onsdag, august 06, 2014

5. klasse med inspiration af Jorn.

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der som omtalt ingen Jorn-billeder her i 100 året for Asger Jorns fødsel.
Der er til gengæld eksempler på, hvordan andre kunstnere har ladet sig inspirere.

Det sjoveste eksempel på det, synes jeg, findes i et lille lokale, hvor en 5. klasse fra Sorring skole udstiller nogle billeder, de har arbejdet med.

Jorn havde et begreb, han kaldte modifikationer. Det var gamle billeder af ukendt oprindelse, som han malede videre på, (og syntes han selv) derved gjorde mere aktuelle.
Jeg kender bedst det med anden, som hænger på Museum Jorn.

Børnene fra 5. klasse har også tilført deres billeder nye elementer.
Jeg bliver i godt humør af at kigge på dem og læse beskrivelserne. Jeg gætter på, det har været sjovt og spændende for dem.
Her er et par eksempler.
Billedet hedder Fantasidyrene.
Jeg kan faktisk ikke finde noget fra det oprindelige billede, tror jeg.
Men Sigrid Marie skriver: "Jeg lavede billedet fra potter til dyr. Det skal være til min lillesøster, som tak, fordi hun ikke kun er i min fantasi, men i virkeligheden."

Det her billede var der ikke navn på.
Men teksten siger, det er helveds grise, og at vi selv skal forestille os, hvad det er!

4 kommentarer:

  1. Hvor er det et sjovt projekt for børn.

    SvarSlet
  2. Ja, er det ikke sjovt, Eva. Der findes masser af gamle malerier rundt om i genbrugsbutikker, så det er nok ikke så dyrt et projekt for en skole.

    SvarSlet
  3. Det er så dejligt, når børn bruger deres fantasi og skaber billedkunst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det, Gitte. Og tit med overraskende resultater.

      Slet