torsdag, april 21, 2016

Om ikke ven, så dog fortrolig ...

Bliv ven med banetovet, var instruktør Michaels råd, da der blev trængsel ved kanten i svømmehallen, og jeg havde svært ved at give slip på den tryghed, jeg havde vænnet mig til ved at svømme langs kanten.
Efter yderligere 3 undervisningsseancer og ved sæsonafslutning i går, kan jeg konstatere, at jeg ikke er blevet ven med banetovet, men jeg er blevet fortrolig med det.
Jeg svømmede 4 baner (100 m) langs banetovet og blev heppet på med tilråb om, at jeg da havde lagt fra land.
Jeg tager ikke fat i tovet, men det føles som en tryghed, at det er der. Jeg tror ikke, jeg ville svømme midt i bassinet, hvis det ikke var der.
Vi har også haft forøvelser til hovedspring. Første step for mig har været at sidde på kanten med armene oppe og så 'falde' ud i vandet. Det kan ikke kaldes spring. Næste step har været at sidde på hug. I går prøvede jeg to forsøg, hvor jeg sad/stod i en høj hugsiddende stilling. Det gik fint, jeg fik ros, men der kom vand ind bag mine briller. Det er ubehageligt. Men det er fedt at ramme vandet og mærke, hvordan man i en bue kommer op til overfladen helt automatisk.
Hovedspring er ikke vigtigt for mig, så det vil jeg ikke gøre mere ud af. Men det har været sjovt med de øvelser, vi har lavet.
Mit mål var at lære crawl. Det er sådan en god rygtræning. Men jeg er ikke kommet videre.  Jeg har øvet mig hver gang. Det er især vejrtrækningen, der er svær. Jeg synes ikke instruktøren er god på lige det område.
Jeg tænker på svømmeinstruktøren, over alle, på Gerlev Idrætshøjskole. Jeg er sikker på, hun kunne lære mig det. Det var der, jeg fik mit 'gennembrud' med at få hovedet under vand. Men jeg har ikke lyst til et højskoleophold bare for crawl.
Nu vil jeg se, hvad næste sæson byder på efter sommerferien.

Jeg sluttede dagen i går i svømmehallen og begyndte ved Almindsø.
Egentlig begyndte jeg dagen med at køre min datter til Karup til en tidlig flyver. Jeg havde taget badetøjet med i bilen og på vej tilbage købte jeg en bolle og kaffe til termokanden i Kvickly. Efter mit morgenbad fandt jeg en solfyldt plet, hvor jeg nød morgenmaden.
Det var skønt at komme tidligt op og begynde dagen med det kolde gys. Jeg vil prøve at vænne mig til at gå tidligere i seng.

Der var næsten trængsel på badebroen.

6 kommentarer:

  1. Med den seje stædighed du har, skal du nok nå at blive hurtigcrawler :-)

    SvarSlet
  2. Jeg havde også ordet stædighed og dernæst vilje på læberne :-) Du skal nok lære at crawle

    SvarSlet
  3. Ellen og Lene, tak for jeres tiltro til mig ;-) ;-)

    SvarSlet
  4. Du er simpelthen så sej. Og god til at sortere i, hvad der er vigtigt og knap så vigtigt. Det har været skønt at følge med i dine svømmeudfordringer.

    SvarSlet
  5. Tak for opbakning, Eva ;-) ;-)

    SvarSlet
  6. Du er så sej, og 100 m langs banetovet, fedt.
    Hovedspring er en øvelse i sig selv, at stå som official bag skammelen er et specielt syn, der er ikke en der gør det på samme måde, alle har deres egen teknik.
    Mht. vejrtrækningen ved crawl, fortæller min datter, at hun aldrig fik lært at trække været i begge sider, husker ikke hvilken hun gjorde det til, men hun nåede at komme under minuttet på det 100 meter trods alt, og det både på kort og langbane.
    Det er skønt at komme tidligt op.

    SvarSlet