søndag, oktober 25, 2009

Afslutningen.

Den sidste aften på højskolen var der fernisering og udstilling af de ting, der var blevet lavet i ugens løb. Det var meget festligt, og det var imponerende så meget, der var blevet produceret.
På fotoholdet skulle vi hver især vælge to af vores bedste billeder til udskrivning i A4 format. Det var lidt svært at begrænse sig til to, så der smuttede nok et par ekstra med. Udover at billederne var hængt op, var de også lagt ind på en computer, som kørte dem som diasshow.
Malerholdet havde været meget produktive og havde en stor, flot udstilling.
Der var også live musik. I mangel af et trommesæt fungerer et par papkasser rigtig godt for den der har god rytmesans.

Det har været en spændende uge. Henrik spurgte, hvad jeg så havde lært? Og der bliver jeg ham svar skyldig et par dage, tror jeg, indtil alle indtryk har lagret sig.
Det mest positive har været det sjove hold. Det er lidt forunderligt, at 15 mennesker, der ikke kender hinanden, så hurtigt kan få den sjove ping-pong, den lille dril og de mange grin. Ingen tvivl om, at 15 deltagere er for mange til den slags undervisning, men der var jo ingen, der kunne undværes. Vores underviser, som ikke er lærer på skolen, men en it-mand hyret til opgaven, vil ikke igen binde an med så stort et hold. Han bevarede sit gode humør, men vi nåede ikke det, han havde planlagt, og han trængte i den grad til at holde week-end. At vi alligevel nåede så meget som vi gjorde, skyldtes også at en af deltagerne var så avanceret og havde så meget overskud, at han kunne hjælpe os andre. Han syntes også, han fik noget ud af det, og hans kone var på malerholdet, så det var en lille ferie for dem.
Men næste gang (for der bliver nok en næste gang) jeg skal på fotokursus, vil jeg sikre mig på forhånd, at det ikke er et sted, der kører med så store hold.

4 kommentarer:

  1. Ja det er svært lige at sætte ord, med jeg meget spændt på se dine billeder på din blog.Jeg synes skolen har svigtet jer, både underviser og elever og så var i alligevel heldig at have en medkursist der var villig til at hjælpe.Jeg ved ikke om det er mig der er for krævende,men hvis jeg tager på kursus og betaler for, det skal også være i orden.

    SvarSlet
  2. Jah... det kan nok være svært som kursusudbyder at skille det dér med et lille, men passende, antal kursister og et større antal ditto, når nu alle lægger en sum penge for det.

    Det var godt, du havde det sjovt og fik noget ud af det, trods alt, men jeg håber, du og de andre har evalueret kurset, så de ikke en anden gang tager så mange ind og i det hele taget har lidt mere styr på det næste gang.

    Men du er vist en, der kan se det positive i de fleste ting :-)

    SvarSlet
  3. Conny og Ellen, det var da ærgerligt, at det hele ikke var i orden.
    Jeg og andre har meget tydeligt skrevet i evalueringen, hvad der skulle være anderledes for at kurset fungerede godt.
    Der er ikke digital foto på skolens foreløbige program for 2010.

    SvarSlet
  4. Det er rigtigt, at "alting har sin tid", men der findes også fænomener som i friskhed overlever flere tidsaldre. Du nævner Jesper Klein. Og netop Jesper Klein lader vi krydse sine spor i højskolekurset "Livsglæden intakt", hvor vi tager ham tilbage til Ballum, hvor han i 1969 indspillede det lille mesterværk "Balladen om Carl-Henning".

    Jesper Klein sekunderes på kurset uge 2/ 2010 af en statist fra "Balladen om Carl-Henning" Erhardt Ehmsen, der viser rundt, og senere på Esbjerg Højskole af skuespiller Chili Turell og Politiskolens psykolog Randi Schumann: http://www.eh.dk/hoejskole/korte-hoejskolekurser/livsglaeden-intakt.html

    SvarSlet