torsdag, november 28, 2013

Det var alligevel ikke så slemt ...

Jeg bryder mig slet, slet ikke om Ikea.
Det skulle jeg have tænkt på, inden jeg købte de to store plakater med dyr og Noas ark, men jeg blev så begejstret for Esben Hanefelt Kristensens billeder, der er udstillet i Galerie Moderne.
Men har man købt plakater, må man også have fat i rammer, og her kommer Ikea ind.

Jeg forbinder Ikea med et sted, der er fyldt med mennesker og lange køer ved kasserne. Derfor havde jeg besluttet at være der ved åbningstid kl 10 i dag. Til min store glæde var der stille og roligt og ikke mange mennesker. Der var hyggeligt og fint. Jeg købte to længe ønskede klapstole til køkkenet og de to rammer størrelse 70x100. Da jeg var kommet igennem kassen, hvor der kun var én før mig, blev jeg mødt med en liflig duft af kanel. Måske er du så kendt der, at du ved, man kan købe drikkevarer og 3-4 slags brød/kager lige ved udgangen. Jeg blev overmandet af en stor trang til kanelsnegle og kaffe inden jeg kørte hjem. Lune kanelsnegle taget lige ud af ovnen. Det kan godt være, det er bake-off. Jeg var ligeglad. De var lækre og fulde af kanel.

Jeg skal vist snart i Ikea igen. Så hyggeligt som det var.

tirsdag, november 26, 2013

En butik der får smilet frem ...

Vores lokale glaspuster har altid et juletema.
Jeg kom forbi huset på vej hjem efter formiddagens julekoncert.
I år har glaspusteren tænkt langt væk fra jul og vinter. Der er palmer, liggestole og nisser i sand. Julen er flyttet til de varme lande.
Der er masser af smukke glasting i butikken.

Åh, hvor det driller mig. Jeg vil have højkantsbilledet op. Sommetider kan jeg flytte rundt på billederne, men ikke lige nu.
I denne her uge har onsdag været byttet ud med tirsdag til hente-Christian-dag.
Vi lagde fuglefrø på foderbrættet og kiggede på de små skilte i jorden ved de tulipanløg, vi puttede i jorden for et stykke tid siden. Det varer længe inden tulipanspirer kommer frem. Vi lagde også lysguirlander omkring det lille grantræ på terrassen og tændte lyset.
Jeg havde lavet dej og fundet æbleskivepanden frem om morgenen, hvis vi fik tid til æbleskiver, men det var ikke et hit hos Christian. Jo, han ville gerne hælde dejen fra kanden over i de små huller i panden. Jeg guider hans hånd, og så går det fint, men da vi skulle til at dreje æbleskiverne, ville han ikke mere. Det er også krævende for finmotorikken, så det blev kun den ene pandefuld. Han spiste et par stykker - mest fordi der var flormelis at dyppe i.
Han ville meget heller se, hvad der var i mit køleskab, og da der lå en rød peberfrugt, tog han den ud, lagde den glædesstrålende i min hånd og sagde "se mormor, det er en gave til dig".
Jeg blev selvfølgelig overrasket og glad. En gave fra mit eget køleskab. Det var stort.
Han gentog det samme med flere ting, og han var helt åbenlyst glad over at give mig gaver. 
Han har ikke gjort det før. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at nu er det snart jul, og han får mange gaver. Måske glemmer han så, hvor glad han var for at 'give gaver'. Børn skal ikke være særlig store, før de vil have flere og flere gaver. Men jeg nød den lille uskyldige stund, vi havde.

Seniorkoret havde sin første julekoncert kl 10 på Plejecentret i Virklund. Det var hyggeligt. Lidt tidligt. Og da vi ikke er i december endnu, havde vi en novembersang med nemlig Pia Raugs "Jeg vil male dagen ...".

mandag, november 25, 2013

Eftermiddagsgåtur.

Igen i dag en flot mandag med fint lys ved solnedgangstid.



