men alligevel.
Der er tre udstillinger (link til hjemmesiden)
De forskellige kunstnere har lavet masser af små billeder. Der er nok at kigge på, og jeg kedede mig ikke.
Anderledes var det på Skagen museum. Vi gik ikke i kø, men det var rimelig pænt besøgt.
Det er selvfølgelig også en anden kaliber.
Og nordmænd og svenskere kan forholdsvis let smutte forbi.
Det vidnede flere af gæsternes sprog om.
Der var børneaktiviteter som papir, farver og lego på første sal.
Men småbørn trives bedst udenfor i sol og vand.
Vi var der ikke så længe, men jeg var der alene i tirsdags, og det nød jeg meget.
For tiden er der en meget flot udstilling, der hedder MICHAEL ANKER og KVINDERNE fra SKAGEN.
Jeg har altid haft den opfattelse, at Michael Anker malede havet og fiskerne og det udendørs, mens Anna malede kvinderne og deres indedørs arbejde. Men nu fik jeg ændret den opfattelse.
Michael Anker har malet masser af kvindeportrætter og kvinder i arbejdssituationer.
Jeg maser for at få de to billeder til at sidde overfor hinanden, men det vil de ikke.
Det nederste billede er Anna Ancher i 1884. Med stramt korset, som var den tids mode.
Billedet til højre er fra 1902. Det stramme tøj er afløst af en løstsiddende kjole.
Det blev anset for at være meget moderne og lidt vovet dengang.
Vi er så heldige nu, at vi kan gå i både løst og stramt, som det passer os, uden at nogen får ondt af det. Og hvis de gjorde, altså fik ondt, så ville vi være ligeglade.
torsdag, maj 24, 2018
En tidslomme.
Det var noget af en tidslomme at bo i Finns Bed & Breakfast.
Huset blev bygget i 1923 som sommerbolig for greve hofjægermester og kammerhere Christopher Knuth.
Der findes en udførlig beskrivelse af huset og de efterfølgende ejere. Jeg synes, det var spændende at læse om.
Knuth-familien residerede på Liliendahl gods ved Præstø.
I 1921 indtraf der en voldsom storm og mange af de store træer i skovene omkring Liliendal væltede.
Greven besluttede at sejle bjælkerne fra København til Skagen, hvor de blev brugt som byggemateriale til det norsk inspirerede bjælkehus på byggegrunden ved Sønderstrand. De følgende 20 år boede greven her om sommeren sammen med sin veninde (som var kendt som massøse - ikke noget odiøst i det dengang). Grevinden kom aldrig til Skagen.
Greven døde i 1942, og familien solgte huset i Skagen. Efterfølgende havde huset fire forskellige ejere, indtil Finn købte det i 1992 og startede Finns hotelpension. I 1999 kom Palle til og de har siden dannet par både privat og arbejdsmæssigt.
Jeg læste om huset og ejerne, dengang Claus Dalby skrev blog. Og da jeg nu ikke ville have spoleret min nattesøvn af min egen indbildte fantasi en gang mere i sommerhuset, så ringede jeg for at høre, om der var et ledigt værelse for en nat.
Det var der, for pinsegæsterne var lige rejst.
Sådan så indgangsdøren ud til mit værelse. Alle værelser har navn efter tidligere ejere, ex grevens soveværelse, fiskeskipperens stue, overlægens værelse. Mit, det eneste enkeltværelse, hedder drengekammeret.
Der findes et fælles lille badeværelse. Vi opfordres til ikke at tage bad efter kl 22.
På samme måde må man ikke sidde i haven efter kl 22 (for ikke at forstyrre andre gæster og naboerne). Pejsestuen med bibliotek lukkes også på det tidspunkt, og der findes ikke fjernsyn.
Fred og ro er en slags overskrift over den stemning, der er i huset. Af samme grund er stedet heller ikke for børnefamilier. Aldersgrænsen er 15 år.
(Min datter mener også, at det ville være alt for kedeligt :-) )
Når jeg klatrede op på stolen, havde jeg udsigt til klitter og vand i det fjerne.
Kiggede jeg ligeud, var der en reol med forskelligt gammelt drengelegetøj og gamle bøger.
Jeg er glad for, jeg ikke skal kigge på så mange ting hver dag i mit soveværelse.
Siddende der, er det vigtigt ikke lige pludselig at rejse sig op. Især med mine korte ben er der for langt ned. :-)
Morgenmaden blev serveret som buffet. Der var hjemmelavet marmelade og snaps og kødpålæg fra slagter Munck. Og hvad der ellers er på et morgenbord.
Der var dækket op med navneskilt ved hver kuvert.
Vi var syv mennesker. Og selv om vi ikke kendte hinanden, var det hyggeligt.
Søjlen i pejsestuen er et af de store træer, der væltede i stormen i 1921. Det var en del af nogle grantræer, der blev indført fra Tyskland i 1763.
Huset er fyldt med antikviteter, gamle møbler, malerier, fotografier og minder, der relaterer sig til Finns fortid i teaterverdenen. Der er også en del søfartsrelaterede ting, der er arvet.
