Vinterens første sne.

 

Da jeg af uforklarlige grunde ikke kunne falde i søvn i går aftes/nat, stod jeg op ved 01.30 tiden og gik ind i stuen.

Stor var min overraskelse, da jeg så, hvordan det sneede. Jeg stod længe og nød synet velvidende, at for nogle vil det være til stor gene.

Det blev tydeligt for mig, at det er på tide at få tømt den sidste blomsterkasse med hvide og lyserøde margueritter. De har holdt godt i det lune efterår.

Kl. 07.56 var udsigten anderledes fredelig.

Glimt fra Silkeborg Bad sidst på eftermiddagen.

Ørnsø ved solnedgangstid.

Føleprøve?

 

Føleprøve var et nyt ord eller begreb, som jeg stiftede bekendtskab med på min vagt på Silkeborg Bad. 

For tiden er der en lille udstilling i Skovvilla, hvor kunsthåndværkergruppen Netmaskerne viser fine og spændende strik. Sidst Netmaskerne udstillede på Badet var i 2012. 

Det var nyt for mig, at der var en føleprøve ved siden af ginen ved hver model. Det er da genialt, for vi kan jo nærmest ikke holde fingrene væk, når vi ser noget så specielt. Og selvfølgelig skal de udstillede kjoler ikke udsættes for vores mere eller mindre snavsede fingre.

På info-tavlen til venstre hænger den lille føleprøve.

Denne her er 'min' kjole :-) Så længe den hænger der.

Da min vagt var slut, gik jeg en lille tur ned til Arnakkekilden.

I flere år har Carlsberg haft en aftale om tapning af vand til deres kurvand. Aftalen udløber 1. okt.

Efter ny aftale skal vandet fra Arnakkekilden nu indgå i virksomheden Borg Moller & Partners humanitære drikkevandsprogrammer. 

Virksomheden arbejder hovedsagligt med rådgivning indenfor forsyningssikkerhed og har gennem en årrække udviklet bæredygtige drikkevandsprojekter.

"Drikkevand er det nye guld", siger den presseansvarlige for firmaet ifølge MidtjyllandsAvis. Og det er så sandt, som det er sagt med tanke på ødelæggende tørke nogle steder i verden. 

For et par dage siden var jeg sammen med mine to yndlingsdrenge, der hygger sig med hver sin skærm, mens de snakker og griner og har det sjovt.

Kunst og frokost.

 

Jeg har været på Silkeborg Bad i dag sammen med to veninder. For at spise frokost og hygge os, men også for at se og nyde  kunsten. Siden d. 29. januar har der været udstilling af ukrainske kunstnere. Ukraine er blevet så nærværende de seneste dage på en virkelig tragisk baggrund.

Jeg valgte skønne rødspættefileter til frokost. Rugbrødet er særlig lækkert. De små røde nister er ikke, fordi der er tranbær i dejen. Der er rødbede i. 

Det er ingen hemmelighed, at publikum eller gæster på stedet oftest hører til på den modne ende af skalaen. Sådan var det også i dag. Derfor lagde vi også mærke til, der kom tre unge mennesker ind og fandt et bord. Vi havde travlt med at opdatere os  på hinandens gøren og laden og lagde ikke mere mærke til de tre, indtil en ung mand henvendte sig til os på norsk og spurgte, om de måtte sætte sig over til os??  What? Ja, ja.

De præsenterede sig: Elever på Den Skandinaviske Designhøjskole i Randers. Skolen havde flyttet undervisningen ud og eleverne overnattede på Det ny Sletten (FDF) i nærheden af Himmelbjerget. Udfordringen for de tre var, at de var blevet sat af et sted på vejen, hvor de skulle gå rundt om en sø. Der var ingen sø. De havde gået mange km. til Silkeborg og skulle selv finde tilbage igen. Men de skulle skabe kontakt til nogle mennesker, og de skulle finde den mest fornuftige måde at bruge et æg på! Og så holde oplæg for kammeraterne om, hvad de havde oplevet.

Det var vældig hyggeligt. Vi hørte om deres interesser og valgfag. De ville gerne høre om os. Hvem vi var? Jeg gad godt være fluen på væggen, når de skulle fortælle om mødet med os :-)

Bagefter spurgte vi os selv og hinanden, hvorfor vi ikke gør det noget mere? Altså kontakter fremmede. Jeg ved dog, at det ville jeg aldrig gøre. Det ville være alt for grænseoverskridende for mig. Måske var det også det for de tre? Det skulle jeg have spurgt dem om ... Men det var en dejlig, glad stund vi delte der ved bordet. 

