To gange vikinger.

 Jeg har været på Mosgaard, museet for arkæologi og antropologi, to gange i denne her uge.

I mandags var jeg der sammen med Mattias og hans mor. For tiden er der en meget flot udstilling om vikingerne. Jeg har altid troet, at vikingerne sejlede til England for at hærge og plyndre. Men nu ved jeg, at de allerede i 800 tallet sejlede ned ad de europæiske floder og kom så langt som til Konstantinopel og Bagdad. De var handelsfolk, og de ville have sølv. De kunne handle/bytte med pels af forskellige skandinaviske dyr og med rav. Og mennesker. De var brutale, og mennesker var en handelsvare. 

Vi gik rundt og kiggede på de mange flotte udstillinger i montrerne. Og selvfølgelig studerede vi de rekonstruerede menneskearter, der står på evolotionstrappen og ser så livagtige ud.

Da vi sad i cafeen længst henne ved shoppen, kom Dronningen gående sammen med en tre, fire andre. Vi blev helt starstruck :-) Hun var på vej ud og har sikkert ikke gået blandt os alle og kigget på udstillingen. Hun er kendt for sin store interesse for arkæologi og er protektor for museet.

I onsdags var Christian og jeg der alene. Han er meget interesseret i historie, og det er ikke så længe siden, de havde om vikingerne. Lige for tiden er det romerne, og han vil gerne fortælle, om det han lærer. Det er hyggeligt at høre. Vi købte en rundvisning, som er fra 12 år og opefter og varer en time. Chr. er jo lige fyldt 11, så jeg var lidt i tvivl, om det blev for lang tid. Han syntes, det var spændende. Guiden var også god, men hvis turen havde været målrettet børn, havde den selvfølgelig været anderledes underholdende. Men der var ingen børneture den dag. 

Her venter vi, udstyret med hovedtelefoner, på at gå ind. Det fungerer godt hørelsesmæssigt, men jeg har alligevel brug for at gå tæt på guiden, og det han taler om. For at kunne se. Med mine 156 cm. kan der let komme højere mennesker foran mig, og så kan jeg ingenting se. 

I forhold til evolotionstrappen gik vi videre opad, hvor der er figurer af tre personer, der præsenterer hver deres perspektiv på, hvor vi som mennesker kommer fra, og hvor vi er på vej hen. 

De er så livagtige at se på. Man tror, det er Stephen Hawkins, der sidder der i sin kørestol. Han var en af verdens førende teoretiske fysikere. Han var matematikprofessor på Cambridge University. I en tidlig alder blev han ramt af en langsom udviklende form for ALS. 

Christian har ikke hørt om ham endnu. Det kommer nok. Og jeg kunne ikke svare på, hvorfor han er så kendt? Jeg ved heller ikke noget om fysik og matematik.

Her er jeg for foden af evolotionstrappen fotograferet af Chr. 

Vi skulle hjem, fordi han havde en spilleaftale med fætter Mattias. Det lyder så hyggeligt, når de sidder der og "leger" eller spiller sammen hver sit sted. Jeg kan godt forstå, det er fascinerende at være sammen på den måde. 

Han blev hentet hos mig af sin mor, da familien var klar til at køre til Vorupør. Mattias er med sin familie på Rønbjerg Feriecenter.

Om lidt kører jeg til Vø. 

God påske i blog-land.
  

 

Tilbageblik.

Den lokale avis havde denne her overskrift for et par dage siden: "Dronningens heste ødelagde fodboldbane."

Johanne og jeg var nede og se på skaderne i morges. Der er tydeligvis ingen græs tilbage der, hvor staldene havde stået.
En medarbejder fra kommunen udtaler, at det var forventligt, og den store reparation går i gang snart, så der kan spilles fodbold igen om fire-fem uger.
For Johanne var det vandpytten, det drejede sig om.
Hun og Chr har sovet hos mig natten til i dag.
De sov på fredeligste vis, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg så vågner så tidligt. I dag kl 05.30.
Det er trods alt bedre end sidst, da jeg vågnede kl 04.00
Børnene sov til kl 06.45. Det kan der ikke klages over.

