torsdag, august 28, 2014

Sygeplejerskernes sommerhus.

Har været på besøg et par dage i Saxild, hvor Johanne var på sit første sommerhusophold.
Region Midtjylland har 3 sommerhuse, der ligger ved siden af hinanden på Saksild Strand. Vi skulle bare gå ned gennem haven, så var vi ved vandet. Huset var godt indrettet og fungerede fint.
Jeg ved ikke hvor mange sommerhuse og ferielejligheder, Regionen råder over, og som udlejes til medarbejderne på gunstige vilkår efter lodtrækning.
 Da jeg arbejdede på sygehuset benyttede jeg mig aldrig af dem, men min datter har gjort det flere gange.
Jeg ved ikke, hvordan historien er om ferieboliger som personalegoder, men på et af værelserne i huset hang denne her stemningsfulde plakat.

Papiret er lidt skjoldet, men øverst står der med næsten udvisket skrift:
Sommerfest.



Det er tydeligt at læse, at det er på Amtssygehuset, det foregår, og det er lørdag d. 3. juni 1944
kl. 19 1/2 (jeg kan ikke få Mac til at skrive 1/2 på den måde, der står på plakaten)


Og festen er til fordel for sygeplejerskernes sommerhus.


Engang var sommerhusene nok kun for sygeplejersker.
Nu er det for alle faggrupper.








Måske var det begyndelsen den juniaften i 1944?
Måske var det sommerhus, vi boede i, det første? Nej, det har det nok næppe været. Eller også har det været igennem en gennemgribende renovering siden dengang.
Ja, selvfølgelig er huse fra dengang sidenhen renoveret.
Jeg er ret vild med den plakat, jeg synes, den er så fin.

Det har været et par rigtig dejlige sensommerdage.

I går aftes var det lidt dramatisk med lyn og torden og regn og på et tidspunkt 2 regnbuer.

Og Johanne gjorde, hvad hun kunne for at holde sine forældre travlt beskæftiget nat og dag.
Hun er snart 6 uger gammel.


mandag, august 25, 2014

Det bliver da også tidligere og tidligere.

I Mattias' kommune skal man begynde i børnehave, når man er 2 år og 9 mdr.
Hvorfor ikke lige lade dem få de 3 mdr mere i omgivelser, hvor der er mere ro og bedre normering?
Det handler nok om penge og besparelser? Jeg har ikke hørt, der er pædagogiske grunde til at sige netop 2 år og 9 mdr.
Christian var 3 år, da han begyndte i børnehave. En nyslået 3 årig er lille i forhold til de store 5 - 6 årige.
Men alle børn har samme vilkår, så det er nok, som det skal være? Jeg er måske bare en pylret mormor. Og det ved jeg, at børn ikke har brug for.

Mattias har fået rygsæk, så han er klar 1. september.
Lykken er at låse bildøren op.



Og sætte nøglen i tændingen.

søndag, august 24, 2014

Om tedyrkning.

For nogle dage siden læste jeg en rapport om intensiv sprøjtning af teplantager i Indien. Der bliver brugt sprøjtemidler, der er forbudt i Danmark. Rapporten findes her på Lone Landmands blog. Sprøjtningen efterlader en masse pesticider i de teblade, vi køber og i den te, vi drikker. Og sidst men ikke mindst, er den meget skadelig for teplantage-arbejdernes helbred og for dyrelivet.
Jeg er en stor te-drikker. Jeg har tit en kande te stående over et fyrfadslys, og jeg har ikke tal på, hvor mange kopper te, jeg drikker om dagen.


Det er næsten altid sort te. Ikke fra et bestemt land eller et bestemt mærke. Jeg veksler.
Henrik, derimod, drikker altid en blanding, der hedder Silver Rose, og det er meget vigtigt, at det er lige præcis den te.







Da jeg var i Kvickly for at købe ny forsyning, gik jeg, efter at have læst ovenstående, efter økologisk te.
Teksten på posen var formuleret sådan her: "Ved økologisk produktion af the anvendes der normalt ikke kunstgødning eller kemiske bekæmpelsesmidler."

