"Formålet med at rejse er ikke at komme til et fremmed land, men at vende hjem til sit eget, som om det var et fremmed land"
Chesterston.
Hvem mon Chesterston var?
Når jeg googler på navnet, bliver s fjernet, så der står Chesterton. Men det hjælper ikke til at finde manden?
Er der nogen, der kender ham?
Nu har jeg ikke været i et fremmed land. Såmænd har jeg været i barndommens land, så det er slet ikke fremmed.
Ikke desto mindre er jeg altid meget glad for at vende hjem. Det er nogle dage siden, jeg kom hjem, så jeg ser ikke på det med nye øjne nu.
Men uanset om afstanden til mit feriested har været lang eller kort, så skal jeg altid med det samme en runde i haven og kigge nøje på hver enkelt plante. Og genopdage det hele igen.
Jeg har været i sommerhus (det samme sommerhus som i 2010) og har bl.a. fejret fødselsdag sammen med min nærmeste familie. Jeg synes altid, det er noget særligt at runde et årti, og i år var det 70. Det er stadig mærkeligt at se det på tryk. Et familiemedlem understregede det både mundligt og på et kort, for at jeg kunne vænne mig til det, som han sagde med et stort smil.
Vi spiste brunch på Stenbjerg Kro.
Jeg havde købt modellervoks til de små, så de havde noget at beskæftige sig med, mens vi spiste. De store ville også gerne lege.
Vi var ikke i vandet. Det blæste rigtig meget, men solen skinnede.
Det meget omtalte havbad var ikke færdigt. Jeg tror, det bliver godt. Det skulle bare være lidt større.
For mange år siden, var der en bred sandstrand og en bugt nord for molen. Nu har havet ædt sig ind, så der kun er en smal strand og sandet er skubbet op, så klitterne er blevet rigtig høje.
I morgen begynder Riverboat Jazzfestival, og jeg får besøg af veninden fra København, så her bliver en lille pause.
fredag, juni 27, 2014
mandag, juni 16, 2014
Ferie.
Her holdes ferie i sommerlandet.
Det er ganske vist ikke højsæson, men solen bager og blæsten køler.
Det er ganske vist ikke højsæson, men solen bager og blæsten køler.
torsdag, juni 12, 2014
Man kan altid få øje på noget nyt.
På Silkeborg Bad er der for tiden en udstilling, der hedder Jorn Lab (som i laboratorium, fordi man kan gøre mange forskellige ting).
I år er det 100 år siden, Asger Jorn blev født. På Museum Jorn viser man mange af hans værker, men på Silkeborg Bad vises ingen Jorn billeder eller keramik.
Her har man valgt, at lade nogle nutidige kunstnere give deres bud på, hvordan de inspireres af ham.
Jeg har gået igennem udstillingen flere gange, og i dag fik jeg øje på noget nyt.
Der var en 2. klasse på besøg. De fik en guidet omvisning og blev hjulpet i gang med de forskellige aktiviteter.
På et tidspunkt stoppede jeg op og kiggede med.
Børnene skulle tælle, hvor mange dyr, de kunne finde på det her billede:
Billedet er et papirklip af Tanja K. Jensen.
Mit foto er kun en svag afglans af det meget farverige billede. Papiret ligger i mange lag, som giver en reliefagtig billedopbygning og stor dybde.
Jeg syntes før, det var lidt forvirrende i al sin mangfoldighed. Men nu fik jeg øje på alle de mange forskellige fugle og elefanten, tigeren og trolden efterhånden som børnene pegede dem ud.
Jeg kan ikke gøre billedet tydligere, så I kan tælle med.
Men nu bagefter synes jeg, det er meget sjovere at kigge på det.
Inspirationen kommer fra billedet Trolden og Fuglene, som Jorn oprindeligt lavede som et forslag til en vægdekoration i en børnehave i 1944.
Herhjemme er jeg ved at male et lille stakit, som har været hvidmalet i alle de år, jeg har boet her.