Fra Langsøstien med kig til motorvejsbyggeriet og den ny bro over Gudenå.



søndag, november 24, 2013

Isskulptur i +grader.

I solskinnet udenfor Aarhus Banegård kom jeg forbi en isskulptur i dag.



Det er snyd. Jeg så en stikkontakt.

Jeg synes, det er spændende med isskulpturer, der hvor klimaet er til det.
Men det er da energi-fråds at holde sådan en figur frossen, mens vi stadig har +grader.
Synes jeg.

Mon det er Aarhus kommune, der financierer?

onsdag, november 20, 2013

Liguster-klaser og glimmer på bladene.

På min formiddagstur i dag, nød jeg det eventyrlige skær over græs og blade efter nattens lette frost.

Da jeg kom hen på bagsiden af Sportscentret, kunne jeg konstatere, der havde været lokalt snefald. Meget lokalt endda.
Forklaringen er, at snebunken ligger lige udenfor skøjtehallen.
Når banen er kørt godt op af mange skøjteløbere, bliver det øverste lag skrabet af og kørt ud, hvorefter banen overrisles med vand.

Måske tror du, det er en vindrueklase, du ser på billedet?

Jeg kom forbi en lidt uklippet ligusterhæk og så de her fine, små klaser. De fleste ligusterhække, jeg har set, har været stramt klippet og kun haft enkelte sort bær.
De så så flotte ud i formiddagssolen. Gad vide, hvordan en liguster vil vokse, hvis den fik lov til det?
Et træ måske?

tirsdag, november 19, 2013

Haveændringer i november.

Jeg har haft en syren i det ene hjørne af haven.
En syren er vel egentlig en busk, men denne her var et træ, så det må være meget gammelt.
Hvert år har jeg i en fjorten dages tid i maj glædet mig over en overdådig blomstring.
Men det sidste år har der været sygdom på færde og en del af stammen visnede.













I dag har boligforeningens gartnere været her og savet og fældet.
På plænen ligger nu en stor stak grene og stammer.

Det var ikke muligt at få gravet rod og stubbe op, så jeg lod gartneren vurdere, hvordan det ville være bedst at beskære det.
Så nu ser det sådan ud.
Lidt meget åbent i midten.
Gartneren foreslog, jeg stillede nogle havenisser ind på stubbene ...
Dem kan jeg ikke lide!
Måske skulle jeg give hver stub en farve: orange, lime, gul osv. ?






De fylder godt sådan nogle afsavede grene. Og midt i det hele er der en lille aurikel, som måske tror, det er forår.




Så har der været valg i dag. Jeg er godt tilfreds. Mit parti er gået frem.

søndag, november 17, 2013

Da jeg gik forbi ...

Da jeg gik forbi Galerie Moderne Silkeborg i fredags, blev jeg mindet om, at det er nu for tiden, man kan se Esben Hanefeldt Kristensens illustrationer til "Legenden om Juleroserne" af Selma Lagerløf.
Det er nogle meget fascinerende, farverige billeder, som jeg kan kigge på i lang tid. De er uhyre detaljerede med mennesker og dyr og blomster og planter. Udstillingen omfatter alle de 56 billeder, der hører til historien.
 Der er også sjove tekster, som her hos uglerne:
"Du som står og glor er kommet til billedet, hvor uglerne bor.

"De blåøjede leoparders barkede nattesti"

Da jeg kom ind på kunstnerens hjemmeside fandt jeg en plakat med Noas Ark og en masse dyr, som jeg tror vil være god underholdning for mine to små børnebørn.
Og eftersom de ikke læser med, kan jeg godt afsløre, jeg har købt en til hver.


onsdag, november 13, 2013

Fortæl en historie ... nu med fortsættelse ...