Den formulering forvirrer mig. Altså det, at der står normalt? Er teen dyrket under normale omstændigheder for økologisk dyrket te? Eller?
Hvorfor ikke helt undlade at bruge ordet normal? Hvorfor ikke bare skrive "Ved økologisk produktion af the anvendes der ikke kunstgødning eller kemisk bekæmpelse"

Min australske gæst, der havde været farmer, og hvis to sønner også drev store farme med får og dyrkning af hvede, fortalte om sin yngste datter, der er først i 30erne. Datteren var ved at spare sammen til at købe sit eget landbrug, og hun tjente gode penge ved at arbejde som sprayer (sprøjter gift/ukrudtsbekæmpelse ud over de kæmpestore marker.)  Det arbejde kunne hun have i maksimalt 2 år, fordi det ville ødelægge hendes fertilitet (evne til at få børn) i det lange løb.
Jeg synes, det er forfærdelig skræmmende, at der bliver brugt så stærk gift. Det er slemt nok, det er skadeligt for mennesker at arbejde med, men det er også slemt for dyrelivet. Og i sidste ende får vi forbrugere pesticiderester i vores mad.
Jeg ved ikke så meget om det, men jeg håber, der ikke bliver brugt så meget ukrudtbekæmpelse i det konventionelle landbrug i Danmark. ?


onsdag, august 20, 2014

Grønne tomater.

Blæsten i dag bevirkede at min tomatplante mistede sin oprejste stilling.
Jeg har ellers bundet den op ad flere omgange.
Min have er ikke særlig solfyldt, men tomatplanten er vokset med imponerende hast.
Jeg har dog erkendt, jeg nok ingen modne tomater får i år.
Jeg må i gang med at finde en opskrift på syltede grønne tomater.
Har du én?

mandag, august 18, 2014

På marked.

I går tilbragte jeg et par timer sammen med min bror og svigerinde på Brandbygegård til Bondens Marked.
Det var ikke muligt, på grund af alle de parkerede biler at overse, hvor herlighederne var.



Jeg læste på Lones blog, at der havde været 1000 gæster om lørdagen.


Her på Lone Landmands blog kan du læse om de forskellige stadeholdere.
Der var spændende ting at kigge på, og lækre smagsprøver at smage.



Det mest spændende, synes jeg dog, var at se gården, æbletræerne, drivhuset, gæssene, fårene og hønsene. Alt det, Lone giver os indblik i gennem sin blog og som betyder, vi synes, vi kender dyrene og stederne, selv om vi ikke har været der før.


Hønsene 'udtaler' sig ofte om stort og småt på bloggen. Det var en fornøjelse at se deres leveforhold. De havde adgang til at gå længere ud på marken, end jeg kunne se. Deres fjerdragt var tæt og fin, og de gik rundt og klukkede veltilpas.


Det begyndte at regne, og fårene var krøbet i ly.


Gåsefamilien med de tre gæslinger. Gåsemor ville ikke ruge, og æggene måtte ruges ud i en rugemaskine. De er tydeligvis i god trivsel.







Min svigerindes billede af Lone Landmand. Mine egne billeder inde fra laden er desværre ikke særlig gode.











Dog kan jeg vist vise gedeosten. Lagret i 2 år.

Den måtte jeg have lidt af med hjem.


Den smager af noget!
Det var et flot arrangement og meget imponerende at se resultaterne af det kæmpearbejde, det er, at dyrke jorden og holde dyr under så bæredygtige forhold + alt det andet med vin- og ciderfremstilling og madlavning og forfatterskab.
Min bror og jeg, som de bondebørn vi var engang, (da der var børnearbejde til) kunne ikke lade være med at snakke om, at der er brug for ekstra hænder. F. eks. til at fjerne ukrudt mellem alle de nyplantede æbletræer. Ukrudt tager næring fra de unge træer. Noget for dem, der har overskud og lyst til frivilligt arbejde eller udveksling.

Update mandag: Læs Lone Landmand eller Søren Sørøvers reflektioner over weekend'en.

søndag, august 17, 2014

Om det nære - og det fjerne.

Min 5 W-gæst er rejst videre.
Det har været interessant at møde Kathy, som kommer fra Australien, hvor hun og hendes nu afdøde mand har drevet et stort landbrug. Hun er pensionist og er ude på en længere rejse. Først var hun på en 3 ugers grupperejse med Den Transsiberiske Jernbane. Efter et par dage i St. Petersborg og i Estland, var hun på en 14 dages rundrejse i Finland, hvor hun boede hos 5 forskellige 5W medlemmer. Næste stop var en uge i Grenå, hvor hun har gode venner, som er forældre til en ung mand, der for mange år siden var på farmer-udveksling i Australien og boede og arbejdede et år hos Kathy og hendes mand og deres 7 børn. De har siden set hinanden flere gange og besøgt hinanden.

