Fredags Snapshots.

 Der er så mange ting at glædes over udenfor i de her skønne solskinsdage, vi har haft i den seneste tid.

Den røde farve i benved busken bliver mere og mere tydelig for hver dag, der går.

"Æbler lyser rødt på træernes grene,

høsten går ind."

Det er sådan en skøn sang af Kirsten D. Jørgensen. Nr.353 i Højskolesangbogen og let at finde på YouTube. 

Jeg købte for nogen tid siden i Jysk et rullebord til køkkenet. Det var var i en flad pakke, selvfølgelig sådan en saml selv. Christian, der har samlet adskillige store bygninger og maskiner i lego var klar til at samle. 

Det viste sig, der manglede en skrue. Det var ikke noget problem og i løbet af et par dage blev der sendt  nye skruer. 

Det kræver stor koncentration og sommetider ekstra hænder til at holde og bøger stablet op, for på et tidspunkt var der brug for fem hænder. Men underhylden og bordpladen kom på plads, og det fungerer fint.

I onsdags, da jeg havde vagt på Silkeborg Bad, var der en gruppe på 8 glade, nydelige mænd i meget moden alder, der var på besøg i udstillingen. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke, at det vist var herreklubben, der var på tur. "Ja, vi blev studenter sammen i 1965, og vi har gennem årene taget rundt på jubilæumsture." "Men hvor er damerne?" spurgte jeg. De forklarede så, at de havde gået på drengeskole. Danmarks sidste drengeskole. Og bag en høj mur ved siden af lå en pigeskole. Det er så sjovt og mærkværdigt for mig. Den slags kønsopdelte skoler fandtes ikke på landet. Hvad mon ideen var med at dele børnene op? Alle kunne jo gå i skole.

Den trojanske And er blevet anbragt i Ørnsø lige ud for Badet i forbindelse med en ny udstilling, der er ved at blive sat op. Nu er det spændende, om der er fjendtligtsindede ænder inde i den :-)

Pia var med ude at spise frokost i cafeen i går. Det er en velbesøgt cafe, hvor der er mulighed for at sidde både inde og ude på terrassen. Jeg mødte en tidligere kollega, eller næsten kollega. Hun har været talepædagog, og vi har tit haft fælles patienter. Typisk folk med hjerneblødning, der ikke bare blev halvsidig lammede, men også mistede sproget. Det er så hyggeligt at møde et menneske fra gamle dage. Hun sluttede i 2005 og jeg i 2006. Vi har ikke set hinanden siden, men vi er åbenbart stadig genkendelige :-)

Christian og jeg har været på vores årlige hilse-på-skrubtudser-tur. Han er så glad for de små kræ.

De er også søde. De var med hjemme på en kort 'ferie', så resten af familien kunne se dem. 

Jeg har læst, at skrubtudser søger tilbage til det sted, hvor de selv var haletudser, når de er kønsmodne og det bliver forår. Derfor kan vi ikke sætte dem ud hjemme i skoven lige ved siden af. Skrubtudser kan vandre op til to km., men der er længere ud til skoven ved Silkeborg Bad. Og veje, der skal krydses. Så de måtte sættes ud igen, selvom han var ked af det. 

Det er vist ret omfattende at indrette et terrarium til et par skrubtudser.

Min ældste datter havde fødselsdag den sidste dag i august. Tænk. at det er 48 år siden, hun kom til verden. Det dejlige menneske. Det var sådan et vidunderligt vejr i de dage, da vi opholdt os på Rigshospitalet. Min hukommelse bliver holdt ved lige, fordi der måtte fotograferes på fødestuen, så jeg har flere billeder af hendes første minutter. Da vi senere flyttede til Silkeborg og min yngste datter blev født næsten fem år senere, var man ikke så moderne på Silkeborg Sygehus. Faderen kunne tolereres på fødestuen men uden kamera. :-)

Er jeg mon i Grækenland med den blå, blå himmel og det hvide klostertårn?

Nej, det er såmænd min udsigt fra den vaskehal, hvor jeg fik vasket min bil i formiddags. På hjørnet af Lyngbygade og Frederiksberggade.

Så jeg stod der og nød det, mens jeg mindedes mange ferier på de græske øer.

Jeg skal køre til Tønder om lidt til det halvårlige venne-træf.

Dejligt med en ren bil og fint vejr.

En af dagene var jeg ude på Sejs hede ved solnedgangstid. Der er så smukt med lyngen der blomstrer.

Det har været lutter dejlige dage den seneste uge.