Haven i dag.

 

Jeg elsker frugttræer!

De blomstrer så smukt om foråret og er så gavmilde i sensommeren.

Det er tre år siden, jeg plantede Rød Aroma, og i år har der været ca 26 store æbler på det. Nogle er faldet ned, og eftersom jeg ser til træet hver dag, så ligger nedfaldsæbler kun kort tid på jorden, så de bliver taget ind og spist. Jeg har opdaget, hvis et æble ligger en uges tid på køkkenbordet, så udvikler det mere sødme og aroma. Rød Aroma er et meget velsmagende æble.

I foråret lod jeg mig lokke af en annonce om ormefri æbler. Pakken består af  et viklerfældehus, tre stk limplader og tre stk feromonkapsler.

Jeg som ellers synes godt om insekter, kryb og kravl ...

Men jeg hængte sådan en lille fælde op i træet, hvorefter han-æblevikleren bliver lokket ind af feromonkapslen, der dufter af hun-æblevikler, og så bliver han fanget på limpladen. Samme system som vi havde hjemme i køkkenet i min barndom: En lang, gul limstrimmel hang ned fra lampen, og fluerne hang fast i den. Der var ualmindelig mange fluer på landet dengang i 1950erne, så limstrimlen og fluesmækkeren var uundværlige.

Jeg var ikke helt godt tilpas med mit arrangement,  da vi nok alle i 2021 er bekendt med, at vi skal passe på insekterne og give dem gode leveforhold.

Jeg har så også konstateret, at æbleviklerne har levet i bedste velgående, idet de allerfleste æbleblomster har haft besøg af en af slagsen, der har lagt æg til en ny generation.

Det har jeg rigtig godt af, kan jeg sagtens sige. Jeg kan bare skære det angrebne væk og resten af æblet fejler ikke noget. 

Det havde været noget helt andet, hvis jeg havde haft en æbleplantage og det var mit levebrød at dyrke frugt. Jeg følger med på Lone Landmands blog og ser, hvor meget spild der er. Respekt for de mennesker, der arbejder med at holde vores fødevarer giftfrie.

Mens min nabo var på familiebesøg tre uger i begyndelsen af august, passede jeg hendes terrasseplanter. Jeg skulle ikke gøre noget i haven. 

Alligevel gik jeg og kiggede lidt rundt og glædede mig over det, der groede. Især grønkålen, der var plantet mellem sommerblomster og stauder. Jeg var lidt foruroliget over de mange smukke kålsommerfugle, der sværmede rundt, og jeg holdt øje med, om jeg kunne se æg under bladene. Det kunne jeg ikke. 

Efterfølgende holdt jeg ikke øje med hendes have, indtil hun en dag fortalte, om de fine skulpturelle planter, der nu var der.

De ser da fine ud, som de står der i al deres nøgenhed. Men igen tænker jeg  på dem, der lever af at dyrke grønsager. De er meget afhængige af vejr og vind. Og der findes mange små, næsten usynlige fjender derude, imellem alt det smukke vi ser. 

Jeg er spændt på, om der er så meget liv i grønkålene i min nabos have, at de spirer igen her i efteråret?

Nu vil jeg gå ud og nyde at plukke de få æbler, der er tilbage på det lille træ.