Fra Grenå gik turen til mig, og de tre dage er gået med at kigge på byen, på Kunstcentret Silkeborg Bad, og på Tollundmanden på Silkeborg Museum.


2000 år gamle Tollundmand, der blev sort af opholdet i mosen.













Når man rejser på den måde, går der også tid med at arrangere næste besøg. Maile eller ringe til 5W medlemmer i Aarhus, Haderslev og Flensborg. Og tjekke, om der bliver svaret på ens forespørgsel.
I det her tilfælde blev Aarhus næste stop. Her tjekkede hun ind på Cab Inn på Åboulevarden (et meget enkelt, men pænt sted for 495 kr. pr. nat)
5W medlem Inga, som hun havde været i kontakt med i længere tid, kunne alligevel ikke have hende boende, idet hun havde fået håndværkere i sit hus, men hun kunne være day-host, dvs. møde hende og tage hende med rundt til forskellige seværdigheder.

I formiddags var jeg til min svigersøns fødselsdagskomsammen, som foregik med is og kaffe ved Hjejlekiosken, mens min datter og Johanne prøvede at få lidt søvn derhjemme.
Imens gik Kathy til stationen og fik hjælp til at købe en billet til Schleswig, så den var klar efter Aarhus-besøg. Jeg skulle besøge Henrik, så det passede med, at hun kunne køre med mig over middag.

Jeg bliver lettere forpustet over det rejseprogram, hun er ude i. I en lille by syd for Schleswig skal hun besøge venner. Derefter til Hamburg hos 5W medlemmer. Fra Hamburg går turen til Skotland, hvor hun skal bo hos et par ældre mennesker (i 80erne) og hjælpe dem med havearbejde. Deres søn var også engang på udveksling i Australien. Jeg kan forstå, de i årenes løb har haft mange unge mennesker i praktik/udveksling fra flere forskellige lande, og efterfølgende er de blevet venner med nogle af familierne.
Inden hjemrejsen til Australien sidst i september vil hun gerne til Hebriderne. Måske leje en bil og køre selv. Jeg er imponeret. Det er godt gået af en 69 årig.

I fredags fulgte jeg med Mattias på besøg i den børnehave, han skal begynde i 1. september. (min gæst var på egen hånd rundt i byen imens)  De begynder i børnehaven allerede, når de er 3 år og 9 mdr. Han var begejstret for legepladsen og det spændende legetøj. Især en meget enkel hjemmelavet som-en-bil-ting.






Der er en gearstang og tre pedaler, og så kører det ellers med hænderne på rattet.















Sidste udgave af Regatta-fyrværkeriet er netop skudt af. 4 aftener i træk.
Jeg har fin udsigt til det fra min terrasse, og selvom det på mange måder er flot, så er jeg ikke den store tilhænger af det. Det larmer alt for meget. Det er lige før ruderne klirrer, så hvordan må det ikke være for dem, der er tættere på.
Overboens hund har gøet helt fortvivlet.
Godt det er overstået for denne gang.

Jeg kan jo alligevel ikke lade være med at fotografere, og jeg ved godt, det slet ikke afspejler farverne og formationerne.



onsdag, august 13, 2014

Den uundværlige

Jeg var selv ude om det. At jeg ødelagde min urtekniv. Udover at bruge den i køkkenet, har den også i en snæver vending været brugt til at løsne skruer med, som den manglende spids afslører.
For nogle dage siden brugte jeg den til at fjerne græs mellem fliserne i haven.
Det kunne den ikke holde til. Sammenføjningen mellem skaft og knivblad faldt fra hinanden.
Den har fulgt mig hele mit voksenliv, så det er ikke så underligt, den ikke kunne blive ved.





 Jeg synes sådan en kniv er helt uundværlig, og jeg købte straks en ny, da jeg kom til at ødelægge den gamle.
Det er imponerende så stærk og robust den har været har været i 30-40 år.





