fredag, juni 27, 2014

Når man rejser ...

"Formålet med at rejse er ikke at komme til et fremmed land, men at vende hjem til sit eget, som om det var et fremmed land"
Chesterston.

Hvem mon Chesterston var?
Når jeg googler på navnet, bliver s fjernet, så der står Chesterton. Men det hjælper ikke til at finde manden?
Er der nogen, der kender ham?

Nu har jeg ikke været i et fremmed land. Såmænd har jeg været i barndommens land, så det er slet ikke fremmed.
Ikke desto mindre er jeg altid meget glad for at vende hjem. Det er nogle dage siden, jeg kom hjem, så jeg ser ikke på det med nye øjne nu.
Men uanset om afstanden til mit feriested har været lang eller kort, så skal jeg altid med det samme en runde i haven og kigge nøje på hver enkelt plante. Og genopdage det hele igen.

Jeg har været i sommerhus (det samme sommerhus som i 2010) og har bl.a. fejret fødselsdag sammen med min nærmeste familie. Jeg synes altid, det er noget særligt at runde et årti, og i år var det 70. Det er stadig mærkeligt at se det på tryk. Et familiemedlem understregede det både mundligt og på et kort, for at jeg kunne vænne mig til det, som han sagde med et stort smil.
Vi spiste brunch på Stenbjerg Kro.
Jeg havde købt modellervoks til de små, så de havde noget at beskæftige sig med, mens vi spiste. De store ville også gerne lege.


Vi var ikke i vandet. Det blæste rigtig meget, men solen skinnede.
Det meget omtalte havbad var ikke færdigt. Jeg tror, det bliver godt. Det skulle bare være lidt større.

For mange år siden, var der en bred sandstrand og en bugt nord for molen. Nu har havet ædt sig ind,  så der kun er en smal strand og sandet er skubbet op, så klitterne er blevet rigtig høje.



I morgen begynder Riverboat Jazzfestival, og jeg får besøg af veninden fra København, så her bliver en lille pause.

6 kommentarer:

  1. Tillykke med det runde tal.
    Du har ret i, at man ser sit hjem med nye øjne, når man har været ude. Klog mand, ham Chesterston. Eller hedder han mon Gilbert Chesterton? "Han var en blændende skribent og var en mester i formulering af paradokser." Måske kunne det være ham.
    God blogpause.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva. Og tak for henvisning til Gilbert. Det er sikkert ham ? ;-)

      Slet
  2. Hjertelig tillykke med de 70 år. jeg samler på mennesker, som er ældre end mig, og som jeg gerne vil ligne, når jeg når deres alder - du er en af dem :-)

    SvarSlet
  3. Hjertelig tillykke, Betty! Sikke nogle smukke billeder du har taget.
    Du kunne eventuelt spørge biblioteksvagten på nettet eller Politikens oplysning. De plejer at kunne svare på det mest utrolige.

    SvarSlet
  4. Stort tillykke med den runde fødselsdag.
    Du har da nok at se til for tiden - atter en af de travle pensionister :-)

    SvarSlet
  5. Lene, Gitte og Ellen, mange tak for jeres kommentarer og lykønskninger ;-)

    SvarSlet