Jeg bliver helt tummelumsk af de mange ting, fordi jeg ikke kan lade være med at kigge nærmere på det. Alle flader og vægge er dekorerede.
Finn og Palle er to aldrende herrer, der bidrager til stemningen med humor og venlig myndighed. De har for længe siden sat huset til salg.
Det var spændende og noget af et sansebombardement at bo der.
På vejen hjem besøgte jeg min veninde i Asaa. Hun har i mange år været el-kørestolsbruger og er for kort tid siden flyttet på plejehjem. Det var nyt og fint. Men meget småt. Hun klager ikke, men siger alligevel lidt vemodigt, at der var mange ting, hun ikke fik med. For mig var det trist at se hende i de omgivelser, idet jeg tænker på, hvad hun tidligere har været omgivet af.
Men sådan er det: Der er en tid for alting. Men det er trist alligevel.
Vi gik og kørte ned til Asaa havn, der har sin egen havfrue.
Jeg var hjemme ved 18 tiden i går. Træt, men med mange dejlige oplevelser i rygsækken.
Huset blev bygget i 1923 som sommerbolig for greve hofjægermester og kammerhere Christopher Knuth.
Der findes en udførlig beskrivelse af huset og de efterfølgende ejere. Jeg synes, det var spændende at læse om.
Knuth-familien residerede på Liliendahl gods ved Præstø.
I 1921 indtraf der en voldsom storm og mange af de store træer i skovene omkring Liliendal væltede.
Greven besluttede at sejle bjælkerne fra København til Skagen, hvor de blev brugt som byggemateriale til det norsk inspirerede bjælkehus på byggegrunden ved Sønderstrand. De følgende 20 år boede greven her om sommeren sammen med sin veninde (som var kendt som massøse - ikke noget odiøst i det dengang). Grevinden kom aldrig til Skagen.
Greven døde i 1942, og familien solgte huset i Skagen. Efterfølgende havde huset fire forskellige ejere, indtil Finn købte det i 1992 og startede Finns hotelpension. I 1999 kom Palle til og de har siden dannet par både privat og arbejdsmæssigt.
Jeg læste om huset og ejerne, dengang Claus Dalby skrev blog. Og da jeg nu ikke ville have spoleret min nattesøvn af min egen indbildte fantasi en gang mere i sommerhuset, så ringede jeg for at høre, om der var et ledigt værelse for en nat.
Det var der, for pinsegæsterne var lige rejst.
Sådan så indgangsdøren ud til mit værelse. Alle værelser har navn efter tidligere ejere, ex grevens soveværelse, fiskeskipperens stue, overlægens værelse. Mit, det eneste enkeltværelse, hedder drengekammeret.
Der findes et fælles lille badeværelse. Vi opfordres til ikke at tage bad efter kl 22.
På samme måde må man ikke sidde i haven efter kl 22 (for ikke at forstyrre andre gæster og naboerne). Pejsestuen med bibliotek lukkes også på det tidspunkt, og der findes ikke fjernsyn.
Fred og ro er en slags overskrift over den stemning, der er i huset. Af samme grund er stedet heller ikke for børnefamilier. Aldersgrænsen er 15 år.
(Min datter mener også, at det ville være alt for kedeligt :-) )
Når jeg klatrede op på stolen, havde jeg udsigt til klitter og vand i det fjerne.
Kiggede jeg ligeud, var der en reol med forskelligt gammelt drengelegetøj og gamle bøger.
Jeg er glad for, jeg ikke skal kigge på så mange ting hver dag i mit soveværelse.
Siddende der, er det vigtigt ikke lige pludselig at rejse sig op. Især med mine korte ben er der for langt ned. :-)
Morgenmaden blev serveret som buffet. Der var hjemmelavet marmelade og snaps og kødpålæg fra slagter Munck. Og hvad der ellers er på et morgenbord.
Der var dækket op med navneskilt ved hver kuvert.
Vi var syv mennesker. Og selv om vi ikke kendte hinanden, var det hyggeligt.
Søjlen i pejsestuen er et af de store træer, der væltede i stormen i 1921. Det var en del af nogle grantræer, der blev indført fra Tyskland i 1763.
Huset er fyldt med antikviteter, gamle møbler, malerier, fotografier og minder, der relaterer sig til Finns fortid i teaterverdenen. Der er også en del søfartsrelaterede ting, der er arvet.
Jeg bliver helt tummelumsk af de mange ting, fordi jeg ikke kan lade være med at kigge nærmere på det. Alle flader og vægge er dekorerede.
Finn og Palle er to aldrende herrer, der bidrager til stemningen med humor og venlig myndighed. De har for længe siden sat huset til salg.
Det var spændende og noget af et sansebombardement at bo der.
På vejen hjem besøgte jeg min veninde i Asaa. Hun har i mange år været el-kørestolsbruger og er for kort tid siden flyttet på plejehjem. Det var nyt og fint. Men meget småt. Hun klager ikke, men siger alligevel lidt vemodigt, at der var mange ting, hun ikke fik med. For mig var det trist at se hende i de omgivelser, idet jeg tænker på, hvad hun tidligere har været omgivet af.
