mandag, september 17, 2018

Mandagshygge.

 "Skal du fucke med mit grundvand, Claes?" Jeg kom til at tænke på kampagnen med Bodil Jørgensen om at holde op med at skade grundvandet ved at smide batterier i skraldespanden, da jeg stod foran Føtex i morges.

Jeg havde lyst til at råbe til blomster-indkøbschefen i Føtex: "Skal du fucke med årstiderne?"
Det ser helt forkert ud, der står stedmoderblomster fremme nu.
Jeg glæder mig altid til at plante dem i krukker tidligt om foråret. Da er de så skønne og ventet med længsel.
Nu står de side om side med lyng og chrysanthemum her midt i september.
Det er helt forkert efter min mening. Mon der er afsætning for dem?

Jeg har hygget mig sammen med min bror og svigerinde, der var her til frokost i dag.
Selv om det har været muligt i mange år, så synes jeg stadig, det er herligt at gøre lidt ekstra og invitere på en mandag eller en anden hverdag.
Engang skulle det altid foregå en weekend.

1 kommentar:

  1. Hvor mærkeligt, - du har ret i, at det ser forkert ud. Har man mon altid kunnet købe stedmoder om efteråret? Eller hvorfor kan man så i år?

    SvarSlet