tirsdag, marts 01, 2022

Februar snapshots.


 For en uge siden gik jeg en tur på Langsøstien. 

Mens jeg kiggede gennem de nøgne grene over til husene  på den anden side af søen, tænkte jeg på, at om et par måneder er der blade på træerne, og de vil stå som en grøn mur, man ikke kan se igennem.

Dejligt at tænke på. 



Jeg tog grene med hjem fra mirabelletræer. Jeg elsker at tage forskud på foråret på den måde. I går begyndte de at drysse, og de er nu endt på komposten.

I haven kvitterer forårsløgene med skønne farver. Gule erantis. Blå eller lilla krokus og hvide vintergækker. Den blå scilla er også begyndt at titte op.
Februar lukkede ned med et par dejlige solskinsdage efter en måned med en usædvanlig masse regn.


I vinterferien var jeg nogle dage i Vorupør sammen med familien.

Det var for det meste grå og regnfulde dage, men en af dagene havde Thisted bibliotek en udfordring til den, der gerne ville lege detektiv og hjælpe med at finde tyven, der havde stjålet en bog. Til sidst kunne vi ved hjælp af indsamlede bogstaver finde frem til titlen på bogen.  Opgaven var for familier med børn fra 10 år. Telefonen var et uundværligt hjælpemiddel. Jeg fik endelig lært at bruge QR koden :-) 
Vi havde også gang i et puslespil med 500 brikker. 

Det var også derfor, morgenmaden nødvendigvis måtte indtages i sofaen. 
Spisebordet var jo optaget af puslespillet.

Mens forældrene var var anderswo engagiert, sørgede jeg for morgenmad en dag.

Vi suspenderede en vigtig regel:
Ingen spisning med åben skærm - og slet ikke i sofaen! Og heller ikke nutella på alle rundstykker.

Men det var jo trods alt ferie.
Jeg kaldte dem Nutella-drengene ;-)

Forældrene har ikke set billedet - nu vil det vise sig, om de læser bloggen :-)
Og om jeg bliver fyret?




Johanne hjalp sin moster med at lægge de sidste brikker.
Vi var i et sommerhus, vi har haft lejet et par gange før, da drengen var så små, at de ikke kunne huske det. 
Det blæste så meget, vi var ikke på fælles gåtur. Jeg kørte ned til parkeringspladsen og gik lidt. Der var for en gangs skyld ingen surfere på vandet. De er ellers ret frygtløse.




Hygge ved brændeovnen.


















6 kommentarer:

  1. Selvfølgelig skal der være nutelladage, det er vores ret som bedsteforældre :-)

    SvarSlet
  2. Hahaha - du bliver IKKE fyret - det er bedsteforældres umistelige og ufravigelige pligt at forkæle deres børnebørn, og det ved både forældre og børnebørn så udmærket 😁
    Hvor er I gode til at hygge jer sammen, og dine døtre er søde til at inddrage dig virkelig meget i familiens skød. Jeg ved også, at du værdsætter det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg kan kun være enig med dig. Men eftersom jeg ser mine børnebørn flere gange ugentlig, så kan jeg også godt se, at jeg ikke kan rulle ja-hatten og slik ud hver gang :-) Men det sker alligevel ... Udfordringen er at finde på alternativer.

      Slet
  3. Der er bedsteforældre regler og så er der hverdagsregler hos forældrene.
    Du og jeg er jo så privilegerede at se vore børnebørn ofte. Mine børnebørn har lært at skelne, hos mormor er det sådan, hos bedstemor, sådan og hjemme er der langt flere regler.

    Regler med skærmtid er et stort samtaleemne. Otto fik diagnosen Autist i april 2020, lige før skolestart. Det er i den lette ende, skynder jeg mig at sige. Er vi mere en 4 - 5 mennesker, arbejder hjernen på højtryk for ham, og for han kan koncentrere sig om et måltid mad, så har han IPad og Headset, og så står Frida bagved, hvorfor må jeg ikke? Et eksempel var på Ottos 7 års fødselsdag, familien var samlet 19 mennesker, Otto sad 3 mintutter ved bordet, herefter trak han sig ind på værelset, så kunne vi komme der, hvis vi skulle snakke, Frida der ikke har nogen diagnose, elsker at være midtpunkt, blive sunget for, mm. Men forstå den forskellighed, når hun er 5 meget snart 6 år, der er langt.

    Den vinterferie var udfordrende vejrmæssigt, så er det dejligt det er muligt at nyde det med indesysler.

    SvarSlet
  4. Karin, tak fordi du deler din erfaring med børnebørnene. Det må være svært at være søskende, og den ene har lov til mere skærmtid end den anden. Men der er jo en mening med det.

    SvarSlet