Johanne har stadig den alder, da det er spændende at være med til at vaske op og den slags.
For Christians vedkommende skal opgaverne være lidt mere ud over det sædvanlige. Fx var han helt klar til at klatre ned i affaldscontaineren
med hård plast og metal.
Jeg var nemlig, nærmest i søvne, kommet til at kaste aviser derned. Det plejer at være avisernes plads.
Men jeg var bange for, der kunne være ting, han kunne skære sig på.
Det var ikke med vilje, kære renovationsfolk.

I går deltog jeg i en spændende korworkshop i Dybkær kirke.
Underviseren var Marianne Søgaard, der arbejder på Silkeborg Højskole. Hun var dygtig til at lede sådan en stor flok, der ikke var vant til at synge sammen. Det var hende, der vandt DR P2s konkurrence tidligere i år om en ny fødselsdagssang for voksne, så den sang vi også, Fantastiske Fødselar.

I fredags var jeg også i kirke, da de første fire klasser i Christians skole var til den traditionelle høstgudstjeneste.

Mens børnene fyldte op på rækkerne, sad forældre og bedsteforældre i sideskibet og fulgte med.
Billedet her er, mens børnene myldrer ud.

I mandags var dronningen, efter karetturen gennem byen, på Museum Jorn.
Der er for øjeblikket bl.a. en lille udstilling af smykker, som Asger Jorn over en årerække fremstillede til kvinderne i sit liv.
Der bliver vist 25 smykker. Han var tydeligvis ikke bundet i sine udfoldelser.
Armringen er fra ca 1939 og lavet i messing.

Efter dronningen havde forladt museet, var der fri adgang for alle indtil kl 17.
Det benyttede jeg mig af, men jeg var der tæt på lukketid og så derfor kun smykkerne og ikke de nyfundne værker, der har været opbevaret i Asger Jorns brors kælder.

I onsdags blev frivilligruppen på Silkeborg Bad introduceret til den nye udstilling Beyond the Body.
Det var den hollandske kurator, der fortalte.

Jeg ved ikke rigtig endnu, hvad jeg synes. Men sådan er det tit for mig. Jeg skal se en udstilling mange gange, og det kommer jeg også til, for jeg skal derud onsdag, fredag og søndag.
Figuren her er lavet af træ og meget nøjagtig i sin gengivelse af skelettet. (jeg blev mere optaget af håndværket end symbolet)

Min opdatering her er vist blevet lidt rodet og ikke i kronologisk rækkefølge. Men sådan er det, når der er meget, jeg gerne vil huske :-)

Sidste programpunkt for dronningen.

Her er det nyeste gavlmaleri i byen.
Pigen med de blå øjne står med en model af dampskibet Hjejlen i armene. På den ene arm hænger en stor taske, hvorpå der kører forskellige reklamer.
Jeg kommer forbi det på min vej ned til byen. Jeg synes, det er et flot maleri, der lyser op med klare farver. Det ville have givet et mere roligt indtryk, hvis ikke der kørte reklamer hen over tasken. Men før maleriet var der en reklametavle på væggen. Jeg gætter på, at de forretningsdrivende ikke ville undvære reklamepladsen.

Ved middagstid var der en farvel-koncert på Torvet for dronningen, og alle der kom forbi. Prinsens Livregiment spillede og børn fra den lokale balletskole dansede.
Inde i 'buret' sidder dronningen og hendes følge.
Hun har været på fire virksomhedsbesøg, så mon ikke hun trænger til at få fri.

Det har været festligt at være i nærheden.

De er væk igen ...

