fredag, oktober 30, 2009

Weekend-pause.

Om lidt kører vi til Søndervig og sætter gang i varmen i sommerhuset. Jeg skal købe ind til morgenmad. De øvrige måltider er fordelt på de andre undtagen lørdag aften, da vi spiser på Sandgården. Det har vi gjort mange gange, så det er efterhånden en tradition.
Det var i 1997, vi sluttede vores 2årige rådgivningskursus under Jesper Juuls og andre terapeuters vinger på Kempler Instituttet. Siden har vi holdt fast i at mødes 2gange om året, og jeg glæder mig hver gang.
Kirsten og jeg kører så tidligt, så vi kan nå en gåtur ved havet inden de seks andre kommer efter endt arbejdstid.

Den blå time ved Ørnsø i går ved 16.30 tiden

Den film er skøn.....

Før vi gik i biografen i går aftes, spiste vi på Evald. Der var som sædvanlig lækker mad og hyggelig stemning.
Vores forret var en røget hjortekølle carpaccio og den smagte pragtfuldt. Filmen bliver kun vist én gang og det er kl. 20.30, så vi havde god tid til at sidde og nyde næste ret, som var en meget mør og lækker oksemørbrad.
Jeg er vild med filmen Julie & Julia. Jeg elsker Meryl Streep, og hun er pragtfuld i rollen som amerikanske Julia Child, der lever sammen med sin diplomat-mand i forskellige europæiske lande. Under opholdet i Paris forelsker hun sig uforbeholdent i det franske køkken, og efter mange års passioneret madlavning, udgiver hun bogen "The art of french cooking". Vi befinder os i tiden efter 2. verdenskrig: fra 1949 og frem.
I New York lever Julie Powell med sin mand i 2003. Hun har et kedeligt fuldtidsarbejde på et kontor. På et tidspunkt beslutter hun sig for at lave alle Julia Childs opskrifter på et år (der er lidt flere end 365 opskrifter) og så blogge om sine erfaringer. Hun er en uerfaren kok, men hun kaster sig ud i projektet med stor ildhu. Når hun kommer hjem fra arbejde, handler det om madlavning og gennem mange problemer og tårer, når hun sit projekt på et år og bliver kontaktet af forlag, agenter og journalister, der vil tale med hende.
Jeg har sjældent moret mig så meget over en film. Jo, måske er Meryl Streep "for meget", men hun er skøn i sin begejstring og glæde. Hendes meget stille mand bakker hende op og er begejstret over hende.
Anderledes med den moderne kvinde, der lever sin passion ud om aftenen. Hendes mand synes, hun bliver for egocentreret og optaget af sit eget, og han flytter på et tidspunkt.
Sådan afspejler filmen også parforholdet i dag og for 50-60 år siden, hvor nogle kvinder dengang havde bedre mulighed for at udfolde sig under den gode ægtefælles vinger. De fleste kvinder i dag har et fuldtidsjob.
Der er også godt nyt til den ikke så høje mand. Julia Child og hendes søster var tårnhøje. Deres mænd var noget lavere og trivedes strålende med deres høje koner.
Den fest, for den høje amerikanske søster, som Julia Child og hendes mand arrangerede, var kostelig morsom. Søsteren falder straks i dyb samtale med selskabets korteste mand, mens den meget høje mand, der er særlig inviteret, ser skuffet til.
Filmen må være det rene guf for de mange, der blogger om mad.
Hvis I ikke har set den, så se den endelig. Jeg tror, jeg skal se den igen.

onsdag, oktober 28, 2009

En hyggedag

En bornholmsk hane i ovnen og Kirsten fra Bornholm på besøg.
Vi har været på biblioteket i aften og hørt et spændende foredrag om Darwin
Nu vil vi hygge os et par dage, inden vi kører til sommerhuset i Søndervig på fredag.

mandag, oktober 26, 2009

En farvestrålende dag.

Vejret har været lidt diset i dag, men lun med 12-13 grader.
På Oddebroen er der så smukt og farverne på bladene gløder. Mit kamera kan ikke gengive de autentiske farver. Man må selv derud for at opleve det.

søndag, oktober 25, 2009

På skiltejagt.

Det Gamle Apotek på gågaden i Tønder er en stor butik med alskens krims og krams. Bagerst i butikken og på 1. sal er der alt, hvad hjertet kan begære af julepynt.
Jeg var på jagt efter et skilt - vist af Ellen for et par uger siden.
Ind gennem den smukke dør.
Og et stort udvalg af skilte åbenbaredes lige foran mig.
Der var mange forskellige budskaber, men ikke lige det med "Young at heart..... osv" Det var udsolgt, forklarede personalet, men måske kommer det igen.
Så er jeg bare ikke i Tønder.Det findes nok også andre steder?