Udstillingen, der hedder Unfolding Landscapes, omfatter mange meget varierede kunstværker af flere forskellige kunstnere. Vi var slet ikke oppe på første sal, så vi så kun en mindre del af udstillingen. 

Jeg hører og ser kun nyheder i små portioner. Det er næsten ikke til at holde ud. Så mange der vil miste livet.

Et af billederne i udstillingen hedder TRANSITION. Det er svært at se, fordi et billede på den anden side af væggen spejler sig i glasset. Men det forestiller en gruppe mennesker, der står på noget, der kunne være ladet på en lastbil i en sø eller et hav. Der er land at se forude. Men de kommer ingen vegne. Det de står på, er hamret ned i undergrunden med kraftige pæle. Så OVERGANGEN sker ikke. Jeg tænker overgang fra kommunisme til demokrati. 

Billedet er af Anna Bekerskaya fra 2015.

Fredags Snapshots.

 Der er så mange ting at glædes over udenfor i de her skønne solskinsdage, vi har haft i den seneste tid.

Den røde farve i benved busken bliver mere og mere tydelig for hver dag, der går.

"Æbler lyser rødt på træernes grene,

høsten går ind."

Det er sådan en skøn sang af Kirsten D. Jørgensen. Nr.353 i Højskolesangbogen og let at finde på YouTube. 

Jeg købte for nogen tid siden i Jysk et rullebord til køkkenet. Det var var i en flad pakke, selvfølgelig sådan en saml selv. Christian, der har samlet adskillige store bygninger og maskiner i lego var klar til at samle. 

Det viste sig, der manglede en skrue. Det var ikke noget problem og i løbet af et par dage blev der sendt  nye skruer. 

Det kræver stor koncentration og sommetider ekstra hænder til at holde og bøger stablet op, for på et tidspunkt var der brug for fem hænder. Men underhylden og bordpladen kom på plads, og det fungerer fint.

I onsdags, da jeg havde vagt på Silkeborg Bad, var der en gruppe på 8 glade, nydelige mænd i meget moden alder, der var på besøg i udstillingen. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke, at det vist var herreklubben, der var på tur. "Ja, vi blev studenter sammen i 1965, og vi har gennem årene taget rundt på jubilæumsture." "Men hvor er damerne?" spurgte jeg. De forklarede så, at de havde gået på drengeskole. Danmarks sidste drengeskole. Og bag en høj mur ved siden af lå en pigeskole. Det er så sjovt og mærkværdigt for mig. Den slags kønsopdelte skoler fandtes ikke på landet. Hvad mon ideen var med at dele børnene op? Alle kunne jo gå i skole.

Den trojanske And er blevet anbragt i Ørnsø lige ud for Badet i forbindelse med en ny udstilling, der er ved at blive sat op. Nu er det spændende, om der er fjendtligtsindede ænder inde i den :-)

Pia var med ude at spise frokost i cafeen i går. Det er en velbesøgt cafe, hvor der er mulighed for at sidde både inde og ude på terrassen. Jeg mødte en tidligere kollega, eller næsten kollega. Hun har været talepædagog, og vi har tit haft fælles patienter. Typisk folk med hjerneblødning, der ikke bare blev halvsidig lammede, men også mistede sproget. Det er så hyggeligt at møde et menneske fra gamle dage. Hun sluttede i 2005 og jeg i 2006. Vi har ikke set hinanden siden, men vi er åbenbart stadig genkendelige :-)

Christian og jeg har været på vores årlige hilse-på-skrubtudser-tur. Han er så glad for de små kræ.

De er også søde. De var med hjemme på en kort 'ferie', så resten af familien kunne se dem. 

Jeg har læst, at skrubtudser søger tilbage til det sted, hvor de selv var haletudser, når de er kønsmodne og det bliver forår. Derfor kan vi ikke sætte dem ud hjemme i skoven lige ved siden af. Skrubtudser kan vandre op til to km., men der er længere ud til skoven ved Silkeborg Bad. Og veje, der skal krydses. Så de måtte sættes ud igen, selvom han var ked af det. 

