Der er nogen, der siger, at aflæggere eller stiklinger gror bedst, hvis man stjæler dem i al ubemærkethed?
I forhallen i Sportscenteret står der to store planter, som jeg har haft et godt øje til længe. Bladene sidder i rosetter og ser pæne ud. Der sidder en masse støv på dem, og de visne blade bliver ikke fjernet, så der bliver ikke nusset om dem, tænker jeg.
En dag udså jeg mig en gren, der er klemt op mod vinduet, og jeg kunne sagtens 'nappe' en roset, uden at skade helhedsindtrykket.
Det gør jeg på et tidspunkt, da der ikke er andre end mig i forhallen.
Det første mit blik falder på, idet jeg vender mig om, er skiltet her - hahaha.
Taget på fersk gerning! Jeg føler mig virkelig som en tyveknægt.
Nu bliver jeg nok bortvist fra stedet ...
Men nu er stiklingen hos mig. Den hører måske til sukkulent-familien. Jeg ved det ikke.
Den er plantet i en urtepotte med en klar plastik pose over, så den får det lidt som i drivhus. Varmt. Med små lufthuller. Så nu er det spændende.
Det er ikke noget, jeg gør i private hjem. Altså stjæler en stikling. Jeg spørger pænt.
Jeg synes, det er så sjovt at holde liv i planter. Ja, mere end det, de skal også vokse og trives.
Der har jeg udfordringer med min Elefantøre. Alocasia, som både kan hedde Polly til efternavn. Eller Amazonica. Jeg pottede den om på et forkert tidspunkt, nemlig i november. Den havde fået
et 'barn', en ny lille plante med tre bladstængler, og jeg tænkte, at potten den stod i, var for lille.
Jeg plantede den lille ny i en potte for sig selv og moderplanten i en større potte. Det skulle jeg ikke have gjort, for i løbet af kort tid blev tre blade misfarvede og stænglen helt slap. Heldigvis er der i mellemtiden vokset et nyt blad frem, så der nu er fire, hvoraf den største måler 32 cm. Den har en lang kedelig stamme, som jeg prøver at camouflere med en opstammet Pilea. Den er så nem.
På nettet er der forskellige opskrifter på, hvordan man passer Alocasia. Et sted - Plantorama - står der, at den ikke må tørre ud. Et andet sted læser jeg, at den først skal vandes, når jordoverfladen er tørret ud.
Jeg havde et billede med og spurgte den venlige, hjælpsomme gartner på planteskolen. Hans svar gik på, at det var en plante, der var svær at holde liv i. Sommetider har jeg prøvet, om jeg kan huske, hvor længe jeg egentlig har haft den? Der er ikke noget, jeg kan forbinde med anskaffelsen af den.
Indtil jeg for et par dage siden ledte efter to bestemte billeder fra 2007, da jeg var i Kairo. Blandt dem var der et billede af Pia og Hans Peter siddende hjemme hos mig i sofaen, og bag dem var der i vindueskarmen en lille Alocasia. Så gammel er den altså. Det er da en pæn alder på en lidt svær plante.
Jeg fandt hurtigt de to billeder, og jeg blev mindet om, at jeg i 2007 var ny i digital fotografering. Jeg havde ikke styr på arkivering. I mange år har mine billeder ligget i en mappe for hver måned, som så igen ligger i en mappe for det aktuelle år.
Måske skal jeg have systematiseret 2007 lidt bedre?