Jeg synes, hvidt er pænt. Men kun hvis det er velholdt. Og jeg gider ikke male hvert eller hvert andet år, som faktisk er nødvendigt, hvis det skal være pænt hvidt.
Så nu bliver det sort.
Jeg må bare konstatere, det tager længere tid, end jeg havde regnet med. Og det skal have 2 gange.
På Silkeborg Bad bliver der også malet på Skovvilla for tiden.
I år er det 100 år siden, Asger Jorn blev født. På Museum Jorn viser man mange af hans værker, men på Silkeborg Bad vises ingen Jorn billeder eller keramik.
Her har man valgt, at lade nogle nutidige kunstnere give deres bud på, hvordan de inspireres af ham.
Jeg har gået igennem udstillingen flere gange, og i dag fik jeg øje på noget nyt.
Der var en 2. klasse på besøg. De fik en guidet omvisning og blev hjulpet i gang med de forskellige aktiviteter.
På et tidspunkt stoppede jeg op og kiggede med.
Børnene skulle tælle, hvor mange dyr, de kunne finde på det her billede:
Billedet er et papirklip af Tanja K. Jensen.
Mit foto er kun en svag afglans af det meget farverige billede. Papiret ligger i mange lag, som giver en reliefagtig billedopbygning og stor dybde.
Jeg syntes før, det var lidt forvirrende i al sin mangfoldighed. Men nu fik jeg øje på alle de mange forskellige fugle og elefanten, tigeren og trolden efterhånden som børnene pegede dem ud.
Jeg kan ikke gøre billedet tydligere, så I kan tælle med.
Men nu bagefter synes jeg, det er meget sjovere at kigge på det.
Inspirationen kommer fra billedet Trolden og Fuglene, som Jorn oprindeligt lavede som et forslag til en vægdekoration i en børnehave i 1944.
Herhjemme er jeg ved at male et lille stakit, som har været hvidmalet i alle de år, jeg har boet her.
Jeg synes, hvidt er pænt. Men kun hvis det er velholdt. Og jeg gider ikke male hvert eller hvert andet år, som faktisk er nødvendigt, hvis det skal være pænt hvidt.
Så nu bliver det sort.
Jeg må bare konstatere, det tager længere tid, end jeg havde regnet med. Og det skal have 2 gange.
På Silkeborg Bad bliver der også malet på Skovvilla for tiden.
tirsdag, juni 10, 2014
Sommerpinse.
Det flotte sommervejr er nydt herhjemme med udflugter til legepladser og badepicnic ved Almind Sø.
Det er sjovt at se, hvordan parallel-leg fungerer rigtig godt.
Det er sjovt at se, hvordan parallel-leg fungerer rigtig godt.
fredag, juni 06, 2014
Smukke fotografier.
På Kunstcentret Silkeborg Bad er der for tiden en udstilling af fotografier af Ingrid Bugge.
Udstillingen hedder 'Ballettens indre rum' og består af en lang række billeder optaget af Den Kongelige Ballet.
Det er ikke ganske almindelige fotografier, men billeder der er gennemarbejdet på alle tænkelige måder.
Der er arbejdet med lys og baggrunde, så stemningen i billedet bliver helt Rembrandt-agtigt
En kjole, som den på billedet, er sat sammen af mange små dele fra andre billeder af samme motiv.
Som en slags patchwork.
Her en mere lys og let stemning.
onsdag, juni 04, 2014
Katten - villavejenes rovdyr.
For et par dage siden, kom den store, gamle kat, der bor længere nede ad gaden, gående med en fugl i munden. Det bryder jeg mig ikke om at se.
Jeg ved godt, det er kattens natur, men alligevel ...
I går sad der sådan en lille værgeløs fugleunge i min have. Jeg tvivler på, den kunne flyve. Den kunne hoppe og forsvandt ind til naboen.