Men sådan er det: Der er en tid for alting. Men det er trist alligevel.
Vi gik og kørte ned til Asaa havn, der har sin egen havfrue.
Jeg var hjemme ved 18 tiden i går. Træt, men med mange dejlige oplevelser i rygsækken.
tirsdag, maj 22, 2018
Mens vi venter på solnedgang og sengetid.
Solnedgangsscenarie i Gl. Skagen.
Først bliver der spist is fra solnedgangskiosken. Og så bliver der klappet, når solen går ned.
Jeg vil fortælle mere om Finns B&B, for det er sådan et specielt sted. Men lige nu kun en kort kommentar. Jeg har fået drengekammeret, som har en sjov stol, man bestiger ad en trappe for at komme op til det højtsiddende vindue og nyde udsigten. Jeg kan se, at trappen er utydelig på billedet.
Der er fælles toilet og bad for gæster på de fem værelser. Men man behøver ikke at bevæge sig ud af værelset, hvis man bliver trængende haha :-)
Nu vil jeg gå i seng og nyde lysguirlanden i min alkove.
Først bliver der spist is fra solnedgangskiosken. Og så bliver der klappet, når solen går ned.
Jeg vil fortælle mere om Finns B&B, for det er sådan et specielt sted. Men lige nu kun en kort kommentar. Jeg har fået drengekammeret, som har en sjov stol, man bestiger ad en trappe for at komme op til det højtsiddende vindue og nyde udsigten. Jeg kan se, at trappen er utydelig på billedet.
Der er fælles toilet og bad for gæster på de fem værelser. Men man behøver ikke at bevæge sig ud af værelset, hvis man bliver trængende haha :-)
Nu vil jeg gå i seng og nyde lysguirlanden i min alkove.
Bytter sommerhus ud med B&B.
Efter tre, næsten fire dejlige solskinsdage her i sommerhuset, rejste min børnefamilie hjem til hverdagen igen i går
Jeg ved jo, det er lidt en udfordring for mig at sove alene i et sommerhus, men jeg ville blive her et par dage mere. Jeg sov også uden at høre lyde eller vågne, men jeg var rigtig længe om at komme i seng. Jeg blev ved med at trække tiden, så kl var omkring et - halv to. Jeg plejer at slukke lyset senest kl. 24.
I morgen skal jeg besøge en veninde i Asaa. Men jeg har besluttet at flytte til en dejlig B&B, der ligger lige inde i byen den sidste nat. Sommerhuset her ligger i Gl.Skagen med stort græsareal udenfor og 15 min. gang til vandet, så det har været perfekt for børnene.
Jeg ved jo, det er lidt en udfordring for mig at sove alene i et sommerhus, men jeg ville blive her et par dage mere. Jeg sov også uden at høre lyde eller vågne, men jeg var rigtig længe om at komme i seng. Jeg blev ved med at trække tiden, så kl var omkring et - halv to. Jeg plejer at slukke lyset senest kl. 24.
I morgen skal jeg besøge en veninde i Asaa. Men jeg har besluttet at flytte til en dejlig B&B, der ligger lige inde i byen den sidste nat. Sommerhuset her ligger i Gl.Skagen med stort græsareal udenfor og 15 min. gang til vandet, så det har været perfekt for børnene.
søndag, maj 20, 2018
Solvarme dage i Skagen.
Pinsedage i solen i Skagen.
Jeg har været undervejs siden i torsdags.
Jeg har besøgt to kusinefamilier i Østervrå. Vi har hygget os med snak og dejlig mad.
Jeg har nydt landskabet undervejs. Maj måned er så smuk her i det nordjyske - også her.
Pinsedagene bliver tilbragt sammen med børn og børnebørn i et lejet sommerhus i Skagen. Vi har været her før, da Chr var tre måneder gammel.
Det er et et godt gensyn, og vejret er helt exeptionelt varmt og sommmerligt. Vi nyder det.
Jeg har besøgt to kusinefamilier i Østervrå. Vi har hygget os med snak og dejlig mad.
Jeg har nydt landskabet undervejs. Maj måned er så smuk her i det nordjyske - også her.
Pinsedagene bliver tilbragt sammen med børn og børnebørn i et lejet sommerhus i Skagen. Vi har været her før, da Chr var tre måneder gammel.
Det er et et godt gensyn, og vejret er helt exeptionelt varmt og sommmerligt. Vi nyder det.
tirsdag, maj 15, 2018
En tidlig skøn morgen.
Min bil skulle være på værksted kl. syv i morges, og da vækkeuret ringede, tænkte jeg, at jeg ville gå i seng straks, når jeg kom hjem igen. Men jeg skal love for, jeg forandrede mening, da jeg kom ud.
Sikke en skøn morgen.
I stedet for at blive kørt helt hjem, blev jeg sat af på bakken, så jeg kunne nyde udsigten og gå en tur langs havnen.
Mens medarbejderen fra værkstedet kørte tilbage til sin arbejdsdag, kunne jeg nyde pensionistens privilegium:
At bestemme selv.