Afslutningen.

Den sidste aften på højskolen var der fernisering og udstilling af de ting, der var blevet lavet i ugens løb. Det var meget festligt, og det var imponerende så meget, der var blevet produceret.
På fotoholdet skulle vi hver især vælge to af vores bedste billeder til udskrivning i A4 format. Det var lidt svært at begrænse sig til to, så der smuttede nok et par ekstra med. Udover at billederne var hængt op, var de også lagt ind på en computer, som kørte dem som diasshow.
Malerholdet havde været meget produktive og havde en stor, flot udstilling.
Der var også live musik. I mangel af et trommesæt fungerer et par papkasser rigtig godt for den der har god rytmesans.

Det har været en spændende uge. Henrik spurgte, hvad jeg så havde lært? Og der bliver jeg ham svar skyldig et par dage, tror jeg, indtil alle indtryk har lagret sig.
Det mest positive har været det sjove hold. Det er lidt forunderligt, at 15 mennesker, der ikke kender hinanden, så hurtigt kan få den sjove ping-pong, den lille dril og de mange grin. Ingen tvivl om, at 15 deltagere er for mange til den slags undervisning, men der var jo ingen, der kunne undværes. Vores underviser, som ikke er lærer på skolen, men en it-mand hyret til opgaven, vil ikke igen binde an med så stort et hold. Han bevarede sit gode humør, men vi nåede ikke det, han havde planlagt, og han trængte i den grad til at holde week-end. At vi alligevel nåede så meget som vi gjorde, skyldtes også at en af deltagerne var så avanceret og havde så meget overskud, at han kunne hjælpe os andre. Han syntes også, han fik noget ud af det, og hans kone var på malerholdet, så det var en lille ferie for dem.
Men næste gang (for der bliver nok en næste gang) jeg skal på fotokursus, vil jeg sikre mig på forhånd, at det ikke er et sted, der kører med så store hold.

fredag, oktober 23, 2009

Et historisk sted

Jeg synes kirkegårde er så spændende, især de gamle med velbevarede mindestene, der fortæller noget om en svunden tid.
På Rømø kirkegård kan man se en mindetavle der er rejst af Mærsk McKinney Møller i 2002.
På mindetavlen kan man læse om kommandør og landfoged Laust Michelsen f. i 1630. Han var gift 6 gange og blev far til 21 børn, hvoriblandt datteren Maren blev stammoder til A.P. Møllers slægt.
Stenhuggeren har illustreret det så fint med kommandøren i midten og 3 kvinder på hver side. De døde nok i barselsseng dengang. Nedenunder dem er der en række med 21 børn. Gad vide hvor mange af dem, der overlevede.
På nogle af de gamle sten kan man se, at det var almindeligt at få afbilledet familien hugget ud i stenen.

Klokkespil

Frederik IX Klokkespil kan både ses og høres i Løgumkloster. Det blev indviet i 1973 og er med sine 49 klokker Nordens største. På Løgumkloster Kirkemusikskole uddannes klokkenister gennem et 2 årigt deltidsstudie. Det smukke klokkespil lyder udover byen flere gange dagligt, og i tirsdags var der koncert fra kl. 19.15 til 19.40.
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvor klokkenisten opholder sig under en koncert. Det er da nok ikke oppe i tårnet?

torsdag, oktober 22, 2009

I blæst og kulde.

Dagens fotosafari gik til Møgeltønder, Højer og Højer Sluse.
Jeg har taget over 100 billeder bare på den tur. Der var så mange indbydende indtryk, der råbte om at komme med mig hjem i mit fotoapparat.
Den lille by Højer var en overraskelse. Jeg har været der gansk kort før, men da var det byens berømte pølser, vi gik efter. Nu opdagede jeg alle de velbevarede gamle huse og de mange smukke døre, man også finder andre steder i Sønderjylland. Der er også en fin restaureret mølle fra 1857. Foran det hus, der var møllerfamiliens private bolig, er haven rekonstrueret med de gamle træer og blomster.
Nu skal mange af dagens billeder slettes. I morgen skal hver især vælge 2 af egne billeder, der evt. er tilskåret og behandlet, og som så skal printes ud og udstilles sammen med malerholdets arbejder.
Vi får sikkert en fantastisk fernisering. :-)

Der er mange spændende motiver i Møgeltønder.
Det smukke indgangsparti ved Schackenborg Slotskro.
Ude ved Højer Sluse var der overskyet og blæsende koldt, men de grå farver har deres egen skønhed.

onsdag, oktober 21, 2009

Godt i gang.