Efter tre dage med dragoner, værnepligtige og heste lige omkring os, er de her i eftermiddag draget videre igen.
Det er i dag, dronningen har været her og kørt gennem byen i karet med eskorte.
Jeg var nede i gågaden. Mest for at opleve stemningen. Alle var glade og begejstrede.
Sommetider siges det, at kongehuset medvirker til sammenhængskraften i befolkningen.
Jeg har aldrig stået på Amalienborg slotsplads, men det er nok sådan som det var her i dag, da en masse mennesker stod langs gader og veje for at vinke og glæde sig over festivitasen, hestene, musikken og de flotte uniformer.
Og opleve fællesskabet.
Fællesskab kan opleves i mange sammenhænge, men det her dronningebesøg har givet anledning til samtaler og kommentarerer på kryds og tværs, der hvor man lige har stået og gået. Det har været sjovt og hyggeligt.

I formiddags kunne vi igen følge med i forberedelserne lige udenfor haven.
Det var en grå dag, men solen brød frem om eftermiddagen.

Det varer længe at få de sidste detaljer på plads.
Hestene er meget tålmodige.

Der blev set efter alle steder :-)

Pigen, der står og holder hesten, har kun været soldat i en måned og skal ikke være med i opvisning, men strigle, fodre, muge, og sådan nogle trivielle ting.
Hun kan ikke ride. Det er ikke en betingelse på forhånd, men hun skal være interesseret at lære det. Efter et halvt år begynder rideundervisningen for hende, og så vil det vise sig, om hun bliver dygtig nok.
Hun var glad for at være blevet optaget i husarregimentet. Det var hårdt arbejde. De har arbejdsdage fra tidlig morgen til sen aften. Mens de er her, sover de på madrasser i skolens gymnastiksal, så der er ingen luksus. Men hun syntes, det var spændende.

Alle forberedelser er gjort, og de er på vej til rådhuset, hvor dronningen stiger på til en lille tur, der skal bringe hende ud til Museum Jorn.

Vi syntes, hestene så trætte ud, da de kom tilbage.

Den ældste hest er 25 år. Den fortjener næsten at blive pensioneret.

Det var svært at fotografere på gågaden med de mange mennesker.
Mit billede er domineret af en kongelig hånd :-)
Dronningen ser lille ud, som hun sidder der og smiler og vinker. Med i kareten er borgmesteren og hans kone.

Da dronningen og hendes kortege var drejet om hjørnet, gik jeg på cafe sammen med to veninder, mens det kongelige selskab, efter museumsbesøget, skulle spise frokost på Gl. Skovridergård (engang kurbad) nu dejlig restaurant, der ligger i smukke omgivelser.

Der er igen blevet stille på vores vej og hestepærelugten er ved at forsvinde.
Hvis jeg kun havde oplevet optoget i byen, ville jeg være skuffet. Det sjoveste, hyggeligste og mest spændende har været at følge forberedelserne og snakke med de værnepligtige.

Generalprøve uden hovepersonen.

Vi er blevet underholdt her på vejen de seneste to dage. Og luften har været krydret med lugten af hestepærer.
Det er de mange heste og de mennesker, der er omkring dem, der har bidraget til underholdningen.
Jeg er blevet klogere på, hvem hestene er, og hvor de hører til. Den Kongelige Stald-Etat er kongehusets egne heste. Ligesom kareten er. Engang var der et par hundrede heste i de kongelige stalde. Nu er der 13. De er alle hvide, og der er en lille medarbejderstab, der passer og træner hestene.

I dag har der fx været generalprøve på karetturen, der skal foregå med dronningen i morgen.

På billedet her kan man kun se et par  af hestene, der trækker kareten.

De mange andre brune heste hører til Garderhusarregimentets hesteskadron, som er en del af forsvaret.
Det er et populært sted at aftjene sin værnepligt, selv om den er på 12 mdr. i modsætning til de andre værn, der aftjenes på 4 mdr.

Der er mange kvinder blandt rytterne.

Der pudses og plejes på hestene.
Vores vej var spærret af, mens det foregik.