Hjejlen, den gamle hjuldamper, ligger i dag ved siden af roklubben.
Måske er den ikke i rutefart endnu?
På stien langs Gudenå er der fire figurer med tilknytning til den nordiske mytologi.
De opstod for seks år siden, da kommunen kunne konstatere, at 20 af de 250 år gamle ege-og bøgetræer var i så dårlig stand, at de var i fare for at vælte i stormvejr.
Fire af træerne var friske nok til at kunne omdannes til skulpturer.
Det var kunstneren Søren Brynjolf, der i 2014 skabte figurerne, der overordnet kaldes Sirenerne.
Den ene er Ran, der her ses i modlys.
Hun var havguden Ægirs kone og i sit net fangede hun sømænd, som hun holdt under vandet til de druknede.
Christian har haft om nordisk mytologi i skolen, og da vi gik forbi for nogle dage siden, snakkede vi om Ran. Han var sikke på, det ikke var Ran, for figuren er jo en havfrue. Ægir havde nemlig en bondegård på havbunden og en havfrue kunne jo ikke gå rundt der.
Logisk tænkning :-)
Sådan må det være, når man er syv år. Jeg opdagede i hvert fald, at det ikke giver mening at snakke om kunstneres frihed til at tolke myter. :-)
Jeg ved (takket være app på telefonen), at min gåtur blev på 3.163 skridt, svarende til to km.
Jeg kunne ikke have gået mange skridt mere. Ikke på grund af min knæskade, som stadig gør lidt ondt. Men jeg får ondt i lysken og forsiden af lårene på begge side.
Det ville være nærliggende at tænke hofteartrose, men jeg har god bevægelighed i hofterne, så lægen mener ikke, det kan være årsagen. Det ville jeg heller ikke selv tro, men heller ikke de forandringer, som ses på skanning af min lænd skulle give symptomer på den måde.
Jeg har intensiveret udspændingsøvelser for hofter og lænd. De gør virkelig ondt, de udspændingsøvelser. De hjælper ikke. Det, der er bedst, er, at jeg ikke går for meget. Det er svært at acceptere, for jeg vil gerne gå. Men på den anden side set, så hører det med at miste færdigheder, når man bliver gammel.
Jeg er heldig, jeg har en bil.
Og endnu mere heldig i dag og endnu mere pensionistpriviligeret, at en veninde kommer og henter mig. Vi kører ud på landet for at spise frokost på Svostrup kro.
Sikke en skøn morgen.
I stedet for at blive kørt helt hjem, blev jeg sat af på bakken, så jeg kunne nyde udsigten og gå en tur langs havnen.
Mens medarbejderen fra værkstedet kørte tilbage til sin arbejdsdag, kunne jeg nyde pensionistens privilegium:
At bestemme selv.
Hjejlen, den gamle hjuldamper, ligger i dag ved siden af roklubben.
Måske er den ikke i rutefart endnu?
På stien langs Gudenå er der fire figurer med tilknytning til den nordiske mytologi.
De opstod for seks år siden, da kommunen kunne konstatere, at 20 af de 250 år gamle ege-og bøgetræer var i så dårlig stand, at de var i fare for at vælte i stormvejr.
Fire af træerne var friske nok til at kunne omdannes til skulpturer.
Det var kunstneren Søren Brynjolf, der i 2014 skabte figurerne, der overordnet kaldes Sirenerne.
Den ene er Ran, der her ses i modlys.
Hun var havguden Ægirs kone og i sit net fangede hun sømænd, som hun holdt under vandet til de druknede.
Christian har haft om nordisk mytologi i skolen, og da vi gik forbi for nogle dage siden, snakkede vi om Ran. Han var sikke på, det ikke var Ran, for figuren er jo en havfrue. Ægir havde nemlig en bondegård på havbunden og en havfrue kunne jo ikke gå rundt der.
Logisk tænkning :-)
Sådan må det være, når man er syv år. Jeg opdagede i hvert fald, at det ikke giver mening at snakke om kunstneres frihed til at tolke myter. :-)
Jeg ved (takket være app på telefonen), at min gåtur blev på 3.163 skridt, svarende til to km.
Jeg kunne ikke have gået mange skridt mere. Ikke på grund af min knæskade, som stadig gør lidt ondt. Men jeg får ondt i lysken og forsiden af lårene på begge side.
Det ville være nærliggende at tænke hofteartrose, men jeg har god bevægelighed i hofterne, så lægen mener ikke, det kan være årsagen. Det ville jeg heller ikke selv tro, men heller ikke de forandringer, som ses på skanning af min lænd skulle give symptomer på den måde.
Jeg har intensiveret udspændingsøvelser for hofter og lænd. De gør virkelig ondt, de udspændingsøvelser. De hjælper ikke. Det, der er bedst, er, at jeg ikke går for meget. Det er svært at acceptere, for jeg vil gerne gå. Men på den anden side set, så hører det med at miste færdigheder, når man bliver gammel.
Jeg er heldig, jeg har en bil.