Det er vist ret omfattende at indrette et terrarium til et par skrubtudser.

Min ældste datter havde fødselsdag den sidste dag i august. Tænk. at det er 48 år siden, hun kom til verden. Det dejlige menneske. Det var sådan et vidunderligt vejr i de dage, da vi opholdt os på Rigshospitalet. Min hukommelse bliver holdt ved lige, fordi der måtte fotograferes på fødestuen, så jeg har flere billeder af hendes første minutter. Da vi senere flyttede til Silkeborg og min yngste datter blev født næsten fem år senere, var man ikke så moderne på Silkeborg Sygehus. Faderen kunne tolereres på fødestuen men uden kamera. :-)

Er jeg mon i Grækenland med den blå, blå himmel og det hvide klostertårn?

Nej, det er såmænd min udsigt fra den vaskehal, hvor jeg fik vasket min bil i formiddags. På hjørnet af Lyngbygade og Frederiksberggade.

Så jeg stod der og nød det, mens jeg mindedes mange ferier på de græske øer.

Jeg skal køre til Tønder om lidt til det halvårlige venne-træf.

Dejligt med en ren bil og fint vejr.

En af dagene var jeg ude på Sejs hede ved solnedgangstid. Der er så smukt med lyngen der blomstrer.

Det har været lutter dejlige dage den seneste uge.

Allerede fredag ... nej, det er allerede blevet lørdag.

 Sensommeren sætter sit præg på min lille have i de her dage. Benvedbusken er begyndt at farve bladene røde og Rød Aroma modnes.

Der har været dage, hvor solskin og regn har vekslet.

I lørdags var vejret heldigvis med de to sangere/musikere, der gav koncert i parken ved Silkeborg Bad. 

Jeg havde vagt, så jeg fik kun et glimt, da jeg gik fra Skovvilla til Hovedbygningen. Men det lød godt, og publikum blev aktiveret, så det også var sjovt.

Der har været forskellige arrangementer i Parken og de fortsætter lidt endnu, fx Lyttelounge, Yoga i parken, Omvisning og koncerter.

I onsdags mødtes jeg med Trine og Gudde derude. Vi spiste frokost, snakkede og kiggede.

Da vi kom fra bagsiden af parkeringspladsen, stod Vann Mann i det smukkeste lys.

En sjov mand, der midlertidigt er udstillet, er Homo Tubus. 

Torben Klostergaard har lavet ham af mange slags rør og metaldele. Nå man kommer tæt på begynder telefonen at ringe eller klikke med sms-lyd. Jeg har ikke oplevet, han spørger, om vi skal tage en selfie. Det kan vist godt ske.

For et par dage siden, fik jeg tyndet ud i blommerne. Der er alt for mange, og det skulle have været gjort for længe siden. Jeg håber, de resterende kan nå at vokse og få god smag. De smager ikke af noget, hvis de er for små. Træet har mange visne kviste og smågrene, så om blommerne overhovedet kan vokse er måske tvivlsomt.

 

Mirabellerne fra sidste fredag blev for nogle dage siden forvandlet til syltetøj. Jeg opgav at udstene dem. De blev kogt med syltesukker, som kun skal koge i 10 min. Men stenene havde ikke rigtig løsnet sig, så jeg kunne ikke bare fiske dem op med en gaffel, som jeg havde forestillet mig. Nu er der mirabellesyltetøj, eller måske hedder det marmelade? Med sten og stjerneanis. Det smager rigtig godt. Og bare man ved det, kan man sagtens lade være med at tygge på en sten.

Endelig blå himmel. Og en stund i tandlægestolen.

Det var vist forårets mest intense blå himmel i dag. Jeg nød at se, hvor smukt den blå og grønne farve passede sammen.

Jeg stod udenfor indgangen til Silkeborg Bad, da der blev åbnet i dag. Derfra havde jeg udsigten. Der var åbning af nye udstillinger, men på grund af coronarestriktioner kunne der ikke afholdes fernisering, som plejer at tiltrække flere hundrede mennesker. Sådan var det ikke i dag, men der var alligevel en pæn tilstrømning. Vi havde arrangeret tre 'stationer' for at undgå at folk kom til at stå for tæt i kø i indgangen. Jeg stod udenfor og opfordrede folk til at have coronapasset  klar, indefor døren stod den næste og tjekkede passene og endelig var der salg af billetter i receptionen. Det fungerede godt. 

