"Efter middagen og en hyggelig, hyggelig aften der først sluttede efter midnat ..."
Fortsæt selv sætningen ...
Den slags udsagn eller spørgsmål stilles sommetider i magasiner og blade til kendte mennesker, der bliver interviewet.
Min fortsættelse af sætningen ser sådan ud:
"Så venter opvasken!"
I mit lille køkken er der ikke plads til en opvaskemaskine. Jo, hvis jeg absolut ville, kunne et skab ryddes, men så vil jeg jo mangle det. Jeg overvejer det sommetider, men det er blevet ved overvejelsen.
En opvask, en radio på P3 i selskab med Mads og Monopolet er ikke nogen dårlig kombination.
Opvasken skrumper ind, mens dilemmaerne rulles ud. Jeg undres mange gange over den mangfoldighed af problemer og udfordringer, mennesker kan komme ud for.
Jeg savnede dog Mads Christensen i Monopolet i dag. Han kan om nogen rede trådende ud og komme med løsningsforslag, jeg er enig i. Det samme gælder for Hella Joof, der var med i dag.
I går gik jeg en tur i kolonihaverne. Der er sådan en dejlig stemning. Og gavmildhed - æbler stillet ud til fri afbenyttelse.
Flere steder kunne jeg se, æbler i store lag omkring træerne - til fornøjelse for fugle og smådyr ude i naturen.
Nu vil jeg gå en tur og bagefter køre til Aarhus.
God weekend i blogland og ude i virkeligheden.
Der er jo heldigvis ikke nogen, der kommer og brokker sig fordi vi strækker arbejdet med vores gæster over flere dage :-)
SvarSletJeg hørte for en gangs skyld også Mads og monopolet i går - hører ellers aldrig P3. Det er et godt program, men tænk altså, hvad folk dog kan finde på at involvere det halve Danmark i.
Ellen , jeg hører kun P3, når jeg er på køkkenarbejde lørdag formiddag. Og du har ret, det er utroligt, hvad vi hører. Jeg tænker sommetider, om nogle mennesker for sjov opfinder et dilemma? Jeg ved, fra dengang min datter arbejdede på Livslinjen, at en person kunne ringe og være ulykkelig og true med selvmord. Men langt inde i samtalen viste det sig, det hele var opspind. Det er vel også en slags sygdom? Jeg tror dog, deltagerne i Mads og Monopolet er seriøse nok. De er unge og ikke bange for at eksponere sig.
SvarSletJo, det må da være en sygdom i sig selv at lave sådan et nummer - og i hvert fald en dyb disrespekt for det meget værdifulde (og gratis) arbejde, en masse mennesker lægger i sådan noget som Livslinjen - som også Johns datter arbejder for.
SvarSlet