Og endnu mere heldig i dag og endnu mere pensionistpriviligeret, at en veninde kommer og henter mig. Vi kører ud på landet for at spise frokost på Svostrup kro.
søndag, maj 13, 2018
Blomster i buket og i haven.
Midtjysk tradition? Børneudtryk. Restaureret mindeplads for Kaj Munk.
Jeg havde de to med på legeplads et par timer i går eftermiddags.
Johanne på tre råber "Mormor, se mig!"
Chr på syv råber "Mormor, tjek lige mig!"
Det varer nok ikke længe, før den treårige begynder at sige tjek i stedet for se mig.
Min datter og svigersøn skulle til et kobberbryllupsarrangement fredag aften. En tradition jeg ikke har hørt om før. Måske et midtjysk fænomen, som går ud på, at venner møder op hos kobberparret kl 23.30? De, måske intetanende mennesker, skulle gerne være gået i seng, for så at blive vækket af en flok, der står med levende lys i glas udenfor, mens en musikant ledsager dem i sang.
Venneflokken, som i det her tilfælde var på omkring 40, myldrede efter endt sang ind i huset, hvor de pakkede den medbragte mad og drikke ud og hyggede sig et par timer.
Kobberparret var meget rørte, og alle var glade.
Mattias skulle selvfølgelig ikke være alene hjemme, så jeg var sovende barnepige. Det betød også, at far om morgenen kunne tage en tidlig tur i kajakken, og mor kunne sove et par timer længere, mens Mattias spillede på Ipad og jeg læste avis.
Senere på formiddagen skulle jeg se den svære fodboldkunst at sparke til bolden og krydse det ene ben bagved.
Det ser svært ud og kræver koncentration.
Jeg vidste, jeg skulle hjem og passe de to, der bor meget tæt på mig. Og tænkte, det kunne være sjovt, hvis Mattias kom med. Men jeg føler mig ikke rigtig klar til at have ansvar for tre. Jeg kunne nok godt, for de to store er jo ret selvkørende.
På vejen hjem fravalgte jeg motorvejen og kørte over Hørbylunde Bakker for at se den nyanlagte mindeplads for Kaj Munk.
Det er blevet til en fin plads med flere informationstavler, der fortæller om Kaj Munks liv og død.
Tidligere stod den groft tilhuggede granitsten helt ude ved vejen. På det sted ligger der nu en mindeplade.
Kaj Munk blev hentet i Vedersø præstegård d. 4. januar 1944. Hans lig blev efterfølgende fundet her ved vejkanten. I respekt for hans kone Lise, der ikke ønskede navn eller inskription på stenen, er der ingenting, der angiver, hvorfor og for hvem korset er rejst. Det råder de meget velskrevne info-tavler bod på.
Min dag sluttede med hygge, lammesteg og rødvin hos gode venner.
"Livet er ikke det værste, man har," som Svante synger. Og jeg har drukket kaffen, mens jeg skrev her.
Mine to døtre, der har været på søster-spa-ophold siden i går, har skrevet, de kigger ind til mig, inden de kører hjem.
Det er heller ikke det værste :-)
Johanne på tre råber "Mormor, se mig!"
Chr på syv råber "Mormor, tjek lige mig!"
Det varer nok ikke længe, før den treårige begynder at sige tjek i stedet for se mig.
Min datter og svigersøn skulle til et kobberbryllupsarrangement fredag aften. En tradition jeg ikke har hørt om før. Måske et midtjysk fænomen, som går ud på, at venner møder op hos kobberparret kl 23.30? De, måske intetanende mennesker, skulle gerne være gået i seng, for så at blive vækket af en flok, der står med levende lys i glas udenfor, mens en musikant ledsager dem i sang.
Venneflokken, som i det her tilfælde var på omkring 40, myldrede efter endt sang ind i huset, hvor de pakkede den medbragte mad og drikke ud og hyggede sig et par timer.
Kobberparret var meget rørte, og alle var glade.
Mattias skulle selvfølgelig ikke være alene hjemme, så jeg var sovende barnepige. Det betød også, at far om morgenen kunne tage en tidlig tur i kajakken, og mor kunne sove et par timer længere, mens Mattias spillede på Ipad og jeg læste avis.
Senere på formiddagen skulle jeg se den svære fodboldkunst at sparke til bolden og krydse det ene ben bagved.
Det ser svært ud og kræver koncentration.
Jeg vidste, jeg skulle hjem og passe de to, der bor meget tæt på mig. Og tænkte, det kunne være sjovt, hvis Mattias kom med. Men jeg føler mig ikke rigtig klar til at have ansvar for tre. Jeg kunne nok godt, for de to store er jo ret selvkørende.
På vejen hjem fravalgte jeg motorvejen og kørte over Hørbylunde Bakker for at se den nyanlagte mindeplads for Kaj Munk.
Det er blevet til en fin plads med flere informationstavler, der fortæller om Kaj Munks liv og død.
Tidligere stod den groft tilhuggede granitsten helt ude ved vejen. På det sted ligger der nu en mindeplade.