I går tilbragte jeg halvanden time i tandlægestolen. Det handlede  om forberedelserne til at sætte krone på en tand. Jeg havde glemt, hvor anstrengende det er at gabe så længe. Dog med små pauser indlagt. Det er 16 år siden, jeg sidst fik en krone, så selvfølgelig havde jeg glemt, hvordan det er. Men der er også sket nye ting. Nu blev min kæbe og mit bid skannet og billederne sendt til tandteknikeren, der kan udskrive en 3D model af kronen. Så ingen afstøbning. Jeg skulle bare møde op til bestemmelse af farven, der efterhånden ikke er så hvid mere :-( Og på fredag kan jeg få den midlertidige plastiktand udskiftet med kronen. Det bliver godt.

 

Med visir og mundbind.

 På min vagt på Silkeborg Bad i går fandt jeg for alvor ud af, hvad det betyder at gå med mundbind og visir i flere timer. Jeg skiftede imellem de to værnemidler. Indtil i går havde jeg kun brugt bundbind, når jeg var i butikker, og der opholder jeg mig ikke i timevis, så det har ikke været noget problem. Meeeen, hvor er det anstrengende. Det mest overraskende var at visiret, som er lavet af et let materiale, ret hurtigt kom til at føles som et trykkende bånd omkring hovedet. Det skyldes selvfølgelig, at jeg ikke er vant til det. Jeg ved, at mennesket har stor tilpasningsevne. Men alligevel. Jeg har DYB respekt for de personer og faggrupper, der skal bære værnemidler i hele deres arbejdstid. Der burde være et løntillæg til dem. 

På Badet er der i øjeblikket en udstilling af vævede værker. De fleste billedtæpper er meget store. De er flotte. På afstand kan det ligne et maleri. Hvert 3. år vises ARTAPESTRY, der i år består af 43 vævninger af høj kvalitet udført af 40 europæiske vævere og to gæstevævere fra USA. Udstillingen har hængt der under nedlukningen, og først fra 6. maj blev der adgang for publikum. Desværre skal der gøres klar til en ny udstilling sidst i maj, så væverierne kan ikke få forlænget deres plads på væggene.

Da jeg fik fri, gik jeg en lille tur i skoven og ned til Arnakkekilden. Skoven virker så sart og lysegrøn. Jeg hørte latter og glade stemmer, men kunne ikke se nogen på stien. Da jeg løftede blikket, fik jeg øje på nogle unge mennesker, der sad på kanten af en bunker. (øverst til venstre) Der er mange bunkere i skoven som en rest og et minde fra dengang Silkeborg Bad var tyskernes hovedkvarter fra 1943-45. 

Arnakkekilden.

Vandet har både sommer og vinter en temperatur på 7 grader.

Mere testning og mere genåbning.

 

Billedet af det store bøgetræ i Lunden er fra i går. Det eneste, der var helt sprunget ud. Lunden er et grønt rekreativt parkområde, men der er også et forsamlingshus (for nu at bruge et gammelt udtryk) Det fungerer som testcenter for tiden. Jeg har haft vagt på Silkeborg Bad i dag og havde brug en en negativ test. Jeg stiller mig i kø med en lille uro i maven. Jeg er ikke syg, har ingen symptomer, men jeg har hørt om falsk positive test. Det ville bare gribe ind i mine egne planer og andres, for så er man nødt til at isolere sig, indtil svaret på pcr-testen kommer. Den var selvfølgelig og heldigvis negativ. Jeg kigger på de unge podere, der ser ud, som om de kommer lige fra niende klasse. De gør det godt, de skal være over 18, og snart kommer der hjemmetests. Så mere indviklet er det ikke at pode. Jeg var i kø en halv time. Første gang så lang tid. Men med den udvidede åbning kræves der test for at få adgang til forskellige steder. Jeg lagde mærke til, at der ingen gamle var i køen. Da jeg sagde det til min poder, mente han, det er fordi de (vi) er vaccinerede og har coronapas. Om en uge får jeg mit, og alting behøver ikke at blive planlagt i forhold til test.

Der er ro i og omkring skadereden nu efter flere dage med stor travlhed.