Med den nye kniv fulgte også en fin beskrivelse af det stål, der er brugt. Og træet i skaftet er en særlig type tropisk træ, som holder sig pænest, hvis den engang imellem får noget træolie og ikke kommer i opvaskemaskinen. Nu har jeg ikke opvaskemaskine, så den vil ikke blive vasket på den måde.
Den gamle kniv har dog været i opvaskemaskine utallige gange før i tiden.
Den nye kniv er uventet skarp. Jeg har allerede skåret mig i tommelfingeren.

I dag får jeg besøg af australske Kathleen, som er medlem af rejsenetværket Women welcome women
Hun har været en tur med Den Transsirbiriske Jernbane og efterfølgende besøgt medlemmer i Finland og Sverige. Hun bliver her nok i 3 dage og skal med mig 'på arbejde' på Silkeborg Bad i morgen, og så må vi ellers se, hvordan dagsformen er, som min datter siger, når det kan være svært at planlægge noget.



mandag, august 11, 2014

Skuffeoprydning og kokosmakroner.

En køkkenskuffe har i mange år været hjemsted for diverse kogebøger og opskrifter, klippet ud eller skrevet af. Jeg kan næsten ikke lade være med at rive den side med opskrifter ud, der findes i stort set alle aviser og blade.

Det har bare vist sig, at jeg aldrig kigger i de opskrifter - endsige bruger dem.
Karolinebøgerne var jeg i mange år meget glad for og brugte dem meget.
Nu forekommer de mig at være meget upraktiske, for hvor var det lige tunmouss'en var?
Nu er det meget nemmere at slå det op på computeren.

Så ud med det hele.
Alle bøger og hæfter går til genbrug, og løse avissider og udklip til papirsortering.

Opskriften med Vibekes kokosmakroner blev dog lagt til side, og nu vil jeg lægge den ind i mit kartotek her.

Den er så let. Det er bare at blande ingredienserne. Men jeg ville gøre mere ud af det i dag og rørte smør og sukker grundigt. Æggene blev blandet i, og jeg rørte til det var hvidt og skummende og puttede kokosmel i tilsidst.
I stedet for at bevare kokostop-formen, flød de ud og mistede det meste af den toppede form.
Måske fordi jeg rørt det sammen så grundigt?

Vibekes kokosmakroner:

50 g smør
200 g kokosmel
150 g sukker
2 æg

Smørret blød-varmes og deri kommes kokosmel, sukker og tilsidst æg.
Sættes i toppe på en bageplade og bages i 15-20 min. ved 175 grader.
Når de er kølet af, dyppes de i chokolade, der er smeltet i vandbad (50 g)

Kagerne kan fryses.


onsdag, august 06, 2014

5. klasse med inspiration af Jorn.

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der som omtalt ingen Jorn-billeder her i 100 året for Asger Jorns fødsel.
Der er til gengæld eksempler på, hvordan andre kunstnere har ladet sig inspirere.

Det sjoveste eksempel på det, synes jeg, findes i et lille lokale, hvor en 5. klasse fra Sorring skole udstiller nogle billeder, de har arbejdet med.

Jorn havde et begreb, han kaldte modifikationer. Det var gamle billeder af ukendt oprindelse, som han malede videre på, (og syntes han selv) derved gjorde mere aktuelle.
Jeg kender bedst det med anden, som hænger på Museum Jorn.

Børnene fra 5. klasse har også tilført deres billeder nye elementer.
Jeg bliver i godt humør af at kigge på dem og læse beskrivelserne. Jeg gætter på, det har været sjovt og spændende for dem.
Her er et par eksempler.
Billedet hedder Fantasidyrene.
Jeg kan faktisk ikke finde noget fra det oprindelige billede, tror jeg.
Men Sigrid Marie skriver: "Jeg lavede billedet fra potter til dyr. Det skal være til min lillesøster, som tak, fordi hun ikke kun er i min fantasi, men i virkeligheden."

Det her billede var der ikke navn på.
Men teksten siger, det er helveds grise, og at vi selv skal forestille os, hvad det er!

tirsdag, august 05, 2014

Om børnebørn.

Mine to små børnebørn har været på besøg her hos mig med et par dages mellemrum. Jeg synes, det er så sjovt at se, hvad og hvordan de leger. Og så forskellige de er.
Jeg har kun 3 legomænd, så da Christian skulle sove her i fredags, havde han sin egen kasse med lego med. Han er bl.a. optaget af, at nogen kan sættes i fængsel.
De slemme, der skal sættes i fængsel, iføres elastikker. Det synes jeg, er smart fundet på.



