fredag, april 29, 2016

Kolde og regnfulde Amsterdam.

Jeg er glad for, jeg har været i Amsterdam et par gange før, da vejret dengang viste sig fra sin pæne side, hvad jeg ikke kan sige denne gang.
Amsterdam centrum er hyggelig og idyllisk med kanaler og smalle huse med smukke gavle.
Det var dog svært at få øje på i mandags.

Kanalrundfarten foregik i en en overdækket båd, mens regnen silede ned.


.Vi havde dog stadig fine udsigter og fik gode forklaringer på de steder, vi passerede.






Det var straks værre, da vi begyndte at vandre rundt. En del af gruppen foretrak straks at gå hen til pandekagehuset, hvor vi skulle spise frokost.
Jeg gik med på byvandring.
Her er vi udenfor Amsterdam Bymuseum.

Det var mere end svært at fotografere i regn og blæst med en paraply i hånden.

Vores guide var en dansk kvinde, der har boet i Holland i 30 år.


Hun havde selvfølgelig stor viden om hollandske forhold og var dygtig til at formidle videre til os.



Et motiv, der er meget typisk i Amsterdam, er cyklerne der står langs kanalerne.
Der arbejdes tydeligvis på at skaffe parkering til cyklerne.
Jeg blev imponeret over det her store cykelparkeringshus i flere etager.
Hvis man ikke ved det, er det nok ikke til at se det.
Men der er tæt pakket med cykler i huset til højre.

Jeg kom hjem igen i går aftes.
Fem dage går hurtigt. To dage til ud-og hjemrejsen. Jeg havde forestillet mig, at den lange bustur ville blive frygtelig kedelig og lang. Den var lang. 9-10 timer. Men tiden gik forbavsende hurtigt, og der var mange pauser undervejs.
Det var en fin tur med mange oplevelser, og hyggelige mennesker i gruppen, hvoraf et vennepar var dem, jeg kendte i forvejen.
Der kommer billeder med farver senere. Den dag vi var i Keukenhof, var vi heldige. Solen skinnede og blomsterne strålede.

søndag, april 24, 2016

Søvnløs ...

Jeg skal op kl 04.50. Det er lige om lidt.
Kl. er 00.30. Jeg har øvet mig i at gå tidligt i seng hele ugen, sådan ved 22 -22.30 tiden.
Det gjorde jeg også her i aften. Men jeg kunne ikke falde i søvn.
Jeg skal på bustur til Holland. Jeg har været der et par gange før, men ikke på denne her årstid, da der er tulipaner og andre løgblomster  i fuldt flor. Det bliver sikkert flot at se.


Jeg kom forbi det her smukke syn i går. Mellem nøgne træstammer og grantræer stod der en spinkel bøg og lyste op.


Det er vist længe siden, bøgen sprang ud. Jeg har ikke kigget specielt efter det i år, men der er tit en tidlig gren et solbeskinnet sted.



Nu har jeg drukket kamillete og går i seng igen.

Måske kan jeg sove?

Måske vil jeg være vågen lige til uret ringer?

Eller falde i søvn en halv time før?

lørdag, april 23, 2016

Nu med farver - og med anemoner.

Motorvejsbroen - nu i farver.
Der er et fint stisystem rundt om Silkeborg Langsø med tunnel under ringvejen. Nu er der også tunnel under motorvejsbroen og med fin udsigt til kunstværket undervejs. Jeg synes, broen ligner et kunstværk, når den ses fra neden.


Vi var på anemonetur i solskin i Lysbroskoven i går formiddags.

Anemonerne er bredt ud som tæpper mellem træerne.

Det er så flot og helt overvældende.

Mattias var meget optaget af at plukke en buket til sin far, som ikke var med.




Det er altid godt, når der er noget vand og nogle pinde.












Vi fik øje på denne her sorte snegl. Jeg troede først, det var et tomt sneglehus, men der boede en snegl derinde. Hvad mon det er for en fyr?

torsdag, april 21, 2016

Om ikke ven, så dog fortrolig ...