Jeg gætter på, fru Skade har lagt æg og ligger og ruger.

Der må være en hr. Skade, der bringer mad? Eller kan en rugende fugle mon forlade reden? Eftersom det kun er om morgenen, jeg sidder der ved køkkenvinduet, så kan den store servering sagtens finde sted, uden jeg ser det.

Johanne overnattede her i lørdags.

Det nød bamsedyrene godt af. De fik serveret frugt og årets første rabarbersaft.

På vejen, der går forbi Silkeborg Bad, har en kunstner skabt nogle blomster, der står i vejsiden og pynter.

Nok er den da flot.

Men jeg synes den ægte, fra min have , er lige så flot. Hvis ikke flottere.

Ny grænseflade i Blogger lige om lidt ...

"Den nye grænseflade i Blogger bliver standard for alle brugere i juli"
Det er den oplysning, der har stået den sidste månedstid, når jeg begyndte på et nyt indlæg. Vi bliver også opfordret til at gøre os bekendt med den, og det var faktisk også min mening, men jeg har bare ikke fået sat mig rigtigt ind i det. Jeg har dog skrevet et indlæg i det nye format. Men jeg er spændt på, hvordan det bliver, når der ikke er andre valgmuligheder.
Hvad er det egentlig for et ord - grænseflade?

Jeg er hjemme igen efter 14 dage i Vorupør. Min familie er der stadig denne uge med, og de fortæller, at det har stormet endnu mere ... Men i morgen og fredag bliver det vist sommervejr, så de får mulighed for at iføre sig badedragten, inden de skal hjem.
Først nu er den sommerforkølelse, jeg fik fat i, ved at fortage sig.

Jeg havde vagt på Silkeborg Bad i går. Det er indevejr/udstillingsvejr og kombineret med halv pris på billetterne, betyder det en del gæster. Mit billede er fra den del af ud stillingen, der hedder Naturlig Rebel. Hvorfor den hedder Fred- og frihedsmaskine, ved jeg ikke.
Jeg har været til træning to gange i denne her uge, men savner min favorittræner, der har ferie. Jeg har også fået luget lidt i haven.

Jeg glæder mig især over Blå Stormhat, der trives så fint og er næsten ligeså høj som mig.
For to år siden, da der var tørke, visnede den helt væk, og jeg troede, den var død.
Det er den heldigvis ikke.

Nu er jeg spændt på, hvordan Blogger ser ud i morgen?

Yderligere genåbninger.

For et par dage siden var det så varmt, at jeg måtte gøre mig det hyggeligt på det mest skyggefulde sted i haven.  Sammen med en skøn buket vild gulerod, der blomstrer så villigt i grøftekanterne lige for tiden.
I dag regner det stille. Lige den slags regn, afgrøderne på marker og i haver har godt af.

I går havde jeg vagt på Silkeborg Bad. Det er kun få dage siden Kunstcentret åbnede efter coronanedlukning. Der var taget alle forholdsregler og afstand, sprit og håndvask osv.

Denne her figur hedder Lille herrow. Jeg undrer mig over, hvad og hvem herrow er? Kan ikke finde ordet nogen steder?  Kunstcentrets hjemmeside er her med info om aktuelle udstillinger.

Og i dag til noget helt andet: Jeg har været hos Mattias. 

I morges kom der et fire-årigt gammelt minde op på facebook, hvor han sidder og spiser pandekager hjemme hos mig. Vi genskabte situationen i eftermiddags. Pandekager og varm kakao lavet fra bunden. "Hvorfor bruger vi ikke noget fra karton?" spurgte det kære barn. Nu er han snart ni år, så vi kan godt læse indholdsdeklarationen og se, at kakaomælk fra karton indeholder flere ting end de tre ting, vi brugte: Kakaopulver, sukker og mælk. De øvrige tilsætningsstoffer har vi ikke brug for, så når vi har tid, som i dag, så er det godt og hyggeligt selv at lave kakaomælk.

Da jeg kørte hjem her til aften regnede det kraftigt, så det er vist slut med at sidde på terrassen de nærmeste dage.

En januarweekend, der var som en forårsdag.

I min tid som frivillig vagt på Silkeborg Bad har der vist aldrig været så stor tilstrømning til en fernisering som i går. Det var kunstnersammenslutningen Silkaden, der fejrede 30 års jubilæum med udstillingen SPROG - LANGUAGE.

