torsdag, maj 30, 2019

i nærområdet.

Er det kun mig, der synes, tøjet på denne her tørresnor er smukt hængt op?
Det er udsigten fra mit køkkenvindue, som den så ud i går morges, da der stadigvæk var delvis skygge.
Min overbo, der er tøjets ejermand, morede sig meget over min bemærkning om, at det lignede et maleri med de lige linjer og forskellige farver :-)

I dag regner det, og udsigten er ikke så farverig, men den er dejlig grøn.
Bag det grønne skimtes Sportscentret, hvor jeg har været til fitness. Instruktøren holdt ikke fri, selvom det er Kr. Himmelfartsdag, så hun syntes, hun ligeså godt kunne have et hold.
Vi var kun 14. Det var dejligt i modsætning til fredage, hvor holdet er på 28.





I lørdags var vi på en familie-gåtur op på Himmelbjerget.
Fra Julsø og hele vejen op. Ikke fra parkeringspladsen ved siden af.
Det er en stejl stigning, men en flot tur. Johanne er blevet så stor, at hun sætter pris på fine udsigter.

mandag, maj 27, 2019

Det er slet ikke så svært #2

Jamen, der kommer jo en lille palme op af jorden i min have :-)

Der er kastanjen, der vokser og trives.
Den tog ikke skade af, at vi i ren og skær utålmodighed gravede ned til den for et par uger siden, for at se om der skete noget.









Den overlevede at komme op i dagens lys.












Det var her, det begyndte.
Christian plantede en kastanje i begyndelsen af november sidste år.

Dengang troede jeg, det var meget usædvanligt, at en kastanje spirede og blev til et træ.
Men det er det slet ikke.

I sidste uge var jeg på besøg i en have, hvor et kæmpestort kastanjetræ på 40 år gemte på historien om, hvordan husets datter dengang havde lagt en kastanje i jorden.
Samme datter har en søn på otte år, og han er tit på besøg hos sin mormor. For tre år siden plantede han en kastanje, og nu står der et fint lille træ på ca en meter.
Jeg synes, det er sjovt at se, hvordan det lille træ vokser. Hver gang Chr. er her, er vi lige henne og kigge på det.




onsdag, maj 22, 2019

Majudsigt.

Jeg har årets bedste udsigt i de her dage, mens min genbos store, flotte guldregn blomstrer i baggrunden med min syren i forgrunden.
Billedet er taget for et par dage siden. Syren-tiden er desværre på retur. Der er sådan en vidunderlig duft omkring  den, i den korte tid det varer.


lørdag, maj 18, 2019

Jubiii - regnvejr. Og tørvejr i Tivoli Friheden.

Mit nye æbletræ, der blev plantet sidste efterår, står nu med blomster på alle grene.
Jeg nyder synet af det, som det står der med syrenbusk-baggrund.
Jeg vågnede i går morges til regnvejr. Det var en liflig lyd, for der var knastørt i haven. Der faldt otte mm. regn, som bare var nok til at skylle støvet væk. Jeg tror, der skal meget mere til for at nå ned til rødderne.
Men regnen havde tydeligvis gjort godt på den vingede benved, der blev plantet i maj sidste år. Jeg havde vandet den for nogle dage siden, da jeg opdagede, bladene var lidt slappe. Efter regnen stod den frisk og spændstig. Og fuglene synger med fornyet kraft efter et brusebad.


I dag har jeg været med i Tivoli Friheden i Aarhus. Det havde tydeligvis regnet mere og i længere tid end hjemme. Der var vand på bænke og på træernes blade men tørvejr, og hen på eftermiddagen brød solen igennem.



Hvor Tivoli i København ligger i en velplejet have, så ligger Friheden i en skov med store gamle træer. Der er også enkelte blomsterbede og krukker, men mest af alt er der oplevelsen af at gå i en skov. Altså bortset fra, at de meget sindsoprivende høje rutschebaner og den slags selvfølgelig fylder meget.
Der er også store, spændende legepladser med mulighed for at klatre og udfordre balancen.
Med en alderspredning fra 4 år til 12, var det ikke muligt at følges alle. Jeg var på Johannes hold det meste af tiden og prøvede de små karuseller. Det var udfordring nok for mit ligevægtscenter :-) Der var nærmest ingen kø de forskellige steder. Det var virkelig dejligt.
Familien har årskort med armbånd til alle forlystelser for børn. Hjemmefra er det aftalt, at vi ingenting køber. Vi har madpakke, vand i drikkedunk og to chokoladekiks til hver. Vi voksne havde selv sørget for kaffe og te i termokander. Det fungerer så fint. Kun et par forespørgsler, der ikke gik over i at plage og plage. Der er mange hyggelige steder, man kan spise sin medbragte mad. Der er grillsteder til kød og pølser.
Vi sluttede eftermiddagen af i selskab med Pjerrot.
Han er festlig for både børn og voksne.

