Afslutningen.

Den sidste aften på højskolen var der fernisering og udstilling af de ting, der var blevet lavet i ugens løb. Det var meget festligt, og det var imponerende så meget, der var blevet produceret.
På fotoholdet skulle vi hver især vælge to af vores bedste billeder til udskrivning i A4 format. Det var lidt svært at begrænse sig til to, så der smuttede nok et par ekstra med. Udover at billederne var hængt op, var de også lagt ind på en computer, som kørte dem som diasshow.
Malerholdet havde været meget produktive og havde en stor, flot udstilling.
Der var også live musik. I mangel af et trommesæt fungerer et par papkasser rigtig godt for den der har god rytmesans.

Det har været en spændende uge. Henrik spurgte, hvad jeg så havde lært? Og der bliver jeg ham svar skyldig et par dage, tror jeg, indtil alle indtryk har lagret sig.
Det mest positive har været det sjove hold. Det er lidt forunderligt, at 15 mennesker, der ikke kender hinanden, så hurtigt kan få den sjove ping-pong, den lille dril og de mange grin. Ingen tvivl om, at 15 deltagere er for mange til den slags undervisning, men der var jo ingen, der kunne undværes. Vores underviser, som ikke er lærer på skolen, men en it-mand hyret til opgaven, vil ikke igen binde an med så stort et hold. Han bevarede sit gode humør, men vi nåede ikke det, han havde planlagt, og han trængte i den grad til at holde week-end. At vi alligevel nåede så meget som vi gjorde, skyldtes også at en af deltagerne var så avanceret og havde så meget overskud, at han kunne hjælpe os andre. Han syntes også, han fik noget ud af det, og hans kone var på malerholdet, så det var en lille ferie for dem.
Men næste gang (for der bliver nok en næste gang) jeg skal på fotokursus, vil jeg sikre mig på forhånd, at det ikke er et sted, der kører med så store hold.