Der er noget magisk og fortryllende ved at sidde og lytte til en historie fortalt af et menneske, der er tilstede.
Ikke oplæsning eller video på din computer, men en rigtig levende historie.
Da mine bedsteforældre var unge for omkring 100 år siden, havde man ikke vores elektroniske apparater til underholdning. De sad sammen om aftenen med forskelligt håndarbejde og lyttede til hinandens historier. Måske havde alle ikke en historie at fortælle, men alle kunne lytte.
Efterhånden blev fortællingen udkonkurreret af fjernsynet.

I de senere år er den levende fortælling kommet på banen igen.
I Aarhus er der en Fortællecafe. Det er der sikkert også mange andre steder.

Hov, jeg troede, jeg gemte begyndelsen på det her indlæg som kladde i går, da jeg ikke nåede at skrive færdigt. Og så blev det udgivet alligevel - ufærdigt.

Jeg ville egentlig fortælle om et spil. Ikke et spil, hvor det handler om at vinde, men hvor det handler om at fortælle en historie. Det kan være noget, du har oplevet. Det kan også være en historie, du har i dine tanker eller fantasi.
Når vi fortæller historier, deler vi oplevelser, følelser og stemninger med hinanden. Men måske synes vi, vi ikke har nogen historie at fortælle.
Der er her spillet Lynhistorier kommer ind. Hver spiller får et kort med en sætning, der kan sætte gang i hukommelsen og kreativiteten. Timeglasset stilles op. Historien må ikke vare mere end 3 min.
Du kan læse mere om Lynhistorier her.

Jeg har to veninder, der fortæller historier, og de er meget optaget af det. Der findes mange, mange kurser for historiefortællere. For nybegyndere, der gerne vil puffes i gang, og for mere øvede, der vil forbedre deres teknik.
Det er min genbos datter Pernille, der står bag firmaet Klods Hans For Viderekomne, der har udviklet Lynhistorier. Spillet kan ikke købes i butikker endnu, så vidt jeg ved, men via firmaets hjemmeside.

Den bedste fortæller jeg har hørt, udover skuespillere som jo er professionelle, er Søren Ryge. Han er fængslende at lytte til. Meget bedre i levende live end på tv.


tirsdag, november 12, 2013

Mandags-undere - om i går og i dag ...

Da Mattias og jeg i går gik hen til legepladsen, kom vi forbi efterårets sidste rose (sommer og roser hører sammen, men da det ikke er sommer mere, må det være en efterårsrose. Den havde fået lidt frost. Jeg tror, det var årets første nattefrost, vi havde her i Midtjylland natten til i går.
På jorden lå en rose, der allerede havde sluppet sit tag i grenen. Den lå der hel komplet og fin, men da jeg tog den op i hånden, løsnede alle bladene sig, og den lå som en gul vifte på min håndflade.


Senere på eftermiddagen gik jeg en tur på Langsøstien på det tidspunkt, hvor tusmørket begynder at melde sin ankomst. Ofte er der motionister ude, og de er som regel meget koncentrerede. I går var det anderledes. Jeg mødte lutter overskudsmennesker. Et par var i løbetøj, men de løb ikke hurtigere, end de kunne snakke og grine sammen. Et andet par var gående, kvinden med sin arm ind under mandens i ivrig, glad samtale. En overvægtig løber og en cyklist, der ikke havde alt for travlt, var også ude.
Jamen, vi er da også verdens lykkeligste folk, siges der.
Sådan en mandag sidst på eftermiddagen mødte jeg udelukkende repræsentanter for den teori (så vidt jeg kunne se.)
Og der gik jeg, og jeg var også svært godt tilfreds.

Billedet er fra i dag, og der var kun mig på stien ved 16-16.30 tiden.
Månen er tydeligvis på vej i sin bane.

mandag, november 11, 2013

En førstegangsoplevelse.