En dejlig eftermiddag.










Update søndag.
I går sagde jeg noget om, at det er tydeligt, børnene er blevet større og mere modne end sidste år. Der var mere ro over dem i Tivoli.

I dag kan jeg se, det er to år siden, jeg var med sidst.
Billedet er fra juli 2017.
Så meget for den bedrageriske hukommelse.
Ikke at det er vigtigt, om der er gået et år eller to. Jeg synes bare, det er sjovt at se forskelle.

onsdag, maj 15, 2019

Otto Mønsteds kogebog.

Denne her kogebog får mig til at tænke på min mor.
Den lå altid i en skuffe i spisebordet i køkkenet.
Da min mor skulle på plejehjem efter 54 år på det lille husmandssted, var det min bror, der boede tættest på, der grovsorterede og brændte mange ting. Vi fik aldrig snakket om, hvad der skulle brændes, og han døde kort tid efter i en trafikulykke. Men jeg kunne aldrig efterfølgende finde lige netop den bog, som jeg gerne ville have bevaret.
Den kan sikkert købes brugt, men det er min mors opskrifter, som hun skrev til, jeg er interesseret i. Hun var rigtig god til at lave mad.
Hun fik ingen uddannelse, men hun fortalte engang, at hun anså de steder, hun var i huset, som lærepladser. Når hun havde lært det, hun kunne et sted, så fandt hun et nyt.
Hun har nok været omkring 20 år (født i 1918), da hun kom til Frydenstrand Badesanatorium, der lå tæt ved Frederikshavn. Her arbejdede hun i køkkenet. Overlæge Ottosen, der var en igangsætter og ildsjæl, havde mange år tidligere grundlagt Skodsborg Badesanatorium.
Han og hans kone spurgte min mor, om hun ville rejse med dem til Skodsborg og passe hus for dem. Overlægen var en gammel mand på det tidspunkt. Han døde i 1942. Min mor har fortalt, at det var en dejlig tid i en stor villa på Strandvejen. Hun blev meget værdsat. Og arbejdet var let med rengøring og madlavning til de to samt traveture med deres store hund. Jeg fik aldrig spurgt ind til hendes ungdomstid. Hvor længe var du der? Og hvordan osv. Det er først nu, da jeg selv er gammel, jeg synes, det er interessant at vide noget mere.
Jeg stod og bladrede i bogen, som står i en udstilling på Silkeborg Bad. Bl.a. var der en anvisning og opskrift på, hvordan man lavede fars. Det kunne være en grov eller fin fars. For at farsen skulle blive fin, skulle den køres gennem kødhakkeren ti gange! Den grove fars kunne nøjes med tre gange.
I wikipedia kan jeg læse, at Otto Mønsted, margarinefabrikant, havde stor interesse for næringsstofferne i fødevarer. Han oprettede et vitaminlaboratorium, som undersøgte vitaminindholdet i danske levnedsmidler, og han stod bag udgivelsen af kogebogen, der bærer hans navn. Formentlig en af de første danske kogebøger med ernæringstabeller. Den blev udgivet i 1939.





Min mor i midten. Jeg gætter på, det må være havet og ikke Øresund i baggrunden, så det må være fra dengang, hun var i Frederikshavn i slutningen 1930erne eller begyndelsen af 40erne.
Nogle af de sommerkjoler, jeg så i butikkerne i går, har noget tilfælles med dengang :-)

Nå, jeg sidder og laver overspringshandlinger her ved computeren. Jeg er faktisk i gang med at gøre rent, og jeg har planer om at få gjort lidt havearbejde også.


mandag, maj 13, 2019

Weekend-oplevelser.

Lørdag formiddag var Mattias hos mig. Jeg havde planer om, vi skulle ned på museet og se, hvad de havde om vikingetiden, som for ikke længe siden var et tema i undervisningen på skolen.
På vejen kom vi forbi det her sjove bænkearrangement ved havnen. Det indbyder til løb og spring, og eftersom det var for koldt at sidde på bænk, så var der fri bane til at give den gas.

