torsdag, maj 30, 2019

i nærområdet.

Er det kun mig, der synes, tøjet på denne her tørresnor er smukt hængt op?
Det er udsigten fra mit køkkenvindue, som den så ud i går morges, da der stadigvæk var delvis skygge.
Min overbo, der er tøjets ejermand, morede sig meget over min bemærkning om, at det lignede et maleri med de lige linjer og forskellige farver :-)

I dag regner det, og udsigten er ikke så farverig, men den er dejlig grøn.
Bag det grønne skimtes Sportscentret, hvor jeg har været til fitness. Instruktøren holdt ikke fri, selvom det er Kr. Himmelfartsdag, så hun syntes, hun ligeså godt kunne have et hold.
Vi var kun 14. Det var dejligt i modsætning til fredage, hvor holdet er på 28.





I lørdags var vi på en familie-gåtur op på Himmelbjerget.
Fra Julsø og hele vejen op. Ikke fra parkeringspladsen ved siden af.
Det er en stejl stigning, men en flot tur. Johanne er blevet så stor, at hun sætter pris på fine udsigter.

5 kommentarer:

  1. Nej, det er ikke kun dig, der synes, at tøjet ser fint ud på snoren :-)
    Det er så dejligt at følge med i børns (og børnebørns, selvfølgelig) udvikling.
    Det går bare så stærkt!

    SvarSlet
  2. Ellen, haha :-)
    Ja, det går så stærkt, så stærkt.

    SvarSlet
  3. Jeg sætter også pris på smukt ophængt vasketøj.
    Er lige kommet hjem fra kortur til Hamborg, og vi sang på vejen til friluftsgudstjeneste i Åbenrå Kristi Himmelfartsdag i øsende regnvejr. Men menigheden tog vejret i stiv arm, heldigvis.

    SvarSlet
  4. Eva, det lyder godt med kortur til Hamborg. Dejligt, I kunne synge i Åbenrå på vejen, men knap så sjovt med regnvejr. Det er måske den oplevelse, I vil snakke om bagefter, fordi I blev så våde :-)

    SvarSlet
  5. Jeg måtte smile i mit indre sind om det med tørresnoren. Er blevet drillet med min præcision når vasketøjet hænges på snor, strømperne er parret 2 og 2 og et farvemønster som din overbo.
    Det er så smukt i din "baghave" Julsø/Himmelbjerget/Gudenåen.

    SvarSlet