Bliv ven med banetovet, var instruktør Michaels råd, da der blev trængsel ved kanten i svømmehallen, og jeg havde svært ved at give slip på den tryghed, jeg havde vænnet mig til ved at svømme langs kanten.
Efter yderligere 3 undervisningsseancer og ved sæsonafslutning i går, kan jeg konstatere, at jeg ikke er blevet ven med banetovet, men jeg er blevet fortrolig med det.
Jeg svømmede 4 baner (100 m) langs banetovet og blev heppet på med tilråb om, at jeg da havde lagt fra land.
Jeg tager ikke fat i tovet, men det føles som en tryghed, at det er der. Jeg tror ikke, jeg ville svømme midt i bassinet, hvis det ikke var der.
Vi har også haft forøvelser til hovedspring. Første step for mig har været at sidde på kanten med armene oppe og så 'falde' ud i vandet. Det kan ikke kaldes spring. Næste step har været at sidde på hug. I går prøvede jeg to forsøg, hvor jeg sad/stod i en høj hugsiddende stilling. Det gik fint, jeg fik ros, men der kom vand ind bag mine briller. Det er ubehageligt. Men det er fedt at ramme vandet og mærke, hvordan man i en bue kommer op til overfladen helt automatisk.
Hovedspring er ikke vigtigt for mig, så det vil jeg ikke gøre mere ud af. Men det har været sjovt med de øvelser, vi har lavet.
Mit mål var at lære crawl. Det er sådan en god rygtræning. Men jeg er ikke kommet videre.  Jeg har øvet mig hver gang. Det er især vejrtrækningen, der er svær. Jeg synes ikke instruktøren er god på lige det område.
Jeg tænker på svømmeinstruktøren, over alle, på Gerlev Idrætshøjskole. Jeg er sikker på, hun kunne lære mig det. Det var der, jeg fik mit 'gennembrud' med at få hovedet under vand. Men jeg har ikke lyst til et højskoleophold bare for crawl.
Nu vil jeg se, hvad næste sæson byder på efter sommerferien.

Jeg sluttede dagen i går i svømmehallen og begyndte ved Almindsø.
Egentlig begyndte jeg dagen med at køre min datter til Karup til en tidlig flyver. Jeg havde taget badetøjet med i bilen og på vej tilbage købte jeg en bolle og kaffe til termokanden i Kvickly. Efter mit morgenbad fandt jeg en solfyldt plet, hvor jeg nød morgenmaden.
Det var skønt at komme tidligt op og begynde dagen med det kolde gys. Jeg vil prøve at vænne mig til at gå tidligere i seng.

Der var næsten trængsel på badebroen.

tirsdag, april 19, 2016

Om at samarbejde.

Jeg hentede Johanne i vuggestuen forleden dag. Det var første gang. Hun skal nemlig selv kunne klatre op i klapvognen, idet jeg ikke kan løfte hende.

De var lige stået op af deres middagssøvn, de små.
Johanne og jeg havde et fint samarbejde om at få overtøjet på. Så langt så godt.
For at komme ud fra vuggestuens område, skal vi passere legepladsen. Der var ikke andre børn ude, men Johanne var fyr og flamme. Der skulle graves i sandkassen og gynges og klatres.
Da der var gået en halv time, var min tålmodighed brugt op, og jeg kørte klapvognen i stilling.
Det var barnet bare ikke klar til.
Hun græd og græd og satte sig tungt ned. Heldigvis kom der en far forbi, der så let som ingenting satte hende op klapvognen.
Med en sut i munden var hun glad igen og klar til at komme med hjem til mig, hvor skuffer og skabe blev kigget igennem.
Det søde, lille barn. 21 mdr. nu, og jeg kan mærke på mine knæ, at der er gået 3-4 år, siden Mattias og Chr var i den alder.

I nærområdet en gråvejrsdag.

Min gåtur i dag gik hen til motorvejsbroen over Gudenå. Broen er færdig, men der mangler en del arbejde på vejen stadig. Der er indvielse d. 11. september.
Jeg synes den bro er sådan et imponerende stykke ingeniørarbejde.
Når man står nede og kigger op, ser den meget vakkelvorn ud. Som om 'støttebenene' står helt skæve.
Hvis der havde været blå himmel, kunne man bedre se, at den hvide strimmel er en åbning mellem to vejbaner.
Jeg må gå derhen en dag, hvor solen skinner fra en blå himmel.





I profil.
I baggrunden ses den gamle ringvejsbro.







I skoven er anemonerne på det højeste.



fredag, april 15, 2016

Boller skal have den farve, boller altid har haft ...

Nu har jeg lige produceret en giftiggrøn kage, skulle jeg så undre mig eller pege fingre af nogle cyklamenfarvede eller turkise boller?
I Mattias' børnehave får børnene frugt og en halv bolle om eftermiddagen.

Frugt og boller leverer forældrene. På skift sørger de for, at der er eftermiddagsmad.