Museet er kendt for Tollundmanden. Det 2000 år gamle mosefund. Men der er ikke meget om vikingetiden. Det er der så om middelalderen. Og det, syntes Mattias, var spændende. Jeg synes, det var dejligt at følges med ham, så det må vi gøre igen. Da vi gik, hviskede receptionsdamen til mig, at hun blev glad, når et barn i den alder var så interesseret.




Jeg har også været nordpå i weekenden. Det blæste så meget, at det ikke var en fornøjelse at gå ved havet, fordi sandet blæste op.
Og når man ikke kan få fiskestangen i havet, hvor skal man så gå hen?
Her er vi på vej hen til min barndoms badesø. Ingen bader der mere, og bevoksningen gør, at man ikke kan gå langs vandet. Måske er der heller ingen fisk? Men der var haletudser.
Det enligt stående træ bærer tydeligt præg af vestenvinden. Gad vide, hvor gammelt det er?
På kirkegårdsdiget ved Vang kirke var der læ, og her voksede der flotte valmuer.

Min bror er begravet på kirkegården her.

Når jeg er der, kigger jeg altid ind i kirkens våbenhus, hvor Danmarks mindste runesten står. Den er 63 cm. høj.

HER er wikipedia-fortællingen om den gamle stens omtumlede 'liv', indtil den landede i Vang kirke.

torsdag, maj 09, 2019

Det er slet ikke så svært ...

Det er slet ikke så svært eller usædvanligt, som jeg troede, at få en kastanje til at spire og gro. Min kusines mand fortalte, at de har to kastanjetræer i haven, som udviklede sig ved, at han lagde kastanjer i jorden.
Da jeg hentede Chr i mandags snakkede vi om. at vi skulle kigge under de store kastanjetræer for at se, om der voksede små træer.

Og det gjorde der virkelig. Der var flere små træer. Kastanjen lå i jordoverfladen. Vi tog et par stykker med hjem, og de er plantet i potter nu, så må vi se, hvad der sker.
Den, vi lagde i jorden i efteråret, har uden tvivl ligget for dybt.
Efter vi havde kigget på den for nogle dage siden, lagde vi den ned  igen, men jeg har mine tvivl om, at de hvide spirer kommer op.
Da vi kom hjem til mig, lå der sådan en lille død unge lige nedenfor trappen. Lang hale og lange bagben. Var det en mus? Vores afdelings formand kom forbi lige i det samme, og han var ikke i tvivl. Det var en rotte. Fordelen ved at bo til leje i sådan en situation, er, at nogen tager sig af det med skadedyrsbekæmpelse. Chr, syntes, det var spændende at samle det lille kræ op med hånden inde i plastikposen.

onsdag, maj 08, 2019

Forårstegn - trods kulde.

Inspireret af billeder i et boligblad fandt jeg syltetøjsglas frem i stedet for vaser til tulipanerne.
Jeg elsker at tage tulipaner ind fra haven. De holder sig godt, og jeg synes, genbrugsglas gør sig godt som vaser.

Jeg havde besøg af min bror og svigerinde og kusinefamilien, der bor i Vendsyssel i går. Vi spiste middagsmad i stedet for frokost (som vi alle er vokset op med) Jeg havde puttet en masse persille i en stor kylling og stegt den i stegegryden. Det giver grundlag for en lækker sovs, som min kusine stod for, og min bror skar kyllingen ud. For mig er det rigtig forårsmad med agurkesalat til.
Foråret blev også understreget med de første rabarber, der var blevet forvandlet til en kompot, som blev spist med sukker/smørristet rasp og flødeskum.
Det var en dejlig eftermiddag. Vi fik hygget, snakket og gået tur. Mellem bygerne. Det var faktisk så koldt, at vi havde huer på og savnede vanterne.
Nu er der sommeråbningstid på Silkeborg Bad igen, og jeg har haft min første vagt i dag. Det har været rigtig hyggeligt.
I parken er konservatoren i gang med at reparere Århuspigen. Hun står ude hele året, men er pakket godt og grundigt ind i vinterhalvåret. Alligevel er der i årenes løb kommet nogle skader, der nu bliver taget hånd om.
Egentlig hedder figuren Vågnende Kvinde og er skabt af Kai Nielsen. Den blev placeret foran Aarhus stadion i 1921. Der er siden lavet flere afstøbninger af den, og det er en af dem, der står i skulpturparken.

lørdag, maj 04, 2019

Efter nattefrost.

