torsdag, august 28, 2014

Sygeplejerskernes sommerhus.

Har været på besøg et par dage i Saxild, hvor Johanne var på sit første sommerhusophold.
Region Midtjylland har 3 sommerhuse, der ligger ved siden af hinanden på Saksild Strand. Vi skulle bare gå ned gennem haven, så var vi ved vandet. Huset var godt indrettet og fungerede fint.
Jeg ved ikke hvor mange sommerhuse og ferielejligheder, Regionen råder over, og som udlejes til medarbejderne på gunstige vilkår efter lodtrækning.
 Da jeg arbejdede på sygehuset benyttede jeg mig aldrig af dem, men min datter har gjort det flere gange.
Jeg ved ikke, hvordan historien er om ferieboliger som personalegoder, men på et af værelserne i huset hang denne her stemningsfulde plakat.

Papiret er lidt skjoldet, men øverst står der med næsten udvisket skrift:
Sommerfest.



Det er tydeligt at læse, at det er på Amtssygehuset, det foregår, og det er lørdag d. 3. juni 1944
kl. 19 1/2 (jeg kan ikke få Mac til at skrive 1/2 på den måde, der står på plakaten)


Og festen er til fordel for sygeplejerskernes sommerhus.


Engang var sommerhusene nok kun for sygeplejersker.
Nu er det for alle faggrupper.








Måske var det begyndelsen den juniaften i 1944?
Måske var det sommerhus, vi boede i, det første? Nej, det har det nok næppe været. Eller også har det været igennem en gennemgribende renovering siden dengang.
Ja, selvfølgelig er huse fra dengang sidenhen renoveret.
Jeg er ret vild med den plakat, jeg synes, den er så fin.

Det har været et par rigtig dejlige sensommerdage.

I går aftes var det lidt dramatisk med lyn og torden og regn og på et tidspunkt 2 regnbuer.

Og Johanne gjorde, hvad hun kunne for at holde sine forældre travlt beskæftiget nat og dag.
Hun er snart 6 uger gammel.


6 kommentarer:

  1. Storebror klarer hele verdenen og lillesøster styrer forældrene , herlige billeder :-)
    Vi har en gang lejet region Nordjyllands lejlighed i Paris, det var perfekt til en byferie. Selve lejligheden var ikke noget speciel, men den lå godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, en central lejlighed i Paris må være det vigtigste. Da vi var i Regionens lejlighed i Budapest, var den både rummelig og velholdt og lå centralt.
      Ja, sådan nogle små rollinger styrer ... men under mandsopdækning ;-)

      Slet
  2. Dejlige billeder, Betty - og sikke et skønt smil på den lille Johanne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. Johanne har en særlig kontakt til sin mor og viser mange ansigtsudtryk sammen med hende.

      Slet
  3. Skønt at bo så tæt på vandet. Når vi lejer sommerhus i Jylland, gider jeg heller ikke gå en kilometer hver vej for at komme til vandet; det skal være så tæt på som muligt.
    Du er et privilegeret menneske, at du kan være så meget sammen med dine børnebørn :-)

    SvarSlet
  4. Ellen, det kan jeg godt forstå - altså, det med at være tæt på vand, når man er i sommerhus.
    Men nu bliver det jo snart jeres hverdagsliv at være tæt på vandet ;-)
    Ja, jeg er også glad for at se mine børnbørn så tit.

    SvarSlet