Den fugl, katten gik med, havde også et gult bryst, så jeg tror, det er én af søskendeflokken fra min fuglekasse.
Ak ja. That's life ...
Jeg ved godt, det er kattens natur, men alligevel ...
I går sad der sådan en lille værgeløs fugleunge i min have. Jeg tvivler på, den kunne flyve. Den kunne hoppe og forsvandt ind til naboen.
Den fugl, katten gik med, havde også et gult bryst, så jeg tror, det er én af søskendeflokken fra min fuglekasse.
Ak ja. That's life ...
tirsdag, juni 03, 2014
Nu er det vist slut med Rom-beretninger ...
De har lånt mig to bøger af Henrik Oldenburg. Den ene hedder 'Smag på Rom' og den anden 'Smag på Rom i jubelåret 2000'.
Jeg efter-hygger mig med at læse i dem. Der er beretninger om historiske steder. Der er anbefaling af spisesteder, og der er opskrifter. Altsammen serveret i en humoristisk tone.
Jeg er vist nok nået dertil, hvor jeg afslutter mine skriverier om turen til Rom.
Den sidste morgen gik jeg en lille tur hen til Den Spanske Trappe. Jeg har tidligere skrevet om, hvor mange mennesker, der går rundt i Rom og nyder nutidens stemning og mindesmærker og ruiner fra Antikken og fra Middelalderen.
Men sådan en tidlig morgen er der god plads på Den Spanske Trappe.
Jeg står oppe ved den franske kirke Trinitá de' Monti og kigger ned på Piazza di Spagna, hvor fontænen med Berninis båd er pakket ind, fordi den er ved at bliver restaureret.
Trappen blev indviet i 1726.
Billedet er lånt herfra
Vi boede her, i det der tidligere var et munkekloster. I 2013 blev det bygget om til hotel, og på 3. og 4. sal er der værelser.
Det var enkelt og velfungerende.
Gården og tagterrassen var ikke møbleret. Det kunne gøres hyggeligt med møbler og blomsterkrukker. Måske er de ikke nået så langt endnu i indretningen?
Som jeg tidligere har skrevet, så spiste vi morgenmad på den anden side af gaden. Det var også fint og hyggeligt, bortset fra at Via Veneto var meget befærdet.
Her det famøse fodgængerfelt, hvor en fra vores gruppe blev ramt af en scooter. Hun gik ud foran den holdende bus og havde ikke set scooteren, som heller ikke havde set hende.
Hun er stadig indlagt og i gang med genoptræning.
På vejen hjem havde jeg denne her fine udsigt ned over Holland.
Og ned over Jylland.
Fint patchwork.
Men ingen raps i Holland. Tulipansæsonen var nok forbi?
søndag, juni 01, 2014
Myldretid i Rom ...
H. C. Andersen var på rejse i Italien i 1846.
Han er ankommet til Napoli, da han, siddende på en kvælende varm balkon, gør følgende notater i sin dagbog om larmen omkring ham:
"Det er en angribende susende, skrigende, sønderrivende Malstrøm for Hørelsen, Smede hamre, Vogne rulle, Drenge skrige, og Folk, der taler stille om huslige Sager, synes at slåes".
Det kunne være sjovt at vide, hvad H. C. Andersen ville sige om nutidens menneskemasser og støjniveau.
Jeg synes, der var betydeligt flere mennesker i Rom nu sidst, end for 4 år siden. Og det var ikke fordi, det var helligdage eller ferie. Jeg ved godt, jeg selv bidrager til masserne, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om byen og de gamle kulturskatte kan holde til det?
Hvordan mon romerne oplever at skulle frem og tilbage med offentlige transportmidler?
Jeg har oplevet den mest overfyldte metro, som jeg slet ikke kunne have forestillet mig på forhånd.
I metro og busser er der ikke mange siddepladser. Men mange stropper og stænger at holde fast i, så man ikke falder.