Jeg skyndte mig ud i morges for at se, hvordan mit lille æbletræ havde det. Indpakningen var lidt tynd, så jeg ved ikke om, det overhovedet har haft nogen virkning?
Blommetræet er afblomstret for flere dage siden, så jeg forestiller mig, det ikke er så udsat.
Men det vil vise sig i løbet af sommeren.

Og hvad med bierne? De er jo en forudsætning for, at der kommer frugt.
Hvis nu kulden holder bierne inde i staderne?
Ja, sådan kan jeg gøre mig mange tanker om planternes og træernes trivsel på mit lille frimærke.
.
Men det er ingenting i forhold til landmænd og frugtavleres vilkår. De har meget på spil. Jeg håber, det går godt.








Da jeg så, hvor omhyggeligt træer og buske var pakket ind lidt længere henne af vejen, blev jeg noget betænkelig ved mit eget projekt.
???








Rabarberne står helt upåvirket af nattens kulde. Det samme gør tulipaner og andre planter i min have.

Jeg har høstet de første rabarber i år og lavet kompot.
På tirsdag får jeg kusinebesøg, og jeg har tænkt, vi skal have noget med rabarber til dessert.








fredag, maj 03, 2019

Ingen grund til uro.

Endelig oprandt dagen for den øjenlægekonsultation, jeg har ventet på, siden optikeren henviste mig sidst i november. Det er lang tid at vente, når ingen kunne forklare mig, hvad det betyder, at RetinaLyse viser uregelmæssig papilkant ou. Optikeren vidste ikke noget. Min egen læge kunne/ville ikke gå ind i det, og jeg var bekymret over det.
Men det faktum, at jeg blev vurderet til venteliste, siger, at det ikke er noget akut. Så det slog jeg mig til ro med til sidst.
Det var en god oplevelse hos øjenlægen. Både han selv og personalet var meget rolige og tillidsvækkende. Jeg fik forklaret, at apparaturet hos øjenlægen er mere præcist. Og for egen regning vil jeg tilføje, at øjenlægen selvfølgelig også har kompetancen til at vurdere billeder og undersøgelser. Det var synsnerven, der var fokus på, og alt var ok. Og jeg var lettet.

Vejret har været meget skiftende i dag. Billedet er fra i morges, da solen skinnede. Nederst til højre er en gren af det nye æbletræ med blomsterknopper, der er lige ved at springe ud.
På vej for at hente min datter i Karup kl 18.40 oplevede jeg voldsom blæst, sne og slud. Efter kort tid skiftede det til solskin og efter en tid til regn. Meget mærkeligt i begyndelsen af maj måned.
Her i aften er der faldet store snefnug, som smelter kort tid efter de rammer jorden.
Jeg har været ude at lægge en plastiksæk over æbletræet. Jeg er bange for, det tager skade af det voldsomme vejr. Sækken dækker ikke alle grene, så det virker nok ikke.
Men man kan da håbe ...

torsdag, maj 02, 2019

Tidligt ude.

I morges var jeg tidligt ude, idet jeg dyttede udenfor min datters hus kl. ti min. over syv. Det var tid for den halvårlige tur til Karup eller Midtjyllands Lufthavn, så hun kunne komme på to-dages kursus i København.
Det er dejligt at komme ud, når dagen er så relativ ny. Men ikke dejligt nok til at jeg står så tidligt op hver dag :-) I morgen gør jeg det dog igen, så jeg kan hjælpe Johanne med at blive klar til børnehaven, mens farmand sørger for, drengene kommer i skole.
Rapsmarkerne er på det højeste lige nu.
Billedet er taget, da der lige brød et solstrejf igennem på en ellers overskyet himmel.

På marken på den anden side af vejen gik to får med små lam. De var yders skeptiske overfor mig.
Der blæste en bidende kold vind i dag, så moderfårets store uldfrakke har nok været god. Alligevel håber jeg, at den snart bliver befriet for den. De to små er uimodståelige med de hvide kalotter.
Jeg havde en badeaftale med Else senere på formiddagen. Der var blæst og bølger på søen. Hvis det ikke var for de nyudsprungne træer, kunne det godt have været efterår. Det var lige før, vi ikke havde lyst til at gå i vandet, så kold var vinden.
Men det føltes ikke så koldt at komme under, som vi frygtede.