søndag, september 16, 2018

En 'paparazzi' har snuppet mig på et billede ...

Under de spændende dage da dronningens heste boede her, hvor vores vej ender i fodboldbanen, var vi nogle haveejere, der gerne ville have fat i hestepærer. Vi, der er vokset op på landet, ved, at hestepærer er suveræn gødning til roser og til køkkenhaven.
Der blev produceret læssevis af hestepærer, mens eskadronen øvede sig på vejen, og så snart hestene var passeret, kom manden med fejemaskinen og fjernede det hele.
 Èn af naboerne, der også har kolonihave, havde en aftale med fejemaskinemanden og fik store læs i affaldssække.
Jeg var lidt diskret ude (troede jeg) med en mindre pose.
Det var jo egentlig lidt pinligt, syntes jeg.
Men jeg blev åbenbart 'fanget' af en ukendt person?

Min bror ringede i går og fortalte mig, at jeg var i Jyllands Posten i en fotokonkurrence. Hans stemme var fuld af latter. Min veninde, jeg var sammen med på Silkeborg Bad, havde det på samme måde, da hun fandt billedet på sin telefon.
Jeg måtte også le. Det er et sjovt billede.

Men er det egentlig ok, at fotografere folk (mig) i det offentlige rum og sende billedet til Jyllands Posten, hvor det oven i købet er blevet nomineret?
Juryens begrundelse: "Et snapshot af høj klasse. Motivet er fanget i lige det rette øjeblik, og billedet udstråler en skøn ægthed. Selv om den slags affald i gaderne ikke er så almindeligt, så skildrer billedet alligevel en spontan del af vores hverdag."

Skal han ikke dele med mig, hvis han vinder en pris??
Hahaha :-)

Min rose og blommetræet er blevet beriget med hestepærer :-)

12 kommentarer:

  1. Se nu ved jeg så, at du har været ude og finde hestepærer, men det kan man ikke se på billedet. Det jeg ser, er en kvinde, som må tage et stort skridt for at krydse gaden og ikke ramme hestepærerne. Og samtidig kan man se et skønt smil, faktisk udstråler kvindens krop glæde, så man bliver glad af billedet. Kvinden på billedet tager det med højt humør, at der pludselig er fyldt med hestepærer på hendes gade. Og så er kvinden bare fit for fight, sikke en spændstighed, der er i kroppen. Det er et skønt billede, og jeg tror faktisk, at man må tage billeder i det offentlige rum uden at spørge dem, man fotograferer.
    Betty, du ser hammer godt ud på det billede, du er og bliver min rollemodel for mit liv sidenhen :-)

    SvarSlet
  2. Lene, du er sød. Du beskriver det billede - og mig - på en skøn måde. Nu smiler jeg over hele hovedet. Tak for det. :-)

    SvarSlet
  3. Jeg giver Lene helt ret, hvor ser du smuk, spændstig, sund og glad ud. Jeg synes, du skal være glad og stolt over, at du blev valgt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, tak for dine ord. Jeg var lige lidt flov, da jeg så billedet :-)

      Slet
  4. Åh sikke et skønt billede, Betty - du skal være stolt, synes jeg. Jeg oplever billedet præcis lige som Lene :-)

    SvarSlet
  5. Lene har jo sagt det hele - det er et supergodt billede. Jeg tror da slet ikke, at jeg ville kunne strække ud i den grad :-D
    Jeg ved ikke, om vedkommende må 'bruge' et billede af dig eller ej, men jeg ville helt sikkert blæse højt og flot på hans copyright, hvilket du da tilsyneladende også har gjort ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er sjovt, du siger det. Jeg har overhovedet ikke skænket hans copyright en eneste tanke ...
      Jeg har mere haft følelsen af, at det er mit billede :-) Det er da mig, der er motivet :-) Ja, jeg er helt sikkert ligeglad med hans copyright. Men hvis det var, så holder den mening nok ikke i retten :-)

      Slet
  6. Det er et skønt billede, - og fantastisk at se, hvor lange skridt du kan tage. Ekstra herligt er det, når man har fulgt din lange historie med knæet. Du må have fat i billedet fra JP, så det kan komme op på væggen i god kvalitet og minde dg om hverdagsglæde og spændstighed.
    Og selvfølgelig må fotografen op med en æske chokolade, hvis han vinder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva, det er godt at blive mindet om, at mit knæ er i så god bedring. Og at jeg, som har korte ben, kan tage sådan et langt skridt :-)
      Jeg har fået at vide af en nabo, at fotografen bor her i nærheden på en sidevej. God ide med chokolade :-) Men jeg synes, det ville have været god stil, hvis han havde spurgt mig, om han måtte sende billedet til en konkurrence.

      Slet
  7. Lene beskriver alt omkring et godt billede af dig, for det fortæller ikke hvad det er du har i dine poser. Det beskriver meget mere en smidig og smilende kvinde. der fint springer mellem diverse hestepærer.
    Wow, bare det var mig der kunne strække ud på sådan en galant måde.
    Jeg kender ikke til reglerne for foto og deling af personer i det offentlige rum, men der er jo billeder i aviser fra forsamlinger her og der, der bringes i diverse medier, da er personerne ikke blevet spurgt.
    Det vil da være sjovt at få billedet selv, og ikke bare fra avisen.

    SvarSlet
  8. Karin, tak for din kommentar, det er en sjov ide, at få billedet i god kvalitet fra avisen. Det havde jeg ikke tænkt på.

    SvarSlet