Den lokale avis havde denne her overskrift for et par dage siden: "Dronningens heste ødelagde fodboldbane."
Johanne og jeg var nede og se på skaderne i morges. Der er tydeligvis ingen græs tilbage der, hvor staldene havde stået.
En medarbejder fra kommunen udtaler, at det var forventligt, og den store reparation går i gang snart, så der kan spilles fodbold igen om fire-fem uger.
For Johanne var det vandpytten, det drejede sig om.
Hun og Chr har sovet hos mig natten til i dag.
De sov på fredeligste vis, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg så vågner så tidligt. I dag kl 05.30.
Det er trods alt bedre end sidst, da jeg vågnede kl 04.00
Børnene sov til kl 06.45. Det kan der ikke klages over.
Johanne har stadig den alder, da det er spændende at være med til at vaske op og den slags.
For Christians vedkommende skal opgaverne være lidt mere ud over det sædvanlige. Fx var han helt klar til at klatre ned i affaldscontaineren
med hård plast og metal.
Jeg var nemlig, nærmest i søvne, kommet til at kaste aviser derned. Det plejer at være avisernes plads.
Men jeg var bange for, der kunne være ting, han kunne skære sig på.
Det var ikke med vilje, kære renovationsfolk.
I går deltog jeg i en spændende korworkshop i Dybkær kirke.
Underviseren var Marianne Søgaard, der arbejder på Silkeborg Højskole. Hun var dygtig til at lede sådan en stor flok, der ikke var vant til at synge sammen. Det var hende, der vandt DR P2s konkurrence tidligere i år om en ny fødselsdagssang for voksne, så den sang vi også, Fantastiske Fødselar.
I fredags var jeg også i kirke, da de første fire klasser i Christians skole var til den traditionelle høstgudstjeneste.
Mens børnene fyldte op på rækkerne, sad forældre og bedsteforældre i sideskibet og fulgte med.
Billedet her er, mens børnene myldrer ud.
I mandags var dronningen, efter karetturen gennem byen, på Museum Jorn.
Der er for øjeblikket bl.a. en lille udstilling af smykker, som Asger Jorn over en årerække fremstillede til kvinderne i sit liv.
Der bliver vist 25 smykker. Han var tydeligvis ikke bundet i sine udfoldelser.
Armringen er fra ca 1939 og lavet i messing.
Efter dronningen havde forladt museet, var der fri adgang for alle indtil kl 17.
Det benyttede jeg mig af, men jeg var der tæt på lukketid og så derfor kun smykkerne og ikke de nyfundne værker, der har været opbevaret i Asger Jorns brors kælder.
I onsdags blev frivilligruppen på Silkeborg Bad introduceret til den nye udstilling Beyond the Body.
Det var den hollandske kurator, der fortalte.
Jeg ved ikke rigtig endnu, hvad jeg synes. Men sådan er det tit for mig. Jeg skal se en udstilling mange gange, og det kommer jeg også til, for jeg skal derud onsdag, fredag og søndag.
Figuren her er lavet af træ og meget nøjagtig i sin gengivelse af skelettet. (jeg blev mere optaget af håndværket end symbolet)
Min opdatering her er vist blevet lidt rodet og ikke i kronologisk rækkefølge. Men sådan er det, når der er meget, jeg gerne vil huske :-)
Det er så fint, at du bruger bloggen til at huske alle de spændende oplevelser, du har haft! Asger Jorns smykker ville jeg gerne opleve, hvis jeg ikke boede så langt væk.
SvarSletGitte, det benytter jeg en del. Det at gå tilbage og se, hvad der skete :-) Ja, geografien til sætter nogle grænser for os. Jeg tror udstillingen varer december, og så får kvinderne (eller deres arvinger) nok smykkerne tilbage.
SletDet er nemlig en udmærket dagbog at have, sådan en blog. Det er naturligvis ikke alt, der kommer på tryk, men det er en god hjælp til at huske hvornår de forskellige større eller mindre begivenheder fandt sted.
SvarSletEllen, det er en dagbog for mig. Sommetider ærgrer jeg mig over, jeg ikke har skrevet mere detaljeret ( fx hvad fik vi at spise, eller hvem var det, jeg var sammen med) Men som du skriver, det er ikke alt, der kommer på tryk.
SletSkøn opsummering af en fantastisk uge. Meget afvekslende.
SvarSletSkønt du har muligheden for at gense en udstilling flere gange, når du nu har det sådan.
Da jeg så Johanne i vandpytterne tænkte jeg lige på de mange forskellige debatter, der har været den sidste uge i medierne, hvor blandt andet Friluftsrådet har lavet en planche (https://www.facebook.com/Friluftsraadet/photos/a.338934559466784/2389362074424012/?type=3&theater).
Det var selvfølgelig optakten til Naturens dag i går.
Ønsker dig en dejlig "hverdag".
Du sletter bare linket, hvis det ikke er i orden.
Karin, det er en stor fordel, at se de forskellige udstillinger flere gange.
SletTak for link og god hverdag til dig.
Et hyggeligt, blandet indlæg. Hvor er du altså god til at opleve.
SvarSletTak Eva :-)
SletBetty, jeg har vist skrevet det før, jeg vil være som dig, når jeg bliver "voksen" :-) Aktiv, nysgerrig, deltager i mange forskellige aktiviteter, det må være mit mål som pensionist.
SvarSletLene, the best prediction for the future is the past. Jeg tror, det er et rigtigt udsagn, når det handler om vores interesser og aktiviteter. Så du vil fortsætte med at være aktiv på de fronter, der interesserer dig, når du slipper arbejdslivet :-)
Slet