tirsdag, november 19, 2013

Haveændringer i november.

Jeg har haft en syren i det ene hjørne af haven.
En syren er vel egentlig en busk, men denne her var et træ, så det må være meget gammelt.
Hvert år har jeg i en fjorten dages tid i maj glædet mig over en overdådig blomstring.
Men det sidste år har der været sygdom på færde og en del af stammen visnede.













I dag har boligforeningens gartnere været her og savet og fældet.
På plænen ligger nu en stor stak grene og stammer.

Det var ikke muligt at få gravet rod og stubbe op, så jeg lod gartneren vurdere, hvordan det ville være bedst at beskære det.
Så nu ser det sådan ud.
Lidt meget åbent i midten.
Gartneren foreslog, jeg stillede nogle havenisser ind på stubbene ...
Dem kan jeg ikke lide!
Måske skulle jeg give hver stub en farve: orange, lime, gul osv. ?






De fylder godt sådan nogle afsavede grene. Og midt i det hele er der en lille aurikel, som måske tror, det er forår.




Så har der været valg i dag. Jeg er godt tilfreds. Mit parti er gået frem.

2 kommentarer:

  1. Har du have i en boligforening?
    Ja, det er spændende hvilke vindere og tabere, vi vågner op til i dag..... Jeg stemte på et parti med god succes landet over, så jeg er også godt tilfreds, men i bund og grund handler det jo om, hvordan samarbejdet bliver, så succesen må vise sig senere ;)

    SvarSlet
  2. Eva, jeg bor i en AAB lejlighed i stueetagen, og der hører en lille have til.
    Jeg er så enig med dig. Det er samarbejdet byrådet, det handler om. Så det vil vise sig efterhånden, hvor godt det går.

    SvarSlet