Specielt en gang var der så propfuldt af mennesker, at det ikke var nødvendigt at holde i noget. Jeg var klemt inde af menneskekroppe, så det var umuligt at miste balancen. Det generer ikke mig, men for nogle er det angstfyldt at stå så tæt.
Siden dengang var der ingen fyldte busser eller metroer, der kunne imponere os.
På billedet her er der masser af plads i metroen.
Jeg kunne selvfølgelig ikke fotografere fra den overfyldte tur.
Vi kom også væk fra hinanden.
32 kan umuligt holde sammen. Men vi var også i små grupper på 5 for bedre at kunne holde sammen. Det kunne vi heller ikke. Men alle fandt tilbage til hotellet på forskellige tidspunkter.
Pantheon - med lånt billede.
- den 2000 år gamle bygning med en kuppel og en størrelse, der gør det ubegribeligt, hvordan det har kunnet lade sig gøre dengang.
Han er ankommet til Napoli, da han, siddende på en kvælende varm balkon, gør følgende notater i sin dagbog om larmen omkring ham:
"Det er en angribende susende, skrigende, sønderrivende Malstrøm for Hørelsen, Smede hamre, Vogne rulle, Drenge skrige, og Folk, der taler stille om huslige Sager, synes at slåes".
Det kunne være sjovt at vide, hvad H. C. Andersen ville sige om nutidens menneskemasser og støjniveau.
Jeg synes, der var betydeligt flere mennesker i Rom nu sidst, end for 4 år siden. Og det var ikke fordi, det var helligdage eller ferie. Jeg ved godt, jeg selv bidrager til masserne, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om byen og de gamle kulturskatte kan holde til det?
Hvordan mon romerne oplever at skulle frem og tilbage med offentlige transportmidler?
Jeg har oplevet den mest overfyldte metro, som jeg slet ikke kunne have forestillet mig på forhånd.
I metro og busser er der ikke mange siddepladser. Men mange stropper og stænger at holde fast i, så man ikke falder.
Specielt en gang var der så propfuldt af mennesker, at det ikke var nødvendigt at holde i noget. Jeg var klemt inde af menneskekroppe, så det var umuligt at miste balancen. Det generer ikke mig, men for nogle er det angstfyldt at stå så tæt.
Siden dengang var der ingen fyldte busser eller metroer, der kunne imponere os.
På billedet her er der masser af plads i metroen.
Jeg kunne selvfølgelig ikke fotografere fra den overfyldte tur.
Vi kom også væk fra hinanden.
32 kan umuligt holde sammen. Men vi var også i små grupper på 5 for bedre at kunne holde sammen. Det kunne vi heller ikke. Men alle fandt tilbage til hotellet på forskellige tidspunkter.
Pantheon - med lånt billede.
- den 2000 år gamle bygning med en kuppel og en størrelse, der gør det ubegribeligt, hvordan det har kunnet lade sig gøre dengang.
Mange, mange mennesker ...
Som alle steder i den centrale del af Rom.
Paven midt i billedet i det lyse tøj.
Der var et sted, der ikke var trængsel, nemlig Palazzo Barberini, Nationalgalleriet
Her gik jeg stort set rundt alene.
Rafael er født i 1483 og døde i 1520. Maleriet her er af hans elskerinde.
I vore dage ville vi synes, det var et ret vovet billede. Måske så man anderledes på det dengang?
Jeg har ikke hørt noget om, det var skandaløst.
Man måtte ikke fotografere på museet, hvad jeg gjorde alligevel uden blitz. Jeg forstår heller ikke, hvorfor der skal være fotoforbud. Der findes jo massevis af Rafaels og andres billeder på nettet.
Billederne nedenfor er lånt her.
Hvordan ser man, om der er copyright på et af de utallige billeder, som nettet flyder over med?
Et flot billede fra en overdådig udsmykket sal.
Der var museumsgæster den dag. Jeg havde det for mig selv.
Abonner på:
Opslag (Atom)