Jeg delte en førstegangsoplevelse med Mattias i formiddags, da vi kom ud og opdagede, der var is på de små forme, der ligger i sandkassen.
Førstegangs er måske så meget sagt. Han fylder snart to år, så sidste år har han givetvis også oplevet vand, der var frosset til is. Men han undrede sig så åbenlyst i dag.
Mærkede på de tynde isflager, brækkede dem og lagde dem op i lege-panden sammen med .noget sand, så han kunne lave mad. En gammel, aflagt pande er populær til sandkassemad.
Jeg tror, han spekulerede meget over, hvorfor jeg mente, han ikke måtte spise is med sand på, når han godt sommetider må få den bløde, kolde velsmagende is til dessert?
Der er meget at lære: At is kan være to ting. Måske flere, som jeg ikke lige tænker på.


Det kræver sin mand at bevæge sig rundt i vinterpåklædning.

søndag, november 10, 2013

Det var slet ikke i går ...

Det var først, da jeg trak billetterne op af tasken i går, lørdag, at min datter straks udbrød "der står jo søndag på dem".
Aj, hvor jeg ærgrede mig. De billetter er købt i begyndelsen af september og hængt op på en opslagstavle, jeg sjældent ser på. På mærkværdig vis havde jeg fået ind i hovedet, at vi skulle i dukketeater lørdag.

Heldigvis var alle incl. svigersønner klar til at dukke op igen i dag.
Og vi fik set forestillingen om den røde barnevogn.
Der foregik mange spændende ting i og omkring den røde barnevogn. Et par gange var lydeffekterne lidt voldsomme, og på et tidspunkt gik en te-si meget aggressivt til angreb på en tallerken og en kop. Ja, det lyder underligt, men det virkede voldsomt. Og sjovt.
Jeg føler mig altid godt underholdt af dukketeater eller animationsteater, som det også kaldes.


Det øverste af billedet er et udsnit af et meget langt tørklæde, mor strikkede på, når baby sov.
Efter forestillingen blev de forskellige rekvisitter rullet ud, og mine børnebørn var meget optaget af tørklædet.
Der var strikkede gulerødder, en burger, en kage, pølser med ketchup osv., forskellig slags mad. Det var sjovt at røre ved og snakke om.

Det må være lidt surt at være dukkefører eller skuespiller i animationsteater. Jeg synes, de er vanvittig dygtige, men de optræder ikke på de røde løbere eller bliver belønnet med en Bodil.
Men deres område er selvfølgelig en lille niche, Jeg gætter på, de selv synes, det er rigtig sjovt?
Gad vide om de tjener en ordentlig løn? Eller har noget andet arbejde ved siden af?


fredag, november 08, 2013

Æblekage og mere ...

Det er meget, meget længe siden, jeg har lavet en god gammeldags æblekage. I søndags fik jeg det hos min bror og svigerinde, og jeg fik oven i købet en stor pose Ingrid Marie med hjem.
 En beboer længere henne på vejen havde en lille bod udenfor, og da hun lokkede med Filippa, måtte jeg have en pose med mig.
Og dermed var der rigelig basis for en gang æblekage.

For et par måneder siden var vi syv veninder, der besluttede at mødes på Museum Jorn i dag. Vi havde reserveret en rundvisning, som vi holdt fast i, selv om der var mandefald, og vi kun var fire. En rundvisning koster 600 kr, uanset hvor mange man er, op til 30. Pengene var givet godt ud. Man får så meget ekstra ud af det med en guide.
Vi spiste frokost hjemme hos mig. Det er let at lægge bord til, når menuen består af lækkert færdigkøbt smørrebrød. Men her kommer æblekage så ind som en sød ting til kaffen.

Jeg blev inspireret af en opskrift fra Arla, som er nogenlunde sådan:

1 kg æbler koges i ½-1 dl. vand i 10 min.
Tilsæt 1 stor spsk sukker, evt lidt mere, hvis æblerne er sure.
Æblegrøden kan sagtens laves et par dage i forvejen, hvad jeg er en stor tilhænger af.