3 dage inde i kurset er de største frustrationer ryddet af vejen: vi skulle være 15 mennesker i et lille computerrum, der var ikke kontorstole nok, flere computere fungerede ikke, vores niveau var meget forskelligt og hjælpelæreren forsvandt. Så vi var flere, der var sikker på, at vi aldrig ville komme tilbage til Løgumkloster Højskole.
Nu fungerer alle computere. Jeg har heldigvis min egen med. Alle har en stol, vi sidder godt på. Der bliver hjulpet på kryds og tværs af dem der kan mere end andre, og underviseren fungerer som en blæksprutte med sit gode humør uden at blive stresset.
Vi får i den grad rørt lattermusklerne. Det er et supersjovt hold at være på, og med god udluftning ind immellem, så falder vi ikke i søvn i det lille rum.
Vi fandt sjove motiver i gaden lige udenfor.
Lone er åbenbart blevet 30.
Cykelhandleren sælger også æg.
Inde i værkstedet er redekassen. Hønen ville ikke fotograferes.

mandag, oktober 19, 2009

På motivjagt

Den hvide røg, der vælter ud af skorstenen, kommer fra græspille produktionen. Det er vanddamp, siges der.
Jeg udnævner den til Løgumklosters vartegn, fordi den ses, så snart man træder ud af højskolens hoveddør og alle mulige andre steder her omkring.
Udsigten fra den anden side af huset er den smukke gamle klosterkirke, hvor der blev fotograferet igennem blant mange spændende motiver i formiddags.

På højskole.

90 nye mennesker på én gang er lidt overvældende. Der er 3 parallelle kurser i gang. En stor gruppe, der forbereder en musik/operatur til Berlin, Dresden og Hamburg. En anden stor gruppe, der arbejder med maleri, tegning og grafik.
Jeg er i en lille gruppe på 15, som har fotografering og billedbehandling på programmet. Vi har kun 1 lærer og en hjælpelærer, der går lidt til og fra. Niveauet i grppen er meget forskelligt, så det er spændende, hvor stort udbytte, jeg får af det.
Vi har været ude at fotografere lidt og eksperimentere med apparatet. Jeg plejer ikke at flytte på indstillingen autofokusering. Jeg er så knap og dippedut-forskrækket, så det er godt at prøve.
I det hele taget er det godt, at tiden kun skal bruges til fotoapparat og computer. Hjemme er det noget med at putte det ind mellem andre aktiviteter, og så have lidt dårlig samvittighed over alligevel at bruge så meget tid på det.

søndag, oktober 18, 2009

På vej......

Jeg er på vej til Løgumkloster Højskole, hvor jeg skal på kursus i digital fotografering i ugen, vi kommer ind i.
Det bliver spændende. Vi skal bl.a. ud at fotografere ved marsken og havet. Det er sådan nogen flade steder, så det bliver nok en udfordring at gøre motivet levende.
Vi skal selvfølgelig også arbejde med billedet på computeren, så jeg tror ikke der bliver en blogpause. Når jeg nu alligevel sidder med åben skærm, så kommer der nok en hilsen fra det sønderjyske.

lørdag, oktober 17, 2009

fredag, oktober 16, 2009

Snart weekend.

Efterårsferien har givet ekstra liv i Sportscentret. Børn i alle aldre myldrer rundt og hygger sig med forskellig slags sport.
Men i fitness var der rigtig stille. Vi var kun 3. Det er næsten uhyggeligt. Børn må ikke komme der, men de kan ses gennem de store vinduer.
Der har været gang i alle boldspil, bordtennis, squash og badminton og mange andre ting. De forskellige klubber har haft åbent hus.
Skøjtebanen er meget populær.
Jeg plejer at træne 2 gange om ugen. I denne her uge blev det til 3 gange ved tanken om, at jeg ikke kommer til det i næste uge.
Nu vil jeg køre til Århus og se, om Henrik har gang i sin nyindkøbte friteuse, så jeg kan få nogle af de lækre pommes frites, han laver.

Overspringshandlinger.

