lørdag, august 31, 2019

Et usædvanligt arrangement.

I dag blev cykelløbet "Chasing Cancellara" afviklet med start og slut ved Silkeborg Bad, og i den anledning var der brug for flere vagter på Kunstcentret. Det var ikke nemt at vide, om publikum og cykelryttere ville have lyst til at se udstillingerne bagefter. Før cykelløbet havde der været tidlig morgenmad for omkring 100 VIP'er i cafeén. Fabian Cancellara og hans tre venner var de første til start. Jeg følger ikke meget med i cykelløb, men i det her tilfælde er det et holdløb, hvor der skal være fire på hvert hold. Jeg kunne genkende Bo Hamburgers navn :-) og Bjarne Riis var tilstede. Ved ikke om han cyklede?
Jeg havde en runderingsvagt (gå runder i udstillingerne) fra 11.30 til 15.













Efterhånden som cykelrytterne havde gennemført de 54,6 km. kom de ind i parken og parkerede cyklerne, mens de hyggede sig med mad og drikke.
Vejret var fantastisk.

I parken var der telte og flere boder.
Der var bænke og borde, og mange sad i græsset og nød det.


Der kom ikke mange gæster ind i huset. Men jeg synes, det var spændende at Kunstcentrets ledelse lukkede huset og parken op for et arrangement, der var så anderledes end det sædvanlige.


Da min vagt var slut kørte jeg ud til Almind sø, hvor Mattias var sammen med sin mor og sin kammerat Alex.
De havde så travlt de to. De skiftedes til at bygge, skovle sand, hente vand og så løbe ud på broen og hoppe i vandet.
Jeg havde ikke badetøj med, for jeg vidste først sent, at de var ude ved søen.













Et sjovt eksperiment.

For et år siden begravede vi den døde solsort, der lå i haven. Det var med henblik på at se, hvor meget af skelettet, der var tilbage efter et år. Christian samler på knogler, men foreløbig har han kun et kyllingelår fra en middagsret.
For nogle dage siden, gravede vi forsigtigt ned det afmærkede sted. Vi fandt fuglekraniet. Det lå så fint med lidt løs jord omkring. Vi fandt ikke andet. Resten er sikkert formuldet. Sådan nogle små fugleknogler er meget spinkle.
Vi - (jeg) børstede forsigtigt med en gammel tandbørste og skyllede med brintoverilte, hvorefter det blev lagt til tørre i solen i vindueskarmen. Senere blev det penslet med brintoverilte 10 %.
Når jeg leder efter, hvordan man tørrer og behandler knogler, så finder jeg jægernes anvisning på hvordan man først koger trofæet.
For at undgå den procedure, gjorde vi eksperimentet med at begrave fuglen.
Christians mor var ikke begejstret, så kraniet er stadig hos mig. Men det er meningen, det skal være på hans værelse. Spørgsmålet er nu, hvordan det skal opbevares? Det skal ikke i en lukket æske, for så bliver det mørkt, hvad kyllingebenet har vist os.

onsdag, august 28, 2019

Lige pludselig er der gået en uge ...

Faktisk er der gået en uge og et par dage, siden jeg sidst skrev et indlæg. Det er vist ikke sket før.

Vi har haft besøg af mine pigers engelske kusine med mand og datter. De var i København og tog turen hertil med tog.
Hvor er det altså hyggeligt og gammeldags :-) at stå på stationen med flag i hånden og modtage gæster. Vi var en flok på ni, der stod der og vinkede, da de skulle afsted igen og ikke et øje var tørt.

Da vi stod der søndag formiddag, var veterantoget ved at fyre op til tur. Dansk jernbanemuseum inviterede på tur fra Silkeborg til Ry i løbet af weekenden.

Hurra for Fiona, Pete and Eve, der kom fredag eftermiddag og rejste videre søndag formiddag.
Vi havde det skønneste vejr og hyggede os meget.

tirsdag, august 20, 2019

Med bil og med tog.

Endelig lykkedes det mig at få slået græs i dag. Vi har, i modsætning til de seneste mange dage, haft en dag uden regnbyger.
Sidste weekend var jeg til fætter/kusinetræf. De to foregående år har vi mødtes i Vorupør i et lejet lokale. I år var der kun 11 tilmeldte, og det fik min kusine til at invitere os hjem til hende. Det var virkelig hyggeligt, for vi fik snakket meget mere med hinanden.
Jeg kørte hjemmefra i regn i lørdags, men da jeg et par timer senere ankom til Try, var der solskin. Det fine vejr holdt ikke, og da jeg kørte hjem i søndags, regnede det voldsomt. Det var helt umuligt at gå ud og plukke en lille buket. Jeg så mange af de smukke blomsterbælter i Vendsyssel.


