Kaj Munk blev hentet i Vedersø præstegård d. 4. januar 1944. Hans lig blev efterfølgende fundet her ved vejkanten. I respekt for hans kone Lise, der ikke ønskede navn eller inskription på stenen, er der ingenting, der angiver, hvorfor og for hvem korset er rejst. Det råder de meget velskrevne info-tavler bod på.
Min dag sluttede med hygge, lammesteg og rødvin hos gode venner.
"Livet er ikke det værste, man har," som Svante synger. Og jeg har drukket kaffen, mens jeg skrev her.
Mine to døtre, der har været på søster-spa-ophold siden i går, har skrevet, de kigger ind til mig, inden de kører hjem.
Det er heller ikke det værste :-)
fredag, maj 11, 2018
Vi vil aldrig modtage en e-mail fra Nets.
I går var der en mail til mig fra Nets. Der stod, at de havde modtaget en transaktionsanmoding fra mit kreditkort 4571xxxxxxxxxxxxx med en ip-adresse udenfor Danmark.
Og så fulgte en forklaring på, hvad jeg skulle gøre for at stoppe transaktionen, hvis jeg ikke selv stod for den.
I første omgang blev jeg helt paf, fordi det var de korrekte første fire cifre på mit kort. Men jeg blev mistænksom, fordi jeg skulle give mine kortoplysninger for at komme videre. Og jeg har lært så meget af banken, at jeg ved, de oplysninger skal jeg aldrig give videre i en mail.
Alligevel ringede jeg til banken for at få opklaret, hvordan de fire tal kunne være kendt af svindlere?
Den helt enkle forklaring er, at langt de fleste kreditkort har tallene 4571 i begyndelsen, så i omtrent ni ud af ti tilfælde, vil der blive ramt rigtigt.
Og endelig fik jeg at vide, at Nets aldrig sender e-mails ud. Al korrespondance til kunderne foregår fra banken, og de beder aldrig om kortoplysninger. De har dem jo i forvejen. Logisk nok.
Så blev jeg så klog i dag :-)
Den skønne velduftende syren blomstrer, så det er en fryd at være i nærheden. Her i aftensolens sidste stråler.
Og så fulgte en forklaring på, hvad jeg skulle gøre for at stoppe transaktionen, hvis jeg ikke selv stod for den.
I første omgang blev jeg helt paf, fordi det var de korrekte første fire cifre på mit kort. Men jeg blev mistænksom, fordi jeg skulle give mine kortoplysninger for at komme videre. Og jeg har lært så meget af banken, at jeg ved, de oplysninger skal jeg aldrig give videre i en mail.
Alligevel ringede jeg til banken for at få opklaret, hvordan de fire tal kunne være kendt af svindlere?
Den helt enkle forklaring er, at langt de fleste kreditkort har tallene 4571 i begyndelsen, så i omtrent ni ud af ti tilfælde, vil der blive ramt rigtigt.
Og endelig fik jeg at vide, at Nets aldrig sender e-mails ud. Al korrespondance til kunderne foregår fra banken, og de beder aldrig om kortoplysninger. De har dem jo i forvejen. Logisk nok.
Så blev jeg så klog i dag :-)
Den skønne velduftende syren blomstrer, så det er en fryd at være i nærheden. Her i aftensolens sidste stråler.
onsdag, maj 09, 2018
En film og et tv-interview. Og en sommerdag.
I går aftes så jeg programmet Lærke Møder Rasmus Bjerg på DR K. Jeg var specielt interesseret, fordi jeg for en måneds tid siden så filmen "Så længe jeg lever," hvor Rasmus Bjerg spiller John Mogensen (link til Wiki)
Egentlig ville jeg ikke have valgt at gå i biografen for at se den, og det ville Kirsten heller ikke. Men når hun er på besøg, så har vi en, indtil videre, ubrydelig tradition med at gå i bio. Og vi valgte den, der så mindst ond eller vild ud.
Undervejs blev vi grebet af fortællingen om en talentfuld dreng med svære opvækstvilkår. Hans musikalitet førte ham ind i et miljø med druk. Eller måske var han havnet i misbrug alligevel. Men han opnåede stor popularitet med sine folkelige sange. Han døde i 1977 som 49 årig på grund af druk. Da vi gik fra biografen, var vi enige om, at det var en meget rørende og varm film.
Rasmus Bjerg leverer en enestående bedrift med at skildre en mand med så mange facetter.
Til interviewet i fjernsynet skulle han medbringe en ting. Han medbragte, som han sagde, de 15 ekstra kilo og det forhøjede blodtryk. Uha, siger jeg bare.
Jeg synes, det er for høj en pris at betale på skuespillets alter. Han kunne vel være blevet polstret med sådan noget snydetøj, eller hvad det hedder? Det ville være rimeligt i mine øjne.
Men han ville ligne sin karakter både i udseende, i gestik og i tale og sang. Og det gør han fremragende.
Jeg har egentlig ikke hørt tale om den film, men 400.000 har været i biografen og set den. Rasmus Bjerg planlægger en turne med John Mogensen sange.
Vi har igen haft en højsommerdag. Perfekt til vasketøj på tørresnoren.