Efter mange overspringshandlinger har jeg endelig fået afrimet min fryser. Køleskab og fryser står oven på hinanden, og for ikke at stå på en stol hver gang jeg skal tage noget ind/ud af køleskabet, så har jeg valgt at have fryseren øverst. Så jeg har stået på stolen med hårtørreren, og det varer jo egentlig ikke så lang tid.
Vores boligforening bestemmer, hvordan hvidevarerne skal være, og her hvor jeg bor, skal fryser og køleskab være lige store.
Det er ikke mit behov med den fryser, for Daglig Brugsen ligger tæt på og har åben dagligt til kl. 20.
Så jeg ønsker mig et større køleskab, så jeg ikke skal ned i de dybe knæbøjninger hver gang, jeg skal tage noget ud - og med en lille frostbox.
Der er heller ikke noget problem i (for boligforeningen), at jeg køber et køleskab selv. Jeg kunne bare godt tænke mig, der var individuelle løsninger.
Jeg laver også for mange overspringshandlinger i forhold til min træning. Bl.a. lige nu og her. :-)
Jeg kan sidde og se bygningen...Men nu går jeg altså også derover!

torsdag, oktober 15, 2009

En bil-dag.

Sidste gang, jeg meldte mig til det her kursus, var det overtegnet. Men i dag lykkedes det mig at komme med og få genopfrisket teorien og øvet kørefærdigheder på både våd og isglat bane. Det er Silkeborg Kommune, der tilbyder seniorbilisterne sådan en dag for det symbolske beløb af 100 kr.
På forhånd var jeg lidt nervøs, men det værste der kunne ske var at køre ind i en kegle eller et springvand. Og det gjorde jeg så et par gange.
Det var lærerigt, men også godt at få bekræftet, at man ikke kører helt dumt.

onsdag, oktober 14, 2009

Udeliv.

Vejret har i den grad været til udendørs aktiviteter i dag.
Ældste og jeg gik et par timer i det meget smukke område ved Bøllingsø lidt vest for Silkeborg. Jeg troede, jeg var klar til de 14 km. rundt om søen, men måtte se i øjnene, at det var for stor en mundfuld.
Men hvor er der pragtfuldt derude sådan en solskins efterårsdag.
Man kan ikke lade være med at smile, når man ringer og får historien på det sted, man står. Det lyder som Jesper Asholts stemme, fuld af sjov og humor. Det er en sjovere måde at få informationer på, end at læse en tavle.
Undervejs passerer vi det sted, hvor Tollundmanden, der levede og døde for ca. 2000 år siden, blev fundet.
På Silkeborg Museum kan man se Tollundmanden.
Der er ikke nogen steder eller tidspunkter, hvor en flad madpakke smager så godt, som i en pause på en god travetur.
Efter traveturen var det tid til at se nærmere på 'frostskaderne'
Da solen havde jaget morgenfrosten på flugt, var georginerne besvimet og helt slappe. Knoldene er blevet gravet op. Det bliver spændende, om de overlever et vinterophold i kælderen. Det var sjovt at se, at den plante, der havde været mest pisten og kun haft få blomster, var den med de største og mest svulmende knolde.
Føtex har solgt de sidste forårsløg til halv pris. Jeg fik fat i nogen af dem. De kom i jorden i dag, og sådan lever drømmen om skønne farver, blomster og lysere tider om nogle måneder.

Nattefrost.

Nattefrosten har puttet ekstra pynt på georginerne og givet dem en fin hvid kant.

tirsdag, oktober 13, 2009

Med posten.

Torsdag aften blev jeg færdig med mit selvkomponerede fotoalbum fra vores lille Bergens-tur i august. Et klik på computeren og bestillingen var sendt afsted. I dag afleverede posten det færdige resultat.
Jeg er godt tilfreds.
Jeg kan se, hvor et par billeder skulle have været beskåret, og hvordan tekstfeltet skulle have være ændret, for at indtrykket havde været bedre. Men så ved jeg det til næste gang. For der bliver en næste gang.
Det er meget længe siden, jeg har printet billeder ud. De ligger på computeren. Men det er dejligt at stå med dem i hånden, og evt tage dem med i tasken for at vise dem frem.

På www.tdconline.dk kan fotoservice downloades gratis.