Hestene er meget store og alle ryttere fik en lille trappestige til at klatre op på. Det er måske forståeligt nok, når det handler om de ikke så høje kvinder?

Jeg tror nu godt, sådan en ung mand vil kunne svinge sig op?
Det ser lidt pjattet ud at bruge en trappe for at stige til hest
Måske er der en mening med det?
Update: Jeg har fået at vide i dag, det er fordi uniformerne er for stive. Ellers kan de sagtens svinge sig op.

Beboerne her på vejen har mere eller mindre levet på fortovet med stole og borde og kaffeslaberas i indkørselerne. Vejret har været helt perfekt til det.
Da kortegen kom tilbage fra generalprøven, skulle hestene hvile, og sidst på eftermiddagen var der adgang for alle på boldbanen, hvor hestene bor, og hvor der var stillet op til opvisning.

Der var virkelig mange mennesker, der havde fundet vej til boldbanen. Opvisningen var imponerende. Især synes jeg, der er fantastisk, hestene kan bevare roen, når der bliver spillet på pauke og truttet i trompet.

Det har været så hyggeligt at følge med i de her forberedelser lige udenfor døren.
Jeg har også haft kaffegæster, og det kunne ikke have været hyggeligt på samme måde, hvis vi skulle køre hen i en anden ende af byen.

En meget hyppig kommentar, jeg har hørt er: Tænk, hvad det koster!

Jaeee ...
Jeg er ikke republikaner. Men jeg kan også godt undre mig over institutionen Kongehuset og medlemmerne med de mange privilegier og manglende rettigheder.
Men jeg synes alligevel, de hører til.
I morgen skal så selveste Her Majesty ud at køre i karet. Ikke her fra gaden, men fra rådhuset.
Jeg tror, vi har overværet det sjoveste, men det vil selvfølgelig være et flot syn, når de alle er klædt i galla.

Der sker noget ...

Der sker noget for enden af min vej. Det er faktisk et sted, der tit sker noget, for der ligger boldbanen, der hører til Langsøskolen.

Men i går var der ikke meget plads tilbage til skolebørn og boldspil.

På mandag kommer Dronningen på officielt besøg her i byen.
I den anledning kommer også  Garderhusarregimentets hesteskadron, som skal køre dronningen i karet.
Der er allerede stillet teltstalde op.

Søndag eftermiddag vil der være åben stald henne på boldbanen.
Der vil være mulighed for at tale med husarerne, se materiellet og komme helt tæt på hestene.
I den sidste time af arrangementet, vil de lokale rideklubber, Den Kongelige Stald-Etat og Hesteskadronen (forskel på de to?) gennemføre en opvisning. Her vil man bl.a. kunne se, hvordan husarerne kæmpede i krig engang.
Der er vist et par 6 -7 årige drenge, der vil være interesseret.

Christian og jeg var henne at tælle bokse i går.

Han talte 32 bokse i et telt, og der er to telte. Altså må der være plads til 64 heste.

Det er spændende, hvornår de ankommer. Måske allerede i morgen? De skal vel have lidt tid til at vænne sig til nye omgivelser?

Efter ønske fra Christians forældre, har vi lavet lidt om på hentedagens pandekageritual. De synes, han spiser for mange pandekager.
Derfor skal han have en rugbrødsmad først, når vi kommer fra skole. I går var det med ristet torskerogn.
Så mens han rører dejen sammen, rister jeg torskerogn og finder rugbrød frem.
Og jeg begynder at bage pandekager, mens han spiser. rugbrød.  Dejen deles i to portioner, hvoraf den ene portion bliver til dagens fire pandekager - en til mig og tre til ham. Den anden portion sættes i fryseren til næste uge.
Hvad skal vi så lave næste gang, når vi ikke skal røre dej?

Det nederste billede er lårbenet fra en kylling, vi spiste i mandags. Vi koger det og piller brusk og alt mulig småfniller af. Tilsidst fik knoglen et lille opkog i vand tilsat brintoverilte, og den blev snehvid og fin.