Johanne var her et par timer i eftermiddags, og det er sæson for kridtegninger.
Egentlig ville jeg ikke have valgt at gå i biografen for at se den, og det ville Kirsten heller ikke. Men når hun er på besøg, så har vi en, indtil videre, ubrydelig tradition med at gå i bio. Og vi valgte den, der så mindst ond eller vild ud.
Undervejs blev vi grebet af fortællingen om en talentfuld dreng med svære opvækstvilkår. Hans musikalitet førte ham ind i et miljø med druk. Eller måske var han havnet i misbrug alligevel. Men han opnåede stor popularitet med sine folkelige sange. Han døde i 1977 som 49 årig på grund af druk. Da vi gik fra biografen, var vi enige om, at det var en meget rørende og varm film.
Rasmus Bjerg leverer en enestående bedrift med at skildre en mand med så mange facetter.
Til interviewet i fjernsynet skulle han medbringe en ting. Han medbragte, som han sagde, de 15 ekstra kilo og det forhøjede blodtryk. Uha, siger jeg bare.
Jeg synes, det er for høj en pris at betale på skuespillets alter. Han kunne vel være blevet polstret med sådan noget snydetøj, eller hvad det hedder? Det ville være rimeligt i mine øjne.
Men han ville ligne sin karakter både i udseende, i gestik og i tale og sang. Og det gør han fremragende.
Jeg har egentlig ikke hørt tale om den film, men 400.000 har været i biografen og set den. Rasmus Bjerg planlægger en turne med John Mogensen sange.
Vi har igen haft en højsommerdag. Perfekt til vasketøj på tørresnoren.
Johanne var her et par timer i eftermiddags, og det er sæson for kridtegninger.
mandag, maj 07, 2018
En maj-sommerdag.
Det har været en fantastisk sommerdag.
Cafeerne har fuld gang i udeserveringerne. Her er det ved Papirfabrikken.
Jeg har været til fortsættelsen af den rodbehandling, jeg er i gang med.
Tand og rødder blev skyllet og ser pæne ud, men betændelsen i bløddelene er ikke forsvundet, så i dag blev jeg sat i penicillinbehandling.
Jeg sad i stolen i tre kvarter. Det er kortere end de to første gange, men alligevel anstrengende.
Næste gang, sidst i maj, bliver forhåbentlig den sidste.
Da jeg rejste mig fra stolen og sagde til tandlæge Steen, at jeg trængte til at gå på cafe og få en øl, mente han, at to ville være på sin plads.
Jeg gik hen til cafe Evald, der ligger få skridt fra tandklinikken, og mens jeg nød udsigten, stemningen og sommervejret, drak jeg en lille øl og en kop kaffe.
Alligevel har jeg været vældig træt i eftermiddag og bare slappet af.
Dagen begyndte ude ved Østre søbad. Vi var der 'allerede' kl 9. Allerede, fordi vi først plejer at bade kl 10. Der var stor aktivitet både på broen og på land.Vandet er 13 grader nu. Jeg svømmede fra den ene trappe til den næste og tilbage igen. Solen varmede meget, da vi kom op, og det føltes slet ikke koldt. Nu kan det vist ikke mere kaldes vinterbadning.
Cafeerne har fuld gang i udeserveringerne. Her er det ved Papirfabrikken.
Jeg har været til fortsættelsen af den rodbehandling, jeg er i gang med.
Tand og rødder blev skyllet og ser pæne ud, men betændelsen i bløddelene er ikke forsvundet, så i dag blev jeg sat i penicillinbehandling.
Jeg sad i stolen i tre kvarter. Det er kortere end de to første gange, men alligevel anstrengende.
Næste gang, sidst i maj, bliver forhåbentlig den sidste.
Da jeg rejste mig fra stolen og sagde til tandlæge Steen, at jeg trængte til at gå på cafe og få en øl, mente han, at to ville være på sin plads.
Jeg gik hen til cafe Evald, der ligger få skridt fra tandklinikken, og mens jeg nød udsigten, stemningen og sommervejret, drak jeg en lille øl og en kop kaffe.
Alligevel har jeg været vældig træt i eftermiddag og bare slappet af.
Dagen begyndte ude ved Østre søbad. Vi var der 'allerede' kl 9. Allerede, fordi vi først plejer at bade kl 10. Der var stor aktivitet både på broen og på land.Vandet er 13 grader nu. Jeg svømmede fra den ene trappe til den næste og tilbage igen. Solen varmede meget, da vi kom op, og det føltes slet ikke koldt. Nu kan det vist ikke mere kaldes vinterbadning.
søndag, maj 06, 2018
Der var engang en tulipan ...
Der var engang en lille flok ubestemmelige tulipaner i knop. Ingen vidste hvilken type, de var.
Da de sprang ud, viste de sig at være meget smukke. Især den måde, de var tofarvede på.
Den ene blev offer for en lidt hårdhændet behandling, som resulterede i, at stilken knækkede.
Som Grantræet i H.C.Andersens eventyr havde den store forventninger, da den kom ind i en vase i huset.