Serveringen foregår udenfor på legepladsen. Børnene stiller op i kø og får udleveret en halv bolle uden smør og et stykke frugt.
Da jeg kom for at hente Mattias, stod han i kø. Det varede længe, for der var en lille gut, der ikke kunne bestemme, om han vil have et stykke æble eller et stykke ananas.
Da vi havde sagt farvel og var på vej ud af børnehaven, Mattias med sin mad i hånden, varede det kun et øjeblik, før han sagde, han ikke kunne lide bollen.
Jeg var nysgerrig og ville gerne smage. Bollen smagte godt. Den var bagt med groft mel og kerner og havde en sprød skorpe. Med smør ville den have været en lækkerbidsken.
Men synet af den gør, at jeg synes, det er en forkert bolle.
Det er mine vaner og forestillinger, der spænder ben for mig. Jeg synes, at boller skal have den farve, boller altid har haft.
Måske bliver jeg klogere engang? Som med kagen. Hvis Johanne en dag kommer og ønsker sig lyserøde eller lilla boller?

onsdag, april 13, 2016

En kage - en udfordring ...

For mange år siden (før jeg selv fik børnebørn) så jeg engang en kage, der var grøn på hele overfladen, forestillende en fodboldbane. Jeg tænkte i mit stille sind, at det var 'for meget', og at den så rigtig giftig ud.
Men som sagt, det var før jeg selv fik børnebørn. Nu er jeg så blevet meget klogere ...

Og det resulterede i, at jeg i går kastede jeg mig ud i en større bage-sag. Større end jeg havde forestillet mig.

Christian var ikke færdig med at fejre fødselsdag, og hans mor havde spurgt, om jeg ville bage en kage til børnehavekammerater, der skulle komme på besøg i dag.

Jeg tænkte på en bradepandekage til 12 børn og 3 voksne. Men jeg havde lyst til at kagen skulle have noget med dinosaurus at gøre, fordi Chr. sommetider er meget optaget af dinoer.
Jeg gik på biblioteket og lånte "Tænk, hvis en T-REX kom forbi". I den bog er der mange billeder, og jeg fandt én, jeg kunne tegne af og bruge som skabelon.
Det skulle vise sig at være den allermindste del af processen.
Jeg forestillede mig, at dinosaurus skulle være i grøn marcipan, der blev lagt ovenpå en mazarinkagebund.
Den svære del var at ændre marcipan  til overtræksmarcipan.
Og dernæst at få flyttet dyret over på kagen, som skal være betrukket med smørcreme, for at det kunne sidde godt fast.
Der findes utrolig god skridt-for-skridt- information på nettet.
Jeg har bladret rundt og kan ikke huske, hvor jeg har været for at få  inspiration og viden om smørcreme og overtræksmarcipan.
Beklager, jeg ikke har fået linket.

Her den færdigpyntede udgave, inden der blev taget hul på den.

Jeg er ikke sikker på, jeg kaster mig ud i sådan en kage igen. På den anden side set, så skulle jeg netop gøre det, for nu ved jeg jo lige præcis, hvordan.
Jeg vil skrive processen ned, hvis jeg nu ...

Jeg begyndte med mazarinkagen med kartofler (som var en meget brugt opskrift i '80erne)
Portionen er dobblet op til bradepandestørrelse:

200 g smør
400 g sukker
6 æggeblommer
300 g kogte kartofler
300 g mel
2 tsk bagepulver
3 tsk mandelaroma
6 æggehvider.
Smør og sukker røres godt og æggeblommer tilsættes en af gangen. De kogte kartofler moses fint med en gaffel og røres i. Mel, bagepulver og mandelaroma tilsættes og tilsidst de stiftpiskede hvider.
Bage v. 180 gr i 30-35 min.

Kagen skal være hel kold, inden den dækkes med smørcreme, som skal lægges på for at få marcipanfiguren til at sidde godt fast.

Smørcreme:
100 g smør
90 g flormelis
10 g cacaopulver
Ingredienserne røres sammen til en blød creme.

Den svære del var marcipanmassen. Den var hård og tung at arbejde med.
Jeg brugte:
200 g marcipan
200 g flormelis
60 g glucosesirup.
Flormelis hældes op i en skål, der laves en lille fordybning, hvor glucosesirup hældes i. Marcipan skæres i små stykker og tilsættes. Herefter er det bare om at ælte godt og grundigt. Bedst med hænderne indtil massen er jævn og smidig.

Dinosaurus skulle være grøn, og så er der ingen vej uden om farve fra de små flasker med konditorfarve.
Jeg hældte farven op i en lille skål og tilsatte det med teske til en klump marcipan for at prøvefarve.
Der kan nemt komme for meget vædske i marcipanen, og det kan resultere i noget sjask.
Da jeg havde fundet ud af, hvordan det virkede, farvede jeg hele klumpen ved at håndælte godt og grundigt igen.
To stykker bagepapir drysses med flormelis. Marcipanen lægges imellem og rulles ud med en kagerulle til den er tilpas tynd. Det øverste bagepapir fjernes forsigtigt. Min skabelon lægges på og dino'en skæres til med en skarp kniv. Det er svært at undgå flossede kanter. Den overflødige marcipanmasse fjernes efterhånden.