Lego er et fantastisk legetøj for både små og store.









Mattias var her for et par dage siden,  han fandt straks min diminutive værktøjskasse frem.
Hammer, søm og en knibtang, og så kørte det.    


Den trappe trænger til en gang slibning og maling, så den kan godt holde til at være øve-brædt.

Der skulle også graves et hul, og jorden fyldes i en spand.
Det er dejligt at se hvor aktive og travle, de er.
Vi var også på skolens legeplads, og der bliver jeg virkelig udfordret i legetårn og rutchebane.

Det bliver spændende at se, hvad Johanne kommer til at interessere sig for.
Nu er hun 16 dage gammel, og hendes behov for kontakt og tryghed og mad og søvn har hendes forældre travlt med at opfylde. Og lige pludselig er hun så stor, at hun kan være med til at lege.
De vokser hurtigt.

mandag, august 04, 2014

Min ring undervejs ...

Da jeg havde fødselsdag for ikke så længe siden, ønskede jeg mig en ring. Jeg ønskede mig penge, fordi jeg synes, det er et dejligt symbol, at flere har været med til at give mig ringen.

Det var også en speciel ring, jeg havde i tankerne. Set hos en veninde, som havde fået den lavet til sig. Den var lavet for mange år siden hos den guldsmed i Aarhus, der er kendt for at lave kopier af museumssmykker. Da jeg kom ind til butikken, viste det sig, at lige præcis den guldsmed ikke var der mere.

Men hvorfor gå over åen efter vand, når der også er en guldsmed med eget værksted her i byen.
Hun har det lidet internationale navn PJEVS.

Det er rigtig spændende at følge den proces, der er fra råmaterialet til det færdige produkt.
Jeg får sms fra Pjevs, der fortæller, hvor langt hun er nået, og hun inviterer mig til at komme ind og se delresultater.
Her er guldet f. eks valset ud. Der er også en af mine gamle ringe med. 4 gram var der i den.


Mens jeg var i Hvide Sande fik jeg et billede (dårlig kvalitet)


Pjevs spurgte, om hun måtte lave ringen færdig, fordi hun skulle på ferie og ville først være tilbage d. 11. aug.

Men nu har jeg været med i processen indtil nu, så jeg foretrækker at vente.
Måske er der en lille detalje, der skal ændres?


Hovedtrækkene er dog, som de skal være.
To ringe med let bølget kant, så de glider ind i hinanden.


Jeg glæder mig til den er færdig.

søndag, august 03, 2014

Så kom regnen - og gamle høstbilleder .

Så kom regnen endelig hertil Midtjylland. Den var længe ventet.
I formiddags fik jeg lavet lidt havearbejde. Temperaturen var oppe omkring 24-25 grader. Det var smeltende varmt og lummert.
Jeg lavede iste i formiddags. Jeg brugte samme metode, som når det skal være almindelig varm te. I stedet for at tilsætte citronmelisse eller mynte, så brugte jeg til en forandring et par kviste frisk timian, som fik lov til at trække med. Jeg smager til med ahornsirup (som var det, jeg havde. Honning vil også være godt). Så er det bare at vente på afkøling. Timiansmag er fin til en forandring, men jeg foretrækker citronmelisse.

Det regner. Og høsten er i hus. Et drømmescenarie for landmanden.
Det har været høstvejr ualmindelig tidligt i år.

Mine gamle billeder er fra midt i august - måske lidt senere.
Det første med min far på selvbinderen er fra 1965.
Min kære far, der døde 5 år senere, da han var 55 år. Han har været meget savnet.

Det andet er nok 10 - 12 år senere.
Min bror med et af børnene på en mejetærsker fra maskinstationen. Min mor blev boende, da hun blev alene og lejede jorden ud.
Det er en lille maskine i forhold til dem, der kører på markerne nu.

Det sidste billede er hjemme hos min kusine Ruth og hendes familie.
Det kunne også have været hjemme hos os.
Så vidt jeg kan se, er det halmballer og ikke neg på vognen, så der har været en mejetærsker indover.
Der har også været en traktor foran vognen.
Måske havde min farbror anskaffet sig traktor tidligere end min far
Men jeg forstår ikke, hvorfor Ruth er så fin? Hun kan umuligt have været med til at læsse i den kjole?
Der er virkelig meget forandret, siden dengang, i måden der drives landbrug på.