Den stod i en vindueskarm med morgensol, og det blev hurtigt klart, at det var meget ubehagelige livsvilkår.
Efter fem dage havde den tabt sin ydre skønhed.
Nu gjaldt det om den indre.
Den holdt sin position i to dage, og den blev meget beundret for sin måde at gå i forfald på.
Den beholdt sin ranke stilk og kronbladene foldede sig ud, så det smukke særprægede indre kom til sin ret.
Ude i haven levede de øvrige fra flokken.
De foldede sig ud og foldede sig sammen, som solen og dagens gang tilskrev dem.
Og sådan er det: Vi er ikke selv herre over de livsvilkår, vi får.
Jeg glæder mig over tulipanerne i haven.
Snart er de udendørs også forbi.
Til efteråret vil jeg købe en masse løg i forskellige farver og former.
Jeg glæder mig allerede :-)
Da de sprang ud, viste de sig at være meget smukke. Især den måde, de var tofarvede på.
Den ene blev offer for en lidt hårdhændet behandling, som resulterede i, at stilken knækkede.
Som Grantræet i H.C.Andersens eventyr havde den store forventninger, da den kom ind i en vase i huset.
Den stod i en vindueskarm med morgensol, og det blev hurtigt klart, at det var meget ubehagelige livsvilkår.
Efter fem dage havde den tabt sin ydre skønhed.
Nu gjaldt det om den indre.
Den holdt sin position i to dage, og den blev meget beundret for sin måde at gå i forfald på.
Den beholdt sin ranke stilk og kronbladene foldede sig ud, så det smukke særprægede indre kom til sin ret.
Ude i haven levede de øvrige fra flokken.
De foldede sig ud og foldede sig sammen, som solen og dagens gang tilskrev dem.
Og sådan er det: Vi er ikke selv herre over de livsvilkår, vi får.
Jeg glæder mig over tulipanerne i haven.
Snart er de udendørs også forbi.
Til efteråret vil jeg købe en masse løg i forskellige farver og former.
Jeg glæder mig allerede :-)
torsdag, maj 03, 2018
Forårssysler.
I dag var jeg på planteskolen igen. Og nu var det ikke for koldt at gå udenfor.
Jeg var på jagt efter en busk med røde efterårsfarver.
Med det her billede på telefonen, spurgte jeg en gartner om hjælpe til at finde den.
Han syntes, det var svært at bestemme den ud fra mit billede men mente, det måtte være en vinget benved.
Hvorfor mon jeg ikke købte busken dengang, jeg fotograferede den, spørger jeg mig selv?
Hvor om alting er, så købte jeg en vinget benved i dag. Den er dog ikke blevet plantet endnu.
Men jeg glæder mig til at se, hvordan den vil vokse.
Så da jeg så den igen, blev jeg nødt til at købe den til to altankasser.
Jeg havde bare glemt, hvor sart den er. Ganske vist stod der et skilt på bordet, at planterne ikke tålte frost. Men da jeg for lidt siden slog op for at læse om den, står der, at den trives bedst, hvis den først plantes ud i begyndelsen af juni. Så længe venter jeg ikke.
Men nu er de kommet indenfor. Der bliver ned til tre grader i nat.
I eftermiddags fandt Christian to rabarberstilke, der var store nok til, at vi kunne lave en lille portion rabarbersaft.
Det er en yndlingsdrik om foråret.
Nu venter vi bare på, der kommer flere.
"Kom maj du søde milde
gør skoven atter grøn ... "
Den er i fuld gang med det. Jeg tror næsten, maj er min yndlingsmåned, hvis jeg skulle vælge.
Jeg var på jagt efter en busk med røde efterårsfarver.
Med det her billede på telefonen, spurgte jeg en gartner om hjælpe til at finde den.
Han syntes, det var svært at bestemme den ud fra mit billede men mente, det måtte være en vinget benved.
Hvorfor mon jeg ikke købte busken dengang, jeg fotograferede den, spørger jeg mig selv?
Hvor om alting er, så købte jeg en vinget benved i dag. Den er dog ikke blevet plantet endnu.
Men jeg glæder mig til at se, hvordan den vil vokse.
For nogle år siden havde jeg euphorbia diamond frost i en altankasse. Jeg ved ikke, hvad den hedder på dansk. Men den blev meget flot og frodig.
Jeg havde bare glemt, hvor sart den er. Ganske vist stod der et skilt på bordet, at planterne ikke tålte frost. Men da jeg for lidt siden slog op for at læse om den, står der, at den trives bedst, hvis den først plantes ud i begyndelsen af juni. Så længe venter jeg ikke.
Men nu er de kommet indenfor. Der bliver ned til tre grader i nat.
I eftermiddags fandt Christian to rabarberstilke, der var store nok til, at vi kunne lave en lille portion rabarbersaft.
Det er en yndlingsdrik om foråret.
Nu venter vi bare på, der kommer flere.
"Kom maj du søde milde
gør skoven atter grøn ... "
Den er i fuld gang med det. Jeg tror næsten, maj er min yndlingsmåned, hvis jeg skulle vælge.
Abonner på:
Opslag (Atom)