Jeg har været på en lille togtur med Mattias. Vi var i Herning. En tur der tager ca 20 min. Vi har tidligere været med tog til Silkeborg. Det er sådan en god måde at være sammen på, fordi der hele tiden er noget at se og lægge mærke til.
Vi gik tur på gågaden i Herning og hyggede os med at spise på en cafe.

Jeg drømmer om, vi tager en tur til Aarhus, Jeg vil gerne vise ham Aros med Boy og Regnbuen. Vi må se, om vi kan få det planlagt.









onsdag, august 14, 2019

Dagens plakat.

Jeg har haft vagt på Silkeborg Bad i dag og kigget meget på gamle plakater om fritidsliv og ferie  fra dengang for længe siden, da det var nyt at holde ferie (i udstillingen Sommerlandets Arkitektur.)

Kunstneren bag de to plakater hedder Erik Frederiksen.

Dansk Vandrelaug blev stiftet på en tur i Gribskov i 1930.

Men se hvor elegante vandrefamilien er på billedet-

Senere har de nok fået lidt mere praktisk tøj.



Det er svært at fotografere plakaterne, for der er vinduer på væggen overfor.



Da jeg kom hjem, fandt jeg årets første modne, velsmagende blomme på blommetræet. Det er lidt af en fest :-)













lørdag, august 10, 2019

Processen er i gang ...

Processen, der er i gang, handler om, jeg snart skal have høreapparat.
Jeg vakler hele tiden: Er det nu også nødvendigt?
Ikke når jeg går herhjemme ...
Men det er jo en latterlig målestok, for det er selvfølgelig i samvær med andre, det er nødvendigt.
Altså, for at trække tiden, så valgte jeg i februar en offentlig høreklinik. Der var otte måneders ventetid!
Havde jeg valgt en privat klinik, havde der nok kun været få dage.
Der er også en prisforskel. Jeg har forstået det sådan, at man får ca 6000 kr i tilskud til private høreapp. Den endelige pris afhænger af, hvor avancerede de er. De offentlige er gratis (tror jeg) men man kan tilkøbe forskelligt. Fx. fjernbetjening til at indstille lyden, så man ikke behøver at tage den ud af øret, hvis man vil skrue ned.
Nu nærmer tiden sig. Jeg glæder mig faktisk til at finde ud af, hvordan det er. Hvordan det fungerer.
Og da især, da jeg så de her flotte høresmykker :-)
Mon ikke jeg skal have fat i sådan nogen?
Billedet har jeg lånt HERFRA
En guldsmedeforretning i Roskilde.

tirsdag, august 06, 2019

Backstage.

Sportscentret ikke bare træner vi - vi mødes også omkring kaffemaskinen.
Der var der, jeg kom i snak med hende, der står for noget frivillighed i Musikhuset.
Det lød interessant. En masse glade mennesker, der skal til en festlig oplevelse. En stor gruppe frivillige, der sælger programmer, tjekker billetter og står i garderoben.
Det kunne jeg godt tænke mig at være med til. Der er kun 10 min. gang fra mig.
Sådan gik det til, at jeg var med til infoaften om efterårets musical, som er The Sound of Music.

Vi var nok omkring 30 mennesker, der blev budt på vand og vin og chips, mens vi sad på scenen og kiggede ud over stolerækkerne og blev indviet i de mange forskellig ting, der skal være på plads, når en forestilling kører.
Det var spændende at høre, hvordan kulisserne var blevet til, og vi fik små stykker af musikken undervejs. Yes, det var noget for mig at være med til.
Men allerede dagen efter denne her hyggelige aften, blev jeg klar over, at det var for stor en mundfuld.
Vi møder ind kl 17 og forlader huset som nogle af de sidste. Forestillingen slutter kl 22.30. I løbet af de 14 dage skal hver frivillig have to vagter om ugen.
Men jeg glemmer jo, at jeg ikke har så meget strøm på mine batterier om aftenen. Jo, jeg kunne sikkert gøre det, men så ville jeg ikke være meget værd de næste par dage. Så jeg skyndte mig at melde afbud.
Jeg må huske på min alder! Det kan nogle gange være svært, når jeg i tankerne sagtens kan forestille mig, hvordan det ville være at være med til det ene og det andet.
Men jeg fik lyst til at se forestillingen. Jeg tror, den bliver rigtig god. Og så vil jeg lægge mere mærke til de folk, der er på 'arbejde'. Jeg har aldrig tænkt på, at der er så mange frivillige, ulønnede lige netop der. Efterhånden er jeg blevet klar over, at alle kulturinstitutioner og sportsarrangementer er helt afhængige af frivillige.