Efter de havde fået en introduktion til udstillingen af direktør Iben, havde de en times tid til at gå rundt. Deres musiklærer havde ønsket, de skulle opleve at synge i Panoramasalen, det store rum med den store akustik. På billedet står de rundt om flyglet.
De sang bl.a. Jens Rosendals "Som solskin over mark og hav" (kærlighedssang ved tab) Og "Tears in Heaven" (Eric Clapton) De var meget velvalgte i forhold til udstillingen Beyond the Body, der handler om døden. De sang smukt og stemningsfuldt.
Der var nogle af drengene, der lagde sig i stilling for at blive fotograferet sammen med de to "døde" på gulvet.
Roy Villevoye er kunstneren, der har skabt sig selv i silicone som død.
Han har rejst i Papua i 20 år og sammen med ham på gulvet ligger hans ven, den mørke mand fra Papua.
Når man træder ind og ser de to på gulvet, tror man, de har været udsat for en forbrydelse. Men de har ingen skrammer eller skudsår.
De ligger bare der og ser meget autentiske ud.
Hvis linket virker, er der HER en lille anmeldelse af udstillingen på Badets hjemmeside.
Jeg lagde mærke til, at de store rododendronbuske i parken blomstrer nu - igen. Ikke så overdådigt som i forårstiden. Men alligevel. Jeg ved ikke, om de plejer at gøre det?
Det er så spændende når gæster udefra kommer med tanker udefra til en udstilling. Det at de unge mennesker spillede med som døde, giver mig tankerne tilbage til da jeg var ung. Hvor jeg var lige så impulsiv, og for at få det jeg så, hørte, mærkede, placerede jeg mig i midten af det hele, for at få det helt under huden. På den måde forstod jeg bedre.
SvarSletGod weekend til dig.
Karin, det er uden tvivl en god måde at opleve og lære på ved at placere sig tæt på og i midten. Og hvis man også kan røre. Men det kan man ikke altid.
SletMorsom kunst :-) Og ja, meget livagtig.
SvarSletJeg har hørt fra flere, at rododendronerne blomstrer igen. Jeg har ikke været ud for det før, men vores anlægsgartner sagde, at det kan man selv tvinge dem til, hvis man klipper blomsterne af lige efter afblomstring. Det gider jeg så bare ikke ...
Ellen, det er helt sikkert årsagen. Der blev beskåret kraftigt i de hække efter afblomstringen. Og jeg fik rettet min måde at stave rododendron på :-)
SvarSletHvor er det skønt, at en gymnasielærer "vil noget" med et museumsbesøg, - og at eleverne er med på det. Jeg har selv sunget i salen, og det er et fint rum.
SvarSletEva, jeg gætter på, eleverne har fået mere ud af det, end når yngre klasser fra folkeskolen kommer.
SvarSletSå dejligt at du har sunget i salen.