Jeg lavede en stor portion knasende rasp, der består af:
75 g. smør, der smeltes på en hed pande.
Når smørret er bruset af (det må ikke blive brændt) tilsættes 150 g rasp og 85 g sukker.
Det hele røres og ristes til det er gyldent. Det blev lavet i går, og var stadig sprødt og knasende i dag.

Så i dag var det bare at piske flødeskum, lægge æblegrød og knas skiftevis i en glasskål, og vupti - en dejlig dessert. Jeg har både grød og knas, som ikke er lagt sammen. Jeg håber, 'knasen' kan holde sig til søndag.
Ellers vil jeg lave en ny blanding og bruge lidt mindre sukker.

I går aftes blev Dukketeaterfestivalen skudt i gang med en stor forestilling for voksne i Musikhuset. Selv om jeg havde købt billetter meget tidligt, havde vi fået pladser på 3. bagerste række, hvorfra jeg kun utydeligt kunne se dukkerne. Det var en fransk forestilling med flot scenografi, levende musik og dukkeførere, der indgik i forestillingen på en spændende måde, men det var meget langtrukkent. Da klokken nærmede sig 22.30 hviskede min datter, at hun gerne ville hjem. Det var jeg straks med på, og da vi sad tæt på midtergangen og ved udgangen, listede vi ud. Vi var godt klar over, det ikke var særlig 'pænt', men vi havde regnet med en aften fra 19-21, og Mattias vågner tidligt.
I morgen formiddag skal vi alle følges med Christian og Mattias til en forestilling for de mindste. Den varer kun en ½ time og får følgende salut med i programmet "Kom og tab sutten af bare grin".
Det bliver spændende. Det er for de 1½ - 4 årige.

mandag, november 04, 2013

Jeg kom tilfældigvis forbi ...

Helt uforvarende kom jeg forbi Blomsterværket Pindstrup i Bruunsgade på det rigtige tidspunkt i går.
Der var lys, der funklede og strålede om kap med farverige blomster og julepynt.

"Vi celebrerer åbningen af vores juleudsmykning", sagde en ung medarbejder til mig, da jeg trådte ind ad døren.
Og det skal jeg da lige love for, de gjorde.
Der var lækker, smagfuld servering.


En af de farverige hjorte havde et lille skilt om halsen, hvor der stod Erna,Jørn Hjorting.






Hvis du er i nærheden så kig ind. Der er nok ikke så stilfuld servering. Og tingene bliver efterhånden solgt.
Men i går var det på sit smukkeste, og mit humør steg adskillige grader.

lørdag, november 02, 2013

Dagen derpå.

"Efter middagen og en hyggelig, hyggelig aften der først sluttede efter midnat ..."
Fortsæt selv sætningen ...

Den slags udsagn eller spørgsmål stilles sommetider i magasiner og blade til kendte mennesker, der bliver interviewet.

Min fortsættelse af sætningen ser sådan ud:
"Så venter opvasken!"

I mit lille køkken er der ikke plads til en opvaskemaskine. Jo, hvis jeg absolut ville, kunne et skab ryddes, men så vil jeg jo mangle det. Jeg overvejer det sommetider, men det er blevet ved overvejelsen.
En opvask, en radio på P3 i selskab med Mads og Monopolet er ikke nogen dårlig kombination.
Opvasken skrumper ind, mens dilemmaerne rulles ud. Jeg undres mange gange over den mangfoldighed af problemer og udfordringer, mennesker kan komme ud for.
Jeg savnede dog Mads Christensen i Monopolet i dag. Han kan om nogen rede trådende ud og komme med løsningsforslag, jeg er enig i. Det samme gælder for Hella Joof, der var med i dag.

I går gik jeg en tur i kolonihaverne. Der er sådan en dejlig stemning. Og gavmildhed - æbler stillet ud til fri afbenyttelse.
Flere steder kunne jeg se, æbler i store lag omkring træerne - til fornøjelse for fugle og smådyr ude i naturen.

Nu vil jeg gå en tur og bagefter køre til Aarhus.
God weekend i blogland og ude i virkeligheden.