Hvis smørcremen ikke er smurt på, skal det gøres nu. Det er let nok.
Det mega-mega-svære er at flytte figuren fra bagepapiret over på kagen, uden den går i stykker.
Jeg løsnende den hele vejen rundt med en paletkniv - og det lykkedes næsten. Kun det ene bagben rev sig lidt løs.
Tænder, negle og øje lavede jeg af det hvide lag i noget lakridskonfekt, jeg tilfældigvis havde. Det sorte lag blev skåret ud til rygfinner. Heldigt, at jeg ikke kan lide den sort/hvide lakridskonfekt, så der var noget tilovers i posen.

Pyntningen har Christians far og mor stået for. De kan bedst dosere slikket. Der må ikke være for meget. Børnene havde først fået minipizza og kyllingefrikadeller med pitabrød og gnavegrønt

Jeg har fået at vide, at de var glade for kagen og straks havde spurgt, om der var to stykker til hver. Det var der.

Jeg er ikke sikker på, jeg laver den igen? Hvis jeg gør, tror jeg, smørcremen skal være hvid. Altså uden cacaopulver. Fordi jeg forestiller mig, en lys baggrund vil være pænere mod den grønne dino og de forskelligt farvede slikstykker.





tirsdag, april 12, 2016

Weekend i Stauning.

Et morgen og et aftenbillede fra hyggelige Stauning, hvor jeg tilbragte weekenden sammen med gode venner.






Stauning Havn i solskin lørdag morgen.















Udsigt til solnedgang fra Restaurant Stauning Havn.

torsdag, april 07, 2016

På sprogskolen.


Vores kor har været på sprogskolen i dag.

Vi havde inviteret os selv, dvs. spurgt, om skolen var interesseret i at vise eleverne, hvordan gamle mennesker synger i kor - og lære dem et par danske sange.

Det var man interesseret i fra skolens side.

Jeg var med som publikum. Jeg strides stadig med forkølelse nr. 2, som betyder, jeg må rømme mig hele tiden. Ikke lige et godt udgangspunkt for sang.
Jeg var også godt tilfreds med at være publikum, for så kom jeg lidt lettere i snak med eleverne. De mødte talstærkt op og prøvede på bedste vis at følge med i teksten.
Som fællessang havde vi valgt "Det er i dag et vejr, et solskinsvejr", "Nu er jord og himmel stille" og "Solen er så rød mor".
På den ene side af mig sad en ung, meget udadvendt mand, som havde været her i landet i lidt mere end et år. Han kunne føre en samtale med et enkelt ordforråd. På den anden side, en mand, der ikke forstod dansk eller engelsk. Han havde lært to sætninger "Jeg kommer fra Syrien. Jeg bor i Silkeborg". Fælles for dem var, at de meget ihærdigt prøvede at følge med i teksten, som blev delt rundt, og at de uden tøven kastede sig ud i melodien.
Det var en dejlig oplevelse. Der er en hyggelig atmosfære på sprogskolen.

onsdag, april 06, 2016

Farver i skoven.

I min have er der lilla krokus, blå scilla og gule påskeliljer.
Et bestemt sted i skoven er farverne sort/hvide. Selvom Langsø er i baggrunden, så er det helt tydeligt på en gråvejrs dag, at det er de sorte og hvide nuancer, der dominerer.
Hurra for de vilde mirabelletræer, der blomstrer for tiden.

søndag, april 03, 2016

En håndfuld af det grønne.


Det er ikke lykkedes mig at finde ramsløg her, hvor jeg bor.

Da jeg alligevel var i Aarhus, lagde jeg vejen forbi Risskov, som må være Ramsløg-land over alle.

Skovbunden er dækket så langt øjet rækker.

De grønne blade er endnu spæde.

Hjemme igen har jeg lavet pesto af de håndfulde blade, jeg havde plukket. På samme måde, som jeg laver basilikumpesto: Blade, en blanding af hasselnødder og pinjekerner (hvad jeg havde) et lille stykke parmesanost og olivenolie. Det hele køres i minihakkeren til konsistensen er tilpas. Jeg brugte ikke salt, men lidt peber.
Det smagte dejligt til en Claus Meyer bolle, som man nu kan få i Kvickly.
Jeg har stadig hvidløgssmag i munden. Det er lige før, det er for meget. Måske vil jeg blande persille i en anden gang.

fredag, april 01, 2016

Dejlige farver i haven.

Jeg er ret vild med de første løgplanter, der kommer af sig selv år efter år og beriger os med glade farveklatter i haven.
Indtil videre har jeg ikke foretaget mig så meget udover at strø kalk ud. Og så har jeg taget en eftermiddagslur i havestolen.