mandag, oktober 12, 2009

Journalvolapyk

Det er snart 3 år siden, jeg holdt op med at arbejde som fysioterapeut. Mine mange arbejdsår foregik mest en del indefor et syghus' høje mure. Det betyder, jeg bliver ved med at interessere mig for, hvad der foregår i den verden. Jeg bliver trist til mode, når jeg hører om mennesker, som har haft dårlige oplevelser i forbindelse med indlæggelse og behandling. Men klager fylder ikke meget i arbejdslivet, fordi der opleves så stor tilfredshed og mange gode patientforløb.
Nu vil den kritiske læser nok sige, at patienter tør ikke klage. Og ja, der er en magtbalanceforskel. Men der er gode klagemuligheder og hjælp til at formulere klagerne. Men det kræver selvfølgelig et overskud.
I den idelle af alle sygehusverdener, er fagligheden i top hos alle personalegrupper. Alle har hjertet på rette sted. Alle er altid glade og meget tålmodige. Og ingen begår nogen sinde en eneste fejl.
Men, men...... sådan en ideel verden findes jo ikke, selvom der bliver arbejdet meget på at forbedre alle arbejdsgange.
Der findes nogen, der er dygtigere end andre. Der findes nogen, der har mere personligt overskud (og mindre bøvl i det hjemlige bagland) Men frem for alt, så er ingen fuldkommen fejlfrie. Hvis vores frisør eller revisoren laver en fejl, så er resultatet ikke så afgørende, som når det handler om sygdom og død. Det må være fuldstændig ubærligt at lave en fejl eller forglemmelse, der resulterer i et menneskes død. Jeg har tit tænkt, det var godt, at mit fag ikke kunne have den slags følger.
En lille artikel i "Dagens Medicin" forleden dag mindede mig om dengang i 1970, da min far blev syg og døde. Man kan roligt sige, at der var ingen kommunikation mellem læge, patient og pårørende udover, at alting var fint, selvom det modsatte var ganske iøjnefaldende. Det var dengang en fornem pligt for lægen at holde skjult for patient og pårørende, at der var noget alvorligt på færde.
Nu er situationen ganske modsat. Hvis man , som patient, ikke vil fuldt informeres om sin evt. sygdom, skal man frabede sig det, så det kan føres i journalen. Jeg har oplevet tyrkiske og kinesiske familier, som ikke ønskede, at deres mor eller far skulle kende alvoren i sin egen situation.
For en del år siden blev der indført en lov om journalindsigt, så enhver kan få gennemgået og få en kopi af sin egen lægejournal.
Nu er kommunikation som bekendt en vanskelig sag. Vi opfatter det, der bliver sagt i henhold til det, vi har med os i vores bagage af livserfaring. Vi har forskellige sårbare punkter, som kan rammes af ganske almindelige ord, eller en ryg der vendes til, som næsten kan lamme os, så vi hverken kan tænke eller høre.
Jo, der findes også læger og sygeplejersker, der har stor indføling, og som kan kommunikere i øjenhøjde med alle patienter.
Men for de patienter, der står uforstående og forvirrede over, hvad der bliver sagt og skrevet om dem, har lægen Thomas Theilgaard oprettet et tilbud om hjælp til at tyde/oversætte journalen.

Kan man ikke bare tage papirerne med til sin praktiserende læge og få hjælp der?? Det tror jeg?
Ellers er hjemmesiden her:

www.journalvolapyk.dk

Nu vil jeg gå til kaffeslabbaras med 3 tidligere kolleger. Og der er ikke længere, end jeg kan cykle i det dejlige kolde solskin. Jeg må hellere huske vanterne.

En god start og.........

Inden jeg skulle ud af døren i morges tjekkede jeg lige min mail og min blog.
Der var en dejlig mail fra Bodil, som jeg boede hos (og Henning), da jeg var i Sverige nogle dage i September.
Der var også søde ord og ros fra et par blogvenner.
Jeg gik smilende ud af døren.
Lige indtil jeg stod ude i virkeligheden foran min bil og stirrede forvirret. Der var en eller anden båtnakke, der havde revet bagrudeviskeren af og brækket antennen. ØV og tusind gange øv!
Nåmen, pyt - det er jo trods alt småting.
I min verden skinner solen stadig og jeg smiler endnu.

søndag, oktober 11, 2009

Nu falmer skoven.....

Nu falmer skoven i parken omkring Kunstcentret Silkeborg Bad.
Da jeg var færdig med min vagt i eftermiddags, gik jeg en lille tur i parken. Der er vidunderligt sådan en dag med en svag kold sol, men mange farver i træer og buske.
"Århuspigen" er fra 1921 og en afstøbning af den originale af Kai Nielsen
"Le reitre" fra 1990 af Reinhoud.
"This is not an acorn" fra 2009 af Bjørn Kromann-Andersen.
Den store skulptur står her kun midlertidigt. Den er til salg for 270.000 kr. Ups, det er mange penge, men der er slet ikke plads til den i min have. Så pyt. Den kræver god plads.
"Vann Mann" fra 2002 af den norske kunstner Oddvar I.N.
Et lille sidde/spisehjørne i naturmaterialer.
På det ene "bord" er der serveret på den fineste måde.
Eller også er det bordpynten?
Naturen kan trylle på sjove måder.