Det var Knud Romer, der på vanlig polemisk og underholdende  vis åbnede udstillingen.
Om det skyldes Knud Romer eller den kendsgerning, at Silkaden består af 15 medlemmer, at der mødte så mange mennesker op, det er ikke til at vide. Men det viste sig, der havde været 500 mennesker i løbet af eftermiddagen.
Min vagt bestod i at rundere i huset. Jeg havde overvejet at melde mig til vinskænkning. Det var jeg glad for, jeg ikke gjorde. Der var virkelig (for meget) pres på de to, der stod ved vinbordet.
Jeg har passet Johanne og Christian nogle timer i dag. Når vi er udendørs, er det meget forskelligt, hvad en femårig pige og en otteårig dreng vil. Jeg havde derfor allieret mig med deres morfar, så vi kunne være udendørs i det dejlige vejr og den ene kunne spille fodbold og den anden være på legepladsen ved siden af.
Det har været som en forårsdag med solskin og blomstrende erantis og vintergækker.

Juledagene forsvandt så hurtige ind i mindebogen.

Billedet er fra d. 24., og juletræet er for længst ude af huset hos min datter. Jeg synes, det var hyggeligt, der var et minde fra San Gimigiano i form af en julekugle (yndlingsbyen i Toscana)

Jeg var hos Mattias og hans familie juleaften/juledag. De øvrige dage er gået med med at lave mad og have gæster her hos mig. Det er rigtig hyggeligt at forberede mad og tænke på dem, der kommer og spiser. Men jeg tror nu snart, jeg må benytte mig af nogle take-away muligheder, for jeg bliver meget træt efterfølgende. Jeg har svært ved at give slip på mor-laver-mad-rollen. Men som sagt: Alting har en tid. Det er lettere sagt end gjort, må jeg bare sige.

I morgen er det nytårsaften, men mange har allerede taget hul på fyrværkeriet. Jeg håber, der bliver politisk enighed om at begrænse skyderiet. Jeg tænker mest på dyrene, når jeg skriver det.

Mattias var hos mig 4. juledag. Der var sket et uventet dødsfald i forældrenes omgangskreds, og de var på Fyn til begravelse.

Vi hyggede os meget med et besøg på Silkeborg Bad og leg i parken og skoven der omkring.

Der havde været et par graders frost om natten, og det betød at der var nisseskæg på nogle af de gamle grene, der lå i skovbunden. Der var nok til at lave en snebold :-)









Jeg bliver altid så begejstret, når jeg ser det. Det er så fint og flygtigt, og det forsvinder mellem fingrene på en. Det kaldes også hår-is.
På billedet herunder ligner det helt et par totter hår, der lige er klippet af

Med lysguirlander gør det ikke noget, det er mørkt.

På Silkeborg Bad er der for tiden en dejlig udstilling for børn og barnlige sjæle.
Den tjekkiske filmskaber og dukkemager Matje Forman har sammen med kolleger skabt IMAGINARIUM. Et rum til leg og fantasi. Jeg er så betaget af håndværket. Træskærerarbejdet.

Det er umuligt gennem mine billeder at skabe et indtryk af det. Hvis mit link virker, er der flere billeder og tekst der.


Almindeligvis må man ikke røre ved udstillede genstande, men her handler det om at røre, at lytte, at se og prøve, hvordan de eventyrlige figurer virker.
En sanseudstilling.

Det har været badedag i dag. Else er nemlig i København, i ugen der kommer. Så for ikke at få al for lang en pause i vores badning, mødtes vi i formiddags.
Det var en grå dag med øs-pjaskende regn. Men ingen blæst og det er det bedste.
Det var faktisk rigtig fint vejr.
Mildt og regnfuldt.

Der går en enlig person på billedet, men det er meget misvisende i forhold til den aktivitet, der var.

Der var rigtig mange mountainbikere, der var mange løbere og badende. Og en enkelt der gik tur med sin paraply.

Woodys transportable kaffebar var med til at øge hyggen.

Så november, kom bare an.

Jeg har hængt en lysguirlande op i køkkenvinduet og det ene vindue i stuen. I løbet af et par dage kommer der flere op.
Så gør det ikke så meget, det er mørkt.