tirsdag, september 25, 2018

Forvirrede planter, der tror, det er forår.

Det er ikke kun på blomsterhylderne i Føtex, der findes stedmoderblomster nu i september.
I haven blomstrer min lille hornviol.
Den har været fuldstændig visnet væk, og jeg havde opgivet at se den igen.
Den plejer at visne og forsvinde pga kulde, regn og mørke om efteråret for så at spire og blomstre, når det bliver forår.
Tørke og varme i tre, fire måneder fik den til at forsvinde, men da det begyndte at regne, 'troede' den åbenbart, det var tid til blomstring.

På samme måde gik det med den store kraftige bregne.
Den forsvandt fuldstændig, men nu vokser den frisk og frejdig, hvad den nok ikke får lov til så længe.

Jeg er spændt på, om den igen vil vokse frem næste forår?








Derimod er jeg sikker på, at den blå stormhat ikke kommer frem igen. Den har ikke overlevet tørken. Den kunne ellers blive så stor og flot - op til 1,5 m høj. Men jeg vil ikke anskaffe en ny,  jeg vil gå efter tørketålende planter.

4 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende, at du har hornvioler i blomst! Her er bregnerne også kommet igen efter at have være visnet fuldstændig væk. Rundt omkring ser jeg, at rododendronbuske blomstrer igen. Det er da den mærkeligste sommer, vi har haft!

    SvarSlet
  2. Det er lidt uhyggeligt. Og nu er det spændende, om det er tørketålende planter, vi skal satse på? Jeg minder om sidste års sommer, som var iskold og våd som ingensinde før. Det er så mærkeligt med det vejr.

    SvarSlet
  3. Der er mange planter, der slet ikke kan finde ud af det for øjeblikket. Alle min katost er også kommet igen - plus meget andet.
    Jeg nægter altså at udskifte til tørketålende planter pga. en enkelt, usædvanlig sommer, men satser på, at det var et engangstilfælde :-)

    SvarSlet
  4. I år er det nogle nye planter der snyder, i forhold til tidligere år. Der er jo ingen regler uden undtagelse. Dejligt der er nogle farver udover de gyldne brune nuancer.

    SvarSlet